Vi lagde forhaven om for nogle år siden, så efterhånden mangler der lidt jord op til flisekanten.
I dag var min søn gået igang med et større projekt, og skulle af med noget jord. Så han kom med et læs.
Det blev læsset af, sådan cirka der hvor det skulle være, men han fik også dækket et par roser til. Roserne havde jeg klippet ned forleden dag, så det var et større arbejde at finde mine roser i jordbunken. Jeg fik da gravet dem fri, så nu er resten af jordbunken til at flytte lidt ad gangen.
I aften skal jeg på besøg hos en anden af mine sønner. Jeg er blevet budt på noget dejlig mad. Så det bliver hyggeligt.
Er det bare mig, der er blevet doven. Jeg GIDER ikke mere husligt arbejde. Der skal ske noget mere, men jeg har kun råd til drømme.
Og så var det jeg kom til at tænke på min faster. Hun gad heller ikke mere, men ville så gerne have lov til at læse i fred. Hun havde stoppet og syet hele livet o.s.v. hun gad ikke mere.
Hvad skete, hun kom på plejehjem og skulle lave håndarbejde. Hun sagde til mig : Kunne jeg dog bare slippe, men hun slap ikke. Jeg kunne ikke blive ved med at sige nej, sagde hun.
Det er da godt nok, hvis man har lyst. Men hun havde ikke.
Min mand fortæller, han arbejdede engang på et plejehjem, om et ægtepar. De sad altid i deres stue. Så døde manden og pokker tog ved konen. Nu skulle der ske noget og hun deltog med liv og sjæl i mange ting. Hun skulle ikke lave håndarbejde.
Der er altid nogen, der vil bestemme over andre. Både hvad man skal gøre, tænke og mene. De bliver tossede, hvis man har en anden mening.
På en måde begynder jeg at glæde mig til at dø, vel at mærke, hvis der er liv efter døden.
Jeg forestiller mig ikke, jeg skal tvangsindlægges til at gøre rent. Jeg GIDER ikke mere. Nå, jeg må i gang med at støvsuge.
Jeg er desværre også begyndt at trække tiden ud, når der skal gøres rent. Når jeg tager mig sammen, så er det nu ikke så slemt alligevel.
Jeg har nok lidt for meget at tage mig til, jeg spiller i to orkestre, vi skal give koncerter ind i mellem, jeg har mine maskiner, sy og strikkemaskiner, af de dyre der kan alt muligt. Der hører computerprogrammer til, dem skal jeg også lære at bruge lidt bedre.Nu kommer foråret og sommeren, så har jeg også travlt i haven.
Min ven hjælper mig meget med det.
Hvor må det være morsomt, sjovt og dejligt, at kunne spille. Jeg skulle have holdt klaverspillet ved lige. Man er altid bagklog.
Nå, men jeg fik da gjort rent.
Ja, der er vel ikke noget at sige til det - rengøring og den slags pligter har jo hængt over os hele vores liv, så på et eller andet tidspunkt kan det vel ikke blive ved med at være sjovt. :-)
Jeg har det også med at lave den ene overspringshandling efter den anden, når jeg skal gøre rent; så skal jeg liiiige dette eller hint, og i dag, hvor jeg også var kommet godt i gang med rengøringen, så holdt jeg en pause her ved tastaturet, og hov - så "kom jeg til" at bestille en forårsrejse til sydligere himmelstrøg.
Hvis man søger og leder længe nok - og tid er der jo masser af, når rengøringen venter - så kan man virkelig finde nogle billige tilbud.
Rengøringen? Øh, den er jeg ikke færdig med endnu, men jeg er heldig - bor i et samfund med virkelig ærlige folk, der er ingen, der kommer og stjæler den fra mig, så mon ikke, den stadig venter på mig i morgen?
Ja jeg blev forhindret i min rengøring. Jeg fik kun sat støvsuger o.s.v. frem, så ringede et barnebarn fra skolen, at han havde så ondt i ørerne.
Far og mor var ikke lige disponible, så derfor ringede han til mig. Så måtte jeg afsted til lægen med ham og derefter på apoteket, derfra hjem med drengen til hans forældrer. De var i mellemtiden kommet hjem fra arbejde.
Ja, så var jeg træt og fik mig en god lur med katten på maven.
Så nu er jeg klar til at gøre lidt rent.
Hvad mener I om de nye lyspærer. Jeg finder det meget lidt morsomt, man skal skynde sig og tænder lyset. Der er bælgravende mørkt, man kan ikke se toilettet.
Det var jeg ude for på en restaurant. Jeg måtte åbne døren på klem for at kunne se. Der nåede ikke at blive lyst.
Jeg klagede, men fik at vide, sådan var de nye pærer og det kunnne der ikke gøres noget ved. Så må de da lade lyset være tændt, så man kan se.
Nå, jeg ville bare høre om jeg er den eneste det irriterer. Nu ved jeg da lidt om, hvad det vil sige at være blind.
