Når man læser om det på nettet, skrevet af specialister, så står det jo højt og tydeligt, der er en sammenhæng.
Så kan det virkelig undre, at den praktiserende læge ikke aner ret meget. Naturligvis kan de ikke vide alt, men hvorfor afviser den praktiserende læge uden videre, hvad man oplyser. Manglende tid ?????
Det undrer mig det bliver affejet som vrøvl eller årsagen er en anden.
Bivirkninger, som jeg f.eks. fortalte om, ( det er flere år siden, jeg gider ikke mere tale med en læge om den slags ) blev afvist: Det har intet med medicinen af gøre.
Læser man så om bivirkninger står de højt og tydeligt nævnt.
F.eks. da jeg hostede som en gal. Noget en læge burde vide kunne være en bivirkning.
Vi mangler i særdeleshed et sted, hvor man kan henvende sig, når familielægen svigter. Hvor trådene samles.
Man har ingen steder at gå hen. Det er desværre virkeligheden.
Hvis politikerne får gennemført hvad der arbejdes på i øjeblikket, så bliver der endnu mindre tid til patienterne er jeg bange for.
Jeg vil bare lige sige at jeg ren faktisk har følt en bedring efter jeg er startet med marietidsel og ekstra B-vitaminer.
Mine ben er ikke så "stramme" mere og jeg tabte mig også et lille kilo på få dage. Vægten er steget igen men benene er ikke så hævede som de var.
Jeg tror at vægtøgningen stammer fra lidt problemer med tarmene igen (Bliver ikke tømt). Har læst det kan være en bivirkning af marietidsel - men det kan også bare være at tarmene lige rumsterer lidt - det gør de jo af og til hos mig :O)
Jeg tager 2 x 400 mg marietidsel om dagen. På emballagen står 1-2 kapsler 3 gange daglig, så jeg kunne sagtens tage flere, men jeg ser lige hvad der sker med fordøjelsen. Hvor mange tager I?
B-vitaminerne var svære at købe. De findes i alle afskygninger med også andre vitaminer og mineraler. Jeg har købt mærket Livol mono stærk Complex B. Det er nok ikke de bedste på markedet, så jeg vil gerne hvis I kan vejlede mig.
Om det har hjulpet på kalium er jeg svar skyldig. Jeg har så mange forskellige følelser/tilstande/bivirkninger (ved ikke hvad jeg skal kalde det) i mine arme og ben at jeg ikke ved hvad der er grunden. Er meget spændt på hvad blodprøven siger midt i juni (Øv- der er længe til).
Trætheden er dog aftaget og det er noget siden jeg var svimmel. Men tør i munden er jeg stadig en gang imellem og huskeren er heller ikke hvad den har været.
Har tænkt på at få tjekket vitaminer og mineraler. Er det noget en praktiserende læge gør/kan? eller skal man til en homøopat?
Har I erfaring med homøopati?
Efter min bedste overbevisning kan man kun få et pålideligt tjek for vitaminer og mineraler, hvis der tages en blodprøve.
Desuden er det billigst! For indtil videre kan vi jo få undersøgt den slags, uden at skulle betale for det, hos den praktiserende læge.
Homøopati er jo en alternativ behandlingsmetode, hvor man behandler folk med så fortyndede opløsninger, at der knap nok er et molekyle af det virksomme stof tilbage i opløsningen. Jeg ved ikke, om en homøopat tager blodprøver til undersøgelse for vitamin- eller mineralmangel. Men så skal du i hvert fald betale for det.
Jeg tror, at du tænker på en biopat. Efter min bedste overbevisning er en biopats metode til påvisning af vitamin- og mineralmangel noget hokus pokus. En biopat tager ikke blodprøver.
Det enkleste er, at du beder lægen om at tage blodprøve for de mangler, som det er muligt for en praktiserende læge at påvise. Du har ikke grund til at føle, at du kræver for meget. Når lægen alligevel tjekker dig for kaliummangel, koster det ikke samfundet ret meget ekstra at tjekke blodet for andre mangler. Kalium er jo også et mineral.
Den praktiserende læge kan tjekke for kalium, natrium, jern, magnesium, kalk, D-vitamin, B12-vitamin og folinsyre, som også hører med til B-vitaminerne. Det er i hvert fald, hvad jeg er blevet tjekket for.
