Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Hvem har forstand på medicin

1131416181921

Kommentarer

  • Altså , hvorfor satte jeg den dosis medicin op igen, fordi blodtrykket pludseligt steg. Hvorfor, jeg ved det ikke, men nu tror jeg det har været tilfældigt. Det var sikkert faldet igen.
    Af skade bliver man klog, men sjældent rig.

    Nå, men det gør jeg aldrig mere, så hellere begynde på rødbedesaft igen.
    Mit blodtryk er 132/80 nu. Mine ben har normal tykkelse. Min energi er ved at vende tilbage, jeg må dog bruge støttestrømper endnu, for det "klemmer" i benene.
    Jeg troede faktisk alderen havde fat i mig, men heldigvis, nej.

    Jeg syntes bare du skal vide, Asklepios, dine råd fungerer og virker.

    Ingen praktiserende læge, tror jeg, kunne have givet mig svaret. Jeg havde bare fået vanddrivende medicin, som jeg så kunne blive mere syg af.

    Man kan heldigvis nu læse, at nogle læger også er blevet betænkelige ved alt det medicin, der fyldes i folk. Men andre læger tror stadig, jo mere, jo bedre. Men der er håb forude inden hele danmarks befolkning lever af piller.
    Og flere piller for at tage bivirkninger.

    http://www.youtube.com/watch?v=fpqeYBtV_ws

    Min tillid til en praktiserende læge kommer aldrig igen. Min tandlæge, ham kan jeg heldigvis stole på. Og han gør mig glad. Han har altid et godt humør og jeg må gerne blive der til behandlingen er færdig.
  • Hej Persille

    Til lykke med, at du har det bedre ;o)

    Ja, du har ret. Det ser ud til, at nogle læger er ved at indse, at det ikke altid er godt at indtage så meget medicin. Vi hører i hvert fald hele tiden om det i medierne.

    Jeg frygter bare for den næste modedille, som allerede har erobret mit lægehus: MOTION!

    Nu kan man indvende, at motion brugt som behandling formodentlig ikke har så mange bivirkninger.

    Men jeg orker efterhånden ikke at gå til læge, for ligegyldig hvad jeg er kommet med i det seneste halve år, så foreslår lægerne motion – helt uden at spørge, hvor meget jeg i forvejen motionerer!

    1. I november søgte jeg læge for smerter i ryggen. Lægen foreslog motion, så jeg ”kunne få skroget rørt”, som hun poetisk udtrykte sig.

    2. I øvrigt har jeg spurgt hende, hvad hun mener min (centrale) søvnapnø kommer af. Hun svarede, at det skyldes overvægt og mangel på motion. Og det er selvfølgelig noget vrøvl! For resten er min læge tykkere, end jeg er!

    3. Da jeg i begyndelsen af 2013 søgte læge, fordi jeg – efter at jeg har måttet droppe perikon som forebyggende middel mod depression – igen havde fået en depression, foreslog lægen motion.

    4. Og ved samme lejlighed blev det foreslået, at jeg fik motion på recept, som jeg vistnok var berettiget til at få tilskud til, fordi jeg for et år siden har fået en mindre hjerteoperation.

    5. Jeg har det sidste halve til trekvarte år lidt meget af ortostatisk svimmelhed, altså at man bliver meget svimmel, når man rejser sig fra siddende eller knælende stilling. Da mit blodtryk var lige lovlig lavt, foreslog jeg selv, at jeg bare kunne tage en mindre dosis blodtryksmedicin, men lægen foreslog motion. Man skulle ved hjælp af motion kunne træne kroppen op, så man ikke længere lider af ortostatisk svimmelhed, blev der sagt.

    Hvorfor i alverden går lægerne uden videre ud fra, at jeg ikke får motion? Det er meget mærkeligt.

    Og nu er der kommet en udsendelsesrække med Chris McDonald, som går ud på at udsætte syge folk for en masse strabadser.

    Det var bare et hjertesuk! Der er nok ikke noget at gøre ved det.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Næe, Kameliadamen, jeg tror heller ikke der er noget at gøre.
    Jeg har også set den "kampagne" der er sat i gang.

