Hvornår er det OK at være utro?

cpacan4

Persille, det KAN være så let. Det var det så ikke i dit tilfælde, hvor din mand ønskede at straffe dig. Noget skidt.

Hvad mener du med denne passus:
"Men jeg vil sige man bør oplyse den anden part om det. Så kan begge tage stilling til sagen om man vil acceptere det eller ej."

Hvad bør man oplyse om? Og om man vil acceptere hvad?

Det ligner måske dumme spørgsmål, men føler mig ikke sikker på betydningen.

persille1

Jeg mener om man vil acceptere utroskaben. Der kunne være forhold der gjorde man ville.

lotte123

Hold da op, for en narrehat, jeg er hoppet på her.

Hatten af for dig - der fik du mig, og så er det ikke en gang april endnu!

Alle de mange, mange sider og hårrejsende debat - har UDELUKKENDE været hypoteser fra din side?

Du har på intet tidspunkt luftet hverken personlige oplevelser, eller din egen dybtfølte mening?

Ja, så forstår jeg bedre, hvorfor du i en grad har kastet dig fra den ene side af ringhjørnet til den anden - at jeg i den grad ikke har fattet, hvad du mente - for du har slet ikke ment noget af det - det var jo bare HYPOTESER.

Når du skriver "jeg", så har det alligevel ikke være dig, men bare noget rent teoretisk.

Ja - bedraget lykkedes for dig - TIL LYKKE.

Jeg skal lige indskyde for god ordens skyld - jeg har taget det her alvorligt, og intet skrevet, der ikke har tråd i vikeligeheden.

Hold da op, hvor jeg føler mig tørret og fuldstændigt til grin - det skal du have kredit for.

Puha - du må da godt nok ikke have det nemt i den virkelige verden, og hvis du på et tidspunkt skulle få problemer i dit parforhold, så kan jeg sandelig godt forstå det, for du må godt nok ikke være nem at have med at gøre i dagligdagen.

Man aner jo ovrhovedet ikke, hvor man har dig og om du mener det, du siger, eller om det bare er hypotetisk en vinkel, der kan puttes på.

Tak for kaffe.

cpacan4

Jeg refererede til den ene sag, som åbenbart blev helt misforstået, citerede den endda stort set i sin helhed. Men hvis sarkasmen hjælper dig til en bedre dag, så hold dig endelig ikke tilbage.

cpacan4

Tak for uddybningen Persille, så er vi jo ganske enige på det punkt.

nadia20

Utroskab er ikke ok selvom man har en grund til det. At sige at manden/kvinden førte til utroskab er blot en undskyldning for at retfærdiggør utroskabet. Jamen hvis der er noget i forholdet man ikke er glad for og trods af man har snakket med sin partner om det og ikke gøre noget ved det, så vælger man at skilles, i stedet for at blive utro. For mig lyder det som hævn "hvis han/hun ikke giver dit og dat så finder jeg det et andet sted"

lotte123

Sarkasme og ironi kan ikke bruges på skrift.

Jeg er ærlig - jeg fatter ikke et suk.

cpacan4

nadia, tak fordi du på ganske få linjer i klart sprog beskriver hvad jeg har brugt alenlange indlæg til at forsøge at forklare:-)

lotte123

Undskyld, undskyld - jeg kommer tilbage, men jeg bliver altså nødt til at få en forklaring - men ellers skal jeg nok trække mig, for det her har udviklet sig lige vel langhåret for mig.

En medvirkende årsag til, at det er gået som det er gået her, skyldes en række hypoteser, som ikke var helt gennemskuelige for mig, og hvor filmen ikke bare fik ridser - den knækkede totalt.

Hvorfor overhovedet bruge hypoteser? I dette emne er virkeligheden da rigelig og med rigelige nuancer.

Hvis der skal sættes hypoteser op for tingene, så kan vi da sagtens komme på glatis.

Hvis min mand havde opført sig anderledes - ja, så havde jeg nok også gjort det.

Hvis månen var lavet af grøn ost - ja, så så hele Verden nok anderledes ud.