Jeg har faktisk prøvet at få tjekket for mangler via en urinprøve for mange år siden, da min daværende praktiserende læge nægtede at hjælpe mig. Det kostede mig 2700 kr., og der blev påvist mange mangler, men ikke jernmangel, som desværre lige præcis var det, der dengang var mit største helbredsproblem, viste det sig. Via en urinprøve kan man ikke påvise blodmangel!
Jeg har faktisk også prøvet en biopat. Så derfor har jeg set det apparat, en biopat bruger. Jeg tænkte, at det jo ikke kunne skade at høre denne biopats mening om mit helbred. Biopaten sagde efter ”undersøgelsen”, at jeg manglede B12. Derfor bad jeg min læge om at tjekke mig for B12. Det viste sig, at min B12-værdi var meget høj.
Så derfor: få blodprøver hos den praktiserende læge. Det er gratis og det er mest pålideligt.
Jeg er ikke klar over forskellen mellem en biopat og homøopat. Har dog læst lidt om homøopati men ikke i detaljer. Har på fornemmelsen at man skal indtage en masse af deres specielle medikamenter som vel er en sammenblanding af urtemedicin og koster en bondegård.
Er glad for din anbefaling, da jeg inderst inde ikke rigtig forstår hvordan man kan vide noget om kroppen hvis ikke det er testet via blodprøver.
Hos min praktiserende læge er jeg aldrig blevet undersøgt for f.eks. alle B-vitaminer og du nævner også kun B-12. Er det fordi det er en indikator for alle B-vitaminerne?
Som nævnt tidligere vil min praktiserende læge lave en års test (kalder hun den, fordi det er noget hun gør årligt ved alle sine patienter) her i begyndelsen af juni. den indeholder ikke alle vitaminer og mineraler men jeg vil spørge om hun kan udvide den til at gøre det.
Som jeg skrev, så tror jeg ikke, at den praktiserende læge normalt undersøger for flere mangler end dem, jeg nævnte. Men jeg synes også, at man er godt dækket ind, hvis disse ting bliver undersøgt.
Jeg nævnte faktisk 2 B-vitaminer, både B12 og folinsyre, som også hører til gruppen af B-vitaminer ;o)
Men jeg kan se i følgende liste, at man faktisk også kan blive tjekket for zink, A og E:
Tak for dine svar - de er guld værd.
Man får den tanke at du og andre her på netdoktor har lidt mere kendskab til lægevidenskaben, måske via job eller uddannelse. Eller bare har sat sig grundig ind i sagerne.
Jeg vil nu være tålmodig (ikke nemt for mig ;O) ) og afvente de blodprøver der bliver taget i juni og så se hvad der skal ske derefter.
Bare en lille hilsen. Mit blodtryk ligger på 124/78.
Så dit råd virker stadig. Bare læger dog vidste det, at man også kan få for meget medicin, der giver den modsatte virkning end den tilsigtede.
Mine ben er ikke hævede mere, men jeg har stadig lidt ondt i dem, så strømperne bliver flittigt brugt.
Min tålmodighed slap op og jeg har spurgt min praktiserende læge om at få taget blodprøve test, da jeg bare blev mere og mere slap (igen).
Jeg var ikke helt forkert på den, da mit kalium ligger på 2,8. Jeg bad også om D-vitamin men den ligger fint på 93.
Så jeg er tilbage hvor jeg startede for 1½ år siden. Den læge på sygehuset har sandelig ikke været til nogen hjælp for mig. Det med at 3 kaleorid tabletter var længe nok til mig, da jeg bare tissede resten ud, passer ikke helt. Ej heller motionen har gjort mine ben bedre.
Min praktiserende læge har sat mig op til 6 kaleorid tabletter (Det antal jeg tog, da tallet lå mellem 3,0-3,4) og nye blodprøver midt i juni.
Nu håber jeg så at energien vender tilbage - er total mat.
Marietidsel, Magnesium og B-vitaminer tager jeg stadig. Desværre er min vægt øget igen og jeg føler ikke umiddelbart nogen effekt af indtaget. Men måske det hele er lidt sløret pga. min lave kalium?????
Hvor vil jeg gerne at der kan findes ud af hvorfor jeg har væske i kroppen og ikke kan "holde" på kalium.
Jeg føler mig som et alderdomshjem.
10. juni skal jeg til undersøgelse på nyreambulatoriet - så må vi se hvad det viser.
Bare lige en lille hilsen, jeg ved hvor meget det betyder at nogen svarer. Også selv om man ikke direkte kan hjælpe.
