Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Jeg havde hovedpine m. aura da jeg havde migræne. Det er godt nok ikke rart ikke at kunne se.
På den lyseside så er der rigtigt mange ting jeg ved jeg ikke fejler
Har du været igennem MR, lumbalpunktur og MEP og SEP?
Jeg er ikke blevet dårligere i de 5 mdr. det har stået på.
Jeg overvejer også kraftigt om det er stress symptomer, men hverken min læge eller en psykolog har bekræftet at dette er sandsynligt. Jeg er i hvert fald meget stresset nu hvor det har stået på så længe. Som du nok ved er det en kamp af komme igennem til læger og behandlere, og en kamp at holde hverdagen gående når man er syg så længe.
Jeg har nu også reddet mig en diskusprolaps, så kan dårligt bevæge mig. Det kører nu på 5. uge....
Jeg kender forresten også alt til at have vænnet sig til at kroppen gør ondt eller at være dårlig, i en sådan grad at man helt glemmer at det ikke er normalt at have det sådan. Det er vildt deprimerende når man opdager at man har haft det sådan så længe at man ikke kan huske hvordan det er at være rask.
Jeg har læst alle indlæg med svimmelhed, hovedpine og prikkende i hovedet
Det er alle symptomer som jeg kender til og har kæmpet med i mange år. Jeg har været hele turen i gennem og været på Hamlet, kiropraktor , akupunktur, Liasion klinik ( psykisk klinik) og deslige. Jeg har altid haft hovedpine op til menstruation, de sidste par år er det gået over i stærk svimmelhed og nu er det endt op med Prikkende i kæber og omkring mund, det trækker sig sammen i min hjerne og jeg har synkebesvær, jeg har været meget itvivl om de sidste symptomer har været psykiske, da det at svimle går hårdt ud over ens hverdag og man bliver angst, men jeg prøver at holde mig til at det hele tiden har været det fysiske der kom først. Jeg har nakke problemer via mit arbejde, som er stillesiddende foran en computer, det sidste år har jeg gået til styrketræning, jeg tror det holder det en smule nede, men symptom fri er jeg langt fra.
Så er jeg blevet nysgerrig, da snakken er faldet på stofskiftets og hormoner!
Jeg har altid tænkt at det havde noget at gøre med min cyklus.
På Hamlet var jeg på migrænekur og de ville anbefale jeg fik homoner, det fortalte jeg min gynekelog, som med det samme tog stærkt afstand fra.....
- Hvis der er nogen der har fundet et vidundermiddel, eller nye kure som kunne være til hjælp ville det være dejligt???
Sidder her med de samme ting, det startede bare i januar 2007 - og jeg kæmper stadig med prikken i hovede / ansigt smerter i ryg og mave, fingere, albuer, faktisk er det eneste der ikke er smertefuldt er min knæ. ( det er rart man ikke har ondt over det hele) og for hel... hvor er det svært når ingen kan se man er syg, men man bare føler sig sådan hele tiden. Jeg er IT mand, far til 4 små børn og der er jo pres på hele tiden, men hvor er jeg træt af at høre det "bare" er stress når jeg nu ikke føler mig sådan. jeg har ledt med lys og lygte efter svar og jeg har nok været til 15 undersøgelser hos læger, special læger mv. jeg har dog en fysisk ting de ikke kan forklare mig hvad er. endnu har ingen læge kunne komme nærmere ind på hvad det er.. i mine overarme har jeg nogle 2-3 cm lange ting som bliver hårde når man trykker på dem, og så kan man se dem og føle dem, men når jeg "gnider" på dem så forsvinder de igen, de sidder mange steder på min krop, min egen teori er at det er noget bindevævs halløj som er underligt, jeg har fået det scannet på brystkræft center men de kunne heller ikke give mig en forklaring.
jeg har de sidste 4 uger fået det værrer end jeg har haft før og jeg nu blevet meget øm under mine arme og hen ever maven under navlen, jeg har igen, igen været hos lægen og fået taget nogle flere prøver så nu må vi se hvad de finder, men efter snart 6 år men dette har jeg ikke meget håb tilbage. jeg er sku godt nok træt af at have ondt og manger en diagnose for alt i verden...
Ole.
JEg vil sige jeg har oplevet precis samme symtomer som du har dog har jeg også haft en vis føelseshed i min højre del af mit ansigt samt koldsved, det hele startede da jeg var omkring 19 årpå daværende tidspunkt havde jeg mange personlige problemer, men jeg blev ligesom dig tilset af div special læger men de fandt aldrig ud af noget men efter 1.5 år forsvandt det stille og roligt
for ikke så længe siden blev min far inlagt på intensiv afd hvor han stadig ligger og svæver mellem liv og død. og Bang efter nogle dage i det her helvede starter alle mine gamle symtomer igen Prikken i ansigtet svimmelhed føelsen af man er ved at falde om føelsen af man er meget syg
jeg er i hvert fald ikke i tvivl længere mine symtomer stammer fra noget psykisk
nu er jeg jo ikke læge men det du beskriver virker som om du er prasset på en eller anden måde tænk over om der er noget der går dig på tit og oftet når man går med de symtomer længe føler man sig mere og mere syg og jeg ved for mig selv at jeg efter et stykke tid var jeg meget bange for der var noget virkelig galt med mig .