    Livsstilsygdomme, kors i skuret.
    Højt blodtryk skyldes også mangel på motion. Hvor får de det fra. Pjat og vrøvl er det. Min ene søn løb hver eneste dag og blodtrykket blev alligevel for højt. Jeg cyklede, lige meget hjalp det.

    Og når der blev sagt: Hold op med at ryge. haha, jeg har aldrig i mit liv røget.

    Min bror med dårligt hjerte. Han røg ikke, han drak ikke. Men man kan læse dårligt hjerte også er en livsstilsygdom. De må have spist søm.

    Jeg tror de ødelægger humøret hos mange med mistro og alle de beskyldninger om dit og dat. Og dermed helbredet. Mine nerver har fået et knæk.
  • Jeg har også ofte fået at vide jeg skulle motionere. Senest var på sygehuset da jeg spurgte hvorfor min krop danner væske og derved al den besvær med mit kalium osv. Gæt en gang....... Ja det var da fordi jeg ikke motionerer.

    Jeg er ikke i tvivl om, at det er godt at røre sig - især når man som mig har et stille siddende job. MEN, jeg tror ikke på, at mine problemer alle løses ved at jeg begynder at motionere.
    For min egen skyld og så også for at lukke det hul som lægerne altid prikker til, er jeg begyndt at løbe. Endnu er jeg ikke en super løber, men jeg føler så heller ingen bedring i væske ophobningen - vi må se om jeg bliver frisk som en havørn ;O)

    Hilsen
    cedeho
  • I forbindelse med jeg har søgt på nettet omkring Marietidsel, er jeg stødt på denne side: http://gh.elopad.com/marietidsel-fordel ... virkninger hvor der blandt andet står:

    3. Fedme
    Ikke mange mennesker at forstå betydningen af ​​leveren i vægtreduktion. Forbedring af leverfunktion er ofte overset i næsten alle vægttab programmer. Leveren er vigtig for at metabolisere fedt og rense blodet. Som silymarin øger leveren handling, vil fedt blive metaboliseret hurtigere, og det er langt nemmere for os at tabe sig.

    Jeg har tit undret mig over at jeg i perioder kommer mig og har utrolig svær ved at tabe de få kilo jeg har taget på.
    Jeg kommer mig til trods for at jeg ikke ændrer i mine spisevaner. Når jeg så vil prøve at smide kiloene nedsætter jeg mit kalorieindtag og lige meget sker der.
    Ved at læse overstående slog det mig at det måske er i perioder hvor min lever måske er på overarbejde??????
    Måske forstår jeg ikke helt teksten - det er dårligt skrevet.

    Blot en tanke......

    Hilsen
    cedeho
  • For en ordens skyld skal jeg lige sige, at jeg naturligvis også synes, at det er vigtigt at bevæge sig.

    Og jeg tror, at jeg nu har fundet en standard-formulering, som jeg kan bruge, når lægerne kommer med deres evindelige standard-løsning. Jeg vil sige: ”Når motion ikke har hjulpet hidtil, hvad får dig så til at tro, at motion vil hjælpe herefter?”

    Hilsen

    Kameliadamen
  • Ved at læse overstående slog det mig at det måske er i perioder hvor min lever måske er på overarbejde??????

    citat slut

    Jeg har naturligvis læst om der kunne være bivirkninger ved at tage Marietidsel. Jeg er efterhånden blevet ret nervøs for at indtage noget, jeg ikke kender. Jeg læste også det med med leveren og fedt.

    Da jeg i 2010 blev klar over at det var kopimedicinen, der gav mig stærke smerter og var skyld i, jeg vågnede med blod på hovedpuden og fik skiftet til en medicin, som jeg kunne tåle, ændrede tingene sig.

    Mit blodtryk havde jo i mange år været på omkring 160/95 ca. og jeg kunne absolut ikke tåle mere medicin. Jeg besvimede bl.a. havde smerter i nyrerne og blod i urinen.
    Jeg fik nu også atacand og lægemiddelstyrelsen gav mig tilskud, da tilskuddet blev fjernet. Min læge var 7 måneder om at søge om tilskuddet til mig. Det blev først gjort, da lægemiddelstyrelsen hjalp mig. (Så fik jeg lige sagt det igen.) Og jeg som havde tillid til hende, ha.

