Er der nogen her der gider skrive ?

kaethe43

Hej Jakle.

Det glæder mig at man ikke skal være indlagt i 10-12 dage, men 4-5 dage, men stadig mange dage, ja jeg ved det jeg er et pyllerhoved, det får jeg tit avide, + ( tag dig dog sammen kone):-) jeg prøver men det er svært.Det er jo nogle 2 dejlige guldklumper jeg har gående her hjemme. ;-)For ikke at glemme min kæreste, han er jo også hjemme :-)

Jeg skal snakke med en fra kommunen i morgen ang hjælpemidler, de siger at der vil komme en visitator og kikke i mit hjem, og se hvor meget jeg kan og ikke kan, så jeg håber på det bedste, altså at jeg måske kan få "låne" nogle hjælpemidler, som kan gøre hverdagen lidt mere tålig.

Så vil jeg håbe for dig at det bliver en vellykket op for dig til December, og ikke som så mange hvor det ikke har hjulpet, man skal bare tænke på det posetivt, har jeg hørt så skal det nok gå "håber jeg "Tankens kraft kan mere end man tror", men jeg har nu ikke oplevet det på mig selv endnu, og tro mig, jeg har tit tænkt, "jeg har ikke ondt" men stadig sidder jeg med mine smerter, jeg tænker nok ikke nok :-)

Jeg læste også på nettet om hvordan ens seng skal være, altså højden, og bruskabinen skal være så og så stor, og andre ting, jeg tænker det er nu ikke biligt at være syg, med alle de møbler og andet der nu skal skiftes ud..

Jeg håber de får øjene op for din sag, og at du kan få lidt fred, jeg selv har arb, som sosu-hjælper på plejehjem i mange år, det har taget mig 3 år nu, og overbevise dem om at jeg ikke dur til det job mere pga. min ryg, de var ellers helt sikker på at jeg kunne arb med psygiske handikarpede mænd, på et hjem i nærheden af hvor jeg bor. nu er de kommet på andre tanker, og jeg har fået min førtidspension, om det er godt ved jeg endu ikke, jeg hopper da ikke op og ned af bare glæde, ville nu heller ikke kunne gøre det, hvis jeg var glad, det tillader min ryg ikke at jeg gør,selv i dag da jeg fik en mega stor glædelig nyhed, i min ellers så triste hverdag, kunne jeg ikke hoppe op og ned, men jeg tabte min smøg og kunne ikke samle den op, igen pga min ryg, så nu har jeg et evigt minde på mit gulv, om en glædlig nyhed.

ups det vist lidt langt :-)

Mvh Kæthe

ninus1

Hejsa

Ja det er svært,men man må kunne mærke på sig selv hvor mange smerter man har og hvad man er villig til at gå igennem, jeg vil sige det sådan at jeg havde en lille datter på 3 år og det var virkelig hårdt at skulle undvære hende,men lige så svært de 4 mdr jeg var sengeliggende efter operationen og ikke kunne en dyt selv.

Jeg blev indlagt søndag aften kl 20 blev opereret mandag morgen kl 8 operationen varede til kl 14.
Jeg blev udskrevet lørdag morgen.

Jeg var meget dårlig ,kunne dårligt selv gå på toilettet.

jeg fik ikke en skid hjælp, jeg har jo en mand som de sagde på kommunen.

Jeg vil sige det sådan at der er jo ikke 2 operationer der er ens ligesom vi ikke er 2 personer der er ens,men det er en hård tur at være igennem.

Jeg valgte faktisk også at blive opereret for at kunne være noget mere for min datter og min mand( at jeg så har fået det værre kan man jo ikke vide først)

Af hjælpemidler fik jeg en toiletstol til når jeg skulle i bad og en numsevasker og en strømpepåtager og et glidelagen,som absolut ikke kan undværes i mine øjen

Jeg ved ikke lige om det var alle svar,da der var mange spørgsmål men spørg endelig.

