Er der nogen der har klaret den og hvordan

slettet2039

Allerførst synes jeg det er dejligt at høre at kontormusen og jeg ikke er de eneste der forsøger at kæmpe for det trods det store svigt.

Når det nu er sagt så mener jeg der er STOR forskel på om der har været sex involveret eller ej, og det er ikke for at så tvivl i dit sind, men tror du virkelig din mand har set hende igennem flere måneder flere gange om ugen uden sex? Og ligefrem vælger at forlade dig i første omgang?

Ja jeg ved det ikke, synes bare det lyder mærkeligt at de ingen sex skulle have haft sammen - og det er vel også sådan dine ???? efter denne sætning skal forståes - at du selv er i tvivl om oprigtigheden af dette?

---

Poul forstår godt din hævntørst, men tænk dig om - ville du selv få det bedre af det?

Min mands elskerinde var ikke et i forhold så jeg har ikke haft denne trang, men kan sagtens sætte mig ind i hvordan det føles for dig.

Jeg er startet til psykolog nu igen og det tror jeg vil gøre mig rigtig godt, enten til at komme videre i mit forhold eller videre alene...

slettet9960

Jeg er meget uenig med Leonine, når hun synes at man skal holde det hemmeligt for ægtefællen, for ikke at give hende smerte. Jeg synes, at sådan en løgn altid kommer at smerte, men jeg tror på, at siger man sandheden og prøver at komme videre med ærlighed og oprigtighed, så kan det lade sig gøre.
Det andet med at lyve og leve med løgnen for at beskytte ægtefællen, vil helt sikkert dræbe ægteskabet langsomt.
Nei, man skal fortælle sandheden, og så er det op til den anden, om han kan klare at leve med det, som er sket.
Jeg er heller ikke enig i, at man så afgjort ikke skal kontakte det andet par, for ikke at såre den ægtefælle, som måske er uvidende om det som er sket.

slettet9960

Jeg er heller ikke enig i, at man så afgjort ikke skal kontakte det andet par, for ikke at såre den ægtefælle, som måske er uvidende om det som er sket.
Ingen har fortjent at leve uvidende om sådanne svinestreger, og så bestemt ikke, når man tænker på, at det er ens ægtefælle, som på så medbydelig vis fører en bag lyset. Den som man betror alt og giver alt. Nei

slettet641

Kære Poul.

Det er jo slet ikke dit ansvar. Du fører ingen bag lyset ved at forholde dig passiv.

Du har helt ret i, at det er modbydeligt at være utro og at bedrage sin ægtefælle.

Men det er da ikke rimeligt at påføre et andet helt uskyldigt menneske en stor smerte, blot fordi man selv er ulykkelig, svigtet og bedraget.

Prøv at hold focus på dig selv, forkæl dig selv lidt og tænk over hvordan dit liv skal se ud i fremtiden.

Mine bedste ønsker for dig.

slettet9960

Jeg synes vi har havt en god snak herinde om utroskab. Generelt synes jeg, at os der kender til problemet, ser lidt anderledes på det end dem der ikke har havt problemet inde på livet.
Vi er meget tøvende med at opsige ægteskabet. Prøver at finde forklaring og vil givetvis ikke miste mere end vi allerede har mistet. Men dem som prøver at vejlede udfra hvordan de ville takle situationen, hvis de engang kom til at opleve den, er hurtige til at sige: ud med ham/hende.
Vi der har problemet inde på livet er også mere villige til at rette op på det som er sket. Vi ønsker det værste for ham/hende, som vores ægtefælle er gået bagom vores ryg sammen med. Vi ønsker hævn og har også medlidenhed med ham/hende, som lever i sådan et forhold uden at ane noget. Vi ønsker også ham/hende stoppet med sine gerninger

lotte123

Kære Poul,

Selv om jeg i lang tid ikke har deltaget i debatten, har jeg dog kigget med.

Du kan have ret i, at folk, der ikke har prøvet det, måske er hurtigere på aftrækkeren, end dem, der der har oplevet det, men jeg synes ikke, det er det, det handler om. Spørgsmålene her har hele tiden været, hvad er det dog for et liv, I lever?

Tilbage på side 9 foreslog jeg dig en samtale med din kone, hvor I i fællesskab kunne få talt igennem, hvad I gerne ville med jeres liv sammen i resten af jeres liv. Senere har jeg spurgt dig, om du havde haft den samtale. Du har ikke svaret på dette spørgsmål, så derfor ved jeg ikke, om du overhovedet har forsøgt dig med den samtale.

