Jeg har tre forslag. Indledning og afslutning i alle tre øvelser er den samme. Det er det indimellem, der er forskelligt.
1) Sæt dig et behageligt og rart sted. Sørg for, at du sidder godt og har det rart og har ro omkring dig.
Luk øjnene og tag et par dybe vejrtrækninger og få ro i kroppen. Brug tid på at fokusere indad, til du føler dig helt rolig og afslappet i kroppen. Træk vejret langsomt og roligt.
Forestil dig så, at du er et dejligt sted, hvor du nyder at være. Måske ved stranden eller sammen med nogle heste eller ude i solen. Noget du har det dejligt med og er tryg ved. Mærk hvordan solen og varmen gør dig godt og du mærker, at lyset og varmen lagres i kroppen. Bare brug tid på det og gør oplevelsen så detaljeret som muligt.
Når du er på dette sted, kan du prøve at forestille dig, hvordan du bedst vil kunne håndtere et angstanfald i bussen, hvis det skulle ske. I det øjeblik du har en plan over, hvordan du bedst kan tackle det, så vil du have mere kontrol og så er risikoen for, at det sker meget mindre. Det handler meget om frygten for at miste kontrol over sig selv.
Måske ser du under visualiseringen, at du bare forestiller dig, hvordan det vil være og hvordan du vil klare det. Måske ser du, at du er i bussen og det sker, så du dér får en fornemmelse af, hvad du bedst kan gøre.
Du slutter af med at tænke tilbage på det dejlige sted, du lige har været og huske alle de gode følelser, du havde der.
Så begynder du at indstille dig på at komme tilbage til bevidst vågen tilstand, strækker dig og kommer helt tilbage.
2) Sæt dig et behageligt og rart sted. Sørg for, at du sidder godt og har det rart og har ro omkring dig.
Luk øjnene og tag et par dybe vejrtrækninger og få ro i kroppen. Brug tid på at fokusere indad, til du føler dig helt rolig og afslappet i kroppen. Træk vejret langsomt og roligt.
Forestil dig så, at du er et dejligt sted, hvor du nyder at være. Måske ved stranden eller sammen med nogle heste eller ude i solen. Noget du har det dejligt med og er tryg ved. Mærk hvordan solen og varmen gør dig godt og du mærker, at lyset og varmen lagres i kroppen. Bare brug tid på det og gør oplevelsen så detaljeret som muligt.
Så ser du en anden person komme gående hen imod dig. Det er et billede af dig selv, du ser – din dobbeltgænger. Så sætter du og din dobbeltgænger Jer ned og taler måske lidt om, hvor dejligt der er på dette sted. Derefter kan I begynde at tale om problemet. Du kan forklare din dobbeltgænger, hvorfor du gerne vil kunne køre med bus igen. Når du har fortalt det, kan du spørge hende, hvorfor hun ikke kan lide at køre i bus. Det er ikke sikkert, at hun svarer dig med det samme men så prøv at vente lidt på hendes svar. Måske får du slet ikke noget svar første gang, du laver denne øvelse, det kan godt være, at hun har brug for mere tid. Men så ved hun, at du er interesseret i at lytte til hende, så måske har hun et svar til dig næste gang, du laver øvelsen. Eller svaret kan pludseligt komme til dig i drømme eller på et andet tidspunkt, så vær opmærksom på, hvad du hører i dig selv.
Når du føler, at I er ved at være færdige med samtalen, så siger I på gensyn og du suger de gode følelser til dig fra stedet og tager dem med dig.
Så begynder du at indstille dig på at komme tilbage til bevidst vågen tilstand, strækker dig og kommer helt tilbage.
3) Sæt dig et behageligt og rart sted. Sørg for, at du sidder godt og har det rart og har ro omkring dig.
Luk øjnene og tag et par dybe vejrtrækninger og få ro i kroppen. Brug tid på at fokusere indad, til du føler dig helt rolig og afslappet i kroppen. Træk vejret langsomt og roligt.
Forestil dig så, at du er et dejligt sted, hvor du nyder at være. Måske ved stranden eller sammen med nogle heste eller ude i solen. Noget du har det dejligt med og er tryg ved. Mærk hvordan solen og varmen gør dig godt og du mærker, at lyset og varmen lagres i kroppen. Bare brug tid på det og gør oplevelsen så detaljeret som muligt.
Når du føler, at du virkeligt har det godt, så prøver du at holde fast i de gode følelser. Så ser du, at der kommer en bus. Du mærker endnu engang, hvor dejligt du lige har haft det og så ser du for dig, at du stiger op i bussen. Men du har taget de positive følelser med dig. Holder fast i dem. Du sidder i bussen og mærker stadigt lyset og varmen i kroppen og husker, hvor dejligt, du lige har haft det. Mens du stadigt har kontakt til de gode følelser, ser du, at turen er slut og du stiger af bussen igen.
Så begynder du at indstille dig på at komme tilbage til bevidst vågen tilstand, strækker dig og kommer helt tilbage.
Er også meget glad for at jeg har fået ansgten nu, end først at få den om 20-30 år.
Det er rigtig nok. Jeg har vænnet mig rigtig meget at andre tager beslutninger for mig. Når jeg har 2 valgmuligheder, så spørg jeg altid andre, hvad de synes jeg skal vælge, i stedet for at jeg lytter til mig selv. Jeg kan blive så irriteret på mig selv. Jeg er begyndt at arbejde med det. Min fætters kone sagde også til mig at jeg skal være egoistisk, og bare gøre hvad JEG vil og ikke hvad andre synes.
Læste de forslag du havde skrevet ned og det er helt klart noget jeg kan bruge. Det er et rigtig godt redskab. Da jeg læste det, kunne jeg se det for mig selv oppe i hovedet. Allerede der, havde jeg på en måde kontakt med min underbevisthed. Vil helt klart prøve det. Tusind tak :-)
Ja, det er en anden måde jeg er glad nu. Er også ved at være god til at kontrollere min angst nu.
