Er der nogen der har klaret den og hvordan

slettet9960

Måske er det også en del af forklaringen på, at man så meget ønsker at fortsætte sammen, at man var så ung da det startede, og kun har haft den ene kærlighed i livet.

slettet2039

Jeg er heller ikke så sikker på at Lotte har ret i at det er nemheden der gør at vi bliver sammen. Måske er det noget af det - det vil jeg godt gå med til, men ikke det hele. Hvis der virkelig ikke var flere følelser så var man jo gået. DET ville da være det nemmeste.

Når du skriver får alt på bordet, så skal man også lige overveje hvilke sandheder og facts det ER man vil have og hvad man egentlig kan og skal bruge dem til.. Og vil man få det bedre af det? Vil det kunne rette op på den kæmpe store sorg man har fået ved det kæmpe store tillidsbrud der har været?

ja jeg ved det ikke. Hvis jeg vidste hvad der skulle til for at få det bedre så havde jeg gjort det for længe siden.

Min mand har for ikke mange dage sagt til mig at han ikke magter at blive konfronteret med det hele tiden og mindet om det. Og at hvis det her er alternativet til at vi stopper det, så vil han hellere stoppe det. Hvor vidt han mener dette, er jeg lidt usikker på. Han siger jeg dyrker det! Ufedt udtryk for det gør jeg f.... ikke.. ville hellere end gerne slippe det helt, men det kan jeg ikke. Hvis han vidste jeg skrev her ville han sige "JA der kan du se, du opsøger og dyrker det". Han ved slet slet ikke hvor stor en smerte det er, det han har gjort. Jeg får jo også indimellem den med at jeg jo til dels selv var skyld i det pga. manglende sex.

Hvad skal der også til for at man får tilliden tilbage? Det vil jeg ikke engang kunne svare på.

Og tro mig, jeg tænker da også ofte, hvad er det her for et liv? Er det virkelig det værd? At have det så dårligt. Det er ikke hver dag jeg har det dårligt men der er i hvert fald 2 x på en måned hvor jeg går helt ned og jeg tænker på det HVER dag uden undtagelser.

Håber jo hele tiden på at det stopper en dag.. men hvornår?

Jeg vil sige at når jeg ser tilbage på hvor jeg var sidste år på dette tidspunkt så ER jeg jo kommet videre - jeg kan spise igen og sove en hel nat og græder ikke hver dag. Men jeg har stadig denne følelse af at være svigtet og uvisheden omkring hvad det var med hende - hvilke følelser var det og hvor meget havde de sammen udover sex og har de virkelig droppet kontakten nu - og hvis de har, er det så fordi HUN ikke vil se ham mere.. Der er så mange uafklarede spørgsmål.

Tænker også at selvom jeg spørger om dem kan jeg jo slet slet ikke vide mig sikker på at få et sandt svar, for de sidste 7 år har jo været EN stor løgnhistorie for hans vedkommende... Han ved vel dårligt hvordan man ikke lyver?

I dag er en skidt dag for mig.. men det har også fyldt min hjerne hele natten (drømmer om det) og når jeg så vågner så har jeg det bare så skidt.

Jeg mangler ikke venner og interesser så det er ikke det jeg er bange for ved at skulle blive alene og kan også godt klare mig økonomisk.. men jeg ønsker bare at få mit "gamle liv" tilbage og i hvert fald indtil min søn er stor nok til bedre at kunne håndtere et brud! Ja jeg bliver ikke alene for min søns skyld, men det er bestemt en stor ting at tage med i overvejelserne.

Jeg kan sagtens sidde og sige at jeg hvis jeg var Poul og havde voksne børn så havde jeg ikke holdt til det, men det vil jeg ikke sidde og påstå for INGEN ved hvordan de reagerer i sådan en situation før de selv har prøvet det.