Du spørger hvor meget marietidsel vi tager. Jeg har købt marietidsel af den slags, som jeg fik anbefalet af Asklepios , men jeg har ikke taget nogen endnu. Jeg fik smerter i brystet af de første jeg købte i matas, så jeg er bange. Men nu er jeg også meget sart over for de forskellige stoffer, der puttes i.
Så de nye står stadig og venter i skabet.
Jeg aner ikke af hvilken grund jeg ikke tåler de stoffer, men de giver mig smerter i brystet. Og det er ikke mavesyre.
Det strammer også i mine ben, men kun i hvile. Så snart jeg går forsvinder det. Jeg har ledt på nettet, men kan kun finde om urolige ben og det vil jeg ikke kalde det.
Jeg ved hvor frygteligt det er når kaliumtallet er lavt. Min daværende læge undersøgte ingenting, men gav mig mere og mere antibiotika, for en blærebetændelse jeg aldrig havde haft. Jeg havde tilmed sagt til ham, der ikke var tegn på blærebetændelse.
Selv på apoteket blev jeg advaret. Men jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre.
Jeg manglede derimod kalium og da jeg kastede alting op, selv vand, manglede jeg alle mulige salte i kroppen. Jeg kunne have fået hjertestop, så syg var jeg. Det endte med en akut indlæggelse. Gudskelov kunne de læger hjælpe mig.
Jeg fik jo aldrig undersøgt blodet, men det viste sig jo det var den medicin jeg fik, centyl, der smed mit kalium ud af kroppen. Da jeg så fik andet medicin, antibiotika, der kun gjorde det endnu værre var fanden løs i laksegade.
Du er heldig, at du nu ved dit kaliumtal er for lavt. Først nå det er rettet op kan man tænke klart igen.
Kameliadamen støttede mig og mine nerver, i flere år. Efterhånden får man det jo dårligt, når man føler sig helt alene og læger mistror det man oplyser.
"lillespir" fortalte mig det kunne være kopimedicin, jeg blev syg af og det var fuldstændig korrekt. Jeg fik smerter af mange slags kopimedicin og blødte på hovedpuden om natten.
Asklepios fortalte hvad grunden kunne være og det var korrekt. Jeg kan nu finde kopimedicin, jeg tåler.
Nu mangler "kun mine ben".
Men tænk at være syg i 10 år uden at nogen læge kunne hjælpe. De tror jo man er hypokonder, hvis ikke de i krystalkuglen kan se, hvad der er galt.
En blodprøve er også en by i Rusland. Det har det været for de læger, jeg har haft. Men nu ved jeg, hvad der skal til, næsten, og jeg får taget blodprøve en gang om året.
Men tænk at det er noget man selv skal vide og bede om at få gjort. Åh, nej, nu bliver jeg vred igen, jeg må tie.
Jeg håber du finder hjælp og styrke til at komme igennem, jeg ved det er svært. Man skal have et godt helbred for at være syg og man skal selv kunne finde ud af mange ting eller med hjælp fra andre på nettet.
Jeg har været syg i 11 år, og først for ca. 15 måneder var der en læge, der var sin opgave voksen, og som på 5 minutter regnede ud, hvad jeg fejler: søvnapnø.
Jeg har jo også problemer med kalium – dog ikke så alvorligt som dit problem. For tiden får jeg kun en halv Sparkal (vanddrivende medicin med kalium i). Alligevel er jeg nødt til at tage to kaleorid-piller dagligt. Ved sidste måling var mit kalium-tal lige netop komme op på 3,6, og det er jo heldigt, for jeg bliver syg, bare mit kalium-tal går ned på 3,4.
Men det, jeg ville spørge om, er: Hvordan sover du om natten? Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om min tendens til kalium-mangel har noget at gøre med min søvnapnø. Jeg søgte faktisk oplysninger om emnet i går. Jeg søgte på engelsk (kalium hedder potassium), og der kom faktisk nogle hits, men jeg var for træt til at gennemskue sagen (
Normalt bliver søvnapnø afsløret ved, at partneren lægger mærke til de lange pauser i vejrtrækningen under søvnen. Men jeg har jo været syg i 11 år, og det siger sig selv, at det i den situation er svært at finde en partner.
Det er selvfølgelig et skud i tågen, og hvis du trækker vejret normalt under søvnen, kan du bare glemme dette indlæg )
Kommentarer
Så kan det virkelig undre, at den praktiserende læge ikke aner ret meget. Naturligvis kan de ikke vide alt, men hvorfor afviser den praktiserende læge uden videre, hvad man oplyser. Manglende tid ?????
