Er der nogen her der gider skrive ?

kaethe43

Hej til alle

Jeg kan forstå at i stot set alle har/havde små børn da i blev op, jeg kan lige sætte mig ind i hvor slemt det er oven i at man ikke kan en dyt pga ryggen, eller fordi man er sengelagt i mdr....

Jeg føler mig lidt mere heldig på det pungt, hvis man ellers kan føle sig heldig med dårlig ryg, mine to piger er 10 - 13. Så de er da lidt støre, men igen de er så også lige i den alder hvor hjernen er ved at blive lagt i skuffen, og deres humør svinger totalt, ved egentlig ikke om det er heldigt at de er størere/ældre......

Det er jo ikke sjovt eller heldigt at have ondt i ryggen, og der er vel egentlig ikke noget tidspunkt der er bedre end andre når man har børn, og dårlig ryg, gav det nogen mening ?

Mvh Kæthe

slettet215

Hej Kæthe,

Mine børn var hhv. 9, 11 og 14, da jeg blev opereret. I dag er de 12, 15 og 17 - og du har ret, de er i den alder, hvor der på ryggen burde stå "Lukket pga. ombygning", så der er hårdt på en anden måde - ikke fysisk men psykisk.

Det er hårdt nok i sig selv, at have teenagere (og så er det 3 piger), men samtidig med smerter er det ekstra hårdt. Nogen gange, hvor man burde tage konflikten, er overskudet der ikke. Det er ikke så godt i længden, da de skal have deres grænser.

Tilgengæld er de så store, at de kan se på mig, når jeg har ondt - og forstår der er ting, jeg ikke kan, så de hjælper til - og giver mig også omsorg, ved f.eks. at spørge, om de skal bære noget eller andet.

Du har ret i, der er ikke noget tidspunkt i ens liv, hvor det er bedre end andre, når man har smerter. Hele familien er påvirket af det, og må yde ekstra, fordi man ikke selv kan.

Hilsener

Anita

kaethe43

Hej Anita

Ja det er lige det jeg mener, med børnene, jeg gir dig ret de burde ha et skildt på ryggen hvor der står ude af drift for en tid :-)

Mine er nu også gode til at hjælpe til, men kun når de gider, og det er ikke altid, så meget af det må jeg selv ordne, de har det med at gå på værlset og lukke døren, og sætte musik på, deres værelser er på 1 sal og jeg kan ikke komme der op.

mvh Kæthe

Louise1

Hej alle- Læs min. det nederste af dette indlæg!!!

Jeg hører også til den gruppe af rygpatienter, som har fået en stivgørende operation. Den forløb fint og hjalp mig helt sikkert. Nu mærker jeg desværre tre år senere nervesmeter i begge ben som følge af overanstrengelse i forbindelse med specialeskrivning. Man kan sagtens bukke sig ned,bevæge sig på normal vis efter en stivgørende. I starten skal man naturligvis passe på, men med tiden kommer bevægeligheden tilbage. Det første år kan det føles lidt mærkeligt at have et stivt led, men i årene efter tænker man slet ikke over det. Jeg kan imidlertid varmt anbefale alle at læse artiklerne skrevet af Eva Hartmann (goggl artiklerne) om smereteterapi i Tyskland. Behandlingsformen hedder PRT- periradikulær terapi og er meget udbredt i Tyskland, men ikke i DK. Man får nogle langtidsvirkende bedøvelsesmidler sprøjtet ind ved nervenroden, hvilket de fleste steder sker under CT- overvågning. Bemærk, at behandlingen er langt billigere i Berlin på forskellige privatklinikker end i Bonn (ca.8000 kr. modsat 15.000 i Bonn), hvor rigtig mange danskere bliver behandlet dagligt. Sucessen har været enorm med denne behandlingsform, hvorfor jeg ikke forstår, man ikke har indført den i DK endnu. Jeg håber at have hjulpet nogen videre. Har nogen erfaring med PRT? De bedste hilsner og god bedring Louise.