Hej igen Camilla.
Kan virkelig følge din situation og hvordan du har det.
I øjeblikket døjer jeg selv med svimmelhed, sitren i hænderne og ondt i det ene øje.
Jeg er tjekket ved ørelæge, øjenlæge og har også fået lavet en neurologisk undersøgelse hos lægen, alt var normalt. Men jeg kan simpelthen ikke slippe tanken om at der er noget de overser og at jeg fejler noget alvorligt. Er så angst hele tiden og det fylder bare alt, kan ikke sove om natten og kan ikke holde ud at være nogen steder om dagen.
Min læge mener at min krop er stresset og og at jeg har meget angst og bekymre mig meget. Men jeg kan simpelthen ikke forstå hvis det bare kan være det.
Har fået en henvisning til en psykolog, men der er nærmest 3 måneders ventetid hos de fleste, medmindre man selv vil betale det hele. Kan slet ikke holde situationen ud.
Får du nogen form for behandling.
Du er undersøgt hos både ørelæge, øjenlæge og har også fået lavet en neurologisk undersøgelse, Lene , så ville jeg tro det er angst. Du skriver selv du ikke kan slippe tanken.
Har du tænkt på om du mangler vitaminer og mineraler. Mangel tilstande kan give mange underlige bivirkninger. Og så må du prøve på at holde op med at spekulere. For det gør ondt værre. Er der ikke noget, der interesserer dig, så du kunne få noget andet at tænke på.
Kameliadamen har langt et link ind, det er meget interessant.
Jeg er undersøgt for jern, blodprocent, stofskifte, b12 vitamin, nyre, lever og mangler nu svar på d vitamin. Alt har indtil nu været normalt.
Det er bare nemmere sagt end gjort at man ikke skal spekulere, for mine tanker kredser jo nærmest ikke om andet. Føler mig jo helt overbevist om, at der er et eller andet alvorligt galt og at det bare er et spørgsmål om tid før de finder det. Kan bare slet ikke finde ro i det uanset hvor meget jeg prøver, lige pt har angsten virkelig taget magten.
Jeg forstår dig godt, men når alle prøver er normale så har jeg svært ved at se der skulle være nogen alvorlig sygdom på færde. Det ville vise sig i prøverne.
Jeg har som du også spekuleret meget, men jeg blev ikke undersøgt overhovedet.....
Hvis lægen havde sørget for det ville blodprøven have vist, der var noget galt.
Jeg blev så bange og nervøs inden det blev opdaget, at jeg fik nervøst hjerte af det. Jeg besvimede ligefrem. Man tror jo det er hjertet det er galt med. Dette bare for at fortælle dig nerverne kan spille en et puds, så det føles som om der er en alvorlig sygdom i farvandet.
Du har vel fået taget andre prøver end lige vitamin mangel, ja det skriver du jo også. På et tidspunkt, da jeg var så syg at jeg blev indlagt akut var det kalium og andre vigtige salte jeg manglede. Havde lægen sørget for blodprøver ville det ikke være sket. Så ville det have været opdaget.
Jeg havde været syg i længere tid. Min læge gav mig antibiotika uden nogen undersøgelser. Jeg blev mere og mere syg. Til sidst advarede de mig på apoteket, det kunne ikke blive ved.
Jeg var så syg til sidst, at jeg ikke kunne gå alene. Jeg opsøgte, med min mands hjælp, en anden læge, som med det samme sagde: Du er meget, meget syg og jeg indlægger dig med det samme. Jeg manglede kalium og andre livsnødvendige salte.
Det var min medicin mod for højt blodtryk der først havde årsagen til jeg begyndte at blive syg. Men da jeg så også fik antibiotika uden nogen grund og i store mængder gik det galt.
Lægen fik senere frataget retten til at give visse former for medicin.