Jeg synes netop at disse hypoteser, i stedet for at klargøre nogle meninger, har gjort det modsatte, netop forplumret dem. HVIS der var dette eller hint grundlag - f.eks. omkring den famøse kontolukning - så var det en acceptabel og forståelig handling, men når det nu overhovdet ikke var sådan i den faktiske situation, hvorfor så bruge eksemplet? Det var jo netop det, der skabte den seneste konflikt.

Og så fortæller du om, hvordan du opdagede nogle udtræk på din og din kones kontoudtog. Du kom med steder og det hele - men det var forresten også en hypotese - også måden I løste det på. Det havde intet med dit forhold at gøre, selv om den var ret udførlig og i jeg-form.
Hvad skal man bruge denne hypotese til, hvis ikke den har grund i virkeligheden???

Handler det i grunden om, at du godt kan forstå, at jeg gjorde som jeg gjorde, men du vil ikke indrømme det? For hvis du gjorde det, så ville nogle af dine principper og opfattelser falde til jorden? Og nej - du behøver ikke svare på det spørgsmål.

Og ja - jeg skal nok holde mig væk. Men jeg er bare virkelig helt forvirret nu.

Hvad er virkelighed - hvad er fiktion i hele denne rodebutik?

Og Nadia - hvis det hele var så enkelt, så har du helt ret. Problemet er bare at LIVET ikke er enkelt.

cpacan4

Kommentarer om Kontolukning har jeg forklaret baggrunden for tidligere, hvis det gør det nemmere at forstå det på denne måde, så erstat mig/jeg med partner A og min kone/hun/hende med partner B. Det var udelukkende for min egen bekvemmeligheds skyld, at jeg skrev i jeg-form.

Eksemplet om at en ægtefælle har betalt hotelværelser og gaver med familiens fælles midler er dog ægte nok og tager afsæt i virkeligheden. Men hvis den forstyrrer forståelsen meget, så glem den, det er jo ikke centralt for trådens emne.

Lad mig i stedet svare dig direkte på et par af de spørgsmål du stiller, som er lige i øjet på tråden.

Fakta er: Min kone har været mig utro efter 26 års ægteskab og har efterrationaliseret det på en hel masse forskellige måder:

* "jeg havde lyst til at prøve en anden"
* "Du sidder meget ved PC'en"
* "Jeg kedede mig"
* "Der var en der viste mig interesse"
*"Jeg kunne mærke jeg pludselig fik mere lyst til sex"

Altsammen lettere insinuerende, at hvis jeg blot havde været anderledes, så var det ikke sket... bortset fra, at hvis man går hende lidt på klingen, så indrømmer hun, at det nok var sket alligevel, selv om jeg havde været Mr. Perfect.

Når jeg så ser her og andre steder, at en masse mennesker, primært de der ikke har været udsat for det eller de, som selv er/har været utro, udviser udbredt accept af utroskab, og ofte antyder at ofret nok selv har været ude om det, så tænker jeg bare WTF... hvorfor? når det bringer så meget ulykke med sig for familie, børn og samfund, og der faktisk er alternative handlingsmuligheder?

Det var egentlig bare det, jeg gerne ville have nogle bud på. Jeg prøver oprigtigt at forstå, hvorfor det synes OK, at mit og min families liv i så manges øjne fortjener den skæbne.

I forhold til din historie. Jeg kender den jo ikke i detaljer, så derfor har jeg ikke det fulde billede at kommentere ud fra - så giv lidt plads her. Jeg læser, at du mener, at din mand er et ganske dumt svin at leve sammen med. Det er ganske sikkert ikke rart at opleve. Synes jeg, at valget om at være utro er OK? Nej, det synes jeg ikke. Jeg forstår godt, at overvejelsen har været der - det har jeg selv prøvet. Men valget af at føre det ud i livet, synes jeg ikke er rigtigt. At du senere er blevet klogere, og jeg tror du på et tidspunkt siger noget i retning af, at du syntes det var det rigtige dengang, men i dag ville du nok gå længe før det blev aktuelt. Respekt for det, det er en læringsproces, som så meget andet, og det er der fint plads til, også hos mig, på trods af at du nok tiltænker mig det værste.