Nu er du ret fokuseret på hævnen. Så vidt jeg har forstået, så har din kone været dig utro med en bekendt for år tibage? Det er således slut med det forhold for længe siden? Du har behov for at fortælle denne bekendts kone, om hvad hendes mand har lavet for lang tid siden? Hvilken tilfredsstillelse vil det give dig? Måske dette par for længst har fået talt ud om tingene, måske har de ikke, men som jeg ser det, så er dit hovedproblem, at du ganske enkelt ikke kan magte, at de to øjensynligt ser ud til at have et godt liv sammen – det vil du gerne ødelægge!

Det kan da godt være, at bekendten har været et dumt svin over for sin kone – for år tibage, men det kan jo ogå være, at han har fortrudt, at han har valgt, at han vil beholde sit forhold til sin kone. Det kan aldrig nogen sinde være dit job at blande dig i det. Hvorfor tror du, det vil gøre hans kone godt, at få sådanne ting at vide? Mon ikke vi alle sammen på et tidspunkt i vores liv, har gjort noget, vi ikke er helt stolte af? Og hvad er det helt konkrete formål med at forsøge at ødelægge deres forhold? Bliver dit ægteskab lykkeligere af det? Tror du din kone vil anderkende dig for det?

Hvis du vil have et godt liv med din kone, så er det med hende, du skal starte, og det vil være med den samtale, som jeg har foreslået dig. Som nævnt – skal det være en positiv samtale, en samtale om, at I sammen skal finde ud af, om I ikke kan få noget fællesskab op at køre.

Det kan godt være din kone ikke har villet tale om tingene, men som jeg læser dig, så er du da vist heller ikke den nemmeste at tale med – du ser hende ikke i øjnene, du kigger ned, du sender på den måde et signal om, at du ikke er værd at tale med, at du på forhånd godt ved, at du slet ikke kan sige noget, der er værd at høre på. Ja, undskyld, men det er elementært kropssprog – sådan læser vi hinanden, ikke en gang bevidst, det gør vi helt ubevidst. Start med at se hende i øjnene – og hold dine hænder i ro, så vil du helt automatisk udtrykke mere sikkerhed, og du vil med stor sandsynlighed erfare en ændring i din kones adfærd.

slettet13739

Jeg fandt i foråret sidste år, ud af at min kæreste/forlovede havde været mig utro. Dette kom han dog selv og fortalte mig, da han ikke ville miste mig. Jeg tænkte længe over det, og på trods af at jeg var vred og såret valgte jeg alligevel at blive sammen med ham. Vores følelser var/er for store til at kunne give slip. Jeg fortalte ham ærligt at jeg ikke stolede på ham, og at han havde misbrugt min tillid. Dette var han klar over. Jeg fortalte ham ydermere at HAN skulle BEVISE overfor mig at det var mig han ville have, at jeg ikke havde nogen opskrift til hvordan men at han selv måtte finde ud af det. Fortalte hm også at jeg ikke vidste hvornår jeg ville få tilliden til ham tilbage og at han måtte finde sig i mærkelige spørgsmål.

Det var min historie, min kæreste har fundet sig i disse ting og jeg har stadig ikke fået tilliden tilbage men det kommer langsomt. Så vi har klaret den.

Læste i Femina en artikel om hvordan man overlever utroskab, og det hele handler om at kunne tilgive, kan du tilgive ham for det han har gjort? Hvis ja, jamen så er i et skridt videre. Jeg ved at det er svært. Der stod at den som havde været utro måtte finde sig i al den vrede der kommer i fremtiden men til gengæld må du som den sårede heller ikke "dunke" ham i hovedet hele tiden. Jeg fik rigtig meget ud af den artikel og har artiklen i baghovedet hele tiden.

Desværre er jeg blevet sygelig jaloux efter denne hændelse og skal til at gå til noget proffesionel hjælp, men det er ikke alle der får det sådan.

Jeg krydser fingre for dig og håber at du finder ud af noget ellers er du velkommen til at skrive.

slettet2039

Problemet er jo at min mand slet ikke er nået dertil hvor din er og finder sig nemlig ikek i min mistillid og spørgsmål.

her halvandet år efter er vi desværre nået dertil hvor vi kun bor sammen. Vi har intet sammen. Det stoppede for ca. 8 måneder siden... alt for mange skænderier og spøgsmål omkring det han har gjort har ødelagt det imellem os siger han.. jeg mener nu at det HAN har gjort har ødelagt det...

Så nu må vi se.. det er ikke sådan at sælge hus i disse tider, så indtil da deler vi hus og udgifter....

Sikken et liv...