Jeg synes det virker som om din læge virkelig har draget omsorg for dig. Taget dig alvorlig og du er blevet grundigt undersøgt. Jeg kan ikke andet end tro du skal arbejde med din angst. Jeg ved desværre godt, der er lang ventetid til en psykolog. Ikke at jeg selv skal til en, men det skal en anden, jeg kender.
Lyder da til at du også har været igennem et hårdt og opslidende forløb. Men godt at du fik opsøgt en anden læge som heldigvis tog det alvorligt.
Jeg synes egentlig også at min læge er meget grundig og jeg har det også ambivalent med når hun vil sende videre til yderligere undersøgelser, for så bliver jeg bare endnu mere nervøs omvendt har jeg svært ved at acceptere det hun siger, fordi jeg tænker hvad nu hvis der er noget hun overser. Ved ikke om det giver mening.
Synes det er svært at tackle angsten når man konstant har symptomer. Jeg har det jo ikke kun indimellem eller i særlige situationer, jeg har det hele tiden.
Har tidligere haft et psykologforløb men uden nogen nævneværdig effekt. Nu har jeg bestilt tid hos en healer og tankefelt terapeut, simpelthen i desperassion for at prøve noget andet.
Men selvfølgelig rart at høre at du også tænker at det handler om angst.
Hej Lene.
Når jeg læser det du skriver lyder det fuldstændig som sådan jeg føler. Kan overhovedet ikke koncentrere mig om andet end at tænke på hvad jeg fejler og googler symptomer konstant. Selvom jeg fx ligger og ser fjernsyn kan jeg ofte ikke følge med i hvad det egentlig handler om, da jeg bare ligger i min "egen verden" og spekulerer. Sover heller ikke om natten da jeg bare ligger og vender og drejer mig, og hvis jeg endelig sover vågner jeg tidligt om morgenen , og tænker på det som det første og har ondt i maven fordi jeg er så nervøs over det hele. Da jeg blev tjekket hos lægen og han sagde at jeg ikke fejlede noget var jeg meget lettet. Men kun for et par dage, så begyndte bekymringerne igen. Ville på en måde gerne have haft at lægen havde sendt mig til mr scanning så jeg kunne komme af med mine bekymringer. Men samtidig var det også min største frygt at han ville sige at jeg skulle scannes, idet at han jo så måske troede jeg fejlede noget .. Ved ikke hvad jeg skal stille op med de bekymringer. Føler mig nærmest helt deprimeret oveni. Er ikke i behandling nej. Da jeg var ved lægen sidst synes han lige vi skulle se hvordan det gik. Men blir jo nok nødt til at ringe og få en tid igen. Kan tydelig vis ikke komme videre på egen hånd:(
Hej Camilla.
Kan sagtens følge dig i det du siger med at det et rart at lægen siger at alt ser fint ud, men at man gerne vil have det undersøgt grundigere. Jeg får dog samme følelse som dig, hvis lægen siger at han vil sende mig videre, så tænker jeg straks åh nej nu tænker han sikkert at der er noget alvorligt i vejen. Så det er en noget ambivalent situation.
Men tænker da som du siger at det nok er en god ide at få en nyt tid hos lægen, for at snakke lidt mere om, hvad det her fylder for dig og at du har brug for at der bliver gjort noget. Jeg fik jo så en henvisning til en psykolog, men det hjælper jo ikke meget når de har så lang ventetid. Nu har jeg valgt at bestille en tid i næste uge hos en tankefelts terapeut, som også kan noget kraniosakral massage, er sgu desperat for at gøre et eller andet ved den her situation. For tankerne i mit hoved om at der er noget alvorlig galt fylder alt og de er der hele tiden, men det er symptomerne også så det gør det også svært at lade vær med at tænke.
Hej Lene.