Det undrer mig det bliver affejet som vrøvl eller årsagen er en anden.
Bivirkninger, som jeg f.eks. fortalte om, ( det er flere år siden, jeg gider ikke mere tale med en læge om den slags ) blev afvist: Det har intet med medicinen af gøre.
Læser man så om bivirkninger står de højt og tydeligt nævnt.
F.eks. da jeg hostede som en gal. Noget en læge burde vide kunne være en bivirkning.
Vi mangler i særdeleshed et sted, hvor man kan henvende sig, når familielægen svigter. Hvor trådene samles.
Man har ingen steder at gå hen. Det er desværre virkeligheden.
Hvis politikerne får gennemført hvad der arbejdes på i øjeblikket, så bliver der endnu mindre tid til patienterne er jeg bange for.
Jeg vil bare lige sige at jeg ren faktisk har følt en bedring efter jeg er startet med marietidsel og ekstra B-vitaminer.
Mine ben er ikke så "stramme" mere og jeg tabte mig også et lille kilo på få dage. Vægten er steget igen men benene er ikke så hævede som de var.
Jeg tror at vægtøgningen stammer fra lidt problemer med tarmene igen (Bliver ikke tømt). Har læst det kan være en bivirkning af marietidsel - men det kan også bare være at tarmene lige rumsterer lidt - det gør de jo af og til hos mig :O)
Jeg tager 2 x 400 mg marietidsel om dagen. På emballagen står 1-2 kapsler 3 gange daglig, så jeg kunne sagtens tage flere, men jeg ser lige hvad der sker med fordøjelsen. Hvor mange tager I?
B-vitaminerne var svære at købe. De findes i alle afskygninger med også andre vitaminer og mineraler. Jeg har købt mærket Livol mono stærk Complex B. Det er nok ikke de bedste på markedet, så jeg vil gerne hvis I kan vejlede mig.
Om det har hjulpet på kalium er jeg svar skyldig. Jeg har så mange forskellige følelser/tilstande/bivirkninger (ved ikke hvad jeg skal kalde det) i mine arme og ben at jeg ikke ved hvad der er grunden. Er meget spændt på hvad blodprøven siger midt i juni (Øv- der er længe til).
Trætheden er dog aftaget og det er noget siden jeg var svimmel. Men tør i munden er jeg stadig en gang imellem og huskeren er heller ikke hvad den har været.
Har tænkt på at få tjekket vitaminer og mineraler. Er det noget en praktiserende læge gør/kan? eller skal man til en homøopat?
Har I erfaring med homøopati?
Hilsen
Cedeho
Efter min bedste overbevisning kan man kun få et pålideligt tjek for vitaminer og mineraler, hvis der tages en blodprøve.
Desuden er det billigst! For indtil videre kan vi jo få undersøgt den slags, uden at skulle betale for det, hos den praktiserende læge.
Homøopati er jo en alternativ behandlingsmetode, hvor man behandler folk med så fortyndede opløsninger, at der knap nok er et molekyle af det virksomme stof tilbage i opløsningen. Jeg ved ikke, om en homøopat tager blodprøver til undersøgelse for vitamin- eller mineralmangel. Men så skal du i hvert fald betale for det.
Jeg tror, at du tænker på en biopat. Efter min bedste overbevisning er en biopats metode til påvisning af vitamin- og mineralmangel noget hokus pokus. En biopat tager ikke blodprøver.
Det enkleste er, at du beder lægen om at tage blodprøve for de mangler, som det er muligt for en praktiserende læge at påvise. Du har ikke grund til at føle, at du kræver for meget. Når lægen alligevel tjekker dig for kaliummangel, koster det ikke samfundet ret meget ekstra at tjekke blodet for andre mangler. Kalium er jo også et mineral.
Den praktiserende læge kan tjekke for kalium, natrium, jern, magnesium, kalk, D-vitamin, B12-vitamin og folinsyre, som også hører med til B-vitaminerne. Det er i hvert fald, hvad jeg er blevet tjekket for.
Jeg har faktisk prøvet at få tjekket for mangler via en urinprøve for mange år siden, da min daværende praktiserende læge nægtede at hjælpe mig. Det kostede mig 2700 kr., og der blev påvist mange mangler, men ikke jernmangel, som desværre lige præcis var det, der dengang var mit største helbredsproblem, viste det sig. Via en urinprøve kan man ikke påvise blodmangel!
