Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Ja det er meget godt. Men her i dag, fik kom det igen. Havde førstehjælp pga. kørekort. Da så vi en film om en mand der fik hjertestop, og der kom det hele bare igen. Det var rigtig ubehageligt og det var ligesom at det hele bare startede forfra igen.
Jeg var ved lægen her den anden dag, og har fået henvisning til en psykolog. så håber at det vil kunne hjælpe mig :-)
Hilsen Line.
Ja, man må sige, at det var da et vink med en vognstang.
Du får ialtfald nogle tydelige tegn, når du kommer i nærheden af det, der indeholder problemet.
Det lyder rigtigt godt, at du får taget rigtigt fat i det og skal til en psykolog. Jeg tror bestemt, at det vil kunne hjælpe dig.
Held og lykke med det :-)
Mange hilsner Helene
Jeg har snakket med min læge og har fået henvisning til en psykolog.
Skal starte på onsdag.
Jeg er ikke så glad for at tage piller, men hvis det ikke hjælper med psykolog, og lykke-piller er den sidste løsning, så må jeg gøre det.
- Jeg starter i morgen igen på praktik. starter stille og roligt op. Møder fra kl.7 til 12.
Så må jeg se hvordan det går.
Hilsen Line :-)
Ja det har virkelig sat gang i det igen synes jeg.
Det gik lige så godt og så, så vi den film til førstehjælp og så gik det bare galt igen.
- Nu tænker jeg hele tiden på om det også sker for mig osv.. Vil bare ha' det væk igen !!
Hilsen Line :-)
Ja, selvfølgeligt vil du bare have angsten væk igen, det er klart. Den er frygtelig ubehagelig og begrænser éns liv.
Men angsten kommer jo for at fortælle dig, at du har nogle problemer, der er uafklarede. Angsten er der ikke for at skade dig. Vi har alle følelser hos os af en positiv årsag: For at beskytte os, eller for at minde os om noget :-)
Jeg tror bestemt, at det vil hjælpe dig at få talt med en psykolog om tingene. Det er godt, at du har fået en tid så hurtigt.
Men lad være med at forvente en lynhurtig bedring, fordi du starter hos psykologen. Nogle gange får man det hurtigt bedre, andre gange kan det tage længere tid. Det går ikke altid så hurtigt, som man kunne ønske sig, når det handler om at arbejde med sindet og sindets mekanismer.
Held og lykke med det.
Mange hilsner Helene
Ja det rigtig nok at kroppen advare en.
Men jeg var til psykolog i dag og det hjalp virkelig. Jeg havde det så godt bagefter og fik meget ud af det :-)
Blev meget positivt overrakset over, hvor meget en samtale kan hjælpe.
Jeg fik "lektier" for. Det går ud på at jeg skal skrive i en bog når jeg har negative tanker, og når jeg så har skrevet tankerne skal jeg lukke bogen og så lave noget som gør mig glad og giver mig positive tanker. Håber det kommer til at virke :-)
Jeg har tid igen i næste uge, så håber det går lige så godt der.
Hilsen Line.
Det er også min oplevelse, når jeg har været i terapi - jeg har det virkeligt dejligt bagefter. Samtaler hjælper virkeligt mere, end man skulle tro :-)
Jeg synes, det lyder som en virkelig god 'lektie' eller øvelse, psykologen har givet dig for.
Jeg kan godt forestille mig, at den vil komme til at virke godt.
Held og lykke med samtalen i næste uge :-)
Mange hilsner Helene
Håber ihvertfald at det vil virke :-)
- Hvad er det egentlig for en slags angst du har haft?
Knus Line :-)
Fra min meget tidlige barndom til jeg var 22 led jeg voldsomt af panikangst og fobier. Bl.a. insektfobi.
Som helt lille var det alt mellem himmel og jord, jeg var angst for: Fjernsynsantenner, flyvemaskiner, uret i stuen, min brors gummistøvler, bløde puder - alt.
Efterhånden som jeg voksede op, ændrede angsten sig. I mange år var det bl.a. vampyrer og spøgelser og den slags. Siden blev det døde mennesker. Jeg frygtede simpelthen at finde døde mennesker alle vegne og kunne heller ikke tåle at se f.eks. en krimi i fjernsynet.
Efterhånden kunne jeg slet ikke tåle at læse, se eller høre noget, der handlede om, at nogen var onde ved hinanden på mindste måde (alle skulle være ubetinget gode ved hinanden) og det kan altså godt være temmelig svært at undgå.
Jeg var absolut invalideret af angsten, der gav sig udslag i utallige panikanfald og mareridt.
Da jeg var 22, fik jeg angstdæmpende (antipsykotisk) medicin og det hjalp, så jeg fik ændret mine tankemønstre og fik en realitetssans.
Jeg blev meget bedre til at skelne mellem virkelighed og urealistisk angst. Jeg blev bedre til at mærke mine grænser og f.eks. undgå film, som jeg vidste, jeg ikke kunne tåle at se. Jeg blev mindre sensibel, men jeg skulle være MEGET forsigtig, for jeg kunne blive voldsomt trigget af f.eks. en filmplakat eller forsiden på en CD eller hvad som helst. Men i det store og hele blev jeg god til at være på vagt og skynde mig at lukke det mentalt ude, hvis der var noget, der kunne vække angsten.
Insektfobien var dog stadigt lige slem.
Da jeg var 43 år, startede jeg af andre årsager i terapi. Her fandt jeg så forklaringen på al angsten. Det betød, at jeg kunne begynde at arbejde med årsagerne og i takt med, at jeg har fået bearbejdet dem, er angsten blevet mindre og mindre. Jeg bryder mig bestemt stadigt heller ikke om insekter, men jeg er ikke panisk eller decideret bange for dem mere.
Der er stadigt mange ting i mit liv, jeg skal tage hensyn til og hvor jeg skal passe på mig selv, men det er helt anderledes end tidligere, hvor jeg ikke kendte årsagerne. Da jeg ikke kendte årsagerne blev jeg fanget i følelsen af angst. Nu hvor jeg kender årsagerne, kan jeg stort set altid finde ud af, hvad det er i en situation, der skaber ubehag og så handle ud fra det, så jeg får tacklet problemet. Derved udvikler det sig ikke til angst.
Mange hilsner Helene
- Hvad var grunden så til du havde angst?
Hilsen Line :-)