Jeg kendte en blind dame engang, hun sagde: Det er meget værre for dem, der ikke kan høre. Tjae, joe, nej, jeg vil hellere være døv.
Jeg kendte også en blind mand. Men han var født blind. Han havde meget skarpe evner. Det generede ikke ham.
Men jeg syntes nu det var slemt ikke at kunne se, hvor toilettet var og så må åbne døren.
Men nød bryder alle love. Jeg har stået med min handicappede mor på et offentligt toilet. Der var en kø så lang.
Der var intet at gøre, hun måtte på toilettet i fuld offentlighed.
Kommentarer
I dag var min søn gået igang med et større projekt, og skulle af med noget jord. Så han kom med et læs.
Det blev læsset af, sådan cirka der hvor det skulle være, men han fik også dækket et par roser til. Roserne havde jeg klippet ned forleden dag, så det var et større arbejde at finde mine roser i jordbunken. Jeg fik da gravet dem fri, så nu er resten af jordbunken til at flytte lidt ad gangen.
I aften skal jeg på besøg hos en anden af mine sønner. Jeg er blevet budt på noget dejlig mad. Så det bliver hyggeligt.
Og så var det jeg kom til at tænke på min faster. Hun gad heller ikke mere, men ville så gerne have lov til at læse i fred. Hun havde stoppet og syet hele livet o.s.v. hun gad ikke mere.
Hvad skete, hun kom på plejehjem og skulle lave håndarbejde. Hun sagde til mig : Kunne jeg dog bare slippe, men hun slap ikke. Jeg kunne ikke blive ved med at sige nej, sagde hun.
Det er da godt nok, hvis man har lyst. Men hun havde ikke.
Min mand fortæller, han arbejdede engang på et plejehjem, om et ægtepar. De sad altid i deres stue. Så døde manden og pokker tog ved konen. Nu skulle der ske noget og hun deltog med liv og sjæl i mange ting. Hun skulle ikke lave håndarbejde.
Der er altid nogen, der vil bestemme over andre. Både hvad man skal gøre, tænke og mene. De bliver tossede, hvis man har en anden mening.
På en måde begynder jeg at glæde mig til at dø, vel at mærke, hvis der er liv efter døden.
Jeg forestiller mig ikke, jeg skal tvangsindlægges til at gøre rent. Jeg GIDER ikke mere. Nå, jeg må i gang med at støvsuge.
Jeg har nok lidt for meget at tage mig til, jeg spiller i to orkestre, vi skal give koncerter ind i mellem, jeg har mine maskiner, sy og strikkemaskiner, af de dyre der kan alt muligt. Der hører computerprogrammer til, dem skal jeg også lære at bruge lidt bedre.Nu kommer foråret og sommeren, så har jeg også travlt i haven.
Min ven hjælper mig meget med det.
Nå, men jeg fik da gjort rent.
Jeg har det også med at lave den ene overspringshandling efter den anden, når jeg skal gøre rent; så skal jeg liiiige dette eller hint, og i dag, hvor jeg også var kommet godt i gang med rengøringen, så holdt jeg en pause her ved tastaturet, og hov - så "kom jeg til" at bestille en forårsrejse til sydligere himmelstrøg.
Hvis man søger og leder længe nok - og tid er der jo masser af, når rengøringen venter - så kan man virkelig finde nogle billige tilbud.
Rengøringen? Øh, den er jeg ikke færdig med endnu, men jeg er heldig - bor i et samfund med virkelig ærlige folk, der er ingen, der kommer og stjæler den fra mig, så mon ikke, den stadig venter på mig i morgen?
Smil til jer alle. :-)
Far og mor var ikke lige disponible, så derfor ringede han til mig. Så måtte jeg afsted til lægen med ham og derefter på apoteket, derfra hjem med drengen til hans forældrer. De var i mellemtiden kommet hjem fra arbejde.
Ja, så var jeg træt og fik mig en god lur med katten på maven.
Så nu er jeg klar til at gøre lidt rent.
Det var jeg ude for på en restaurant. Jeg måtte åbne døren på klem for at kunne se. Der nåede ikke at blive lyst.
Jeg klagede, men fik at vide, sådan var de nye pærer og det kunnne der ikke gøres noget ved. Så må de da lade lyset være tændt, så man kan se.
Nå, jeg ville bare høre om jeg er den eneste det irriterer. Nu ved jeg da lidt om, hvad det vil sige at være blind.
Jeg kendte en blind dame engang, hun sagde: Det er meget værre for dem, der ikke kan høre. Tjae, joe, nej, jeg vil hellere være døv.
Jeg kendte også en blind mand. Men han var født blind. Han havde meget skarpe evner. Det generede ikke ham.
Men jeg syntes nu det var slemt ikke at kunne se, hvor toilettet var og så må åbne døren.
Men nød bryder alle love. Jeg har stået med min handicappede mor på et offentligt toilet. Der var en kø så lang.
Der var intet at gøre, hun måtte på toilettet i fuld offentlighed.