Giver mig selv lov til at græde når jeg skal. Er rigtig glsd for at jeg kan give mig selv lov til det nu. Og andre lader mig også græde, for de ved jeg har brug for det.
I dag, meldte jeg mig ud af social og sundhedsskolen. Jeg starter på grundforløbet som dyrepasser specialet heste d. 6 oktober :-)
Er rigtig glad for min beslutning. Blev helt lettet da jeg meldte mig ud af min skole.
Nu skal jeg også bare i gang igen. Min psykolog og læge sagde det også var vigtigt at jeg ikke satte alt på standby, når jeg er så ung som jeg er, for jeg har ikke godt af det.
Men nu må vi se hvordan min nye uddannelse kommer til at gå. Håber den kommer til at gå godt. Den er heldigvis ikke så langt væk fra, hvor det er jeg bor, så har ikke så langt hjem, hvis jeg får det rigtig skidt, hvis jeg skulle få det(som jeg ikke håber jeg gør).
Når du holder dig til, hvad andre mener, du skal vælge, så er du også sikker på, at nogen vil være enige med dig, så du ikke gør noget forkert :-(
Men når følger A's mening, så risikerer du, at B og C vil synes, du vælger forkert. For der er jo ingen, der siger, at A's mening er rigtig. Så kan det godt være, at A kan lide dig for at følge hendes mening men til gengæld mærker du måske, at B og C tager afstand til dig i stedet (og du forstår ikke hvorfor). Det bliver så besværligt, for hvad skal du så gøre, når det er B eller C, du taler med? Skal du så pludseligt overtage deres meninger? Hvad vil A så sige, hvis du pludseligt har ændret mening og ikke er enig med hende længere? Og hvad så når B og C siger, at de synes, at A's mening var forkert, skal du så forsvare A's mening, fordi du også selv valgte den? Eller hvad vil du gøre, hvis du står sammen med A, B og C på én gang og de mener noget forskelligt? Og hvad så når D, E og F også kommer til med deres meninger. Puh, jeg bliver helt rundtosset... det bliver utroligt forvirrende og umuligt at gøre noget rigtigt på den måde og dét skaber ialtfald angst. Okay... jeg ved godt, at det er hårdt sat op, det er jo ikke sikkert, at det står så galt til, men det gør det faktisk hos nogen.
Nej, så er det er bestemt meget lettere bare at holde sig til det, man selv tror, tænker, føler og mener. Så er der da kun én person, man skal forholde sig til - sig selv. Så må andre tro, tænke, føle og mene, hvad de vil. Man kan alligevel aldrig gøre alle tilfredse.
Grunden til, at man lytter til andre i stedet for sig selv, er bl.a. manglende selvtillid og mod. Sjovt nok, så får man netop opbygget selvtillid, indre styrke og mod ved at lære at sige sin mening og sætte grænser :-) Så det skaber positive cirkler, når man begynder at gøre det.
Andre respekterer faktisk også én meget mere, lytter mere og er tryggere ved én, når de ved, at man selv mener det, man siger, selvom det måske ikke er det samme, som andre mener.
Så din fætters kone har helt ret. Du skal lære at lytte til dig selv og tænke på dig selv og netop derved kan du få oplevelsen af, at du er god nok, som DU er. At du engang lærte, at du ikke skulle lytte til og tænke på dig selv, er ikke noget, du kan bruge længere. Det er jo desværre ofte det, børn lærer.
Det kan være svært, hvis man kun har to valgmuligheder, for så står man med et dilemma. Enten/eller. Hvis du kan komme i tanke om bare én mulighed mere (men gerne flere), så kan det blive meget lettere at vælge. Og vi har altid mindst tre valgmuligheder – man skal bare få øje på dem.
Jeg er glad for, at du kunne mærke, at du kan bruge mine forslag. Jeg har selv brugt visualiseringer i mange år. Det er et utroligt godt redskab og en meget stærk kraft.
Og så til den sidste store nyhed – at du skifter uddannelse. ET STORT TILLYKKE med din beslutning :-)
Udfra det du har fortalt mig om dig selv, så lyder det som den helt rigtige beslutning, du har truffet. At du føler dig glad og lettet og har lyst til at komme i gang igen, taler jo også sit tydelige sprog. Du har lyttet til dig selv. Bravo :-) Det er oven i købet tæt på geografisk, så det kan jo ikke være bedre.
Jeg er helt enig med din læge og din psykolog. Det er skidt, når man er så ung og livet går i stå. Det er dér, man selv skal prøve at bygge grundlaget for sin fremtid op. Og du er i gang med at skabe de gode muligheder for dig selv, selvom det er hårdt. Det er godt gået :-)
Ja det rigtig nok beskrevet. Tænker nemlig altid på, hvad siger de andre nu til at jeg vælger det? Årh, det er så irriterende. Men det mærkelige ved det hele er at jeg kan godt sige min mening, men når jeg skal tage beslutninger, så skal jeg have andres meninger afvide, før jeg tager en beslutning.
Tænkte på, at når jeg bruger din metode, er det så en slags trance man er i?
Mange tak :-) Er super glad for min beslutning.
Synes også at tingene er begyndt at se lysere ud nu:-)
At du vil høre andres meninger, inden du træffer beslutninger, er nok ganske naturligt. Det er godt at få nogle in-put fra andre, så man får flere forskellige meninger. Så har man mere at vælge ud fra, og så der er større chance for, at man vælger det rigtige. Det skal bare helst føles som om, at folk bare bekræfter det valg, man allerede selv inderst inde havde truffet.
