Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
http://www.youtube.com/watch?v=yMKsvrRmfb8
Det tog sin tid at høre det hele og det var trættende, på grund af den irriterende musik, som i vore dage skal følge alt og afløse selv vindens susen.
Men jeg gjorde det, for det var uhyre interessant. Det er meget, meget værre end jeg forestillende mig virkeligheden er. Nu var det et amerikansk program, men det er jo godt på vej ind i danmark også med " Funktionelle lidelser."
Først, medens jeg lyttede, blev jeg mere og mere gal, men den sidste trediedel fik tårerne frem i øjnene.
Voksne kan trods alt nægte at indtage medicin, men det kan børn ikke.
Voksne er de jo begyndt at true med at fratage sygedagpenge, hvis ikke de indtager lykkepiller o.s.v. Men de kan dog sige fra og i stedet finde sig i samfundets hævnaktioner.
Jeg læste en artikel fortalt af moderen til et barn, der havde begået selvmord, det var i USA. Hun fik beskeden: Giv dit barn medicinen eller vi fjerner barnet. Hun turde derefter ikke andet, men kort efter begik barnet selvmord på grund af medicinen.
Det er vi også så småt begyndt på i Danmark. Jeg læste om et forældrepar i Kalundborg, som sagde nej til at give deres barn Ritalin, som forsøgsmedicin. Når man læser om bivirkningerne ville jeg også have nægtet det. De blev truet med at få fjernet barnet. Så galt gik det dog ikke, men hvornår sker det også her.
Vi skal gøres psykisk syge. Det er skræmmende.
Jeg har set ca. 10 minutter af videoen, og du har ret, Persille: Videoen er både meget trættende at se, men muligvis meget interessant.
Jeg kender ikke Youtube særlig godt. Så vidt jeg ved, er det et sted, alle kan lægge videoer på. Jeg kan bare ikke finde oplysninger om, hvem der har lavet denne meget lange video, som mest ligner en fjernsynsudsendelse. Men det kan være, at jeg bare ikke ved, hvor jeg skal kigge.
Men det er klart, at jeg vil prøve at se mere af videoen.
Jeg kunne godt have lyst til at fortælle en historie fra det virkelige liv:
Mens jeg stadig var på sygedagpenge, foreslog kommunens sagsbehandler, at jeg skulle henvises til en neuropsykolog. Det blev jeg glad for, for jeg var meget syg (træthed, stress og svimmelhed). På det tidspunkt var det blevet opdaget, at jeg havde alvorlig jernmangel, og jeg havde fået fjernet livmoderen, som på grund af fibromer havde været årsag til et overvældende blodtab. Men mod forventning var jeg ikke blevet rask, da jeg havde fået blodprocenten op.
I dag ved jeg jo, hvilke skader den langvarige jernmangel havde lavet på mit helbred: hjerteproblemer og søvnapnø. Men dengang havde jeg ingen anelse om, hvad der kunne være galt. Jeg mente så absolut, at det var en sag for en neuropsykolog, og sådan som jeg havde forstået det, skulle hendes opgave være at hjælpe mig til at blive rask.
Det var en misforståelse. Det viste sig, at hun havde fået til opgave at stille en diagnose. Det fandt jeg ud af efterhånden. Til det formål brugte hun forskellige slags test, blandt andet den berygtede blækklat-test, Rorschach-testen.
Sådan som jeg ser på det i dag, var det galt nok, at hun brugte denne Rorschach-test, men det var endnu værre, at hun brugte et amerikansk computerprogram til at tolke mine svar.
Men som den naive flinkeskolelev, jeg dengang var, syntes jeg, at det var spændende, hvad denne neuropsykolog kunne finde ud af, bare ved at fortolke mine svar på, hvad underlige blækklatter kunne tænkes at ligne. Så jeg svarede ærligt og redeligt og ud fra min bedste overbevisning.
