Nej de beroliger også kun mig kortvarigt, men de gør at jeg kan prøve at sige til mig selv at der også er en mulighed for at mine symptomer skyldes noget andet end det jeg frygter. Det der er så åndssvagt er jo at sandsynligheden for at det er stress eller angst er betydelig højere end en alvorlig sygdom, men desværre vinder den rationelle tankegang ikke når man har angst på den her måde.
Jeg var hos lægen i går og hun siger at hun umiddelbart tænker at mine symptomer handler om stress og angst og at hun ikke vil sende mig til yderligere undersøgelser. Og så slutter hun lige af med at sige at hvis symptomerne bliver værre så er det selvfølgelig noget anden, så må vi kigge på det igen. Og det eneste jeg tænker når jeg går derfra er at nu får jeg det lige om lidt værre fordi det jo selvfølgelig er noget alvorligt. Glemmer fuldstændig hvad hun ellers har sagt for at tale mig fra at det er noget alvorligt.
Og ja det er meget svært at forstå.
Sidste år havde jeg oppustet mave, kvalme, svimmelhed, sure opstød osv. Blev undersøgt igen og igen også på sygehuset. De fandt ingen ting, men sagde at det var stress. Efterfølgende er alle de symptomer forsvundet, så jeg ved at man godt kan reagere psykisk uden at der er noget fysisk. Men selvfølgelig kan jeg ikke overbevise mig selv om det denne her gang.
Sjovt som jeg kan relaterer til alt du skriver. Har også tit prøvet at berolige med selv ved at tænke det med at sandsynligheden for at det er noget alvorligt jo er utroligt lille, og at chancen for at det er angst jo er meget større. Men ja, virker jo bare ikke ret lang tid af gangen før man igen får overbevist sig selv om at det da helt sikkert er noget alvorligt alligevel.
Nej sådan har jeg det også og det er jo egentlig lidt tankevækkende hvorfor alt ens energi bruges på at tænke over det med den mindste sandsynlighed. Også derfor jeg tænker at jeg virkelige har behov for redskaber til at få brudt det uhensigtsmæssige tankemønster som det jo er.
Jeg høre og ser bare kun det negative og ellers kan jeg i hvert fald hurtig overbevise mig selv om, at det er sådan det er.
Tror at det er en meget god ide, for det kan jo virkelig være svært at komme videre herfra uden en eller anden form for hjælp.
Jeg skal også til læge igen i næste uge, og nervøs for at
at hun vil sende mig til yderligere undersøgelser. Lige nu får jeg noget beroligende, men kan godt høre på hende at hun ikke helt synes at det virker som det skal. Så er mega nervøs for at det ikke virker fordi det ikke er noget psykisk denne her gang, men noget alvorligt som jeg frygter.
Jeg har ondt bag det ene øje, er svimmel og mine hænder ryster og indimellem får jeg simpelthen bare så ondt i arme og ben, som om at alt kraft er suget ud af dem og så har jeg bare ingen energi til noget som helst. Min læge mente at det ville hjælpe på tingene at give mig noget beroligende, men synes ikke rigtig at det er tilfældet, så tror desværre at hun sender mig videre i næste uge.
Øv hvor træls jeg har snurren i fødder og nogle gange hænderne. Fødderne er konstant og er også begyndt på inderlårene på det sidste. Er tit svimmel eller hovedpine. Har ondt i nakke og ryg tit og i mine led også. Nogle gange kan jeg få sådan en fornemmelse af at nogle af mine tæer føles "døde" så skal straks mærke om de føles normalt. Hvilket de så gør når jeg mærker efter.
Kommentarer
Jeg var hos lægen i går og hun siger at hun umiddelbart tænker at mine symptomer handler om stress og angst og at hun ikke vil sende mig til yderligere undersøgelser. Og så slutter hun lige af med at sige at hvis symptomerne bliver værre så er det selvfølgelig noget anden, så må vi kigge på det igen. Og det eneste jeg tænker når jeg går derfra er at nu får jeg det lige om lidt værre fordi det jo selvfølgelig er noget alvorligt. Glemmer fuldstændig hvad hun ellers har sagt for at tale mig fra at det er noget alvorligt.
Og ja det er meget svært at forstå.
Sidste år havde jeg oppustet mave, kvalme, svimmelhed, sure opstød osv. Blev undersøgt igen og igen også på sygehuset. De fandt ingen ting, men sagde at det var stress. Efterfølgende er alle de symptomer forsvundet, så jeg ved at man godt kan reagere psykisk uden at der er noget fysisk. Men selvfølgelig kan jeg ikke overbevise mig selv om det denne her gang.
Jeg høre og ser bare kun det negative og ellers kan jeg i hvert fald hurtig overbevise mig selv om, at det er sådan det er.
Befriende at skrive med en som forstår .. :-)
Jeg skal også til læge igen i næste uge, og nervøs for at
at hun vil sende mig til yderligere undersøgelser. Lige nu får jeg noget beroligende, men kan godt høre på hende at hun ikke helt synes at det virker som det skal. Så er mega nervøs for at det ikke virker fordi det ikke er noget psykisk denne her gang, men noget alvorligt som jeg frygter.
Hvad med dig ?