men er man blevet kigget på af så mange special læger skal man nok finde problemet i sin psyke
Håber du finder ud af det
1000 tak for dit svar og jeg vil nu igen prøve om det skulle være hovedet den er gal med og ja det du skriver lyder jo ret meget som mig og jeg har da også håbet endnu. Tak for det. Ps håber alt går vel med din far
Jeg har med interesse fuldt jeres tråd. Nu er det slet ikke sikkert at årsagen til symptomerne er den samme hos alle. Thoke skriver fx. at hun (han?) mener at årsagen i h*ns tilfælde nok er psykisk. Lund er også inde på den psykiske årsag, og fortæller at h*n har været igennem Liason psykiatri, altså i behandling for såkaldt somatoform lidelse/funktionel lidelse, der er det pæne, moderne ord for hypokonder. Per Fink, leder af Institut for Funktionelle Lidelser i Aarhus er tidens store fortaler for Liason psykiatrisk behandling, hvor man mener at uforklarlige symptomer som dem I oplever har bund i ren psykisk belastninger.
Jeg er selv arg modstander af den tilgang, ikke fordi at psykiske belastninger ikke kan give sygdom, men fordi jeg mener at grunden til at man får sygdom altid er pga. en belastning, om det er fysisk eller psykisk er kroppen sådan set ligeglad med. Ren funktionel lidelse, altså det at kroppen reagerer med fysiske symptomer på psykiske belastninger ses selvfølgelig, og er faktisk ret almindeligt. De fleste kender sikkert at have fået hovedpine pga. en lang, stresset dag. Men også lammelser og blindhed kan være psykisk betinget. Dog varer disse tilstande typisk altså ikke flere år, men kun i dage til uger. Og lægerne skal være forbandet sikre på at der ikke er en fysisk årsag bag, og det er svært ved diffuse symptomer som jeres.
Dermed ikke sagt at psykolog/psykiatrisk behandling ikke kan hjælpe, for det er meget let at få en depression oven i når man fejler noget ingen ved hvad er. Og da krop og psyke naturligvis hænger sammen, vil en depression selvfølgelig kunne forværre symptomerne.
Ved gennemlæsningen af tråden slog det mig, at ingen af jer skriver om jeres læge har tjekket vitamin-status. Herhjemme er der en vitaminforskrækkelse der godt kan undre. Desuden er det et felt der ikke har den store fokus fordi man forudsætter at en almindelig, moderne kost dækker det daglige vitaminbehov. Et ret stort antal danskere går dog fx rundt med kronisk mangel på d- og b-vitaminer. Både d- og b- vitaminmangel kan give de symptomer I beskriver.
Det er rigtigt, at langt de fleste ikke behøver at tage kosttilskud af nogen art. Men et mindre antal har altså brug for tilskud, nogle endda i ret groteske doser. Enten fordi fra naturens hånd har et større forbrug af disse vitaminer, er mere følsommer overfor selv en let mangel eller har sværrere ved at optage dem end flertallet.
Bliver kroppen presset i en periode, fysisk eller psykisk, kan det være det der får læsset til at vælte, fordi en stresset krop forbruger flere vitaminer end normalt. Vitaminerne bruges i enzymprocesser i cellerne, og er altså vigtige for at cellerne kan forny sig, komme af med affaldsstoffer/optage næringsstoffer og danne energi.
Som sagt, der kan være flere forskellige årsager til de samme symptomer. Hos nogle er årsagen måske migræne, atypisk epilepsi eller nervelidelser som fx sklerose, parkinson (hos personer over 60 typisk), eller ALS. Også gigtsygdomme som fx systemisk lupus erythematosus og sarkoidose kan ind imellem give ret mystiske symptomer i form af smerter og nerveforstyrrelser. Men det er I vel udredt for dette.
Men en mulighed er som sagt også mangel på vitaminer og mineraler -af mineraler, er det især calcium- og magnesiummangel der giver symptomer som dem I har. Dog er calciummangel i DK meget sjældent pga mælkeprodukter.
For at komplicere sagen yderligere, og som det antydes i ovenstående, så kan man desværre godt fejle flere ting på en gang.
Hvis nogle skulle begynde at kaste sig over kosttilskud, så husk at være meget opmærksom på kvaliteten. Ret ofte er apotekets mineraler og vitaminer i for lave doser og på former der er svære at optage. Desuden kan der være flere mangler end det jeg har nævnt, og ofte er det sådan at mangler den komponent så virker det andet ikke så godt, da det hele hænger sammen. Fx skal man have alle typer af B-vitaminer selv om man kun mangler den ene, da de kun virker sammen. Men også mangel på antioxidanter, der let opstår når kroppen har været under pres længe, kan gøre at vitamintilskud ikke er nok. Så det er desværre lidt et detektivarbejde, men værd at prøve.