Mange af blækklatterne lignede faktisk de kvindelige kønsorganer, hvilket jeg selvfølgelig sagde. Hvorfor skulle jeg ikke det? Nu skal jeg lige sige, at jeg under min uddannelse har læst en hel masse Freud, så jeg var inde i ordforrådet.
Jeg tænkte slet ikke på, at neuropsykologen så mig som en midaldrende kone, hvilket jeg jo faktisk var. For hende forekom det mistænkeligt, at jeg sagde den slags ord uden at rødme, som om jeg snakkede om æbler og pærer.
Og hvad værre var: Det amerikanske computerprogram, som nok er lavet til en mere bornert befolkning, tolkede mig som meget syg! Ifølge programmet havde jeg en personlighedsforstyrrelse, der gjorde, at jeg var sygeligt optaget af sex, havde mange og meget skiftende partnere og gjorde meget ud af at virke tiltrækkende på det andet køn.
Sandheden er, at jeg er en ganske almindeligt udseende kvinde, der ikke bruger nogen form for sminke, og gerne er iført jeans og T-shirt. Jeg har ikke haft en partner i årtier. Det har man ikke overskud til, når man er alt for træt og svimmel.
Det amerikanske computerprogram var omkring det samme tidspunkt udsat for overvældende kritik, fordi neuropsykologen Lise Ehlers brugte det til at diagnosticere en patient med. Denne patient var faktisk selv psykiater, så hun gjorde vrøvl og fik senere medhold i, at diagnosen var forkert, som det fremgik af en artikel i Jyllandsposten med overskriften: ”Dømt psykisk syg af ti blækklatter og en computer”.
Jeg blev selvfølgelig skuffet over, at jeg ikke fik hjælp til at blive rask, men derudover forfærdet og chokeret over diagnosen: Sygeligt optaget af sex. Som neuropsykologen sagde. ”De fleste mennesker kan sagtens se, at disse blækklatter ligner de kvindelige kønsorganer, men de fleste siger ingenting om det, for den slags taler man ikke om. Det er unormalt og sygeligt at gøre det!”
Det var en historie fra det virkelige liv. I dag ved jeg jo, hvad jeg fejler, og somme tider har jeg da lyst til at skrive et brev til neuropsykologen og fortælle hende, hvad jeg i virkeligheden fejler. Men til hvad nytte?
Så ja, ud fra mine erfaringer, så har du ret, Persille. Der er stærke interesser, der ønsker at diagnosticere så mange som muligt som psykisk syge!
Men denne neuropsykolog fik nu også et stort honorar af kommunen.
Mange hilsner
Kameliadamen
Det har jo været lægen, der var syg i hovedet. At tro på sådan noget frygteligt sludder er da en smule sygt.
Amerikanere har en underlig dobbeltmoral, så man kan ikke bare overføre den slags til en anden kultur.
Youtube, jo der kan findes mange ting. Både gode og dårlige, muntre og sjove.
Hvem der har lagt denne vidio ind ved jeg ikke. Jeg vil tro, det er en, der er vred over det og som vil have det ud, hvad der foregår.
Da jeg havde taget mig sammen og set det hele har jeg efterfølgende fundet forskellige vidioer. Der er lagt gamle optagelser ind, der viser forsøg.
Det er ONDE, ONDE mennesker. Jeg blev helt utilpas.
Man kan være sadist og slippe godt fra det i lægevidenskabens navn.
Der vises et forsøg med en hund, som får elektriske stød. Den hyler/græder.
Noget man jo også gjorde ved mennnesker.
Der er babyer, der bliver mishandlet, også som onde, onde forsøg. De små børn græder hjerteskærende. Det er meget gamle optagelser fra forsøg.
Den slags bruges ikke i dag, men hvad bruger de i dag. Man giver babyer Retalin. Hvad forgår der, som vi ikke ser.
Jeg kan huske for mange år siden var der en dansk overlæge, når han underviste de studerende, opererede han hunde i hjertet uden bedøvelse.
