Angst.

Helene2

Hej Line

Det går godt nok stærkt fremad :-)
Tillykke med de store fremskridt.
Hvor var det godt, at du kom i gang så hurtigt og arbejdede så meget med :-)


Mange hilsner Helene

LineBP2109

Hej Helene.

Ja det går ret stærkt. Synes det er lidt vildt.
Mange tak :-)

Jeg har tænkt mig at prøve din metode her i weekenden. Så kan jeg lige fortælle hvordan det gik:-)

Her i dag, var jeg over ved plejehjemmet, hvor jeg er i praktik, for at sige farvel til dem.
Jeg kunne mærke at det er den helt rigtig beslutning jeg har taget, med at jeg skal stoppe der.
Er rigitg glad for min beslutning.

Hilsen Line:-)

Helene2

Hej Line

Jeg er spændt på at høre, om du har prøvet at visualisere og hvordan det så er gået :-)

Hvor var det godt, at du rigtigt mærkede, at du har taget den rigtige beslutning med at stoppe på plejehjemmet. Det er så vigtigt, at man finder et arbejdsområde, indenfor noget der virkeligt interesserer én og giver glæde. En stor lettelse at kunne farvel til noget, det føltes rigtigt at sige farvel til.

God weekend :-)


Hilsen Helene

LineBP2109

Hej Helene.

ja det rigtig dejligt :-)
Det er helt klart en god beslutning jeg tog.

Her i går fik jeg en en rigtig kraftig hovedpine.
Det gjorde så forfærdelig ondt. Ligepludselig dukkede angsten op, for jeg blev bange for at der var noget galt, siden jeg havde sådan en kraftig hovedpine. Men angsten var ikke så slem igen, men det var bare ubehageligt.
Jeg ved godt at angsten måske aldrig forsvinder for altid, og at den måske nogen gange dukker op. Det oplevede jeg jo så i går.
Men angsten er ikke slem på samme måde mere, for jeg ved hvordan jeg skal kontrollere den, når den kommer.

Hilsen Line :-)

Helene2

Hej Line

Der kan altid dukke noget angst op fra tid til anden. Men jo bedre du lærer dig selv at kende og jo mere, du lytter til dig selv og forstår dig selv, desto mindre vil det blive.
Hvis du stadigt har nogle ubearbejdede ting fra fortiden liggende, kan de selfølgeligt stadigt give angst.
Men jo bedre du efterhånden bliver til at rumme dine følelser, desto bedre vil du blive til at tackle de problemer, der dukker op. Når man kan holde ud at være i svære følelser og se problemerne i øjnene, så er det ikke nødvendigt at føle angst for noget andet i stedet. Så forholder man sig til selve problemet i stedet for at camouflere det med angst og fornægte problemet.

Du kunne også allerede mærke nu, at angsten ikke var så slem, som den plejede at være, fordi du har fået nogle brugbare redskaber til bedre at kunne kontrollere den. Det er vigtigt og et stort fremskridt, for bare det, at du ikke ryger ud i fuldstændgt kontroltab betyder, at du ikke for alvor bliver fanget i følelsen mere.

Hilsen Helene

LineBP2109

Hej Helene.

Er ked af der er gået lidt tid, inden jeg svarede, men har startet ny skole.
Det er så godt derude. En virkelig god skole, med en masse søde mennesker :-)

Okay, på den måde.
Jeg har godt nok haft en angstanfald på skolen i dag. Det var ikke så slemt, men det var så ubehageligt, for kender jo ikke rigtig de mennesker særlig godt som jeg går i klasse med. Jeg skrev så til min fætters kone over sms og sagde jeg havde fået det dårligt og så skrev hun så hvad jeg skulle gøre og beroligede mig. Det hjalp :-)
Jeg blev lige pludselig bange fordi jeg har fået ondt i halsen. Var bange for det var kræft eller sådan noget, og jeg ved jo udmærket godt at det ikke er det, men bare ganske almindelig ondt i halsen.
Havde feber her i mandags, og da blev jeg også bange.
Det er lidt irriterende at jeg tænker det, når jeg godt ved det ikke er farligt.

Hilsen Line.

Helene2

Hej Line

Jeg har godt haft tænkt på, at det var i de dage her, du skulle starte på din nye uddannelse.
Dejligt at dit første indtryk er positivt. Det regnede jeg nok med, at det ville være, for det her er jo noget, du rigtigt gerne vil :-)

Det var godt, at du fik fat i din fætters kone, så hun kunne støtte dig akut, da du fik det dårligt.

Jeg kan jo ikke vide det, men for mig lyder det som om, at du skaber en angst for fysiske symptomer i stedet for at placere følelserne, hvor de hører hjemme.
For ikke at føle utrygheden, usikkerheden o.s.v. ved at være et nyt sted og med mange nye mennesker og skulle lære noget helt nyt, så overfører du følelserne til noget andet reelt ufarligt – nemlig at du havde ondt i halsen.
Du har tidligere i livet haft meget dårlige erfaringer med at gå i skole og være sammen med andre, så der kan ligge noget gammel frygt i at komme i skole igen og være sammen med andre igen. Måske nogle spørgsmål ubevidst melder sig: Bliver jeg mobbet igen? Kan de nu lide mig? Hvordan bliver det i morgen, bliver jeg så holdt udenfor? Gør jeg det nu rigtigt? Kan jeg finde ud af det? Er jeg god nok? Bare jeg ikke kommer til at sige eller gøre noget forkert! Hvordan skal jeg være her, for at de kan lide mig?

For at undgå at mærke den usikkerhed og frygt, kan det være, at du ubevidst er meget opmærksom på, at du skal gøre alt rigtigt, så du ikke kommer ud for det samme igen. Det er meget anstrengende, hvis man skal sørge for at være 'rigtig'. Så kan du ikke slappe af og bare være 'dig selv'. Det skaber indre stress og angst/frygt. Når man føler angst/frygt i en situation kan man ubevidst have lyst til at flygte fra situationen uden at være klar over det. Men da situationen jo for dit bevidste sind slet ikke er farlig, så er du ikke klar over, at det er situationen, du vil væk fra. I stedet overfører du angsten/frygten til noget andet, der er tydeligt og konkret. Du fokuserer på, at du har ondt i halsen. Symptomet (ondt i halsen) fjerner opmærksomheden fra det, det egentligt handler om. Nemlig din frygt for at være i denne helt nye situation, der ubevidst minder om en gammel traumatisk situation.

Som sagt – det er naturligvis kun lidt 'gætterier'. Jeg kan jo ikke vide, om det var det, der skete. Men det var ofte den funktion min hovedpine havde i sin tid. Var jeg i en situation, jeg ubevidst ønskede mig væk fra, fordi den triggede nogle gamle følelser, så fik jeg hovedpine i stedet for.

P.S.: Det er helt i orden, at der gik nogle dage, inden du svarede. Hver ting til sin tid.


Hilsen Helene