Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Hvis det var så nemt, hvad skal vi så med det dyre apparatur på sygehusene.
Min stakkels svigerfar fik af sin læge at vide, han led af muskelsmerter. Sådan gik den ene måned efter den anden med vanvittige smerter. Lægen sagde så det var helvedsild.
Smerterne blev værre og værre. Jeg husker en dag vi kom, vi kunne høre hvordan han stønnede af smerte. Men fik han noget smertestillende, nej, ikke andet end det man kunne købe i håndkøb.
En morgen var han lam i sine ben. Det var kræft i ryggen og han overlevede naturligvis ikke.
Nogle læger tager meget let på deres ansvar. Min svigerfar skulle jo have haft noget smertestillende og være blevet grundigt undersøgt. Det var IKKE nok at trykke lidt her og der.
Min søster, ja det skulle være maven, men det var hjertet. Hun blev heller ikke undersøgt. Hun er også død.
Kronisk træthed, joe, det har jeg da og min bror også. Men vi ved godt det er den medicin vi får, der er skyld i det. Noget vi slet ikke gider sige til lægen, for hvad skulle det hjælpe.
Der bliver sagt i udsendelsen, at lægen ved det ikke er en fysisk lidelse, men det ved lægen ikke. Der kan være mange grunde til træthed og o.s.v.
Lægen kan kun sige, vi kender ikke grunden til de lidelser, vi ikke kan finde svaret på. Men måske en gang i fremtiden kan videnskaben finde årsagen.
Det er ufatteligt at læger tror de ved alt i dag. Hvem var det, der sagde i forgangne tider, at nu var alt hvad der kunne opfindes, opfundet. Han tog grusomt fejl.
Hvis dette var sket i dag så havde min ene søn sikket fået en "funktionel lidelses diagnose."
Jo, han led meget af hovedpine og smerter i nakken efter en læge havde fjernet hans mandler, da han var fem år gammel. Lægen kunne ikke finde nogen årsag til hans hovedpine og smerter i nakken. Jeg sendte ham ofte til massage, det hjalp så et stykke tid.
Han blev 15 år og fik knallert. En dag stod han på hovedet ud over knallerten og ramte asfalten med hovedet først. Heldigvis havde han den bedste styrthjelm på, jeg kunne købe.
Det gav et knæk i nakken på ham og han fortalte noget gled på plads. Siden var hovedpinen væk.
Jeg tror lægen har brækket hovedet for langt bagover, så der skete et eller andet.
Når man hører, hvad lægerne siger i de udsendelser, så lyder det jo meget troværdigt og sympatisk, og som om de tager patienterne alvorligt.
I øvrigt er det pudsigt, når Per Fink siger, at funktionelle lidelser IKKE er uforklarlige sygdomme, når han lige har stået og udpeget forandringer i smerteplagede patienters hjerner, sådan som de kan ses ved PET-scanninger, og har fortalt, at forskerne ikke ved, hvad disse forandringer kan skyldes.
Det mest kontroversielle for mig er, at Per Fink i den grad puster sig op og siger, at diagnosen ”funktionel lidelse” ikke er vanskelig at stille på baggrund af moderne forskning, og heller ikke vanskelig at behandle, når lægerne bare er opdateret med den nyeste viden (vel at mærke en forskning og en viden, som HAN selv er ophavsmand til!). Og når han så tilføjer, at mange læger faktisk allerede er blevet uddannet, så er det, at i hvert fald jeg må reagere!
For en almindelig fjernsynsseer, der ikke kender noget som helst til TERM-kurser, lyder ordet ”uddannet” formodentlig meget betryggende og seriøst.
Men journalisten er bare en mikrofonholder og spørger ikke, hvad den uddannelse går ud på. Hvis journalisten på forhånd havde kendt bare det mindste til TERM-modellen, ville hun have spurgt ham ud om denne såkaldte ”uddannelse” og boret lidt i den.
Selvfølgelig kender jeg Per Finks standardsvar på kritik af TERM-modellen: ”Det er ikke seriøst at bringe kritik på grundlag af en model, som nu er revideret.”
Men det var jo faktisk TERM-modellen i den daværende form, som disse mange praktiserende læger blev såkaldt ”uddannet” i, så den indvending kan han ikke slippe godt fra.
De læger, som jeg personligt stoler på, har en meget mere ydmyg tilgang til lægevidenskaben. De ved, at der er meget, de ikke ved, og de forsøger ALDRIG at puste sig op.
Når alt det er sagt, så finder jeg det absolut meningsfuldt at sige, at det er den samlede belastning – altså både fysiske årsager og psykiske årsager – der gør folk syge, og at det derfor ikke altid give mening at skelne så skarpt mellem det fysiske og det psykiske, sådan som Per Fink siger.