Det er ulovligt herhjemme, men han gjorde det alligevel. Da det kom frem var han tilmed så fræk, at han fortalte, han først stoppede, når de studerende protesterede. Men det gjorde de først, når de ikke var helt nye.
Det kunne han ikke se noget galt i.
Manden var jo sadist i lægegerningens navn. Jeg har aldrig glemt det, for jeg VIL huske hvor grusom han var. Jeg går ud fra han er pensioneret nu.
Dagens Medicin 25.1.2013: Ny bog kan skade patienterne http://www.dagensmedicin.dk/opinion/deb ... tienterne/
Funktionelle Lidelser - udredning og behandling. Per Fink m.fl
http://www.gyldendal-akademisk.dk/Books ... 11249.aspx
Der fortælles om en overlæge, hvordan han behandlede patienterne. Det var i 1828.
En ung jurist havde ladet sig indlægge frivilligt, fordi han led af en depression. Han tilhørte en klasse, som blev behandlet pænt. Men det chokerede ham, da han opdagede hvordan mange patienter blev behandlet.
Overlægen mente sygdomme kunne tæves ud af patienterne. Nogle døde under hans "forsøg", fortalte reservelægerne.
Denne unge mand fik "lov" til at tage på besøg hjemme, hvor der blev skrevet et brev til overlægen, hans far forlangte ham udskrevet. Han skrev til overlægen i smigrende toner for at få en rask meldt erklæring. Den fik han og derefter indklagede han overlægen for mishandling.
En af patienterne fra 1928, fortæller den unge jurist, blev så syg af "behandlingen" at han aldrig kom hjem mere.
Jeg tror mere behandlingen har været sadistens forsøg på at tilfredsstille sig selv.
En familiemedlem, som er død, var det meste af sig liv indlagt på Sct. Hans., hvor hun skulle "helbredes" ved at blive lagt i seng, når hun havde været "uartig". En behandling, der sikkert "hjalp" på hendes lidelse.
Man har andre "behandlingsmetoder" i dag.
Er de bedre ville jeg gerne vide. ??
Er det bedre at sige til mennesker deres sygdom ikke eksisterer andre steder end i deres hoved og de skal snakkes efter munden og have farlig medicin.
Eller man lader som intet og giver en sludder for en sladder.
Den slags bliver mennesker også syge af.
"Stort behov for oplysning om funktionelle lidelser." http://www.dagensmedicin.dk/opinion/deb ... 13-02-06-D
Det er muligt at kommentere på Per Finks indlæg.
Anne Bülow-Olsens indlæg i Dagens Medicin kan læses her: "Ny bog kan skade patienterne." http://www.dagensmedicin.dk/opinion/deb ... tienterne/
Diagnosen funktionel sygdom er en måde at prioritere på i sundhedsvæsenet. Det er mest fattige, der rammes i flæng, og flest af dem kvinder. Kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi, mave-tarmbesvær, led- og rygsmerter, intolerancer og overfølsomheder kan alle proppes ind under funktionel sygdom og får lav status og dermed en beskeden interesse på supersygehusene og i forskningsverdenen.
Funktionel sygdom er en typisk social brokkasse-diagnose. Funktionel betyder, at man ikke fejler noget fysisk, men at man bare ikke fungerer godt på den ene eller den anden måde. Og så tænker alle på førtidspensionister, bistandsmodtagere i matchgruppe 2 og 3.
Når et menneske "rammes" af denne nyopfundne diagnose, så gælder det om at sige fra. Og selvstændighed er faktisk også det første skridt på den måske lange vej til helbredelse for de "uforklarlige" smerter og symptomer.
Dette er min sikre erfaring efter mange års praksis som alternativ behandler, hvor jeg har kunnet hjælpe mange såkaldt uhelbredeligt syge af med deres symptomer.