    Langsom forsvandt mine smerter og blod så jeg ikke mere til. Men jeg tog langsomt på. I meget lang tid gik det virkelig godt, men så begyndte noget at gå skævt. Jeg tog en halv tablet mindre og blodtrykket faldt igen.

    Selv om jeg spiste mindre og mindre hjalp det ikke. Jeg tog på.
    Vægtstigningen er standset siden jeg satte dosis ned og tog marietidsel. Det tyder da på, det er fuldstændig korrekt at leveren ikke kunne klare opgaven.

    Jeg beder til det bliver ved. Jeg vil gerne af med det, jeg har taget på siden jeg fik atacand.
    Jeg har også læst om ældre mennesker, hvor en rigtig læge/specialist skriver om, at leveren ikke kan klare så meget medicin.
  • Persille, tusind tak for de meget pæne ord! Jeg er så utrolig glad, ikke mindst på dine vegne, at du kan mærke så stor fremgang.

    Du skriver et sted, at du har læst at ældre mennesker ikke tåle så meget medicin. Det er også rigtigt. Ingen af os bliver jo ved med at være årsunger, og år her på jorden sætter nu engang sine spor ;.) Mht. medicin har det især betydning, at netop leverens evne til at nedbryde medicin nedsættes. En anden meget vigtig ting er, at også nyrernes funtion til at filtrere blodet helt naturligt falder med alderen. Det betyder intet normalt, men kan have stor betydning hvis man får medicin, fordi den så kan blive længere i kroppen.

    Dertil kommer der jo så diverse genetiske forskelle mellem os. Og her kan det se ud til at I er lidt sårbare hvad medicin angår i din familie helt generelt, Persille. Det er ikke en sygdom, men kan bare være irriterende.

    Det er lige så træls at være en der nedbryder medicin med lynets hast -disse mennesker virker ofte som hypokondere hvad smertestillende angår, fordi de skal have en del mere end de fleste andre. Jeg hører til dels til den gruppe -men slipper altså ikke for samtlige bivirkninger af den grund :-( Ok, jeg kaster ikke op efter narkose, så der er nogle der har det værre.

    Men uden mine marietidsler ville jeg være på Herrens mark. Det er en rigtig god hjemmeside du har linket til Cedeho.

    Grunden til at teksten er lidt underlig er, at den nok oprindeligt er på engelsk men er blevet oversat af Google. Og det er også rigtig godt det der står med bivirkninger, selvom jeg ikke selv har oplevet nogle og heller ikke har hørt om andre der har. Man skal dog lige være opmærksom på, at siden jo altså taler om det amerikanske marked. Der kan være tilsat stoffer som slet ikke er tilladte i DK eller EU. Men det er altid vigtigt at være meget opmærksom på kvaliteten af det man køber -det er lidt af en jungle og pris og kvalitet hænger altså ikke altid sammen!

    En god tommelfingerregel er at kigge på inholdslisten. Er den kort og indeholder kun selve stoffet og evt. nogle simple fyldstoffer som man godt kan få sig selv til at spise efter at have tjekket det på nettet (nogle gange har uskyldige ting som fx stivelse fra træ et drabeligt navn) -ja så er det en god indikation på at det er ok. Men man skal ALTID tjekke om det kan gå med den medicin man får, især hvis det er livsvigtig medicin.

    Du har forstået siden korrekt, Cedeho. Din lever kan ganske rigtig i perioder være mere presset end i andre. Er du fx. stresset, så vil det påvirke din lever og nyrer i negativ retning, og kan din lever kun lige klare hverdagen, så kan det være det der gør at du pludselig kan mærke at den gør knuder.

    Jeg har forøvrigt læst nogle undersøgelser om nyresygdomme, som man også typisk udvikler vand i kroppen. Ikke fordi du har nyreproblemer, dine blodprøver viser faktisk at din nyrer er i fin form. Men der stod, at det vat ofte, at personer med meget vand i kroppen også havde øget hæmatokrit i blodet , altså øget mængde blod = med øget mængde hæmoglobin.