Problemet er bare, hvad hans udsagn bliver brugt til. For mig at se er det bare ”spin”. For mig er det tydeligt, at Per Fink − akkurat ligesom politikere − er trænet i at fremstille sine teorier på en sådan måde, at det kontroversielle ikke bliver opdaget. Han fylder sine sætninger med ord som ”moderne forskning”, og giver på den baggrund et langt mere seriøst indtryk, end der er dækning for.
Det farligste ved Per Fink & co. er efter min mening:
1. At mange bliver fejldiagnosticerede, og at der ofte går lang tid, inden den rigtige diagnose bliver fundet, og at denne forsinkelse mange gange er fatal. Selvfølgelig er der altid sket den slags fejl, men nu er fejldiagnosticeringen blevet sat i system via såkaldt ”uddannelse”.
2. At Per Finks ”uddannelse” uddyber skellet mellem patient og læge. Patienterne mærker, at de ikke bliver taget alvorligt, når de bliver mødt med denne dobbelthed, som de praktiserende læger lærer under ”uddannelsen”: på den ene side påtaget medfølelse og på den anden side en urokkeligt bedrevidende påstand om, at der ikke er noget fysisk i vejen.
De to punkter i fællesskab er virkelig skadelige. For der er jo også det problem, at vi patienter har vores stolthed. Hvis man gang på gang er blevet afvist hos lægen, kommer man altså nødigt igen! Personligt havde jeg det sådan, da jeg var alvorligt syg af jernmangel, at jeg ikke kunne drives til lægen, før efter kraftig overtalelse fra andre mennesker. Hvis man én gang er blevet udsat for afstandtagende nedladenhed, hvordan skal man så kunne overvinde sig selv til at gå til læge igen?
Som Persille – og sikkert som mange andre – kender jeg flere eksempler fra bekendtskabskredsen på, at det kan gå grueligt galt:
En kvinde, der havde været ved læge adskillige gange med smerter i maven og var blevet afvist, blev akut indlagt på sygehuset, hvor hun døde efter en uge af kræft. Hun efterlod sig en dreng på 18 år, som var lettere retarderet og herefter alene i tilværelsen.
En kvinde var ved læge adskillige gange med vejrtrækningsvanskeligheder. Lægen mente, at der var tale om stress. Hun kom akut på sygehuset, hvor det viste sig, at blodtrykket var tårnhøjt, og at hjertet havde taget skade af det meget høje blodtryk. Hun døde under indlæggelsen. Hun efterlod sig en dreng på fjorten år, som herefter var alene i verden, eftersom moderen var alene med ham.
En midaldrende mand var ved læge adskillige gange på grund af smerter og problemer med afføringen. Lægen slog det hen. Det viste sig at være endetarmskræft. Eftersom han kom i behandling så sent, at kræften havde udviklet sig meget, måtte han igennem en behandling, der strakte sig over et helt år (operation, kemoterapi og strålebehandling) − en behandling, som var umådeligt belastende.
Per Finks såkaldte ”uddannelse” sætter fejldiagnosticering i system og gør lægernes ansvar for fejldiagnosticering mindre tyngende, eftersom ”uddannelsen” påstås at bygge på moderne forskning.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg skal nok lige skrive, at ovenstående indlæg er skrevet på baggrund af fjernsynskiggeri torsdag eftermiddag, hvor der foruden de udsendelser i serien Danskernes Akademi, som Hrasme giver links til, også var en Deadline-udsendelse (formodentlig en genudsendelse fra tidligere).
Så når jeg kritiserer journalisten for at være en ”mikrofonholder”, der ikke stiller dybdeborende spørgsmål, er det selvfølgelig Deadline-udsendelsen, jeg sigter til:
http://www.dr.dk/tv/program/deadline-un ... e-lidelser
Jeg har via Internttet lige set lidt af interviewet med Per Fink igen, og det er bemærkelsesværdigt, hvordan Fink bruger udtryk som ”opdateret” og ”moderne viden” om sin forskning, og derudover ”uddannet” om dette forfærdelige TERM-kursus!
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg kan ikke holde mund.
Det lyder da så rigtigt og godt, når Per Fink fortæller. Jeg er da heller ikke i tvivl om nogle mennesker får flere symptomer, som kan henvises til stress.
Altså, kroppen bliver syg af stress.
Per Fink fortæller flest kvinder lider af funktionelle lidelser. Det er der jo ikke noget at sige til, samfundet kræver meget af kvinder.
Jeg ved mine kræfter ikke ville slå til. Jeg kunne ikke både føde børn og passe dem samt hjemmet og et arbejde.