Jeg håber hver dag på at nu går det fremad og jeg kan lægge det bag mig.. det kan jeg bare ikke :-( og ja så skal man måske tage konsekvensen af det og gå sin vej.. det er bestemt også med i mine overvejelser stadig men jeg er bare ikke parat endnu.

slettet9960

Jo, jeg tror meget på, at hvis al sandhed og facts kom på bordet, så var det muligt for begge parter at arbejde derfra. Men så længe tvivl og løgn ligger imellem, så længe kan man ikke få tillid og fortrolighed igen.
Den ene part bærer på tvivl og den anden på løgn.
Men sandheden kan dog også være så barsk, at det ikke er muligt at komme videre. Men så ved man det, og kan tage den derfra.
Jeg har ikke fortalt mine børn, hvad der er sket, men de kan godt se, at alt ikke er, som det har været. Man går ligesom og ikke tør fortælle nogen om det, og det er meget belastende, for man får ikke snakket med nogen om det. Måske er det derfor, jeg har trang til at gå herind og snakke med nogen.

lotte123

Kære venner, ja, må jeg kalde jer det? :-)

Selvfølgelig er der følelser – hvis ikke der var det, så ville det hele jo være så nemt, netop.

Og nej, jeg er ikke i jeres sko, men jeg har været i nogle, der ligner. Det handlede ikke om seksuel utroskab, men som jeg egentlig ser det her – manglende kommunikation og absolut ligegyldighed fra min mands side. (I øvrigt – vi ses jo jævnligt, da vi jo har fælles børn og nu også børnebørn, og jeg tror faktisk, han har fortrudt godt og grundigt – ikke fordi det lige var mig, der var så fantastisk, men fordi han vist nok har indset, at vi faktisk kunne have haft et godt liv sammen, hvis han havde gjort en indsats. Han er ikke lykkelig i dag, men det er jeg.)

Jeg hæfter mig ved at I begge er sammen med en person, der har påført jer en hel ubeskrivlig smerte, men som nægter at være med til at I får det godt igen, nægter at forstå at den løgn og svigt, de har udsat jer for, ikke ”bare lige” kan glemmes.

Jeg spørger bare: Hvor stor er mon den kærlighed, han føler for dig, Krebsen?
Hvor stor er mon den kærlighed, hun føler for dig, Poul?

Jeg læser, at I begge to virkelig ønsker, at alt skal være, som det var før, men sådan er livet jo slet ikke. Alle udvikler sig, alle får nye indgangsvinkler, og det er da op til begge parter, at finde ud af, hvordan skal livet forme sig, efter disse ting er sket.

Jeg ser jer begge som ret så konfliktsky, at netop det at få ryddet op, og sandheden på bordet, også kan komme til at koste den anden vej. For selvfølgelig er der en ret så stor risiko for, at det så vil komme frem hvorfor jeres ægtefælle var utro – det er jo ikke sikkert, at det ”kun” var for at være led mod dig. Der er selvfølgelig nogle, der kaster sig ud i utroskab for sjov, men det store flertal gør det, fordi det ikke fungerer på hjemmefronten, så selvfølgelig vil både du, Krebsen, og du, Poul have jeres del af ansvaret – og hvis I skal videre, bør I også påtage jer det ansvar, men naturligvis skal det være et ønske for begge i et parforhold, at begge vil gøre en indsats, at man sammen vil starte på en frisk, og sammen få ryddet op i diverse ”spøgelser”, og sammen finde en god løsning, begge parter er glade og tilfredse ved. For jeg kan egentlig godt se, at hvis det kun er den part, der har begået utroskaben, der skal ”gøre hele arbejdet”, ja, så holder den ikke.

Som jeg ser det, så har du, Krebsen udviklet en voldsom jalousi – du har valgt at blive, men du har samtidig også valgt, at du ikke vil stole på ham. Jalousi er en negativ, destruktiv følelse, som man ikke kan bruge til noget som helst, ud over at skubbe partneren der ud, hvor man ikke vil have ham. Et eller andet sted, er du jo ret overbevist om, at han stadig ikke er til at stole på; han kan ikke overbevise dig om det modsatte, hvorfor han da lige så godt kan få lidt sjov ud af det, du tror alligevel det værste. Ja, undskyld – jeg finder det stadig forkert, at han ikke vil tale det igennem med dig, men jeg tror efterhånden heller ikke, det vil være ham muligt, at få dig til at stole på ham.

Spørgsmålet til dig, Poul, er så, I er lige så langt ude, eller om der er håb om en – og jo det kan komme til gøre ondt, også på dig – samtale om jeres fremtidige liv.