    Eller rettere, det har de ikke men det kommer til at se sådan ud på blodprøven netop pga vandet befinder sig i benene istedet for at være inde i blodkarrene.

    Så jeg tror altså at der er en ret stor mulighed for, at din hæmoglobin bliver normalt hvis du bare kommer af med dit ekstra vand. Dette her er temmelig nørdet viden, så det er grunden til at din sygehuslæge ikke var klar over det.

    Men husk nu, magnesium og B-vitaminer er også meget vigtige for lever og nyre og hjælper til at behandle medicin i kroppen som lægen havde tænkt det!
  • Hej Asklepios

    Jeg har prøvet at samle lidt sammen af de ting der er nævnt her på siden omkring mine problemer.

    Typen af Sparkal kan være drilske hvad kalium angår og du nævner at dosis kan sættes ned, men det er svært da jeg får 1 pille og den ikke kan deles. Hvis jeg selv filer den over er det vigtig jeg har en kalibreret blodtryksmåler.
    Det med blodtryksmåleren forstår jeg ikke, da mit blodtryk iht. lægerne er OK. Jeg får ikke Sparkal pga. for højt blodtryk, så hvad tænker du på med hensyn til at måle mit blodtryk?

    Du nævner et sted at en grund til øget hæmoglobin kan være at blodet ikke ilter som det skal og det kan skyldes lunger og hjerte. Sidste år i juni blev min brystkasse røntgen fotograferet og det viste at lunger og hjerte var fine. Så derefter er der ikke kigget mere på det.

    I juni skal jeg så have nyrerne undersøgt, men jeg tror ikke de kan finde noget, for som du skriver siger alle analyser at det skulle være i orden. Også urin er undersøgt før uden nogen afvigelser.

    Jeg har bange anelser for, at jeg kommer til at stå med håret i postkassen, fordi de normal undersøgelser og test ikke kommer med udsving og derved ikke er typiske nyre, lunger eller hjerte problemer.
    Alle de tanker der kommer frem i dette fora kommer ikke frem på sygehusgangene.

    Jeg har bestilt marietidsel og håber så det kan hjælpe mig. Magnesium tager jeg og B- vitaminer er der i min vitaminpille (måske ikke stor nok dosis). D3 vitamin manglede jeg sidste år - min praktiserende læge vil undersøge mig for dette midt i juni.

    Jeg tager jo ikke så meget medicin, så kan min nyre og lunger så være på overarbejde? Når jeg siger medicin tænker jeg ikke på vitaminpiller, magnesium osv. - tæller de også med som besværlige for lever og nyrer?
    Persille fik det bedre da hun stoppede med vanddrivende (mener jeg at huske??) men gør jeg det blive væske ophobningen bare værre - hvorfor var det lige at Persille kunne stoppe med vanddrivende med et godt resultat?

    Ih altså jeg har bare så meget der suser rundt i hovedet, så mange løse ender og en krop der ikke vil makke ret.

    Hilsen
    cedeho
  • Hej Cedeho


    Jeg forstår godt at du er en kjende forvirret! Det er et meget kompliceret emne, detteher så det er altså ikke dig der er dum!

    Persille får et middel mod forhøjet blodtryk som hendes lever har lidt svært ved at nedbryde -derfor blev hendes natrium og kalium skæve men på en rigtig lusket måde.

    Jeg tror de fleste læger ville have sat dosis op. Men mange af Persilles symptomer var faktisk medicinforgivftnings-symptomer ved overdosering af lige netop det middel hun tog. Måden Persilles natrium og kalium blev skæv på, gjorde at nogle blodtrykshormoner der øger blodtrykket blev hyperaktive -ved at sætte dosis af pillen ned, faldt de hormoner også -og så faldt hendes blodtryk.

    Det er altså temmeligt kompliceret som allerede beskrevet.

    Dit problem er måske et andet. Jeg har skrevet i et senere indlæg, at jeg hos nogle meget seriøse forskere fandt, at hæmoglobin sagtens kan stige hos nogle ved væske i kroppen. Blodprøven måler en koncentration -tænk på et glas med sukkervand -fjerner du noget af vandet (fx ved at det fordamper) så bliver væsken sødere fordi mængden af sukker er blevet højere i forhold til mængden af vand. Lader du glasset med sukkervand stå fremme længe nok, så vil al vandet tilsidst være væk og så har du kun sukker tilbage.