Ja vil også meget gerne til noget psykolog/terapi af en slags. Da jeg også håber på det kunne hjælpe at få snakket om det. Siger ikke rigtigt noget til min kæreste da jeg ikke vil belaste ham med det. Ogsp svært at snakke med en om det som ikke har prøvet det. De kan jo aldrig rigtigt sætte sig ind i ens situation. Men rart at høre fra en som har det på samme måde som mig. Selvom jeg ved det bestemt ikke er rart at have det sådan hvor længe har du haft det sådan?
Kommentarer
Kan virkelig følge din situation og hvordan du har det.
I øjeblikket døjer jeg selv med svimmelhed, sitren i hænderne og ondt i det ene øje.
Jeg er tjekket ved ørelæge, øjenlæge og har også fået lavet en neurologisk undersøgelse hos lægen, alt var normalt. Men jeg kan simpelthen ikke slippe tanken om at der er noget de overser og at jeg fejler noget alvorligt. Er så angst hele tiden og det fylder bare alt, kan ikke sove om natten og kan ikke holde ud at være nogen steder om dagen.
Min læge mener at min krop er stresset og og at jeg har meget angst og bekymre mig meget. Men jeg kan simpelthen ikke forstå hvis det bare kan være det.
Har fået en henvisning til en psykolog, men der er nærmest 3 måneders ventetid hos de fleste, medmindre man selv vil betale det hele. Kan slet ikke holde situationen ud.
Får du nogen form for behandling.
Hilsen Lene.
Har du tænkt på om du mangler vitaminer og mineraler. Mangel tilstande kan give mange underlige bivirkninger. Og så må du prøve på at holde op med at spekulere. For det gør ondt værre. Er der ikke noget, der interesserer dig, så du kunne få noget andet at tænke på.
Kameliadamen har langt et link ind, det er meget interessant.
http://www.mayday-info.dk/UserFiles/PDF ... mangel.pdf
Det er bare nemmere sagt end gjort at man ikke skal spekulere, for mine tanker kredser jo nærmest ikke om andet. Føler mig jo helt overbevist om, at der er et eller andet alvorligt galt og at det bare er et spørgsmål om tid før de finder det. Kan bare slet ikke finde ro i det uanset hvor meget jeg prøver, lige pt har angsten virkelig taget magten.
Hilsen Lene.
Jeg har som du også spekuleret meget, men jeg blev ikke undersøgt overhovedet.....
Hvis lægen havde sørget for det ville blodprøven have vist, der var noget galt.
Jeg blev så bange og nervøs inden det blev opdaget, at jeg fik nervøst hjerte af det. Jeg besvimede ligefrem. Man tror jo det er hjertet det er galt med. Dette bare for at fortælle dig nerverne kan spille en et puds, så det føles som om der er en alvorlig sygdom i farvandet.
Du har vel fået taget andre prøver end lige vitamin mangel, ja det skriver du jo også. På et tidspunkt, da jeg var så syg at jeg blev indlagt akut var det kalium og andre vigtige salte jeg manglede. Havde lægen sørget for blodprøver ville det ikke være sket. Så ville det have været opdaget.
Lige nu har jeg fået noget beroligende som jeg skulle prøve et par dage, men synes ikke det har den store effekt.
Hvorfor blev du indlagt akut ?
Hilsen Lene
Jeg var så syg til sidst, at jeg ikke kunne gå alene. Jeg opsøgte, med min mands hjælp, en anden læge, som med det samme sagde: Du er meget, meget syg og jeg indlægger dig med det samme. Jeg manglede kalium og andre livsnødvendige salte.
Det var min medicin mod for højt blodtryk der først havde årsagen til jeg begyndte at blive syg. Men da jeg så også fik antibiotika uden nogen grund og i store mængder gik det galt.
Lægen fik senere frataget retten til at give visse former for medicin.
Jeg synes det virker som om din læge virkelig har draget omsorg for dig. Taget dig alvorlig og du er blevet grundigt undersøgt. Jeg kan ikke andet end tro du skal arbejde med din angst. Jeg ved desværre godt, der er lang ventetid til en psykolog. Ikke at jeg selv skal til en, men det skal en anden, jeg kender.
