Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Gør din mand ligeså meget som kontormusens mand for at gøre dig tryg?
Han sov over sig hos hende og efter at have udspurgt ham i 1½ døgn indrømmede han at han havde haft en affære med den unge tøz, periodevis gennem et halvt år....
Jeg kan på mine gode dage godt forstå, at det var en mega fristelse, som han ikke kunne sige nej til, da hun selv bød sig til....(jeg har dog selv altid afvist alle de fristelser, jeg har mødt mens vi har dannet par).. Hun sagde hun var vild med ham og inviterede ham over en aften... Havde det så bare været den ene gang, men nej desværre...
Hun var jo forelsket i ham og ville have mere og for ham var det spændende og det gav et kick som han siger... Han var vel også stolt af at hun ville have ham...
Men jeg kan ikke tilgive, at han lod hende komme mig nær, at hun gjorde sig venner med mig for at de kunne være mere sammen, jeg kan ikke tilgive at han blev så forblændet/forelsket i hende, at han glemte alt fornuft og ingen respekt havde for mig og vores forhold. Kan ikke tilgive, at han lod hende komme i vores hjem osv.
Men som han siger, han skubbede alt fornuft væk og troede sig sikkert på at jeg aldrig ville opdage det...
Smerten er stor - mega stor, men tanken om at forlade den man stadig elsker, selv om man tog fejl af ham, og han ikke er så god som man troede, ja det er svært..... Særlig når han så gerne vil at vi skal blive sammen..
Kontormusen
Ja jeg kan godt læse at du også har det svært.
Men jeg føler også at du skriver at du er træt af din mand, altså hvis du ikke føler noget for ham mere, har du så ikke tænkt på at forlade ham, istedet for at gøre gengæld?
Men du er vel også bange for at forlade ham, og så alligevel finde ud af at du stadig har følelser for ham?
Jeg har selv tænkt meget over at have sex med en anden mand, og jeg ser også helt anderledes på andre mænd nu, jeg ser dem... Jeg ser og de er lækre, frække, smarte osv. det gjorde jeg faktisk aldrig før, men jeg var også stadig helt vild med min mand... Men selvom jeg tænker anderledes på mænd nu, så tror jeg ikke at jeg får det bedre af at være utro...
Jeg tror jeg bagefter ville have det dårligt med mig selv, men nu er det jo også mange år siden sidst....
Hvis du tror, du ved at være sammen med en anden mand, kan finde ud af, om du stadig har de rigtige følelser for din egen mand, så er min mening, at jeg ikke kan se, du skylder din mand at være tro. (Nogen giver mig sikkert høvl for denne udtalelse, men det skal selvfølgelig kun være en gang for at finde dig selv, og du skal sørge for, at ham du er sammen med, ikke er i et forhold, du vil vel ikke give andre kvinder samme smerte) Måske har jeg den holdning, fordi jeg selv er så ramt, ved det ikke - er i princippet helt imod utroskab, men i dette tilfælde kan det måske vise dig at sex med din mand er det du ønsker og at du stadig elsker ham, trods hans fejl.
Din mand fortalte det selv, det giver flere muligheder, var det fordi han havde fortrudt og ville have din tilgivelse? Eller var det fordi han overvejede at forlade dig til fordel for den anden? Var han utro 1 gang eller var det en affære?
Jeg havde aldrig forestillet mig, at min mand kunne være som han var, han har hvis emnet har været på tale, altid sagt, at han ikke ville kunne skjule sådan noget, og da han er ret følsom, så har jeg hellere aldrig troet han kunne, men jo og i værste grad, jeg underlader bevidst nogle detaljer for ikke at udlevere hvem jeg er...
Jeg forestillede mig kun, at hvis han lavede noget lort, ville det være til en fest i fuldskab og at han så ville fortryde så meget, at han aldrig igen ville gøre det.... Det ville jeg kunne tilgive, altså et hurtigt knald uden følelser, men sådan var det desværre ikke.
Hvordan var det med din mand?
Dine sidste indlæg forklarer jo det hele.
Det er for mig ufatteligt at din mand kunne bære sig så usselt ad.
Hans kynisme i forbindelse med utroskaben, at de to sammen har ført dig bag lyset på den måde du beskriver, er en hån, et nederdrægtigt bedrag mod dig.
Jeg mener ikke, at han fortjener dig. Ej heller din tilgivelse.
Så det er ikke en kommentar der kan bruges til noget.. sorry. Vi ved godt at de har været nogen røvhuller de mænd og de burde have sparket, men det er fandme bare ikke så nemt!!! Jo for alle dem der ikke har børn og følelserne involveret i det
Jeg er da bedre værd, ingen tvivl om det.... Og hvis jeg ikke havde følelser for ham mere, så røg han også ud, men det har jeg stadig.