Miljøsygdomme:
Funktionelle lidelser handler om forgiftninger, også kaldet miljøsygdomme. Faktisk betaler vi nu regningen for årtiers miljøbelastninger med tusinder af kemiske stoffer og tungmetaller i produktionen, pesticidrester og et hav af tilsætningsstoffer, konserveringsmidler, aromastoffer i vores industrimad - og ikke mindst deres cocktailvirkninger.
Jeg har min sikre erfaringsviden for det, men først og fremmest arbejder jeg med manuel-medicinske teknikker, som retter op på strukturer og energier, hvilket fjerner giftstoffer fra kroppen.
Tidligere overlæge Henrik Isager har dokumenteret miljøsygdommene i en fremragende bog “Blinde pletter – om lægevidenskabens og sundhedssektorens amputerede virkelighed”, hvor han også beskriver hvordan vigtig forskning bliver dysset ned og hemmeligholdt langt ud i fremtiden. Der findes naturvidenskabelig forskning om hvordan syntetiske giftstoffer forstyrrer kroppens biokemi på celleplan af bl.a. professor Philippe Grandjean, Odense.
Lægevidenskabens falliterklæring:
Når Forskningsklinikken for funktionelle lidelser ved Aarhus Universitet nu mener, at funktionelle lidelser er "et bevis på lægernes og naturvidenskabens begrænsninger", så tror de måske selv på det. I almindeligt sprogbrug hedder det, at de har spillet fallit og accepterer de begrænsninger, som er dikteret at den medikotekniske og farmakologiske industri.
For befolkningen er virkeligheden, at tusinder har kroniske smerter, træthed, alskens intolerancer og allergier, eller at de ikke kan komme sig efter en whiplash og andre uheld. Hverken scanninger, røntgen, kikkert-undersøgelser eller blodprøver kan vise, at man fejler noget, og så er det åbenbart nærliggende i en psykiaters “begrænsede” udsyn, at det må være hjernen som bilder sig ind, at man har ondt.
Så er det heller ikke langt til Holbergs "indbildske syge"... og nutidens kur bliver logisk nok Mindfuldness og lykkepiller. Ikke et ondt ord om Mindfuldness. Meditation og ro kan mange have godt af, mens lykkepiller ensretter hjernen, så man slipper for sine udfordrende, kreative og mangfoldige hjerneaktiviteter...
Systemets mobning - mobning sat i system:
Forskningsklinikken i Aarhus uddanner praktiserende læger i at spotte "de funktionelle" allerede i venteværelset. Angiveligt har 300.000 danskere en funktionel lidelsen, hvilket svarer til hver fjerde i venteværelset! Lægerne instrueres i ikke at henvise til flere specialundersøgelser, fordi man alligevel ikke kan finde noget.
Det kan have katastrofale følger for mennesker, som vitterlig har en sygdom, som kan helbredes i systemet. Lægen bør ordinere lykkepiller, så snart han spotter noget, der kunne ligne en funktionel lidelse. Har man en hammer, så ser man søm alle vegne. Samtidig skal lægen advare mod alternativ behandling, der ofte kunne hjælpe - og i det mindste ikke forgifte yderligere.
Jeg har ikke den store tiltro til, at politikerne eller forskere i dagens Danmark vil kunne komme igennem og lave om på højrøvede eksperter. I hvert fald ikke så længe patienterne ikke danner selvstændige støttegrupper / selvforsvarsgrupper for at kræve en etisk værdig og demokratisk behandling i sundhedsvæsenet.
”Målet er, at den praktiserende læge skal have en større viden omkring de patienter, der lider af funktionelle lidelser.” Sådan indleder Marianne Rosendal, når hun skal beskrive, hvad ønsket er med den nye vejledning om funktionelle lidelser."
"Vejledningen har også fået positive høringssvar fra de praktiserende læger og Marianne Rosendal og de øvrige forfattere har således ikke mødt skepsis fra behandlerne. Skepsisen kommer primært fra en række private personer og patientforeninger.
