Er det angst?

Kvinde31

Nej det ved jeg heller ikke, men det er jo godt nok et typisk symptom for folk der er stressede eller angste. Problemet er jo bare at vi tænker at grunden er nogle andre ting. :-(

Camilla24

Ja det gør så heller ikke sagen bedre.. Har du egentlig fortalt lægen hvad det er du går og er bange for du fejler ?

Kvinde31

Ja det har jeg fortalt hende, og hun siger at umiddelbart er der ikke noget der tyder på det, men det svar kan jeg jo ikke bruge til så meget. Har du fortalt din læge det ?

Camilla24

Nåh okay. Nej ville ikke sige det sidst jeg var det. Ku være jeg sku prøve at fortælle ham det, og høre hvad han siger .

Kvinde31

Synes da at du skal sige hvad du tænker, så han kan forholde sig til det. Måske ville det også være rart for dig selv ? Men ved ikke om det er godt eller skidt a gøre det, føler ikke at jeg har det anderledes end hvis jeg ikke havde sagt det.

Camilla24

Næe, tror også bare det er fordi jeg håber på at han så kan sige at det er det i hvert fald ikke. Men kan han jo nok ikke

Kvinde31

Hej Camilla.

Hvordan går det med dig, har du fået det bedre ?

Hilsen Lene

PKL1989

Hej Camilla!

Umiddelbart kunne det godt virke som om du lider af helbredsangst.

Grunden til at jeg tør vove den påstand, er at jeg selv har været i gennem præcis de symptomer du har beskrevet i dine tidligere indlæg.

Hver morgen når jeg vågnede havde jeg en konstant bekymring for om jeg fejlede noget alvorligt. Det var så slemt at jeg gik med en masse rastløshed og uro inden i kroppen, og jeg kunne slet ikke koncentrere mig om andet end den "frygtelige" sygdom som jeg var overbevist om jeg fejlede. Jeg googlede hele nettet i gennem for de symptomer jeg følte i kroppen. Jeg var så nervøs for at jeg fejlede ting, at jeg kontaktede lægen ofte, som søsatte en masse undersøgelser for at finde årsagen bag mine symptomer. Alle disse undersøgelser, førte altid det samme resultat - nemlig at jeg var fuldkommen rask. Lægen gav det aldrig en tanke at det var angst der var tale om, og først da jeg selv fandt frem til at det kunne være angst, valgte jeg at finde behandling for det. Og det har været den bedste beslutning i mit liv! Fra at jeg befandt mig i en håbløs verden uden fremtidsudsigter, og konstant bekymring for sygdom, begyndte jeg pludselig at kunne identificere at der var tale om angst fremfor reele sygdomme. Min behandling for angst, betyder at jeg den dag, stort set er returneret til et normalt liv, fyldt med glæde. Jeg går stadig hos min psykolog en gang om måneden.

Når man befinder sig i angsten jerngreb, kan udvejen fra den se umulig ud. Men vejen kan være der i det øjeblik du vælger at tage i mod samtaleterapi.
Håber alt kommer til at gå godt

Camilla24

Hej Lene. Nej ikke rigtigt. Synes ellers lige jeg havde en okay weekend, så håbede det var ved at vende. Men her de seneste par dage har jeg bare været rigtig svimmel hvad med dig? Går det bedre?
Hilsen camilla

Kvinde31

Hej Camilla.
Kender godt den der følelse af, at man synes at det går lidt fremad og så vender det hele tilbage igen. Træls at din svimmelhed er kommet igen, hvad med dine andre symptomer ?
Jeg endte med at blive henvist til en neurolog for nogle uger siden. Havde fået hovedpine oveni de andre symptomer og havde også følelsen af at mine ene hånd og fod kunne snurre og virke følelsesløs. Han henviste mig til en MR scanning, som jeg fik svar på den anden dag. Den viste heldigvis at alt var normalt. Han sagde at mine symptomer skyldes spændinger og at disse nok var nogle jeg selv skabte indefra ved at bekymre mig. Jeg har stadig symptomerne men ved heldigvis nu at der ikke er noget fysisk og ved jo så også nu hvor stærk psyken og angsten for ting kan være.
Jeg har været nogle gange hos en kraniosakral terapeut/zoneterapeut og det hjalp i en periode, især på min svimmelhed. Desværre har hun nu været syg den sidste halvanden uge, så min svimmelhed er blevet værre igen. Men måske sådan en også kunne hjælpe på dine symptomer.
Hilsen Lene