Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Fordi man er ældre er man vel et almindeligt menneske, der er lige så forskellige som "mennesker " normalt er. Jeg finder det fornærmende.
Nå, jeg læste videre og der står faktisk flere fornuftige ting, men at den praktiserende læge på 10 min. skal kunne leve op til det er den rene utopi.
Jeg vil også sige, hvis det er nødvendigt at fortælle en læge det, burde vedkommende slet ikke være læge. Det er noget jeg selv kan tænke mig til, uden lægeeksamen.
"Gamle patienter". Vi er ikke en homogen skare. Faktisk er jeg en smule rystet over læger skal oplyses om det, der står beskrevet.
Man skal virkelig vogte sig for, hvordan man gebærder sig hos lægen og man skal slet ikke betro sig. For hvad lægger lægen i det. ?
Lægen spiller et tillært skuespil og det må vi andre også gøre, for at klare os i den barske verden. Halleluja.
Så læste jeg også:
Nedsat sammentrækningshastighed i spiserøret gør det specielt vigtigt at drikke rigeligt i forbindelse med lægemidler,som kan give skader i spiserøret.
CITAT SLUT
For pokker da også, det har jeg prøvet at fortælle lægen i flere år om min svien i spiserøret. Så praktiserende læger ( Specialister i almen medicin) må på skolebænken igen. Jeg drikker tilmed masser af vand, men noget i de lægemidler jeg fik gjorde skade i mit spiserør. En viden jeg bestemt ikke har modtaget fra lægen. Og nu læser jeg det beskrevet her.
Nå ja, det er altid rart at få medhold fra en side, som vel skulle vide det. Nu må lægerne på et efteruddannelseskursus. Det burde de vælge frem for Termmodellen, som ikke hører hjemme i en moderne verden.
Da ikke med den viden, som åbenbart er tilstede.
Jeg googlede : Termmodellen. Hold da helt op, hvor folk er ved at blive vrede. Jeg læste også at foreningen mod mobning er med. Det er mobning af syge mennesker.
Jeg ved da, hvis jeg var omfattet af en termmodel ville jeg føle det aldeles forfærdeligt. Jeg tror, jeg sprang ud fra en bro og fik det afsluttet. Mobning af værste skuffe vil jeg kalde det.
Det kan være slemt nok endda. Hurra for nettet, hvor man kan søge og få oplysninger. Ellers havde jeg været fortabt. Nu er det godt gået i ca to år. Inden da, var det et helvede. Lægerne hjalp ikke.
Jeg har en bekendt, der er praktiserende læge. Vi ses ikke så tit, og normalt bryder jeg mig ikke om at snakke om sundhed og helbred med de to læger, der befinder sig i bekendtskabskredsen, fordi de er gift med to af mine veninder. For når vi mødes, har de jo fri, og det må være trættende, når en læges borddame ved en festlig lejlighed begynder at snakke om sine helbredsvanskeligheder.
Men jeg HAR prøvet at spørge denne praktiserende læge ud om, hvad han mener om TERM-modellen. Det fik jeg dog ikke noget ud af, for på daværende tidspunkt kendte han intet til den, og sådan som jeg forstod ham, så skulle han i hvert fald ikke på kursus for at lære, hvordan han skulle tackle patienterne. Han har været læge i mange år, og som følge deraf har han udviklet sine egne metoder.
Men sådan som han berettede om sin måde at være på over for patienterne, så forstod jeg så meget, at han faktisk spiller skuespil hver eneste dag! Han fortalte, at han kan spille overrasket og forundret, også i tilfælde, hvor han har hørt om patientens symptomer hundredvis af gange tidligere fra andre patienter.
Han optrådte på den måde for at spare tid, sagde han. Han har simpelthen en slags drejebog, som bruger igen og igen.
Og det kunne jeg jo egentlig godt forstå. Som underviser har jeg jo også haft nogle måder at forklare ting på, som jeg vidste, ville fungere, for det havde de gjort før – nogle måder, som jeg brugte igen og igen. Og det sparede jo tid, når jeg ikke hver gang skulle overveje, hvordan jeg nu skulle tilrettelægge et bestemt emne.
Men jeg kunne ikke forstå, hvorfor det var nødvendigt at spille komedie. Og det sagde jeg til ham. Jeg mente, at patienterne ville kunne gennemskue det, hvis han ikke var oprigtig eller ærlig i sin måde at være på.
Det mente han ikke, at de kunne!
I mit stille sind tænkte jeg, at patienterne bare er for høflige og velopdragne til at sige til ham, at de godt kan se, at han spiller komedie!
Og ja, nu er det så kommet dertil, hvor vi som patienter også er nødt til at spille komedie, som du skriver! Det er vi jo nødt til. Når lægerne i vejledninger eller på kurser lærer, hvordan de skal spille komedie for at tackle patienterne, så er vi patienter nødt til at spille komedie for på den måde at tackle lægerne, så vi kan få den lægehjælp, vi beder om, i stedet for at være nødt til at gå igen med uforrettet sag.