Han har sagt at hvis jeg ikke vil mere, kan jeg beholde alt, han skal bare have sit tøj og en madras... Om det holder ved jeg ikke, men det er ikke der jeg er nu.
Jeg ved at du Leonine har fuldstændig ret, men jeg kan ikke bruge det til noget, når jeg ikke ønsker at gå. Måske jeg går om 3 til 5 år, hvem ved, måske jeg selv kaster mig ud i et nyt forhold, for at blive fri af min mand??? Måske jeg fortryder om 5 år, at jeg ikke gik nu.
Ingen ved det, men måske nogen ved, om man når man stadig efter et år har så stor en smerte som Krebsen og jeg har - alligevel kan komme så meget over det at man kan få et godt liv med netop den mand, der var skyld i smerten?
Kan kærligheden sejre, eller tager smerten over?
Jeg tror faktisk ikke at min mand er mig utro igen, hans liv er jo også ødelagt, nej ville han det, så havde han ikke kæmpet så meget som han gør, så var han for længe siden gået. Og det ender måske netop også med at han går fordi jeg ikke kan nedtone min smerte.
Nogle siger at han er jo kun et menneske - og mennesker begår fejl, måske har de ret?
Andre siger en gang utro altid utro. Det ved jeg er løgn, for jeg var min 2. kæreste utro med min 1. kæreste, en gang og jeg fortrød det meget og har ikke været utro siden, og det er over 20 år siden.... Nogle lærer af deres fejl. og denne fejl med tøzen har ødelagt så meget at jeg tror han har lært lektien, vil han mig - så er det kun mig, han ved også at han ryger ud!
Men det er rart at kunne dele sine tanker med nogen her, bare der dog var nogen som kunne sige hvordan man kan befrie sig for smerten og også gerne hvordan min vrede mod hende kunne blive mindre, tit når jeg kører bil alene sidder jeg og råber af hende, hvorfor skulle du også komme ind i mit liv, hvorfor var det i det mindste ikke nok at du stjal min mand? Jeg ville ønske at hans affære havde være med en jeg ikke kendte..
Helst ville jeg kunne spole tiden tilbage og høre ham sige, "Det er godt nok et godt tilbud, men ser du - jeg godt gift og elsker min kone for højt til at være sammen med dig"... ... suk....
Min mand fortalte det til mig, da det med hans egne ord var ved at æde ham op..om det var for at bede om tilgivelse eller om det var hans dårlig samvittighed ved jeg ikke.
Ser du hende han var utro med var også en som kom her i huset, hans arbejdskollega, som så blev ret hurtigt min veninde, og vi havde mange mange timer sammen, os og vores børn og dem og deres børn.
Da jeg så begyndte at ane mærkeligt adfærd hos hende, ringede hun til mig og skabte sig som en kælling nu gør, at jeg skulle søge psykolog at jeg havde pms-symptomer osv osv....og det kunne jeg jo ikke fatte en skid af hvorfor hun pludseligt ændrede adfærd på denne måde, men det tænkte jeg ikke videre over så jeg sluttede alt kontakten til hende.....en dag fik jeg en sms" undskyder mine fejl, og indrømmer at VI savner jeres selskab" hehehe HVEMS selskab var det lige hun savnede???? Det blev til en telefonopringning hvor vi aftalte vi skulle komme over til dem, det nåede vi så ikke da min mand efter nogle dage fortalte hvilken arbejdskollega hun var!!!! Da braste min verden sammen...det tog ca. 12 sek og så var jeg ude og kaste op!!! Hvis jeg ikke vidste hvad det vil sige at have et "nevesammenbrud" der så fandt jeg da ud af det efter 12 sek.....
Jeg ved ikke om det var en affære, de havde samleje 1 gang og et par gange hvor hun var den som "ydede" tjenester for min mand, alt i alt stod det på i en lille uge.
Jeg genkender godt de samme følelser som du har, råber af hende i bilen, bander hende laaaangt væk, fortryder at jeg kunne være så godtroende, at jeg i det hele taget åbnede mit hjem for hende.!!!!!!!!!Jeg fortryder SÅ BITTERLIGT at jeg var så naiv, og altid har troet det bedste om alle.
Jeg har sagt til min mand at det ville have været mere værdigt hvis han havde betalt en luder for det!!! Det kunne jeg langt bedre have accepteret, men det her det er godt nok svært!!!!! Det er en stor kamel at sluge og jeg ved ikke om jeg nogen sinde kan sluge den overhovedet.
Det er snart et år siden det er sket og jeg kan godt mærke på mig selv at det hele kommer meget hurtigt frem igen, som om det var igår og det er sgu smerteligt........jeg kan lige så tydeligt høre hans ord igen og igen, som det var i dag jeg fik det afvide.