Man skal passe på med at sige, at mange patienter er skeptiske, for der er reelt tale om nogle få personer, som er meget højlydte. Og man kan egentlig godt forstå, at de er skeptiske overfor sundhedsprofessionelle, da de mange gange er blevet mødt med mistanke og omtalt i negative vendinger. Det er forståeligt, at de er frustrerende,” bemærker Marianne Rosendal om de kritiske bemærkninger."
Læs mere her:
http://www.epracticus.dk/flx/artikler/? ... le&aid=234
Kommentar: En lang række patientforeninger og læger har ved den offentlige høring kritiseret vejledningen om funktionelle lidelser. Se her:
Skarp kritik fra mange sider af kontroversiel klinisk vejledning fra DSAM
http://www.mcsfokus.dk/mette-toft/skarp ... g-fra-dsam
For det første: betegnelsen funktionel lidelse bliver virkelig i den grad misbrugt her. Fubktionel medicin er defineret ved at man ser på hele kroppen i sammenhæng frem for blot at symptom behandle - noget vi i Danmark endnu ikke har fået øjnene op for men som gavner en masse mennesker fordi man i stedet for at symtombehandle rent faktisk vælger at lede efter den underliggende årsag. (Kineserne har haft denne tankegang i flere århundrede om det hele menneske) Jeg håber og beder til at vi i Danmark snart holder op med at komme parienter i bås når årsagen ikke lige ligger lige for men istedet vælger at forsøge at finde den eller hvis det ikke er muligt så det der i hvert fald hjælper) Det er grov misbrug af betegnelsen funktionel medicin at sammenkæde denne videnskabelige desciplin med ideen om at det blot drejer sig om noget psykisk hos patienten. Det er i strid med den funktionelle medicins mål.
For det andet: Så må jeg indrømme at min personlige tillid til det danske lægesystem er meget begrænset. Her handler det i høj grad blot om at udskrive medicin og symptombehandle samt helst det mærke som man bliver sponsoreret af. Som et eksempel kan jeg nævne at gå til neurolog og få udskrevet medicin samt få en kuglepen med hjem som sjovt nok var reklame for selvsamme medicin! Når man har ondt i fingeren fordi man har slået sig er det nemt at være læge. Men når man lider af noget som de ikke kender årsagen til eller hvis det er kompliceret bliver man smidt rundt i systemet indtil man når et punkt hvor de simpelthen har givet op. Når man når dertil finder man virkelig ud af hvor gammeldags og ufleksibelt vores læge system er. Når man er nødt til at søge til USA og finder ud af at de har vidst det der kunne hjælpe mig i de sidste 15 år ja så kan man ikke tænke andet end Gud hvor er det bare oldnordisk i Danmark!
For det 3. Så har jeg været forbi hjemmesiden om funktionelt lidelser og det bekymrer mig i den grad at der bliver lagt op til anti depressiv behandling med medicin! Der er i forvejen en masse danskere (ufatteligt mange faktisk) som allerede er på antidepressiv medicin selv om der sikkert var andre muligheder for at hjælpe de stakkels mennesker. At direkte give udtryk for at et af formålene er at udskrive endnu mere af den slags medicin og derved ødelægge endnu flere menneskers liv det er decideret bekymrende!
