Angst.

Helene2

Hej Line

Ja, det har været slemt.
Årsagen kan du læse under min profil.
(Jeg har set, at det er lidt svært at læse profilen, da æ, ø og å erstattes af nogle underlige tegn i teksten, men du forstår nok helheden).

Hilsen Helene

LineBP2109

Hej Helene :-)

- Læste din profil.
Jeg må sige at du ikke må have haft det for nemt. Mit er jo ingenting i forhold til dit.

- Men tænkte på om min angst kan ende med at jeg er bange hele tiden og ikke vil ud ?
Jeg har haft det rigtig godt i dag. Der har slet ikke været noget tegn på angst overhovedet. Men er det bare en optur, og kan jeg så få nedtur igen?

Hilsen Line :-)

Helene2

Hej Line

Man kan aldrig sammenligne sin egen historie, situation og følelser med andres. Det, der er slemt for dig, er slemt for dig.

Jeg tror ikke, at din angst ender med, at du er bange hele tiden og ikke vil ud.
Den største risiko er måske, hvis man bliver angst for angsten og begynder at planlægge sit liv ud fra, at man skal undgå angstanfald. Så begrænser man sig selv og sit liv og lader sig styre af angsten og den vil tage mere og mere magt over éns liv.

Men du har jo grebet så hurtigt fat i problemet og har fået søgt professionel hjælp, så det tror jeg ikke bliver noget problem.
Og når du oplever, at den hjælp du får virker, så vil du også vide, at hvis angsten så senere kommer igen eller blive værre etc., så er det bare med at komme i behandling igen.

Livet er en bølge af op- og nedture. Efter en optur følger ofte en nedtur og så fremdeles. Ingen kan befinde sig på en konstant bølge af optur.
Derfor kan det godt være, at du ryger længere ned igen i en periode, men hvis du er forberedt på det og du ved, at det er en naturlig følge af opturen, så ved du også, at det går over igen og der vil komme en ny optur bagefter. Så behøver det ikke at slå benene væk under én, at det pludseligt går nedad igen. Det er, som det skal være.

Når jeg har været i terapi, har jeg også (stort set) altid haft det rigtigt godt bagefter. Men der er jo sat ting i gang under terapien og så er jeg røget ned igen, når disse ting er kommet frem i bevidstheden.
Terapi handler om, at få fat i de ubevidste ting, der spøger i sindet og giver problemer. Når man kommer i kontakt med disse ting, så ryger man som regel ned i en periode. For det er jo ikke rare følelser, der kommer frem. Årsagen til angst vil altid være følelser, man frygter. Tilgengæld forsvinder angsten, når man lærer at rumme disse svære følelser.

På den måde har det for mig været nedturene, der har indeholdt den største fremgang og skabte grundlaget for de positive forandringer. Opturene er dejlige og behagelige - men det er ikke dem, der løser mine problemer, eller som jeg lærer noget af. Men når jeg har lært at håndtere de svære følelsr, så bliver der efterfølgende mere plads til at kunne føle noget godt og positivt. Så det hænger meget sammen.

Angst handler om, at der er nogle negative følelser, man ubevidst flygter fra. Når de ikke kommer frem, så ligger de ubevidst og spøger i éns sind.
Så løsningen på angsten er, at man bliver bedre til at se sine følelser og problemer i øjnene, så man også lærer at håndtere de svære ting i livet. Angst er altid et symptom på, at der er nogle ubevidste følelser, man ikke kan tackle. Jo bedre man bliver til det, desto mindre grund er der til, at sindet skal dække følelserne med angst. Så jo bedre du lærer dig selv at kende og jo bedre du bliver til at mærke efter i dig selv, hvordan du egentligt har det (og så også reagere og handle på det), desto mindre sandsynlighed vil der være for, at du senere i livet bliver ramt af angstanfald.


Hilsen Helene

LineBP2109

Hej Helene.

Okay, nu har jeg fået en bedre forståelse af det hele.
jeg var nemlig bange for at jeg ville have det for altid, men det klat at hvis det kommer igen om flere år, så skal jeg til psykolog igen, hvis det går galt. Jeg vil bare ikke have at angsten skal kontrollere mit liv. Men det kommer det heller ikke til. Håber jeg :-)

Hilsen Line.

Helene2

Hej Line

Godt du har fået en bedre forståelse af angstens mekanismer.

Angst kan ramme alle i forskellige grader men det behøver på ingen måde at være en livslang tilstand, hvis man får løst de problemer, der skaber angsten.

Så sandsynligheden for, at dit liv skulle blive meget angststyret, lyder ikke stor, for nu er du dels bevidst om, hvad det handler om og dels er du jo hurtig til at reagere på problemerne.


Hilsen Helene

LineBP2109

Hej Helene .

Jeg synes også det er rigtig godt at jeg tog hurtig fat i problemet.