Og ih, jeg skal altså selv passe på. På grund af min blodfortyndende medicin skal jeg have taget blodprøve ret ofte, og det betyder, at jeg efterhånden lærer den sygeplejerske, der tager blodprøverne, ret godt at kende. Så vi snakker jo om løst og fast, og jeg kommer altså nemt til at sige ting, jeg måske ikke burde! For hun skriver det i journalen! Jeg må virkelig til at lægge bånd på mig selv og kun snakke om vejr og vind!
Men hvad angår disse vejledninger (Nu tænker jeg i første omgang ikke på vejledningen om funktionelle lidelser, som er et kapitel for sig, eftersom ”funktionel lidelse” er en skadelig modediagnose) - så synes jeg, at det er udmærket, hvis der formuleres vejledninger eller tjeklister, som læger kan bruge.
F.eks. ville det jo være godt, hvis din tidligere læge havde haft en tjekliste i sit hoved, når du kom og fortalte om svien i brystet – en liste over forskellige mulige forklaringer, og som også indeholdt oplysningen om, at det kunne skyldes medicinen.
Og det ville have været godt, hvis mine tidligere læger havde haft en tjekliste med forskellige mulige årsager til træthed, svimmelhed og hertebanken – en liste, der indeholdt både jernmangel og søvnapnø som mulig forklaring. I stedet for skulle jeg gå i årevis, inden det først blev opklaret, at jeg havde alvorlig jernmangel, og senere efter endnu nogle år, atrieflagren og central søvnapnø.
Og lige præcis vejledningen om funktionelle lidelser vil jo på en måde komme til at sætte de andre vejledninger ud af kraft, fordi Fink & co. mener, at en stor del af alle helbredsproblemer skyldes noget psykisk, og fordi de opfordrer til, at man i højere grad giver diagnosen ”funktionel lidelse”, i stedet for at undersøge og behandle.
Så jeg mener altså, at vejledninger eller tjeklister er et gode, men en læges komediespil er ikke til at holde ud.
Og jeg mener, at vejledningen om funktionelle lidelser delvis sætter de andre vejledninger ud af kraft.
Mange hilsner
Kameliadamen
Med de 10 min. man får tildelt skal diagnosen være hurtig og så er det letteste jo at sige: Der er intet i vejen. Farvel.
Næste skridt: "Funktionelle lidelser". Lykkepiller og et lille "medfølende" smil.
De eneste, der tager skade er de mennesker, som prøver på at få hjælp.
Jeg ved godt ikke alle læger er sådan, men hvordan finder man dem. Vi har et A og B hold. De rige betaler sig til hjælpen, vi andre, ja hvad med os.
Alle fornuftige mennesker kan jo sige sig selv, det kan ikke lade sig gøre at stille en diagnose på 10 min. det skal man være politiker for at tro.
Selv en læge ved det vel.
Vi er reduceret til kun at være "indtjening".
Godt, jeg har kunnet læsse af på dig Kameliadamen, ellers var jeg gået ned med flaget. Nu går det godt, bare er jeg vred over de års lidelser, ja jeg ville stille mig tilfreds med en undskyldning, men den kan jeg kigge i vejviseren efter.
Persille, jeg kan godt forstå, at du bliver noget harm over at der ligefrem skal skrives i en manual at ældre mennesker skal behandles individuelt. For som du så rigtigt skriver, så burde alle mennesker jo behandles individuelt som de forskellige personligheder de jo er. Men der menes nu noget lidt andet. Sagen er, at læger kender deres standarddoseringer på medicin og ved, at det og det medicin går fint sammen med det og det og ikke noget andet. Og det passer også rigtig fint hos yngre og midaldrende personer, bare ikke hos ældre.
Det skyldes, at når man kommer op i årene, så bliver organerne jo lidt brugte. Nyrefunktionen nedsættes ved en vis procentdel per 10-år fra det 30. år og når man kommer op i livets efterår begynder det at betyde noget. Leveren, hjerte og bugspytkirtel er heller ikke hvad de har været og som der også står i vejledningen så reagerer nerver og muskler i fx spiserøret langsommere. Samtidig kommer mange også i reperationsalderen og fejler flere ting, hvilket ses noget sjældnere hos yngre. Fordi kroppen hos ældre er dårligere til at kompensere, så bliver de små-mutationer vi alle sammen er født med og også får i løbet af livet pludselig mere betydende, oven i alt det andet. Så lige pludselig virker 2 medicintyper der tidligere har fungeret fint, måske slet ikke sammen mere, måske fordi der lige er kommet en 3. eller 4. pille på som ingen rigtig har tænkt på.
Det betyder også at almindelige sygdomme pludselig kan få helt andre symptomer. Fx kan depression være eneste tegn på infektion!
Det er derfor lægerne skal huske, lige som ved mindre børn, at ældre kan reagere langt mere individuelt på medicin og sygdomssymptomer og det har der heldigvis været mere opmærksomhed på i de seneste år. Men om det praktiseres af hver eneste læge er nok mere usandsynligt. Desuden er det meget individuelt hvornår man når dette stadie. Nogle er over 90 mens andre måske begynder at reagere anderledes allerede i 60’erne eller yngre selv om de stadig arbejder. Og de vil i sagens natur være ekstra i risikozonen for at ende med diagnosen funktionel lidelse.