For mange år siden prøvede jeg og måtte give op. Jeg var heldig det kunne lade sig gøre.
Børn bliver syge af vuggestuer og børnehaver, samt af mad der er forurenet med kemikalier. Det er min mening.
Jeg husker tydeligt mine børnebørn var kede af børnehaven og især vuggestuen. Det skar mig i hjertet, når jeg hentede mit ene barnebarn i vuggestuen. Pædagogerne var måske søde nok, men han kunne ikke lide at være der.
Kvinderne har nu arvet mænds hjertesygdomme, efter de er kommet ud på arbejdsmarkedet, skrives der.
Efterhånden, som kvinder og mænd ligestilles i arbejdet på hjemmefronten, så tror jeg flere mænd vil få de såkaldte "funktionelle lidelser".
Så langt tror jeg på der er noget om det Per Fink siger. Der stilles så store krav til mennesker, at nogle bliver syge i kroppen og sindet. Vi er ikke alle lige stærke, men det mener "samfundet".
Men det farlige er måden de mennesker derefter skal behandles på. Det løber virkelig koldt ned ad ryggen når man læser om, hvordan læger skal behandle den.
Hvis de mennesker derefter fik en fysisk lidelse der kunne gøres noget ved, så vil ingen tro på dem.
Der er mennesker, som klager over forskellige ting, men lægen ved ikke, hvad der er galt. Vedkommende bliver måske sendt til et par undersøgelser, hvor man ikke finder noget. Afdelinger samarbejder ikke om udredningen og undersøgelsen går i stå.
Derefter bliver man overladt til sig selv. Lægen bliver træt af man kommer rendende og giver derefter en sludder for en sladder.
Lægen tager på et termkursus og siger derefter: Aha, her er “diagnosen”, fortalt af en specialist. Så må det være rigtigt.
Mange er syge i flere år, før diagnosen findes ved et lykketræf. Andre dør og så hedder det sig: Han/hun kom for sent til lægen.
Skønt vi alle ved vedkommende har været hos lægen utallige gange med sine symptomer.
Jeg synes her har været mange gode og fyldestgørende indlæg, har læst dem med stor interesse, og har fundet ud af, hvordan vores sundhedssystem også fungerer, og her tænker jeg især på at mennesker får en diagnose, som hører under ”funktionelle lidelser”.
Persille du skal da lige vide, at du både er god og klog til at skrive indlæg, og dit sidste her er ingen undtagelse:-) nå det var lige en sidebemærkning.
Kan selv berette om en historie, hvor min mand har gået hele dette år og haft det skidt. Han fik taget en masse blodprøver, som intet viste, bortset fra at hans infektions tal var lidt forhøjet, men hans læge mente, at det var nok normalt for ham.
Lægen mente til sidst, at det nok var stress, på trods af at min mand aldrig har vist tegn på dette i hele hans liv. Det skal da så lige for at undskylde lægen siges, at hans symptomer var meget diffuse. Han svingede hele tiden med at være banket ned, som hvis han havde begyndende influenza og til at være oppe. Men han havde ingen smerter.
Til sidst slog jeg i bordet og forlangte at komme med til lægen, efter at han havde valgt en anden læge i vores lægecenter.
Jeg startede med at fortælle denne nye kvindelige læge, at jeg vidste at min mand var syg, men vidste bare ikke hvad han fejlede og jeg sagde, at jeg vidste, at det ikke var psykisk.
Hun lyttede meget og læste hvad den anden læge havde skrevet i hans journal, til sidst sagde hun at hun nu ville henvise ham til Diagnostisk Center. Jeg ved ikke, om det var fordi, vi havde sagt at nu ville vi tage på Hamlet, for udredes skulle han…
Dette blev hans redning, da de på Diagnostisk Center arbejder tværfagligt og han har fået en fantastisk fin behandling og hurtig udredning.
Jeg ved godt i dag at de ledte efter kræft, men det havde han gudskelov ikke, men de fandt ud af at han havde gået med en prostatabetændelse i rigtig lang tid. Den kan være svær at få bugt med, men med den rette medicinske behandling er han i dag helt på toppen.
For at gøre en lang historie kort, kan man ikke være helt sikker på at betændelsen ikke kan dukke op igen, prostata kan være noget genstridig, men så ved vi hvad det er og han kan få den rette behandling igen.
Det jeg egentlig vil med denne historie er at fortælle om det der hedder ”Diagnostisk Center”. Det findes på flere af vores sygehuse.
Vi skal heller ikke finde os i at de sætter etiketten stress eller psykisk sygdom på mennesker fordi de ikke kan finde ud af hvad patienten fejler.