heidi K


Ps tak Johnny for din mail,kan være at jeg gør brug af den

kaethe43

Hej Heidi

Ja jeg ved at man skal tænke sig om, og at folk er frskællige, Hvis mine børn var så små, tor jeg at mit liv var gået helt i spåner, over frustrationer, for hvordan det hele dog skulle gå. men nu er der kun 2 hjemmeboende tilbage min på 13 og bonusbarnet på 11, så de er til at snake med om tingene, det er jo lidt svært at snakke med en 3årie om sådanne nogle ting. jeg kan da forklare dem at jeg har ondt og at tingene for en tid bliver lidt anderledes, og de dage hvor pigerne er glade, har de fuld forståelse for tingene, og hjælper gerne til 100%, og så er der dage hvor de ikke har så meget forståelse, og forventer at jeg lige kan hente dem her og der, og køre hist og her. Og må ærligtalt taltnnok sige at de dage er de værste, for der er ikke noget i hele verden jeg hellere vil end at gøre de ting for dem, og det kan gøre mig helt vild at jeg desvære til tider må sige nej, til at de kan gå med en skolekamerat hjem, de gør så meget for mig, og jeg næsten ikke noget for dem, jo jeg er her jo meeeen.

de hjælpemidler du har, nu kan jeg ikke huske hvad du skrev om dem, men et wc stol, kan jeg huske og noget til at tage strømper på med, (den får jeg så ikke brug af går IKKE med strømper) men jeg syntes du snakkede om en ting mere som du ikke kunne undvære hvad er det ?

mvh kæthe

ninus1

hej

Et GLIDELAGEN er et lagen lavet som en pølse,man ligger på det og når man så skal ud af sengen eller rejse sig fra siddende stilling,så glider man numsen eller kroppen og lagnet glider med.

jeg ville absolut ikke ha haft undværet det

Ja hårdt at undvære min skønne datter,men det var jo nødvendigt

Heidi K

ninus1

hej

Et GLIDELAGEN er et lagen lavet som en pølse,man ligger på det og når man så skal ud af sengen eller rejse sig fra siddende stilling,så glider man numsen eller kroppen og lagnet glider med.

jeg ville absolut ikke ha haft undværet det

Ja hårdt at undvære min skønne datter,men det var jo nødvendigt

Heidi K

kaethe43

hej igen

ja klart det var nødvendigt at unvære din datter, det var nu ikke for at kritisere dig, sådan håber jeg da ikke at du opfattede det.Jeg er et totalt stort pyllerhoved og jeg ved det, prøver da også at give slip på mine men det er bare så svært.

Ok nu er jeg med et lagen til sengen, dem har jeg set før, på mit job, hmm tidligere job er det vel egentlig nu.

Jeg har lige snakkedet med en fra kommunen, ang hjælpemidler, der ville blive sendt en visitator hjem til mig, så må jeg jo bare se tiden an og igen håbe på det bedste.

mvh kæthe

ninus1

Hejsa

Nej nej jeg opfattede det skam ikke negativt.

Da jeg skulle sove ind til operationen spurgte narkosesygeplejersken til min datter,så jeg sov ind med tårerne trillende ned af kinderne puha det var hårdt.

Min datter er adoptivbarn,så hun har været næsten 9 år undervejs,så det var meget hårdt da min datter og mand kørte fra sygehuset søndag aften,det var første gang vi skulle væk fra hinanden, jeg blev opereret i Åbenrå og bor på Fyn,så det var lang afstand.

heidi K

kaethe43

Hej Heidi

Det er jeg glsd for at hør, altså at du ikke opfattede det negativt :-)

Hvor var det tarveligt af hende og spørge til din datter, lige før, det er da endnu mere klart at man så bliver ked af det.

Jeg har lige fået avide at jeg ikke kan komme ind på køge sygehus, pga sygdom blandt de læger der har med ryg op at gøre, så nu er jeg blevet vidresendt til Hillerrød sygehus, det er s.. langt væk, jeg selv bor i Præstø, jeg syntes set bliver værer og være.