Men svigtet og løgnene gør nok ligeså ondt som hvis det havde været et seksuelt forhold. Da jeg endelig - efter at have mistænkt ham i lang tid - fik ham til at indrømme, valgte han i første omgang at han ville prøve et liv med hende i stedet for, dvs. forlade mig og vores 3 børn på 2, 7 og 10 år! Jeg var totalt i shok! Han ringede dog til mig (jeg var kørt - kl. var 05 om morgenen), 5 timer senere og havde fortrudt sin beslutning. Ville gerne give os en chance, hvis jeg mente jeg ville kunne tilgive ham.
Jeg har aldrig været i tvivl om, at hvis jeg nogensinde blev udsat for utroskab, så var det ud af klappen, men det var ikke hvad mit hjerte fortalte mig, da jeg stod i situationen!! Jeg elskede ham virkelig og kunne slet ikke forestille mig et liv uden ham! Jeg var nødt til at prøve om ikke vi kunne komme igennem det her sammen! Jeg gjorde ham dog helt klart, at hvis det var pga. børnene, så kunne han godt glemme det! Det lovede han mig at det ikke var.
Det var hårdt - ufattelig hårdt! De første måneder græd jeg mig i søvn de fleste nætter. Nogle gange blev han sur, andre gange var han kærlig, krammede mig og undskyldte, men ville ellers ikke snakke om det. Han havde heldigvis fået nyt job, så efter 1 måned var - og er - hun helt ude af billedet! Han gik med til at vi skulle starte i parterapi, men vi kom aldrig i gang, for 1 måned efter afsløringen, blev hans far - min elskede svigerfar! - meget syg, og døde 4 uger efter at have fået diagnosen kræft. Nyt job, en far der var syg og døde...der var ikke plads til problemer i parforholdet, så jeg led i stilhed. Efter 1/2 år var jeg dog ved at gå helt i spåner...blev nødt til at få svar på alle mine spørgsmål. Først blev han vred...hvis ikke jeg var kommet videre, var det måske bedst at stoppe forholdet!
Den gjorde ondt, men jeg tog mig sammen og satte ham stolen for døren. Jeg fortalte ham, at jeg jeg jo også havde haft et valg, og havde valgt ham. Ikke fordi det var den nemme løsning - for det er det ikke!!! Men fordi jeg elsker ham og ikke kan forestille mig et liv uden ham. Men hvor gerne jeg end ville, kunne jeg ikke hele vores forhold alene. Han skyldte mig, som det mindste, for den smerte han havde påført mig, at han var villig til at snakke, når jeg havde brug for det! Det kan godt være han syntes det var ubehageligt at blive konfronteret igen og igen, men det var altså ikke ham der var den sårede her!! Jeg ville og kunne ikke stå alene om at gå igennem den helingsproces! Det hjalp! Det var som om han fik øjnene op, og siden da har han taget rimelig positivt imod, når jeg har haft behov for at tale om det! Og det hjælper lidt hver gang - det fortæller jeg ham også. Han synes bestemt ikke det er rart, og forsøger ofte at krybe udenom ved at lave sjov, undskylde eller blive kælen, hvor jeg er nødt til at holde ham fast i, at det er ikke det jeg har brug for lige nu. Så tager han sig sammen, og vi får fjernet endnu en lille sten! Det er 1 1/2 år siden afsløringen nu, og vi havde en snak så sent som i går, men vi er på rette vej, elsker hinanden og det er mange år siden at vi har haft det så godt sammen som nu. Vi har kendt hinanden i 15 år, og jeg er sikker på at vi kommer igennem dette, men man kan ikke gøre det alene! Det kræver en indsats fra den der svigtede, uanset hvor træls og ligegyldigt de mener det er. Det er ikke deres behov der skal dækkes i helingsprocessen, hvis parforholdet skal have en fremtid!
Min historie - og mening! Ønker jer andre held og lykke i jeres forsøg på at redde forholdet, og håber det lykkes. Det kan lade sig gøre!
Hilsen Malika37
Et andet stort behov, som jeg har, det er at få snakket med mandens ægtefælle. Altså den mand som min kone var sammen med i lang tid har jo en kone, som muligvis intet aner. Jeg kender dem godt, og er nogle gange nødt at snakke med dem.
Men jeg har endnu ikke fået taget mig sammen at sige noget til hende, om det som er sket. Jeg kunne meget godt tænke mig at få den hævn over ham ,at fortælle hands kone det.
Hvordan har i andre det med spørgsmålet om hævn, og en snak med den anden
Det er en rigtig dårlig ide.
Dit had rammer den forkerte.
Ved at konfrontere den utros ægtefælle, kan du gøre den pågældende meget fortræd. Og det er vel ikke hende du ønsker at ramme.
Hvad vil du opnå ved det?
En ussel hævn.
Prøv at koncentrer dig om din egen kones ansvar/skyld, hun er vel ikke blevet voldtaget?