Jeg prøver at lave et eksempel udfra lidt gætteri: Du valgte i første omgang social- og sundhedshjælper uddannelsen. Du har sikkert lyttet til flere andres meninger undervejs, inden du traf det valg. Du kunne måske godt høre, at det lød jo meget godt. Det var sikkert og fornuftigt og praktisk og det kunne du da måske godt tænke dig. Jo, det lød som et godt valg. Og så var omgivelserne også tilfredse og syntes, at du havde været fornuftig og valgt det rigtige og når de syntes, du havde valgt rigtigt, så følte du dig bekræftet og sikker. Men du havde måske glemt at lytte til dit eget hjerte og havde kun lyttet til andres meninger. Derfor måtte du så lære på den hårde måde i stedet. Du fik angst og lærte, at du bliver nødt til at lytte til dig selv og træffe dine egne valg udfra dine egne følelser og ikke udfra andres argumenter. For det er dig selv, der skal leve med de valg, du træffer. Og visse valg er alt for vigtige til, at man kan overlade dem til andre.
Når du er i tvivl om, hvad du selv mener, bliver du meget afhængig af andres meninger.
Derfor er det vigtigt, at du får bygget en tro op på, at DU ved, hvad der er bedst for DIG. Så du kan begynde at stole mere på, at du faktisk godt selv kan træffe de rigtige beslutninger. Derfor kan man stadigt godt bede folk om deres mening, så man får forskellige in-put men valget må i den sidste ende altid være det, der FØLES rigtigt for én selv.
Man kan så komme ud for mennesker, der fortæller én, at det vil være klogere og mere fornuftigt at vælge noget andet, end det, man selv føler, er rigtigt. Og det kan godt være, at de har ret. Måske vil noget andet være klogere og mere fornuftigt. Men det er ikke det, det handler om, hvis man skal have det godt. Det skal også FØLES rigtigt for én selv. Man skal nok gerne nå frem til at kunne mærke 'Yes, det er det her, jeg gerne vil. Det føles godt'.
Den anden dag var der én, der skulle hjælpe mig med noget, der er meget vigtigt for mig. Noget hun er dygtig til og som jeg ikke kan. Jeg skulle så vælge noget undervejs og jeg valgte det, der føltes rigtigt. Hun fortalte mig så, at det ville være bedre og mere fornuftigt, hvis jeg valgte noget andet og hun kom med flere forslag. Jeg kunne sagtens se, at hun havde ret. Så jeg mærkede efter og forestillede mig, hvordan det ville være, hvis jeg valgte hendes forslag og mærkede efter og foresillede mig, hvordan det ville være, hvis jeg holdt fast i mit eget. Jeg kunne mærke, at jeg var nødt til at holde fast i mit eget første valg. Det gav gode fornemmelser. Hendes forslag gav dårlige fornemmelser. Men det kræver mod – for jeg kunne også mærke, at jeg blev lidt nervøs. Ville hun stadigt hjælpe mig, hvis jeg holdt fast i min egen mening eller ville hun blive hun sur over, at hun ikke 'fik sin vilje'? Jeg måtte sige til mig selv, at hvis ikke hun kunne tåle, at jeg holdt fast i min egen følelse af, hvad der var rigtigt for mig, så var hun nok ikke den rigtige til at hjælpe mig. Jeg sagde til hende, at jeg sagtens kunne se, at hun havde ret - men at det bare ikke føltes rigtigt for mig og det accepterede hun så.
M.h.t. visualiseringerne. Ja, man kan godt sige, at det er en let trance. Det er i princippet det samme, når man bare sidder og kigger ud i luften og dagdrømmer. Det er også en let trance. Hjernen har lige koblet fra et øjeblik. Forskellen er, at når man gør det under visualisering, så gør man det bevidst og kontrolleret. Man vender blikket indad et øjeblik i stedet for udad.
Faktisk så sker det mange gange i løbet af en dag for alle mennesker, at hjernen lige kobler ud et øjeblik og man bliver fraværende og fjern. Det sker bare så ubevidst og kortvarrigt, at de færreste tænker over det eller registrerer det. Det er hjernens måde lige at få en kort pause på.
P.S.: Det er jo voldsomt mange ting, der sker for dig nu og du får mange nye in-put hele tiden. Det kan godt blive for meget, så det er vigtigt, at du også her mærker efter, om du har brug for en pause fra alle vores skriverier. Så må du sige til. Det går ikke, at du bliver 'overfodret' :-)
Ja det egentlig rigtig nok. Jeg synes ihvertflad at man bliver påvirket af andres meninger.
Det var godt at du valgte det, du havde det bedst med, for det har jeg godt nok været dårlig til. Men imens jeg har haft angst, da har jeg bare tænkt på mig selv, hvad det er jeg vil og ikke hvad andre vil. Heldigvis så acceptere de det og følger efter mit. Har også sagt til dem, at de skal jo ikke gøre alt hvad jeg vil. De kan jo lave det de vil og jeg kan lave det jeg vil.
Okay, godt. For jeg er lidt bange for det der med at man sidder i en trance, også derfor jeg har haft det lidt svært med den tanke, hvis jeg skulle til en hypnotisør.
Skal nok sige til. Hvis jeg skal være helt ærlig, så har det hjulpet mig så MEGET, at skrive med dig om angst. Jeg sætter stor pris på det, og synes det er så dejligt at du vil tage dig tid til at hjælpe mig:-) Det skal du have mange tak for. Det betyder utrolig meget for mig.
Jeg tror ikke rigtig at jeg havde nået så langt i dag, hvis jeg ikke havde skrevet med dig. Når jeg havde spørgsmål omkring min angst, svarede du og beroligede mig på en måde. For når jeg var bange for et eller andet, som virkede unormalt, var det normalt når man havde angst.