    På samme måde i din blodprøve. Væsken der skulle være i blodet er suset ned i dine ben, derfor ser det ud som om at din hæmoglobin er for høj selvom den sikkert er ganske normal hvis vandet ellers bare ville blive i blodet hvor det hører hjemme.

    Hvorfor vandet siver ud af blodbanen kan der være forskellige grunde til -en af dem er leveren, men kan også skyldes nyrerne og hjertet. Dette er de hyppigste årsager , så grundene kan altså godt være flere.

    Hjerte og lunger fortæller du er blevet tjekket, nyrerne skal også tjekkes men det virker nu til de har det fint.

    Så er der leveren tilbage. Lægerne måler leverens funktion ved nogle bestemte blodprøver. Men hos nogle få ser de normale ud fordi det er noget andet i leveren der reagerer end det der måles på. Det KAN være at det er dit problem, men det er altså ikke sikkert.

    Marietidsel hjælper en række enzymer i leveren til at virke bedre. Disse enzymer bruges til at nedbryde forskellige ting, heriblandt medicin. Har man fra naturens hånd en variant af de enzymer der ikke lige er så hurtige som hos gennemsnittet, så kan man have svært ved at nedbryde nogle typer medicin, eller bare helt almindelige ting som alkohol eller morgenkaffen.

    Leveren og resten af kroppen bruger vitaminerne og mineralerne til at få cellerne til at fungerer. Vitaminerne og mineralerne indgår som ingredienser i forskellige små kontrollerede kædereaktioner -ligesom når dominobrikker vælter. Men i cellen er dominobrikkerne sat op i forskellige rækkerfølger og i forskelligt antal.

    Mangler du et vitamin eller mineral så svarer det til at du fjerne en dominobrik -så stopper kædereaktionen. Cellen har heldigvis en plan B,C, D osv. men de er jo ikke lige så effektive som plan A. Hvis du mangler mange vitaminer og mineraler -fx fordi din krop bare har brug for en større dosis end de fleste af os, så svarer det til at fjerne flere dominobrikker.

    Derfor er det også heller ikke altid at det hjælper bare at tage vitaminer og mineraler, for det er ikke sikkert at det man tager lige indeholder den dominobrik man ikke vidste man manglede. Men tager man lidt af det hele, hvilket der er i en god multi-vitaminpille, så er der en ret god mulighed for en god effekt.

    Magnesium virker beskyttende på hjertet, nyrer og lever. B-vitaminer skal leveren bruge til at lave de forstadier til alt muligt i resten af kroppen, bla. hormoner og blod, men også til at omdanne den medicin du tager. Det sidste er meget vigtigt, for en del medicin virker først efterleveren har ændret på det, andet kan ikke komme ud af kroppen uden at leveren.

    Så når du tager magnesium, B-vitaminer og en god multivitaminpille fra en helsekost og ikke mindst marietidsel, så hjælper du altså hjerte, og nyrer men især leveren.

    I almindelige vitaminpiller er doserne alt for lave til en lille gruppe af os. Bla. til mig. Jeg har brug for langt større doser B-vitaminer så jeg er nød til at tage en særskilt ved siden af. Mange oplever at deres hår og negle pludselig bliver stærkere og vokser hurtigere, at de ikke er så trætte. Fordi du har vand i kroppen, så gætter jeg altså på at du slet ikke får nok B-vitamin. Mange almindelige vitaminpiller indeholder heller ikke nok slags B-vitamin, fordi folk får det over kosten -men vi er altså nogle der ikke kan spise os til det på normal vis, enten fordi vores behov er så stort eller fordi vi ikke optager dem så godt i maden.

    Du må undskylde at jeg fik dig forvirret med den Sparkal, jeg fik bare det indtryk at det var pga. dit blodtryk. Men det har nok været for at prøve at drive noget vand ud af dig.
Log in eller Registrér for at kommentere.