Jeg håber at indlægget her har kunnet give lidt inspiration.
God bedring til jer alle
Rent faktisk så er jeg blevet tjekket for D vitamin og på daværende var det en smule lavt. Men så som min læge sagde, ikke voldsomt lavt... Jeg vil meget gerne prøve nogle af de ting du skriver, efterhånden er jeg meget desperat for at finde nogle svar... Og er åben for snart hvad som helst for ikke at have det sådan her...
Det er faktisk ret påfaldende hvor mange med uforklarlige symptomer der har/har haft længerevarende vit. d-mangel.
Det er interessant fordi det gennem de seneste år er blevet stadig mere klart, at vit-d faktisk mere er et hormon end et vitamin. Vel og mærke et hormon der har betydning for at en lang række vigtige processer i kroppen bliver reguleret korrekt, herunder nerver, både dem i hjernen/rygmarven og dem i resten af kroppen samt immunsystemet. Man mener fx i dag at den udløsende faktor af sklerose er vit-d-mangel. Og at der er en øget såbarhed for sklerose hvis vit-d har været lavt under fostertilstanden. Også psykiske lidelser som depression og skizofreni lader til at være koblet til lavt vit-d, især til skizofreni er der også en stor andel af arvelighed, men lav vit-d lader til at øge risikoen for at den arvelige sårbarhed for skizofreni bryder igennem.
Som jeg skrev i sidste indlæg, så er der her i DK en vitaminforskrækkelse der sandsynligvis stammer fra nogle dårligt udførte forsøg i Tyskland, hvor holdningen er den samme. I England og USA ser de anderledes på det. Dog er beviserne for vigtigheden af vit-d efterhånden så overbevisende, at Sundhedsstyrelsen for ganske nyligt har øget den nedre grænse for vit-d-mangel.
Så selvom din læge sagde at din mangel kun var let, kan den meget vel have været middel til middelsvær! Den nye grænse i blodet ligger på 50 µg men flere forskere selvi DK ser gerne at det øges til 75 µg. Egentligt ikke så mærkeligt når man tænker på at vi i de første millioner år af vores udvikling jo har vandret rundt under Afrikas sol. Derfor ses sklerose heller ikke i et bælte lige nord og syd for ækvator, men ses derimod hos mere nordboende, selv hos tilflyttende afrikanere.
Så vitaminer og minerale ER vigtige. Da mange af jeres symptomer er neurologiske, ville jeg nu også tage noget fiskeolie af god kvalitet, nervernes fedt, og dermod nerverne selv har nemlig brug for monega-3 for at virke korrekt. Man kan også tage levertran, men pas på med indholdet af vit-a -det eneste vitamin man virkelig ikke må få for meget af, da man kan blive temmelig syg.
Husk dog, at det ikke er sikkert at vitamin- og mineraltilskud kan hjælpe alene. Selv om det måske er den udløsende årsag, så kan det være nødvendig med anden behandling også. Men er der en mangel, så vil en evt lægebehandling omvendt også have sværere ved at virke.
Jeg har liget fået sat nåle i ørerne...noget jeg ellers ik har haft meget fidus til, men jeg lader intet (inden for rimelighedens grænser) stå uprøvet. Men i det mindste skulle det kunne tage min hovedpine som efterhånden er konstant.
Jeg fik som noget af det første målt på vitaminer. Jeg havde også en let D mangel, men målt i februar. Jeg ved ikke hvor meget. Jeg tager gravitamin (nej er ik gravid) for dem kan mine negle rigtigt godt lide og der er åbenbart ik andre multivitaminer der har samme effekt.
Jeg har tænkt på at tage lidt ekstra D. Muligvis i form af kalk+D, da jeg ikke er sikker på at jeg får nok kalk (og både mor og far har knogleskørhed i let grad).
Mine blodprøver sagde lidt lav albumin (fik en bekendt på sygehuset til at tjekke svarende, da de aldrig kom selvom jeg rykkede efter dem). Men det betyder vidst intet.
Ellers har jeg prøvet:
Dvs. nerve undersøgelser
MR af hoved (uden kontrast)
lumbalpunktur
Blodprøver (vitaminer, mineraler, blodpct og hvad der nu ellers har stået)
Iltindhold
Blodtryk
Øre læge
Otoneurologisk
Skannet og målt på hjerte og lunger
Fysioterapeut
Kraniesekral terapi
Kiropraktor
psykolog
Optiker (men mit syn var som det plejede)
hovedpineklinikken (spild af min tid - dårligt undersøgt)
øreakupunktur
fysoriskmassage
alm massage
Undersøgt for virus på balancenerven på hospitalet
Hørelse mv.
Jeg tror det er det jeg har været igennem pt.