Det er godt, at du er ved at lære, at du er nødt til at tænke på, hvad du vil og ikke hvad andre vil. Engang imellem er man nødt til at lære det på den hårde måde som f.eks. som følge af angst. Der ser du igen, at angsten ikke ville dig noget ondt – den ville fortælle og lære dig noget, som du havde brug for at vide for at få det bedre :-)
At jeg kunne holde fast den anden dag overfor hende, der skulle hjælpe mig med noget, havde jeg ikke kunnet for bare nogle få år siden. Så var jeg garanteret nået frem til, at hendes forslag faktisk var bedre end mit. Men det ville så have været mig, der havde skullet leve med et valg, hun faktisk havde truffet på mine vegne og som jeg ikke ville have haft det godt med.
Det er sådan, det skal være: Andre kan gøre det, de gerne vil og du kan gøre det, du gerne vil. Og engang imellem er man så heldig at opleve, at begge parter gerne vil det samme og har lyst til det samme. Det er skønt, når det sker :-)
Mange mennesker er bange for at komme i trance, men som sagt er det en helt naturlig tilstand for sindet og absolut ufarligt. Da du læste forslagene til visualiseringerne, mærkede du også lige spontant, at det her kunne du bruge. Stol på den fornemmeelse, den var rigtig. Det var nok din underbevidsthed, der lige hoppede i stolen af glæde: 'Yes, endeligt kan jeg få lov at udtrykke mig på min måde' :-))
Hvem har ikke prøvet f.eks. at sidde og kigge ud af vinduet og nærmest bare forsvinde væk eller flyve væk... i tanker eller ud i ingenting, man bliver tanketom eller der er nogle indre billeder, der overtager. Det er også trance, den er bare ukontrolleret.
Visualiseringer kan udmærket sammenlignes med at man bevidst og forberedt sætter sig til at dagdrømme med lukkede øjne. Det er bare billederne inde i hovedet man er koncentreret om. De har pludseligt fået et formål i stedet for at være tilsyneladende formålsløse.
Det kan måske sammenlignes lidt med, at nogle hunde får lov at løbe frit og lege ude på en mark. Men man kan også gå til hundetræning med dem. De kan stadigt løbe og lege og have det godt. Nu er der bare én, der har taget kontrol over situationen og aktivt går ind og deltager. Men det får hundene det garanteret ikke dårligere af. Tværtimod lærer de noget mere, hvad der tilfredsstiller og udfordrer både dem og ejeren. Det bliver til et tæt samarbejde i stedet for, at hundene er ét sted og ejeren et andet.
Så forskellen ligger kun i, om man kontrollerer eller ikke kontrollerer handlingen for selve handlingen er grundlæggende den samme. Da sindet absolut foretrækker, at der er kontrol over tingene vil det sikkert belønne dig på forskellig vis, så du mærker, at det hjælper og derfor får lyst til at fortsætte.
Jeg er glad for, at du oplever, at det hjælper dig, at vi skriver sammen. Det er vigtigt, at man forstår, hvad der sker, så man oplever, at det ikke er så ukontrolleret, selvom det føles sådan. Og så man ikke føler, at det er én selv, der er unormal. Det er det aldrig.
Som sagt skal du bare heller ikke overfodres med informationer men nu ved jeg, at du selv siger til/fra, hvis det bliver for meget :-)
Nej, ser ikke angsten som en ond ting mere. Ser den mere som en der vil hjælpe mig.
Okay, så tror jeg at jeg vil prøve din metode :-)
Var bare bange for at man ikke kunne komme ud af den trance igen.
Tænkte på, om du også har prøvet at det nogen gange er lidt tåget for øjnene? Og når man kigger til siden, så føles det nogen gange som om at hjernen ikke lige følger med ?
Skal nok sige fra, hvis det er. Det er jeg jo blevet så god til :-)
Du kan altid komme ud af trancen igen. Ligesom hvis du sidder og falder i staver eller dagdrømmer, så 'vågner' du før eller siden op og bevidstheden vender tilbage.
Du er jo ikke 'væk'. Du er ved fuld bevidsthed, du er bare optaget af noget andet. Det kan også sammenlignes med, at du sidder og ser en rigtigt spændende film eller læser en vildt god bog. Du kender måske følelsen af at være så opslugt af, hvad der sker i filmen eller bogen, så du glemmer alt omkring dig. Men du er her jo stadigt og fangede noget andet din opmærksomhed kunne du også blive nærværende med det samme – selvom du sikkert ville blive irriteret over at blive afbrudt og revet ud af indlevelsen i filmen eller bogen. Under visualiseringen sker den spændende handling bare inde i dig selv og ikke udenfor dig selv.
Når mange mennesker frygter at komme i hypnose eller at bruge visualiseringer, så kan det være fordi, de i virkeligheden er bange for, hvad deres eget sind indeholder og om de kommer i kontakt med noget i sig selv, som de ikke har lyst til at komme kontakt med. Så er det i virkeligheden ikke trancen, man er bange for, men mere om der bliver afsløret nogle 'hemmeligheder', man ubevidst går med inde i sig selv.
Jeg har ikke lige prøvet at have de fysiske symptomer, du nævner. Mon ikke det går over igen. Det synes jeg, at de forskellige symptomer plejer at gøre.
Ja, jeg kender godt den følelse.
Hvis det er sådan det føles, så det jo ikke slemt:-)
Jeg var ved psykolog i dag.
Det gik super godt. Han synes jeg havde fået det så godt, at han synes at jeg først skulle komme om 14 dage igen. Så det godt :-)
Kan også mærke jeg har fået det meget bedre.
Det går fremad. Nu kan jeg være alene inde på mit værelse, tage ind og handle selv for min mor. og i dag tog jeg bussen :-)
Det så godt.
Kommentarer
Jeg har tre forslag. Indledning og afslutning i alle tre øvelser er den samme. Det er det indimellem, der er forskelligt.