Knus til jer begge

slettet2039

Ja det kan godt være jeg har udviklet en voldsom jalousi, men helt ærligt, er der noget at sige til det? Det synes jeg ikke er så svært at forstå. Og ja du har ret, gu fanden er det noget lort ikke godt for et forhold.. det er jo udmærket godt klar over, ved bare ikke hvordan det skal bekæmpes. Det kræver jo feks. at han ALTID svarer sin mobiltelefon, hvilket ikke er tilfældet. Der kan nogen gange gå timer før han ringer mig op igen og KLART det sidder i baghovedet om han nu lige har været der og så først ringer til mig på vej tilbage.. Han har jo altid svar parat.. men er de sande? Det havde han jo også før. Han er jo blevet DYGTIG til at lyve...

Konfliktsky vil jeg ikke kalde mig for.. jeg har virkelig forsøgt mange gange at bringe disse ting op, men vi kommer bare ingen vegne for han er ikke villig til at forstå og gøre de ting der skal til...

Så det er bare ikke nemt og måske lykkedes det ikke, men igen jeg har jo valgt at forsøge og gør det stadig og en dag siger jeg måske stop. Så kan jo med god samvittighed sige til mit barn at der virkelig blev prøvet!!


Tak fordi du gider at kommentere på indlæggene... det sætter helt sikkert nogen tanker igang.

slettet2039

Jeg vil også godt lige pointere at jeg på intet tidspunkt har sagt at min mand har gjort det her for at være led mod mig, for det tror jeg da bestemt ikke er tilfældet og jeg HAR erkendt nogle af mine egne fejl, men jeg nægter at tage ansvaret for hans handling i så mange år. Det KAN aldrig blive min skyld.

lotte123

Sødeste,

Det med at være utro for at være led, var egentlig bare et udtryk for, at sådan er der også nogle, der kan være. Det indtryk har jeg hverken ved dine beskrivelser eller ved Pouls. Tvært i mod har jeg nok mere indtrykket af, at det var fordi, der var noget galt i parforholdet i forvejen.

Jalousi bekæmpes absolut ikke ved, at han skal besvare sin telefon hver eneste gang, du ringer. Den bekæmpes ved, at du selvfølgelig tror, at han ikke tager telefonen, fordi han ganske enkelt ikke lige har tid.
Den bekæmpes ved, at du tror på det, når han siger, at han ikke har noget ved siden af; den bekæmpes ved, at du heller ikke fritter ham, den bekæmpes ved, at du ikke har problemer med, at han lige siger, at skal på tur med gutterne og ikke lige ved, hvornår han kommer hjem – og der kommer du jo aldrig hen, vel?

Problemet med jeres forhold er jo, at han jo netop har vist, at du ikke har kunnet stole på ham, hvorfor det selvfølgelig er overordentligt vanskeligt for ham at bevise, at nu kan du stole på ham.

Han kan jo love dig hvad som helst her fra og til næste juleaften – du tror jo alligevel ikke på det, og jeg tror desværre ikke, det på nogen måde vil være ham muligt på nogen måde at bevise over for dig, at du fremover vil kunne stole på ham.

Du skriver jo gang på gang, at han netop har været afsindig dygtig til at lyve, hvorfor du ikke ser nogen grund til at tro på ham nu - kan du ikke selv se det?


Du vil ikke være med til at tage ansvar for hans handling gennem mange år, det skal du selvfølgelig heller ikke, men jeg synes heller ikke, der er noget, der tyder på, at du vil tage ansvar for at stole på ham nu. Det bevis, du vil have, kan han jo ikke give dig, med mindre I fremover kan opholde jer i samme værelse 24 timer i døgnet.


Lige nu slider I hinanden op – begge to, og jeg vil desværre påstå, at I ikke får løst konflikten, at det kun er et spørgsmål om tid, før I bliver nødt til at indse det.