Jeg har faktisk også prøvet en biopat. Så derfor har jeg set det apparat, en biopat bruger. Jeg tænkte, at det jo ikke kunne skade at høre denne biopats mening om mit helbred. Biopaten sagde efter ”undersøgelsen”, at jeg manglede B12. Derfor bad jeg min læge om at tjekke mig for B12. Det viste sig, at min B12-værdi var meget høj.
Så derfor: få blodprøver hos den praktiserende læge. Det er gratis og det er mest pålideligt.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg er ikke klar over forskellen mellem en biopat og homøopat. Har dog læst lidt om homøopati men ikke i detaljer. Har på fornemmelsen at man skal indtage en masse af deres specielle medikamenter som vel er en sammenblanding af urtemedicin og koster en bondegård.
Er glad for din anbefaling, da jeg inderst inde ikke rigtig forstår hvordan man kan vide noget om kroppen hvis ikke det er testet via blodprøver.
Hos min praktiserende læge er jeg aldrig blevet undersøgt for f.eks. alle B-vitaminer og du nævner også kun B-12. Er det fordi det er en indikator for alle B-vitaminerne?
Som nævnt tidligere vil min praktiserende læge lave en års test (kalder hun den, fordi det er noget hun gør årligt ved alle sine patienter) her i begyndelsen af juni. den indeholder ikke alle vitaminer og mineraler men jeg vil spørge om hun kan udvide den til at gøre det.
Hilsen
cedeho
Som jeg skrev, så tror jeg ikke, at den praktiserende læge normalt undersøger for flere mangler end dem, jeg nævnte. Men jeg synes også, at man er godt dækket ind, hvis disse ting bliver undersøgt.
Jeg nævnte faktisk 2 B-vitaminer, både B12 og folinsyre, som også hører til gruppen af B-vitaminer ;o)
Men jeg kan se i følgende liste, at man faktisk også kan blive tjekket for zink, A og E:
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/l ... odproever/
Måske er der andre, der kan svare på dit spørgsmål.
Mange hilsner
Kameliadamen
Tak for dine svar - de er guld værd.
Man får den tanke at du og andre her på netdoktor har lidt mere kendskab til lægevidenskaben, måske via job eller uddannelse. Eller bare har sat sig grundig ind i sagerne.
Jeg vil nu være tålmodig (ikke nemt for mig ;O) ) og afvente de blodprøver der bliver taget i juni og så se hvad der skal ske derefter.
Hilsen
cedeho
Bare en lille hilsen. Mit blodtryk ligger på 124/78.
Så dit råd virker stadig. Bare læger dog vidste det, at man også kan få for meget medicin, der giver den modsatte virkning end den tilsigtede.
Mine ben er ikke hævede mere, men jeg har stadig lidt ondt i dem, så strømperne bliver flittigt brugt.
Min tålmodighed slap op og jeg har spurgt min praktiserende læge om at få taget blodprøve test, da jeg bare blev mere og mere slap (igen).
Jeg var ikke helt forkert på den, da mit kalium ligger på 2,8. Jeg bad også om D-vitamin men den ligger fint på 93.
Så jeg er tilbage hvor jeg startede for 1½ år siden. Den læge på sygehuset har sandelig ikke været til nogen hjælp for mig. Det med at 3 kaleorid tabletter var længe nok til mig, da jeg bare tissede resten ud, passer ikke helt. Ej heller motionen har gjort mine ben bedre.
Min praktiserende læge har sat mig op til 6 kaleorid tabletter (Det antal jeg tog, da tallet lå mellem 3,0-3,4) og nye blodprøver midt i juni.
Nu håber jeg så at energien vender tilbage - er total mat.
Marietidsel, Magnesium og B-vitaminer tager jeg stadig. Desværre er min vægt øget igen og jeg føler ikke umiddelbart nogen effekt af indtaget. Men måske det hele er lidt sløret pga. min lave kalium?????
Hvor vil jeg gerne at der kan findes ud af hvorfor jeg har væske i kroppen og ikke kan "holde" på kalium.
Jeg føler mig som et alderdomshjem.
10. juni skal jeg til undersøgelse på nyreambulatoriet - så må vi se hvad det viser.
Hilsen
cedeho63
Bare lige en lille hilsen, jeg ved hvor meget det betyder at nogen svarer. Også selv om man ikke direkte kan hjælpe.