1) Sæt dig et behageligt og rart sted. Sørg for, at du sidder godt og har det rart og har ro omkring dig.
Luk øjnene og tag et par dybe vejrtrækninger og få ro i kroppen. Brug tid på at fokusere indad, til du føler dig helt rolig og afslappet i kroppen. Træk vejret langsomt og roligt.
Forestil dig så, at du er et dejligt sted, hvor du nyder at være. Måske ved stranden eller sammen med nogle heste eller ude i solen. Noget du har det dejligt med og er tryg ved. Mærk hvordan solen og varmen gør dig godt og du mærker, at lyset og varmen lagres i kroppen. Bare brug tid på det og gør oplevelsen så detaljeret som muligt.
Når du er på dette sted, kan du prøve at forestille dig, hvordan du bedst vil kunne håndtere et angstanfald i bussen, hvis det skulle ske. I det øjeblik du har en plan over, hvordan du bedst kan tackle det, så vil du have mere kontrol og så er risikoen for, at det sker meget mindre. Det handler meget om frygten for at miste kontrol over sig selv.
Måske ser du under visualiseringen, at du bare forestiller dig, hvordan det vil være og hvordan du vil klare det. Måske ser du, at du er i bussen og det sker, så du dér får en fornemmelse af, hvad du bedst kan gøre.
Du slutter af med at tænke tilbage på det dejlige sted, du lige har været og huske alle de gode følelser, du havde der.
Så begynder du at indstille dig på at komme tilbage til bevidst vågen tilstand, strækker dig og kommer helt tilbage.
2) Sæt dig et behageligt og rart sted. Sørg for, at du sidder godt og har det rart og har ro omkring dig.
Luk øjnene og tag et par dybe vejrtrækninger og få ro i kroppen. Brug tid på at fokusere indad, til du føler dig helt rolig og afslappet i kroppen. Træk vejret langsomt og roligt.
Forestil dig så, at du er et dejligt sted, hvor du nyder at være. Måske ved stranden eller sammen med nogle heste eller ude i solen. Noget du har det dejligt med og er tryg ved. Mærk hvordan solen og varmen gør dig godt og du mærker, at lyset og varmen lagres i kroppen. Bare brug tid på det og gør oplevelsen så detaljeret som muligt.
Så ser du en anden person komme gående hen imod dig. Det er et billede af dig selv, du ser – din dobbeltgænger. Så sætter du og din dobbeltgænger Jer ned og taler måske lidt om, hvor dejligt der er på dette sted. Derefter kan I begynde at tale om problemet. Du kan forklare din dobbeltgænger, hvorfor du gerne vil kunne køre med bus igen. Når du har fortalt det, kan du spørge hende, hvorfor hun ikke kan lide at køre i bus. Det er ikke sikkert, at hun svarer dig med det samme men så prøv at vente lidt på hendes svar. Måske får du slet ikke noget svar første gang, du laver denne øvelse, det kan godt være, at hun har brug for mere tid. Men så ved hun, at du er interesseret i at lytte til hende, så måske har hun et svar til dig næste gang, du laver øvelsen. Eller svaret kan pludseligt komme til dig i drømme eller på et andet tidspunkt, så vær opmærksom på, hvad du hører i dig selv.
Når du føler, at I er ved at være færdige med samtalen, så siger I på gensyn og du suger de gode følelser til dig fra stedet og tager dem med dig.
Så begynder du at indstille dig på at komme tilbage til bevidst vågen tilstand, strækker dig og kommer helt tilbage.
3) Sæt dig et behageligt og rart sted. Sørg for, at du sidder godt og har det rart og har ro omkring dig.
Luk øjnene og tag et par dybe vejrtrækninger og få ro i kroppen. Brug tid på at fokusere indad, til du føler dig helt rolig og afslappet i kroppen. Træk vejret langsomt og roligt.
Forestil dig så, at du er et dejligt sted, hvor du nyder at være. Måske ved stranden eller sammen med nogle heste eller ude i solen. Noget du har det dejligt med og er tryg ved. Mærk hvordan solen og varmen gør dig godt og du mærker, at lyset og varmen lagres i kroppen. Bare brug tid på det og gør oplevelsen så detaljeret som muligt.
Når du føler, at du virkeligt har det godt, så prøver du at holde fast i de gode følelser. Så ser du, at der kommer en bus. Du mærker endnu engang, hvor dejligt du lige har haft det og så ser du for dig, at du stiger op i bussen. Men du har taget de positive følelser med dig. Holder fast i dem. Du sidder i bussen og mærker stadigt lyset og varmen i kroppen og husker, hvor dejligt, du lige har haft det. Mens du stadigt har kontakt til de gode følelser, ser du, at turen er slut og du stiger af bussen igen.
Så begynder du at indstille dig på at komme tilbage til bevidst vågen tilstand, strækker dig og kommer helt tilbage.
Hilsen Helene
Er også meget glad for at jeg har fået ansgten nu, end først at få den om 20-30 år.
Det er rigtig nok. Jeg har vænnet mig rigtig meget at andre tager beslutninger for mig. Når jeg har 2 valgmuligheder, så spørg jeg altid andre, hvad de synes jeg skal vælge, i stedet for at jeg lytter til mig selv. Jeg kan blive så irriteret på mig selv. Jeg er begyndt at arbejde med det. Min fætters kone sagde også til mig at jeg skal være egoistisk, og bare gøre hvad JEG vil og ikke hvad andre synes.
Læste de forslag du havde skrevet ned og det er helt klart noget jeg kan bruge. Det er et rigtig godt redskab. Da jeg læste det, kunne jeg se det for mig selv oppe i hovedet. Allerede der, havde jeg på en måde kontakt med min underbevisthed. Vil helt klart prøve det. Tusind tak :-)
Ja, det er en anden måde jeg er glad nu. Er også ved at være god til at kontrollere min angst nu.