Og ja, mange praktiserende læger trænger virkelig til at komme på skolebænken igen. Og at blive rusket godt og grundigt igennem.
Og her kommer det ekstra skræmmende, Kameliadame: for de tjeklister du efterlyser, er noget læger bruger hver eneste dag, det er kernen i at stille diagnoser og derfor trænes de i det allerede på medicinstudiet! Man siger, at en korrekt diagnose mange gange kan stilles alene ud fra en god journal hvor lægen har stillet de korrekte spørgsmål og lavet en ordentlig undersøgelse af patienten –uden en eneste blodprøve eller røngtenbillede! Det er desværre bare ikke så tit at journaler er i den kaliber, men din tidligere læge må jo snorksovet sig gennem sin uddannelse.
Jeg ved ikke om det er en trøst, men der har altså været stor kritik fra læger i ”Ugeskrift for læger” af den nye overenskomst mellem regionerne og de praktiserende læger, der betyder at der kun er 10 min. til en konsultation. For det er rigtig nok alt for lidt, og jeg er sikker på at det giver bagslag rent økonomisk for samfundet fordi en masse sygdomme nemt overses med så lidt tid.
Du misforstår, hvad jeg mener. Naturligvis må der gerne være vejledning for ældre. Det var slet ikke det jeg mente, overhovedet ikke.
Jeg forstår dig faktisk godt, tror jeg. Nemlig at det er ufatteligt at læger ikke ser mere individuelt på deres patienter. Hvilket burde være en selvfølge. Og da heldigvis også er det hos de dygtige af slagsen. De kan så bare mange gange være svære at finde frem til.
Det er nemmere at behandle individuelt når man har det faglige overblik, hvad rigtig mange altså ikke har. -Nu har jeg efter flere år endelig fundet mig en, der gider høre oprigtigt på mig -og så er hun selvfølgelig blevet langtidssygemeldt. Det er anden gang det sker for mig. Den første lukkede sin praksis helt ned, så du kan tro jeg krydser fingre.
Ellers må du meget undskylde hvis det ovenstående heller ikke er rigtigt. Måske du kan forklare så mig tungnemme også kan være med? :-)
Vh Asklepios
"... Man siger, at en korrekt diagnose mange gange kan stilles alene ud fra en god journal hvor lægen har stillet de korrekte spørgsmål og lavet en ordentlig undersøgelse af patienten –uden en eneste blodprøve eller røngtenbillede! ..."
Lige sådan mener jeg, at det burde være.
En af mine favoritlæger amerikanske Jacob Teitelbaum bruger således også alene blodprøver som tillægsinformation til kliniske fund og det samlede kendskab til patienten. Men det kræver jo, at man er lægekunstner og ikke blodprøvetyran. Suk.
Noget i den retning, ja. Når der skrives "ældre skal behandles individuelt" lyder det i mine ører, som om nogle måske kunne tro vi er en homogen flok.
At organerne hos ældre mennesker tåler mindre er for mig en anden snak.
Som du selv skriver, vi er/kan være forskellige.
De bedste læger jeg har mødt og som behandlede mig som et fornuftigt medmenneske, der kunne tales med, var to specialister. Om de så var virkelig dygtige til skuespil, tjae, sådan virkede det ikke.
De virkede ikke så inderlig trætte af sygdomme, som de praktiserende læger gør.
De tjener gode penge, så mener jeg også de burde udføre et ordentlig stykke arbejde.
Det er da det mindste vi kan forlange. En vagtlæge bør ikke, som jeg var ude for "snerre" af mig, blot fordi hun ikke fatter, hvad der sker. Hun burde i stedet læse lidt på lektien. Det står jo så udemærket beskrevet i: Den ældre patient.
Dette tænkte jeg på, da jeg læste dit indlæg omkring at ”ældre” skal behandles individuelt, det skal vi selvfølgelig i alle aldre. Sikke noget respektløst vås at skrive i en artikel, hvem har for øvrigt skrevet det.
Jeg vil også gene slå et slag for udtrykket ”ældre” jeg vil med min alder i dag gerne stadig være i de voksnes rækker, som Lone Kühlmann så rigtigt siger.
Ordet ældre er nedladende og vi bliver også omtalt af politikerne som ”ældrebyrden”. Må jeg godt være fri for det sprog, vi er alle voksne med forskellige behov uanset om man er i den ene eller anden alder.
Der findes unge som er meget dårligt fungerende, og andre der løber maraton når de er fyldt 80 år, så alder i dag har ikke den betydning og begrænsning som for 30 år siden.
Jeg ved godt, at det er en sidebemærkning til debatten, men jeg kunne ikke lade være med at blande mig her:-)
Hilsen Sofie
Jeg er bare så enig, så enig.
Hvem der har skrevet det:
Det har dansk selskab for almen medicin.
http://www.dsam.dk/