Jeg synes egentlig også at min læge er meget grundig og jeg har det også ambivalent med når hun vil sende videre til yderligere undersøgelser, for så bliver jeg bare endnu mere nervøs omvendt har jeg svært ved at acceptere det hun siger, fordi jeg tænker hvad nu hvis der er noget hun overser. Ved ikke om det giver mening.
Synes det er svært at tackle angsten når man konstant har symptomer. Jeg har det jo ikke kun indimellem eller i særlige situationer, jeg har det hele tiden.
Har tidligere haft et psykologforløb men uden nogen nævneværdig effekt. Nu har jeg bestilt tid hos en healer og tankefelt terapeut, simpelthen i desperassion for at prøve noget andet.
Men selvfølgelig rart at høre at du også tænker at det handler om angst.
Hilsen Lene
Når jeg læser det du skriver lyder det fuldstændig som sådan jeg føler. Kan overhovedet ikke koncentrere mig om andet end at tænke på hvad jeg fejler og googler symptomer konstant. Selvom jeg fx ligger og ser fjernsyn kan jeg ofte ikke følge med i hvad det egentlig handler om, da jeg bare ligger i min "egen verden" og spekulerer. Sover heller ikke om natten da jeg bare ligger og vender og drejer mig, og hvis jeg endelig sover vågner jeg tidligt om morgenen , og tænker på det som det første og har ondt i maven fordi jeg er så nervøs over det hele. Da jeg blev tjekket hos lægen og han sagde at jeg ikke fejlede noget var jeg meget lettet. Men kun for et par dage, så begyndte bekymringerne igen. Ville på en måde gerne have haft at lægen havde sendt mig til mr scanning så jeg kunne komme af med mine bekymringer. Men samtidig var det også min største frygt at han ville sige at jeg skulle scannes, idet at han jo så måske troede jeg fejlede noget .. Ved ikke hvad jeg skal stille op med de bekymringer. Føler mig nærmest helt deprimeret oveni. Er ikke i behandling nej. Da jeg var ved lægen sidst synes han lige vi skulle se hvordan det gik. Men blir jo nok nødt til at ringe og få en tid igen. Kan tydelig vis ikke komme videre på egen hånd:(
Kan sagtens følge dig i det du siger med at det et rart at lægen siger at alt ser fint ud, men at man gerne vil have det undersøgt grundigere. Jeg får dog samme følelse som dig, hvis lægen siger at han vil sende mig videre, så tænker jeg straks åh nej nu tænker han sikkert at der er noget alvorligt i vejen. Så det er en noget ambivalent situation.
Men tænker da som du siger at det nok er en god ide at få en nyt tid hos lægen, for at snakke lidt mere om, hvad det her fylder for dig og at du har brug for at der bliver gjort noget. Jeg fik jo så en henvisning til en psykolog, men det hjælper jo ikke meget når de har så lang ventetid. Nu har jeg valgt at bestille en tid i næste uge hos en tankefelts terapeut, som også kan noget kraniosakral massage, er sgu desperat for at gøre et eller andet ved den her situation. For tankerne i mit hoved om at der er noget alvorlig galt fylder alt og de er der hele tiden, men det er symptomerne også så det gør det også svært at lade vær med at tænke.
Hilsen Lene
Ja vil også meget gerne til noget psykolog/terapi af en slags. Da jeg også håber på det kunne hjælpe at få snakket om det. Siger ikke rigtigt noget til min kæreste da jeg ikke vil belaste ham med det. Ogsp svært at snakke med en om det som ikke har prøvet det. De kan jo aldrig rigtigt sætte sig ind i ens situation. Men rart at høre fra en som har det på samme måde som mig. Selvom jeg ved det bestemt ikke er rart at have det sådan hvor længe har du haft det sådan?