Giver mig selv lov til at græde når jeg skal. Er rigtig glsd for at jeg kan give mig selv lov til det nu. Og andre lader mig også græde, for de ved jeg har brug for det.
I dag, meldte jeg mig ud af social og sundhedsskolen. Jeg starter på grundforløbet som dyrepasser specialet heste d. 6 oktober :-)
Er rigtig glad for min beslutning. Blev helt lettet da jeg meldte mig ud af min skole.
Nu skal jeg også bare i gang igen. Min psykolog og læge sagde det også var vigtigt at jeg ikke satte alt på standby, når jeg er så ung som jeg er, for jeg har ikke godt af det.
Men nu må vi se hvordan min nye uddannelse kommer til at gå. Håber den kommer til at gå godt. Den er heldigvis ikke så langt væk fra, hvor det er jeg bor, så har ikke så langt hjem, hvis jeg får det rigtig skidt, hvis jeg skulle få det(som jeg ikke håber jeg gør).
Hilsen Line :-)
Når du holder dig til, hvad andre mener, du skal vælge, så er du også sikker på, at nogen vil være enige med dig, så du ikke gør noget forkert :-(
Men når følger A's mening, så risikerer du, at B og C vil synes, du vælger forkert. For der er jo ingen, der siger, at A's mening er rigtig. Så kan det godt være, at A kan lide dig for at følge hendes mening men til gengæld mærker du måske, at B og C tager afstand til dig i stedet (og du forstår ikke hvorfor). Det bliver så besværligt, for hvad skal du så gøre, når det er B eller C, du taler med? Skal du så pludseligt overtage deres meninger? Hvad vil A så sige, hvis du pludseligt har ændret mening og ikke er enig med hende længere? Og hvad så når B og C siger, at de synes, at A's mening var forkert, skal du så forsvare A's mening, fordi du også selv valgte den? Eller hvad vil du gøre, hvis du står sammen med A, B og C på én gang og de mener noget forskelligt? Og hvad så når D, E og F også kommer til med deres meninger. Puh, jeg bliver helt rundtosset... det bliver utroligt forvirrende og umuligt at gøre noget rigtigt på den måde og dét skaber ialtfald angst. Okay... jeg ved godt, at det er hårdt sat op, det er jo ikke sikkert, at det står så galt til, men det gør det faktisk hos nogen.
Nej, så er det er bestemt meget lettere bare at holde sig til det, man selv tror, tænker, føler og mener. Så er der da kun én person, man skal forholde sig til - sig selv. Så må andre tro, tænke, føle og mene, hvad de vil. Man kan alligevel aldrig gøre alle tilfredse.
Grunden til, at man lytter til andre i stedet for sig selv, er bl.a. manglende selvtillid og mod. Sjovt nok, så får man netop opbygget selvtillid, indre styrke og mod ved at lære at sige sin mening og sætte grænser :-) Så det skaber positive cirkler, når man begynder at gøre det.
Andre respekterer faktisk også én meget mere, lytter mere og er tryggere ved én, når de ved, at man selv mener det, man siger, selvom det måske ikke er det samme, som andre mener.
Så din fætters kone har helt ret. Du skal lære at lytte til dig selv og tænke på dig selv og netop derved kan du få oplevelsen af, at du er god nok, som DU er. At du engang lærte, at du ikke skulle lytte til og tænke på dig selv, er ikke noget, du kan bruge længere. Det er jo desværre ofte det, børn lærer.
Det kan være svært, hvis man kun har to valgmuligheder, for så står man med et dilemma. Enten/eller. Hvis du kan komme i tanke om bare én mulighed mere (men gerne flere), så kan det blive meget lettere at vælge. Og vi har altid mindst tre valgmuligheder – man skal bare få øje på dem.
Jeg er glad for, at du kunne mærke, at du kan bruge mine forslag. Jeg har selv brugt visualiseringer i mange år. Det er et utroligt godt redskab og en meget stærk kraft.
Og så til den sidste store nyhed – at du skifter uddannelse. ET STORT TILLYKKE med din beslutning :-)
Udfra det du har fortalt mig om dig selv, så lyder det som den helt rigtige beslutning, du har truffet. At du føler dig glad og lettet og har lyst til at komme i gang igen, taler jo også sit tydelige sprog. Du har lyttet til dig selv. Bravo :-) Det er oven i købet tæt på geografisk, så det kan jo ikke være bedre.
Jeg er helt enig med din læge og din psykolog. Det er skidt, når man er så ung og livet går i stå. Det er dér, man selv skal prøve at bygge grundlaget for sin fremtid op. Og du er i gang med at skabe de gode muligheder for dig selv, selvom det er hårdt. Det er godt gået :-)
Hilsen Helene
Ja det rigtig nok beskrevet. Tænker nemlig altid på, hvad siger de andre nu til at jeg vælger det? Årh, det er så irriterende. Men det mærkelige ved det hele er at jeg kan godt sige min mening, men når jeg skal tage beslutninger, så skal jeg have andres meninger afvide, før jeg tager en beslutning.
Tænkte på, at når jeg bruger din metode, er det så en slags trance man er i?
Mange tak :-) Er super glad for min beslutning.
Synes også at tingene er begyndt at se lysere ud nu:-)
Hilsen Line.
At du vil høre andres meninger, inden du træffer beslutninger, er nok ganske naturligt. Det er godt at få nogle in-put fra andre, så man får flere forskellige meninger. Så har man mere at vælge ud fra, og så der er større chance for, at man vælger det rigtige. Det skal bare helst føles som om, at folk bare bekræfter det valg, man allerede selv inderst inde havde truffet.