Efter jeg er begyndt til psykolog, har jeg slet ikke haft angstanfald.
Når jeg kan mærke jeg er ved at få det dårligt, tænker jeg bare på min samtale med psykologen og så går det over igen, så det rigtig godt :-)

Hilsen Line.

LineBP2109

Hej Helene .

- Nu er jeg begyndt at få det dårligt igen :-(
Angstanfaldende er begyndt at komme tilbage og føler det som et nederlag.
Det gik lige så godt og troede virkelig at det var ved at gå væk. Men nu er den kommet tilbage igen.

- Jeg er hele tiden bange for at jeg ikke kan få vejret. Jeg prøver at tænke positive tanker, men det er så modbydeligt svært.
Det hele startede i lørdags og så har det bare været der siden. Jeg skal til psykolog på torsdag, og håber bare på at det kan hjælpe.

Hilsen Line.

Helene2

Hej Line

Angst går ikke væk lige af én omgang. Det tager tid. Du vil opleve, at der kommer gode perioder og opture efterfulgt af dårlige perioder og nedture. Det er det 'normale'.

Måske du kan prøve at se sådan på det, at når du føler angst er der noget i din underbevidsthed, der kalder på din opmærksomhed og forståelse. Der er en side af dit sind, der prøver at få et budskab frem, som det vil have dig til at lytte til og forstå.
Ligesom et lille barn, der hiver fast i sin mor og vil have opmærksomhed og forståelse. Hvis moderen så bare skubber barnet væk, så hiver barnet sig måske bare ekstra fast og skriger endnu højere for at få den opmærksomhed, det har brug for.
Derfor handler det om, hvad det er i dit sind og i din underbevidsthed, der hiver fat i dig for at få din opmærksomhed og forståelse. Det hjælper ikke noget, at du prøver at skubbe det væk, så hiver det bare mere fat i dig. Du kan i stedet prøve at lytte til, hvad dette 'barn' (angsten) egentligt prøver at fortælle dig.

Det er godt nok at tænke positive tanker, men det virker nok ikke særligt godt på angsten. For så gør du sådan set det modsatte. Hvis nu ovennævnte barn f.eks. er blevet drillet og behandlet uretfærdigt og græder og vil have sin mor til at trøste og lytte til, hvad der er sket, så hjælper det jo ikke meget, hvis moderen siger: 'Jamen, glem nu det. Se i stedet hellere, hvordan solen skinner og fuglene kvidrer!'. Det løser jo på ingen måde barnets problemer og hun skubber barnet væk følelsesmæssigt. Hun tager ikke dets følelser højtideligt og forholder sig ikke til sit barns problemer og ergo er barnet alene og får ikke hjælp til at finde den løsning, det har brug for. Barnet har brug for, at moderen forholder sig til det.

På samme måde med angsten. Det, der fremkalder angsten er nogle negative følelser, der er begravet dybt i dit sind og så hjælper det jo ikke så meget, hvis du bare fortæller dit sind, at det hellere bare skal tænke på noget dejigt og positivt i stedet for. Det kan det jo ikke, for det er ikke det, dit sind har brug for. Dit sind har brug for at få fortalt dig om noget, der ikke er rart og positivt, som det ønsker, at du skal forholde dig til og hjælpe det med.

Forstår du, hvad jeg mener?

Det startede igen i lørdags, skriver du. Hvad skete der i dagene forud? Kan noget have trigget dig og udløst angsten? Hvem var du sammen med? Hvad læste du? Hvad så du i fjernsynet? Hvem talte du med? Hvad talte I om? Hvordan havde du det med det ene og det andet. Hvad har du gået og tænkt over? Det kan være et stykke detektivarbejde, der mange gange skal til.

Det er jo også sådan, at når man begynder at arbejde med sit sind, så er der mange ting, der begynder at røre på sig på et meget dybt ubevidst plan og så er det, at angsten f.eks. kan komme igen. Helbredelsen ligger i, at du bliver bedre og bedre til følelsesmæssigt at tackle de ting, der skaber angsten. Jo bedre du bliver til at tackle forskellige følelser, desto kortere vil nedturene efterhånden blive. Der er ikke nogen hurtige løsninger, hvor angsten bare pludseligt er væk uden, at man selv har fået arbejdet sig igennem den. Det tager tid og det går op og ned. Men du kan blive bedre til at tackle det gennem forståelse og accept af, hvad der sker.
Vi har alle følelser hos os af en bestemt årsag og meget ofte for at lære noget af dem. Når vi har lært det, vi skal lære, så slipper følelserne.