Hilsen Sofie
Sad som sædvanlig og kiggede lidt rundt omkring, "faldt" over dette. Ja, hvad kan lykkepiller dog efterhånden ikke bruges til.
Tak for linket til artiklen om kvinden, der havde borrelia, men blev behandlet med antidepressiv medicin. Det var jo også borrelia, den engang så kendte TV-læge Jannie Helle havde, og da hun ikke kunne blive behandlet for sin sygdom i Danmark, døde hun:
http://www.information.dk/238771
Tak for ros, Persille, men jeg må give Sofie ret: Du skriver gode og kloge indlæg.
Du har jo helt ret i, at vi (især kvinder, men efterhånden også mange mænd og børn) bliver syge af den tilværelse, vi lever.
Og det er jo også det, der gør det så forbistret svært at kritisere Per Fink & co., ligesom det var svært at kritisere neuropsykologen Lise Ehlers i sin tid.
For begge giver (gav) det udseende af at være på de syges side, og begge har (havde) jo ret på visse punkter: Det liv, mange mennesker lever, er alt for belastende i forhold til, hvad de kan magte.
Men at det forholder sig sådan, giver ikke læger lov til at behandle eksempelvis borrelia, hjerteproblemer, cøliaki eller jernmangel-anæmi med antidepressiv medicin!
Det må vi holde fast i og ikke lade os forføre af Per Finks spin og falske solidaritet med de syge.
Selvfølgelig bliver vi syge af den måde, samfundet er indrettet på, og de ringe madvarer, der sælges i forretningerne. Børnefamilier har alt for travlt. Og jeg tror personligt ikke, at daginstitutioner er godt for småfolk under 2-3 år. De får ikke tilstrækkeligt med ro og opmærksomhed fra få, men engagerede voksne. Og desuden får mange småbørn uafladeligt infektionssygdomme, den såkaldte ”vuggestuepest”.
Men vi kan jo heller ikke skrue tiden tilbage. Ingen kvinder vil i dag finde sig i at føre den tilværelse, som vores mødre havde. Vores mødre blev jo også syge! Det var bare på en baggrund af for få udfordringer i livet og for lidt kontakt med andre voksne.
Nej, samfundet må laves om! Maden må forbedres!
Men i mellemtiden må vi ikke lade Per Fink & co. få held til at indoktrinere andre læger til fejldiagnosticere i tusindvis af mennesker!
Mange hilsner
Kameliadamen
Vi må råbe op, tilsammen kan vi blive det største kor.
http://www.youtube.com/watch?v=-dNxpAh_LeA
Det er også dejligt ikke alle læger er enige i diagnosen "Funktionelle lidelser". Der er håb forude. Det kommer til at gå lige som med: Det hvide snit" og "vuggedøden". Jeg håber ikke det også skal vare for mange år.
Jeg kan være ligeglad, men jeg har børnebørn.
Det mest uhyggelige ved den "behandling" er lægen vil udelukke at man kan henvende sig til andre. Det er frygteligt at læse om metoden de mennesker skal behandles efter.
I stedet for alt denne falskhed kunne man jo rent ud sige, man ikke evnede at hjælpe. Jeg tror, jeg bedre kunne leve med at vide, der ikke var noget at gøre med den viden lægerne er i besiddelse af i dag.
Men det er jo heller ikke sandt, man skal bare finde de læger, der ved noget. Åh, hvor er det svært.
Tak for jeres pæne ord Sofie og Kameliadamen. De gjorde mig glad og lidt mere tryg. Læger HAR gjort mig nervøs. Noget jeg ellers ikke var før i tiden.
Hvad gør man, når lægen er syg i hovedet, som jeg har været ude for.
Jeg ved godt, det kan ingen svare på. Men det siger lidt om, hvad man kan blive udsat for.
Det er i eftermiddag, DR2 genudsender sine foredrag i serien Danskernes Akademi om de såkaldte ”funktionelle lidelser”.
Når jeg kigger på programmet på tekst-tv, lægger jeg mærke til, at det tilsyneladende ikke er alle foredragene, der genudsendes. I programoversigten mangler der ét med Per Fink:
http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi ... sangst.htm
Og der er desuden et program, der ikke er et foredrag, men derimod en (gammel?) Deadline-udsendelse om funktionelle lidelser. Den Deadline-udsendelse blev også bragt torsdag den 8. november, da jeg så foredragene i TV.
I øvrigt har redaktionen for serien Danskernes Akademi lukket for kommentarer til Per Finks to foredrag, som man kan se, når man klikker på linkene til de to foredrag:
http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi ... delser.htm
http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi ... sangst.htm
Mange hilsner og god søndag
Kameliadamen