Jeg prøver at lave et eksempel udfra lidt gætteri: Du valgte i første omgang social- og sundhedshjælper uddannelsen. Du har sikkert lyttet til flere andres meninger undervejs, inden du traf det valg. Du kunne måske godt høre, at det lød jo meget godt. Det var sikkert og fornuftigt og praktisk og det kunne du da måske godt tænke dig. Jo, det lød som et godt valg. Og så var omgivelserne også tilfredse og syntes, at du havde været fornuftig og valgt det rigtige og når de syntes, du havde valgt rigtigt, så følte du dig bekræftet og sikker. Men du havde måske glemt at lytte til dit eget hjerte og havde kun lyttet til andres meninger. Derfor måtte du så lære på den hårde måde i stedet. Du fik angst og lærte, at du bliver nødt til at lytte til dig selv og træffe dine egne valg udfra dine egne følelser og ikke udfra andres argumenter. For det er dig selv, der skal leve med de valg, du træffer. Og visse valg er alt for vigtige til, at man kan overlade dem til andre.
Når du er i tvivl om, hvad du selv mener, bliver du meget afhængig af andres meninger.
Derfor er det vigtigt, at du får bygget en tro op på, at DU ved, hvad der er bedst for DIG. Så du kan begynde at stole mere på, at du faktisk godt selv kan træffe de rigtige beslutninger. Derfor kan man stadigt godt bede folk om deres mening, så man får forskellige in-put men valget må i den sidste ende altid være det, der FØLES rigtigt for én selv.
Man kan så komme ud for mennesker, der fortæller én, at det vil være klogere og mere fornuftigt at vælge noget andet, end det, man selv føler, er rigtigt. Og det kan godt være, at de har ret. Måske vil noget andet være klogere og mere fornuftigt. Men det er ikke det, det handler om, hvis man skal have det godt. Det skal også FØLES rigtigt for én selv. Man skal nok gerne nå frem til at kunne mærke 'Yes, det er det her, jeg gerne vil. Det føles godt'.
Den anden dag var der én, der skulle hjælpe mig med noget, der er meget vigtigt for mig. Noget hun er dygtig til og som jeg ikke kan. Jeg skulle så vælge noget undervejs og jeg valgte det, der føltes rigtigt. Hun fortalte mig så, at det ville være bedre og mere fornuftigt, hvis jeg valgte noget andet og hun kom med flere forslag. Jeg kunne sagtens se, at hun havde ret. Så jeg mærkede efter og forestillede mig, hvordan det ville være, hvis jeg valgte hendes forslag og mærkede efter og foresillede mig, hvordan det ville være, hvis jeg holdt fast i mit eget. Jeg kunne mærke, at jeg var nødt til at holde fast i mit eget første valg. Det gav gode fornemmelser. Hendes forslag gav dårlige fornemmelser. Men det kræver mod – for jeg kunne også mærke, at jeg blev lidt nervøs. Ville hun stadigt hjælpe mig, hvis jeg holdt fast i min egen mening eller ville hun blive hun sur over, at hun ikke 'fik sin vilje'? Jeg måtte sige til mig selv, at hvis ikke hun kunne tåle, at jeg holdt fast i min egen følelse af, hvad der var rigtigt for mig, så var hun nok ikke den rigtige til at hjælpe mig. Jeg sagde til hende, at jeg sagtens kunne se, at hun havde ret - men at det bare ikke føltes rigtigt for mig og det accepterede hun så.
M.h.t. visualiseringerne. Ja, man kan godt sige, at det er en let trance. Det er i princippet det samme, når man bare sidder og kigger ud i luften og dagdrømmer. Det er også en let trance. Hjernen har lige koblet fra et øjeblik. Forskellen er, at når man gør det under visualisering, så gør man det bevidst og kontrolleret. Man vender blikket indad et øjeblik i stedet for udad.
Faktisk så sker det mange gange i løbet af en dag for alle mennesker, at hjernen lige kobler ud et øjeblik og man bliver fraværende og fjern. Det sker bare så ubevidst og kortvarrigt, at de færreste tænker over det eller registrerer det. Det er hjernens måde lige at få en kort pause på.
P.S.: Det er jo voldsomt mange ting, der sker for dig nu og du får mange nye in-put hele tiden. Det kan godt blive for meget, så det er vigtigt, at du også her mærker efter, om du har brug for en pause fra alle vores skriverier. Så må du sige til. Det går ikke, at du bliver 'overfodret' :-)
Hilsen Helene
Ja det egentlig rigtig nok. Jeg synes ihvertflad at man bliver påvirket af andres meninger.
Det var godt at du valgte det, du havde det bedst med, for det har jeg godt nok været dårlig til. Men imens jeg har haft angst, da har jeg bare tænkt på mig selv, hvad det er jeg vil og ikke hvad andre vil. Heldigvis så acceptere de det og følger efter mit. Har også sagt til dem, at de skal jo ikke gøre alt hvad jeg vil. De kan jo lave det de vil og jeg kan lave det jeg vil.
Okay, godt. For jeg er lidt bange for det der med at man sidder i en trance, også derfor jeg har haft det lidt svært med den tanke, hvis jeg skulle til en hypnotisør.
Skal nok sige til. Hvis jeg skal være helt ærlig, så har det hjulpet mig så MEGET, at skrive med dig om angst. Jeg sætter stor pris på det, og synes det er så dejligt at du vil tage dig tid til at hjælpe mig:-) Det skal du have mange tak for. Det betyder utrolig meget for mig.
Jeg tror ikke rigtig at jeg havde nået så langt i dag, hvis jeg ikke havde skrevet med dig. Når jeg havde spørgsmål omkring min angst, svarede du og beroligede mig på en måde. For når jeg var bange for et eller andet, som virkede unormalt, var det normalt når man havde angst.