Så selvom du oplever nedturen eller tilbagegangen som et nederlag, så er det ikke et nederlag eller en fiasko. Det er et helt normalt forløb, når man arbejder med den slags ting. Du må ikke forvente mirakler. Det er et hårdt og måske længerevarende stykke arbejde med dit sind og dit følelsesliv, du er gået i gang med. Men de langsomme løsninger, er som regel også de mest langtidsholdbare. En sådan proces her kan meget ofte føles som 1 skridt frem og 2 tilbage. Lad være med at tage det personligt, som om det er dig, der ikke gør det godt nok. Det har intet med det at gøre. Det er simpelthen den måde, sindet fungerer på.

Held og lykke hos psykologen på torsdag. Det plejer jo at hjælpe, at man kan blive samlet op igen :-)


Mange hilsner Helene

LineBP2109

Hej Helene.

Vil det sige at jeg skal lytte til hvad min krop siger ? For jeg ved jo ikke hvad den vil have mig til?
Er forvirret i mit hoved og er bare ked af det hele tiden, fordi jeg har fået det her igen.

- I lørdags var jeg sammen med min kæreste da det skete. Han begyndte at snakke om det der mini big bang de der forskere havde forsøgt at lave. Han sagde at hans matemariklærer havde sagt at de skulle lærer en masse matematik inden jorden gik under, altså ironisk ment. Efter han havde fortalt det fik jeg det skidt. For jeg havde næsten lige kommet af med den tanke selv, og så pludselig kom den igen. Nu her i dag, er det ikke det jeg tænker på, men på at jeg ikke kan træke vejret og når jeg tænker det, så får jeg svært ved at trække vejret, men som min psykolog siger, så er det mig selv der sætter det i gang pga. mine tanker.

Hilsen Line.

Helene2

Hej Line

Ja, du skal lytte til, hvad din krop siger. Og nej, du ved ikke, hvad den vil have dig til. Det er derfor, du skal lytte til din krop, så du kan finde ud af det efterhånden og blive bedre til at forstå dig selv og det din krop vil fortælle dig.

Selvfølgeligt er du forvirret og ked af det. Giv dig selv lov til at være det. Du holder jo ikke op med at være forvirret og ked af det, selvom du prøver at skubbe det væk. Jo mere du lytter til dig selv, desto hurtigere lærer du at forstå dig selv og desto før kan du få det bedre. Det er så længe man kæmper imod og gør modstand, at det er værst.
Det betyder ikke, at du behøver at have det dårligt hele tiden, men giv det den plads, det behøver.

Måske kunne det være en god idé at tale med din psykolog om det, du skriver her - altså det din kæreste talte om, inden du begyndte at få det dårligt. Det kan godt være af stor betydning senere, hvis man kan begynde at se, hvilke ting der kan udløse angstanfald. Det kan være meget vigtigt, hvad der er gået forud. Efterhånden kan man se, at der er nogle fællesnævnere og det bringer én mere på sporet af, hvad det handler om.
Måske du kunne begynde at skrive den slags ned?

Du skriver: 'Nu her i dag, er det ikke det, jeg tænker på, men på at jeg ikke kan træke vejret og når jeg tænker det, så får jeg svært ved at trække vejret'.
Det er jo netop den måde angst fungerer på. Angsten knytter sig til noget andet, så man får afledt opmærksomheden fra det, der skabte den oprindelige frygt. Angsten indeholder så kraftige følelser, så man holder op med at fokusere på det, der truede én, så man i stedet fokuserer på noget, der reelt er ufarligt. Man kobler i stedet følelsen af frygt til noget, der reelt ikke er farligt. Forskellen mellem frygt og angst er, at frygten er knyttet til en situation, der på et tidspunkt har virket som en reel trussel. Angsten er denne følelse overført til noget, der ikke reelt truer én.

Jeg kan prøve at komme med et eksempel på, hvordan nogle af angstens mekanismer kan fungere:
Det kan f.eks. være, at man som barn har vågnet om natten og grædt, fordi man har haft mareridt. Forældrene sov og hørte ikke, at man græd. Så fik man øje på en skygge på væggen og følte sig samtidigt forladt og alene i verden. Det kan være nok til at efterlade sig stærke spor i et barnesind. Den oprindelige frygt vil naturligvis være udslettet af erindringen men følelsen af frygt over at være forladt og alene i verden kan være vedvarende og blive vakt til live igen, hvis man så f.eks. igen ser skygger på væggen i et bestemt lys etc.

Det er hårdt, når man arbejder med angsten, for så nærmer man sig den frygt, der er årsag til angsten og det kan bringe mange forskellige følelser frem. Men som du måske ser af dette, så vil det jo hjælpe på længere sigt, når man kan forholde sig til en konkret årsag og en situation, der faktisk er overstået for mange år siden. I stedet for, at man i nutiden og fremtiden skal gå med angsten i sig.

Som sagt: Jeg ved, at du har det dårligt lige nu. Det er hårdt at være fanget i de følelser. Men du gør det rigtige, du går til psykolog og arbejder med tingene. Det bliver bedre efterhånden. Du bliver ikke ved med at have det sådan her.


Mange hilsner Helene