Din søn, som du gerne vil skåne, er fuldstændig klar over, at det ikke fungerer mellem jer, og han lider bestemt under det – ligegyldigt hvordan og hvorledes I forsøger at skjule det. Ja, det er selvfølgelig en påstand fra min side, men du kan jo prøve at tale med ham om det, jeres spændte stemning forplantes tydeligt til børn. Faktisk har jeg hørt om flere børn, der havde opfattet at skilsmissen var på vej, før forældrene egentlig havde set det.

slettet2039

Hej igen

jeg vil godt påtage mig noget af ansvaret for at vores forhold ikke gik som det skulle men jeg vil ikke påtage mig skylden for at han så går ud og vælger at være mig utro i 7 år. Det kan ikke noget menneske med rimelig sans for fornuft virkelig mene jeg skal!!

Så fortæl mig HVORDAN jeg skal lære at stole på ham igen? Jeg ville da gerne, men jeg tør ikke!! Af frygt for at jeg får bomben EN gang til når jeg er kommet ovenpå.

Men du har nok ret, det er et spørgsmål om tid så er det forbi og så må han jo for alvor mærke konsekvensen af det han har gjort på sin egen krop!!!

Vil da ikke begynde at tage dette emne op med min søn - han har været nok igennem og jeg er SIKKER på at han lige nu føler sig tryg og glad og tror alt er i den skønneste orden for han hører INTET!

lotte123

Kære,
Jeg har IKKE skrevet, at det var din skyld, at han gik ud og var utro i syv år – jeg skrev, citat: ”.... men jeg synes heller ikke, der er noget, der tyder på, at du vil tage ansvar for at stole på ham nu. ”

Og det kan jeg da sagtens forstå.

Nej, jeg kan netop IKKE fortælle dig hvordan, du kommer til at stole på ham – jeg skriver netop, at det tror jeg ikke, du kommer til. Jeg kan sagtens følge, at hvis du kom så langt, at du virkelig fik overbevist dig selv om, at ”jo, nu stoler jeg 100% på ham – nu kommer vi videre.” - Ja, så ville din verden da først for alvor bryde sammen, hvis det så om nogle år kom frem, at han var fortsat i samme skure. Jeg vil blot sige, at problemet er, at siden du startede denne debat i juli måned, har du ikke på noget tidspunkt givet dig selv den mulighed. Du vil have nogle beviser, der ganske enkelt ikke KAN fremskaffes, med mindre du kan overvåge ham 24 timer i døgnet, og det kan ingen jo holde til. Og igen – det kan jeg godt forstå, for der er da heller ikke meget, der tyder på, at din mand har villet hjælpe dig.

Jeg – og ingen andre for den sags skyld – kan fortælle dig, om han nu har valgt at være 100% tro, at han aldrig vil gøre sådan noget igen. Det kan godt være, han har – det kan også være, han ikke har. Det er udelukkende et spørgsmål om tro fra din side – og den har du ikke, og får sikkert heller aldrig.

Det er kun dig selv, der kan vælge hvor længe, du kan holde til det – du ved jo godt, at intet kan få dig til at stole på ham, så det er kun dig selv, der trækker pinen ud. Du bør i øvrigt også tænke lidt på, at du fremover gerne skulle kunne stole på andre mennesker, så det er muligvis noget, du skal have lidt hjælp til. Du omtalte på et tidspunkt noget omkring psykolog. Har du været der?

Mht. din søn – undskyld, jeg skal afholde mig fra yderligere – den kan I så tage en gang, når I er kommet ud på den anden side – det skulle kun glæde mig, om jeg tager fejl, men hvis han ikke har opdaget noget som helst, så er I godt nok dygtige skuespillere, og til lykke med det.

slettet2039

Ja det er netop der hele humlen er begravet at han ikke giver mig noget at tro på... han er ikke interesseret i at gøre mig tryg igen, for så ville han sætte hårdere ind for feks. altid at tage sin mobil telefon.

Du har nok ret, det er at trække pinen ud, men jeg tror bare hele tiden jeg håber at jeg med tiden kan lære at stole på ham og lære at leve med det han har gjort.

Det ved jeg ikke om vi er gode skuespiller, men det er jo ikke sådan at vores dagligdag er et helvede? Vi går ikke og er sure og skændes osv.

Den psykolog er jeg desværre ikke startet op på endnu, men det skal jeg her i dette nye år. Meget snart.