Hilsen Kæthe

slettet82

Hejsa :-)

Heidi K. du skal da være meget velkommen til, at gøre brug af mit tilbud :-)

Tja vores piger var 4 og 6 år da jeg blev opereret, men da jeg blev scannet i 2004 gik det pluseligt meget stærkt.
Til en start nægtede jeg, at blive opereret. For jeg var panisk over, at skulle have metal i kroppen, da jeg i alle årene der var gået forud, havde haft adskellige mareridt om, at skuerne knækkede eller metaldele pluseligt stak ud af ryggen, så jeg hang fast i alt muligt.
Lægen der skulle fortælle mig hvordan landet lå, var dog meget vedholdende. Så han fortalte mig, at det også var muligt, at lave en ren knogle-bro, men den ville ikke være så holdbar som en metal-bro, men selve operationen ville dog være så godt som sikker.
Som trumf sagde han: At hvis jeg ikke blev opereret som det så ud, ville der kun gå få uger før jeg ville sidde i en rullestol.
Jeg gik med til en knogle-bro og indenfor 2-3 uger lå jeg på operationsbordet (eller om man vil det de kaldte super-akut) *SSS*

Den narkose-læge der betjente mig var kanon, han sagde: Nu får du noget smertestillende og nu giver jeg dig et skud antibiotika og nu skal du bare tælle til ti. Jeg husker ikke jeg kom til mere end 3 så var jeg væk :-)

De brugte tre kvarter mere end forventet pga., der var langt flere knoglefragmenter end de havde forventet (end de havde kunne se på billederne)
Der var gået ca. 3 timer fra jeg blev lagt i narkose til jeg vågnede på opvågningen, og det første jeg husker er, at jeg for alt i verdenen ville have slangerne ud af næsen, og det næste er en helt ubeskrivelig tørst. De er noget tilbageholdende med, at give drikkelse til, at starte med fordi man kan få det meget dårligt i starten. Jeg er dog en stædig kamel, så de blev hurtigt trætte af mine konstante forespørgsler om vand, og sendte mig indenfor en time op på stuen :-)

Efter et par timer følte jeg en kontant trag til, at skulle tisse, men uanset hvor meget jeg prøvede kunne jeg ikke, så samme aften som jeg var opereret, fik jeg aller nådigst lov til en tur på toilettet, hvor det så endelig lykkedes :-)
Den første nat var meget slem, men næste dag var halvt om halvt gå/stå og ligge.
På anden dagen kunne jeg få lov til, at tage hjem men uden liggende hjemtransport, og set i bagspejlet skulle jeg bare have været blevet på hospitalet, for selv om det kun var en biltur på 10-12 km., så var det et rent helvede (hele min krop rystede af smerterne, sveden haglede af mig, selv om jeg var iskold og ligbleg), så kan bestemt ikke anbefales.

Jeg har sådan set og kun fået det værre, men fortryder slet ikke, for jeg kan nogenlunde klare mig selv, og sidder heller ikke i rullestol endnu her 4 år efter :-))
Der gik 14 år fra mit startede til jeg blev opereret, og med påviselig nervepåvirkning i de sidste 7 år inden operationen, så jeg var blevet advaret om, at jeg ikke skulle regne med de kunne fjerne mine smerter, men var gode chancer for jeg nok skulle få føling i mine tæer igen.
(de var ikke helt ved siden af)

Jeg vil helt klart anbefale folk der har nervepåvirkning ikke, at vente for længe med, at blive opereret, da jo kortere tid der er nervepåvirkning, jo større chance er der for man ikke får kroniske smerter.

Orker ikke mere lige nu, men det blev vist også en ordenlig smøre *SS*

Hyg jer alle sammen vi snakkes ved :-)
M.V.H.
Johnny

Anonymous

Hej Johnny

Ved ikke om du kan huske mig, jeg har stadigvæk ikke taget mig sammen til stivgørende op, men de er ikke sikre på de kan fjerne mine nervesmerter og nogle af lægerne har kun snakket negativ om stivgørende, så jeg er stadig i tvivl????.

Men har lige været ved neurolog i forbindelse med arbejdsskadestyrelsen, han mente jeg lå op af en pension, så ringe mente han jeg var.

Hvor i Jylland er det bedst at blive undersøgt og få en sekund opinion.

God vind alle sammen

Mange hilsner Jan