Hilsen Line :-)
Det er godt, at du er ved at lære, at du er nødt til at tænke på, hvad du vil og ikke hvad andre vil. Engang imellem er man nødt til at lære det på den hårde måde som f.eks. som følge af angst. Der ser du igen, at angsten ikke ville dig noget ondt – den ville fortælle og lære dig noget, som du havde brug for at vide for at få det bedre :-)
At jeg kunne holde fast den anden dag overfor hende, der skulle hjælpe mig med noget, havde jeg ikke kunnet for bare nogle få år siden. Så var jeg garanteret nået frem til, at hendes forslag faktisk var bedre end mit. Men det ville så have været mig, der havde skullet leve med et valg, hun faktisk havde truffet på mine vegne og som jeg ikke ville have haft det godt med.
Det er sådan, det skal være: Andre kan gøre det, de gerne vil og du kan gøre det, du gerne vil. Og engang imellem er man så heldig at opleve, at begge parter gerne vil det samme og har lyst til det samme. Det er skønt, når det sker :-)
Mange mennesker er bange for at komme i trance, men som sagt er det en helt naturlig tilstand for sindet og absolut ufarligt. Da du læste forslagene til visualiseringerne, mærkede du også lige spontant, at det her kunne du bruge. Stol på den fornemmeelse, den var rigtig. Det var nok din underbevidsthed, der lige hoppede i stolen af glæde: 'Yes, endeligt kan jeg få lov at udtrykke mig på min måde' :-))
Hvem har ikke prøvet f.eks. at sidde og kigge ud af vinduet og nærmest bare forsvinde væk eller flyve væk... i tanker eller ud i ingenting, man bliver tanketom eller der er nogle indre billeder, der overtager. Det er også trance, den er bare ukontrolleret.
Visualiseringer kan udmærket sammenlignes med at man bevidst og forberedt sætter sig til at dagdrømme med lukkede øjne. Det er bare billederne inde i hovedet man er koncentreret om. De har pludseligt fået et formål i stedet for at være tilsyneladende formålsløse.
Det kan måske sammenlignes lidt med, at nogle hunde får lov at løbe frit og lege ude på en mark. Men man kan også gå til hundetræning med dem. De kan stadigt løbe og lege og have det godt. Nu er der bare én, der har taget kontrol over situationen og aktivt går ind og deltager. Men det får hundene det garanteret ikke dårligere af. Tværtimod lærer de noget mere, hvad der tilfredsstiller og udfordrer både dem og ejeren. Det bliver til et tæt samarbejde i stedet for, at hundene er ét sted og ejeren et andet.
Så forskellen ligger kun i, om man kontrollerer eller ikke kontrollerer handlingen for selve handlingen er grundlæggende den samme. Da sindet absolut foretrækker, at der er kontrol over tingene vil det sikkert belønne dig på forskellig vis, så du mærker, at det hjælper og derfor får lyst til at fortsætte.
Jeg er glad for, at du oplever, at det hjælper dig, at vi skriver sammen. Det er vigtigt, at man forstår, hvad der sker, så man oplever, at det ikke er så ukontrolleret, selvom det føles sådan. Og så man ikke føler, at det er én selv, der er unormal. Det er det aldrig.
Som sagt skal du bare heller ikke overfodres med informationer men nu ved jeg, at du selv siger til/fra, hvis det bliver for meget :-)
Hilsen Helene
Nej, ser ikke angsten som en ond ting mere. Ser den mere som en der vil hjælpe mig.
Okay, så tror jeg at jeg vil prøve din metode :-)
Var bare bange for at man ikke kunne komme ud af den trance igen.
Tænkte på, om du også har prøvet at det nogen gange er lidt tåget for øjnene? Og når man kigger til siden, så føles det nogen gange som om at hjernen ikke lige følger med ?
Skal nok sige fra, hvis det er. Det er jeg jo blevet så god til :-)
Hilsen Line.
Du kan altid komme ud af trancen igen. Ligesom hvis du sidder og falder i staver eller dagdrømmer, så 'vågner' du før eller siden op og bevidstheden vender tilbage.
Du er jo ikke 'væk'. Du er ved fuld bevidsthed, du er bare optaget af noget andet. Det kan også sammenlignes med, at du sidder og ser en rigtigt spændende film eller læser en vildt god bog. Du kender måske følelsen af at være så opslugt af, hvad der sker i filmen eller bogen, så du glemmer alt omkring dig. Men du er her jo stadigt og fangede noget andet din opmærksomhed kunne du også blive nærværende med det samme – selvom du sikkert ville blive irriteret over at blive afbrudt og revet ud af indlevelsen i filmen eller bogen. Under visualiseringen sker den spændende handling bare inde i dig selv og ikke udenfor dig selv.
Når mange mennesker frygter at komme i hypnose eller at bruge visualiseringer, så kan det være fordi, de i virkeligheden er bange for, hvad deres eget sind indeholder og om de kommer i kontakt med noget i sig selv, som de ikke har lyst til at komme kontakt med. Så er det i virkeligheden ikke trancen, man er bange for, men mere om der bliver afsløret nogle 'hemmeligheder', man ubevidst går med inde i sig selv.
Jeg har ikke lige prøvet at have de fysiske symptomer, du nævner. Mon ikke det går over igen. Det synes jeg, at de forskellige symptomer plejer at gøre.
Hilsen Helene
Ja, jeg kender godt den følelse.
Hvis det er sådan det føles, så det jo ikke slemt:-)
Jeg var ved psykolog i dag.
Det gik super godt. Han synes jeg havde fået det så godt, at han synes at jeg først skulle komme om 14 dage igen. Så det godt :-)
Kan også mærke jeg har fået det meget bedre.
Det går fremad. Nu kan jeg være alene inde på mit værelse, tage ind og handle selv for min mor. og i dag tog jeg bussen :-)
Det så godt.
Hilsen Line.