Funktionel medicin har i den grad hjulpet mig med min sygdom - så meget at den er reduceret med mere end 50%. Men jeg har selv måttet researche mig frem til det der virkede og jeg har selv måtte kæmpe for mit helbred. Og det skal lige understreges at det har INTET at gøre med noget psykisk! Hver gang jeg går til læge begynder de med deres evindelige pladder og forsøger at stoppe medicin i mig fordi et eller andet forældet studie siger at det virker på trods af at når man selv læser selv samme studie så viser det sig at patienterne næsten alle holdt op med at tage medicinen efter nogle måneder på grund af for store bivirkninger. Måske man skulle undersøge de studier lidt nærmere samt måden de bliver udført på. Vidste du for elsempel at mange af studierne ikke bliver testet på kvinder eller børn? Vidste du at selvsamme studier ikke vælger de dårligste patienter ud men derimod de bedste (læs mindst syge) som derfor sætter standarden for resten som ligger i den anden ende. Herudover er befolkningens forudsætninger forskellige i forskellige lande etc. Der er uendelig mange faktorer som gør det svært at generalisere og dog er det nøjagtigt det danske læger gør. Er det ikke på tide vi begynder at se det enkelte menneske som et helt menneske og ikke bare generelle komponenter beståede af f.eks arme, ben og et hoved? Hvem siger at den måde forskellige faktorer reagerer på min krop også reagerer på samme måde i din krop? Håber danske læger snart vågner op - jeg vil i hvert gøre mit til at det kommer til at ske - så kan vi kun håbe patienterne også vil stille større krav til deres læge og lægge den der indarvede autoritetstro på hylden!
Jeg vil gerne bede dig om at præcisere, hvad din kritik går ud på, for jeg synes, at den er lidt svær at få rede på.
På den ene side kritiserer du den måde, betegnelsen ”funktionel lidelse” bliver brugt på i denne debat.
På den anden side kritiserer du det danske sundhedssystem. Og der er – også efter min mening – meget at kritisere.
Vi kan sagtens blive enige om, at det ville være bedre, hvis lægerne havde en mere holistisk tilgang til sygdom og sundhed. I stedet bliver man som patient mødt med et system, der har ”vandtætte skotter” mellem forskellige afdelinger på samme sygehus. To forskellige sygdomme, der behandles på to forskellige afdelinger, bliver uden videre set som noget, der afgjort ikke har nogen sammenhæng, selv om det er helt tydeligt for patienten selv, at der faktisk er en sammenhæng. Og det ville helt sikkert være bedre, hvis patienterne ikke i den grad skulle kæmpe for at blive taget alvorligt – i hvert fald i visse tilfælde.
Sådan som jeg har forstået det, er der visse tegn på forandring til det bedre. I hvert fald jeg hørt og læst om steder her i Danmark, hvor man som patient bliver mødt af et team af læger, som forsøger at stille en diagnose inden for kort tid, i stedet for bare at undersøge for ét problem, som man plejer, og så ellers sende patienten tilbage til den praktiserende læge, der derefter sender patienten videre på en la-a-a-ng odyssé af henvisninger til forskellige afdelinger på forskellige sygehuse.
Men lige præcis hvad angår diagnosen ”funktionel lidelse” forstår jeg ikke din kritik.
Jeg forstår det sådan, at du mener, at betegnelsen er brugt forkert. Men vi, der har debatteret her, bruger jo blot betegnelsen, når vi vil karakterisere og kritisere den form for behandling, som Per Fink & co. er ophavsmænd til.
Sådan som jeg har forstået det, ser Per Fink sig selv som ophavsmand til betegnelsen og i hvert fald til den form for behandling, der ifølge ham er mest velegnet til de såkaldte funktionelle lidelser. Jeg har faktisk hørt ham sige i fjernsynet, at netop hans syn på sygdom er holistisk, fordi det inkluderer det psykiske.
For udenforstående er det indlysende, at det ikke er holistisk, fordi der i overvejende grad lægges vægt på psykiske årsager til sygdom, for når der ikke kan findes en årsag – evt. fordi man ikke leder – postuleres det, at årsagen er psykisk, og behandlingen består af manipulation og antidepressiv medicin.
Forholder det sig sådan, TJames, at man i udlandet bruger betegnelsen funktionel lidelse på en anden måde og med en anden betydning?
Hvem er ophavsmand til den definition, som du mener, er den rigtige?
Mange hilsner
Kameliadamen