Du spørger hvor meget marietidsel vi tager. Jeg har købt marietidsel af den slags, som jeg fik anbefalet af Asklepios , men jeg har ikke taget nogen endnu. Jeg fik smerter i brystet af de første jeg købte i matas, så jeg er bange. Men nu er jeg også meget sart over for de forskellige stoffer, der puttes i.
Så de nye står stadig og venter i skabet.
Jeg aner ikke af hvilken grund jeg ikke tåler de stoffer, men de giver mig smerter i brystet. Og det er ikke mavesyre.
Det strammer også i mine ben, men kun i hvile. Så snart jeg går forsvinder det. Jeg har ledt på nettet, men kan kun finde om urolige ben og det vil jeg ikke kalde det.
Jeg ved hvor frygteligt det er når kaliumtallet er lavt. Min daværende læge undersøgte ingenting, men gav mig mere og mere antibiotika, for en blærebetændelse jeg aldrig havde haft. Jeg havde tilmed sagt til ham, der ikke var tegn på blærebetændelse.
Selv på apoteket blev jeg advaret. Men jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre.
Jeg manglede derimod kalium og da jeg kastede alting op, selv vand, manglede jeg alle mulige salte i kroppen. Jeg kunne have fået hjertestop, så syg var jeg. Det endte med en akut indlæggelse. Gudskelov kunne de læger hjælpe mig.
Jeg fik jo aldrig undersøgt blodet, men det viste sig jo det var den medicin jeg fik, centyl, der smed mit kalium ud af kroppen. Da jeg så fik andet medicin, antibiotika, der kun gjorde det endnu værre var fanden løs i laksegade.
Du er heldig, at du nu ved dit kaliumtal er for lavt. Først nå det er rettet op kan man tænke klart igen.
Kameliadamen støttede mig og mine nerver, i flere år. Efterhånden får man det jo dårligt, når man føler sig helt alene og læger mistror det man oplyser.
"lillespir" fortalte mig det kunne være kopimedicin, jeg blev syg af og det var fuldstændig korrekt. Jeg fik smerter af mange slags kopimedicin og blødte på hovedpuden om natten.
Asklepios fortalte hvad grunden kunne være og det var korrekt. Jeg kan nu finde kopimedicin, jeg tåler.
Nu mangler "kun mine ben".
Men tænk at være syg i 10 år uden at nogen læge kunne hjælpe. De tror jo man er hypokonder, hvis ikke de i krystalkuglen kan se, hvad der er galt.
En blodprøve er også en by i Rusland. Det har det været for de læger, jeg har haft. Men nu ved jeg, hvad der skal til, næsten, og jeg får taget blodprøve en gang om året.
Men tænk at det er noget man selv skal vide og bede om at få gjort. Åh, nej, nu bliver jeg vred igen, jeg må tie.
Jeg håber du finder hjælp og styrke til at komme igennem, jeg ved det er svært. Man skal have et godt helbred for at være syg og man skal selv kunne finde ud af mange ting eller med hjælp fra andre på nettet.
Jeg har været syg i 11 år, og først for ca. 15 måneder var der en læge, der var sin opgave voksen, og som på 5 minutter regnede ud, hvad jeg fejler: søvnapnø.
Jeg har jo også problemer med kalium – dog ikke så alvorligt som dit problem. For tiden får jeg kun en halv Sparkal (vanddrivende medicin med kalium i). Alligevel er jeg nødt til at tage to kaleorid-piller dagligt. Ved sidste måling var mit kalium-tal lige netop komme op på 3,6, og det er jo heldigt, for jeg bliver syg, bare mit kalium-tal går ned på 3,4.
Men det, jeg ville spørge om, er: Hvordan sover du om natten? Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om min tendens til kalium-mangel har noget at gøre med min søvnapnø. Jeg søgte faktisk oplysninger om emnet i går. Jeg søgte på engelsk (kalium hedder potassium), og der kom faktisk nogle hits, men jeg var for træt til at gennemskue sagen (
Normalt bliver søvnapnø afsløret ved, at partneren lægger mærke til de lange pauser i vejrtrækningen under søvnen. Men jeg har jo været syg i 11 år, og det siger sig selv, at det i den situation er svært at finde en partner.
Det er selvfølgelig et skud i tågen, og hvis du trækker vejret normalt under søvnen, kan du bare glemme dette indlæg )
Mange hilsner
Kameliadamen