Er glad på dine vegne over at det er lykkedes.. men det var nok heller ikke igennem flere år din mand havde været dig utro...

slettet9885

TIL P O U L
JA DU SKAL LADE HANS KONE VIDE DET..-UTROSKAB KOMMER ALTID FREM-OG SKULLE HUN IKKE HAVE LOV TIL AT TAGE STILLING TIL OM HENDES LIV ER DET RIGTIGE ,FOR HUN LEVER JO OGSÅ PÅ EN LØGN


JEG HAR SELV VÆRET UDSAT FOR DET TO GANGE LIGE I TRÆK.......................................................OG TRO MIG.......JEG BLEV MEGET MEGET SYG OG ER STADIG IKKE RASK.........MEN FØRSTE GANG VIDSTE ALLE MINE VENINDER AT MIN MAN HAVDE HAFT NOGET MED MIN BARNDOMSVENINDE.....OG SELVOM MAN IKKE VED DET ,BLIVER MAN KØRT NED I HJEMMET FOR NOGET ER SOM DET IKKE SKAL VÆRE......OG ANDEN GANG....JA UTROLIGT DET KUNNE SKE TO GANGE ITRÆK.................MEN DER FORTALTE HENDES MAND MIG DET OG JEG VAR MEGET GLAD FOR AT HAN GJORDE DET , FOR FØR ELLER SIDEN VAR DET KOMMET FREM........DU KAN MÅSKE REDDE HENDES LIV VED AT SIGE DET-DU VED UKKE HVORDAN DE HAR DET DERHJEMME NÅR DE ER ALENE.....
JEG HAR VÆRET KØRT NED TO GANGE AF FRUSTATIONER OVER HVAD DER VAR GALT I MIT HJEM ...,OG NÅR MAN IKKE KAN FINDE EN LØSNING PÅ PROBLEMET BEGYNDER MAN AT BEBREJDE SIG SELV...JEG BLEV SÅ SYG AF FRUSTATIONER AT JEG VAR VED AT TAGE MIT EGET LIV...................SÅ POUL SIG DET..!!!!!!!!!!JEG BER DIG...

mjal1114

Hej krebs
Jeg har også været igennem møllen med utroskab imens jeg var gravid.
Jeg var så syg af opkast og tabte mig.
Min mand kunne ikke på noget tides punkt i graviditeten give mig omsorg.
Jeg havde fler gang kommet med en pæn bemærking om at den nye kvindelige medarbejde ikke skulle være her.
Men min mand begyndte at tyniraniecer mig.
Jeg stod troligt op hver morgen for at tage vare på min 18 mdr gammel søn. for det kunne min mand virkelige ikke.
Han havde travelt med at komme ud og klæde om med den kvindelige medarbejder i sort undertøj.
Dette endte med at jeg dagen før en ferie måtte tage ham på fast gering og han vil ikke fyre sin elskerinde før 2 uger før min fødelse.
Det var famden et helvede.
Men ganske kort var jeg ved at tage en beslutning om abort midt i 12 uge, hvilket han græd over hele vejen hjem fra jordmoder.
Jeg var klar til at en abort, men i DK kan man sku ikke få før man udfylder et hav af formular ja så er det forsent.
Hvor er kvindens tarv.
Jeg har nu fødtbarnet som idag er 5 år, men forholdet gå sku op og ned meget ofte. Min man tyranicer mig og jeg stoler ikke på ham helt og slet ikke når han ikke vil være sit ansvar bevist og gifte sig.
Jeg betaler at for livet for 2 børn, mand. folkeholde. undtagen hus leje.
Han gider ikke familielivet med så tur til by, udflugter. kærsterejser og ikke at give lidt penge til tøj til mig eller børnene.
Ja selv gode venner i omgangskredesen har sagt vi forstår sku ikke at du ikke er smuttet forlængst. Du famen en sej kvinde og gør alt for dine børn.
Vi bor også i et gammelhus hvor gulve er råden, badeværelse ved at falde sammen osv.
Han vil ikke offer en kr på kone, børn og det som vi andre går på job for at få skabt vores drømme med familielivet.
Jeg er sku ret sikker på han har en horeunge og stadigværk køre pikken rundt i fremmede farevande,......
Jeg vil gøre alt for at præge min børn til en anden opfattelse af livetværdier en ders far har. For den meget snæver synethed og mangle omsorg på familelivet han sku ikke fået i sin opdragelse.
Jeg vil gerne have et råd om hvordan jeg opbygger en økonomi fra ham til mig når vi lever papirsløst.
krebsen 2