Hjem Sind og psyke Åben debat om depression

Tilbagevendende depressioner?

13334353638

Kommentarer

  • Hej igen

    Det er meget længe siden jeg har skrevet, min internetforbindelse har været ude af drift, men lige nu fungerer den heldigvis.

    I terapien har vi bl.a. talt om lederskab, jeg øver mig på det i hverdagen, næsten uden at tænke over det. Alligevel havde jeg en følelse af at gå og vente til næste gang på at kunne komme videre med emnet, det var underligt.

    Tilfældigvis så jeg noget af en udsendelse, hvor en dame fortalte om forskellige overgreb hun havde været udsat for i løbet af sin opvækst, og hvilke konsekvenser det havde for hendes liv i dag. På mig virkede det lidt som terapi for åben skærm – hvad synes du om det? KH Helle8
  • Hej igen

    Det er frustrerende at arbejdsgange, systemer, skemaer ol. hele tiden bliver ændret så man hver gang det er aktuelt, bliver nødt til at undersøge hvordan man nu skal gøre for at det er i orden.

    I terapien sad vi sidst med et par breve som jeg havde problemer med at komme igennem, terapeuten sagde at mange som os har svært ved at holde fokus, kan ikke engang skrive på linjen når de sidder med et skema som skal udfyldes. Med hjælp fik jeg fik syn for sagen og hul på det ene brev.

    Jeg blev nærmest forfærdet over igen at opdage hvad overgreb kan gøre ved en, det gennemsyrer alt for en! KH Helle8
  • Hej igen

    Kan du give mig en definition på forskellen mellem manglende fokus og koncentrations besvær? Jeg fornemmer den selv, men har svært ved at formulere det så det bliver forståeligt for andre?

    Siden sidst har jeg også tænkt meget over om manglende fokus i mit tilfælde skyldes den fysiske udfordring, genfejl, stress eller overgrebs traumet?

    Uanset hvad tager det rigtig meget energi at finde ud af hvordan jeg bedst angriber det, jeg vil meget gerne høre din erfaring, små som store fif er mere end velkomne! KH Helle8
  • Hej igen

    Jo, jeg er her endnu, men jeg har haft problemer med at komme ind på debatsiden og syntes ikke der var så meget nyt at skrive om.

    Senest siger min terapeut at det er svært for mange at komme igennem helligdagene; der sker så meget anderledes og der er pause i terapien, så mange har en stor bunke skidt de har brug for at komme af med.

    Har du en god måde at klare det på? Kh. Helle8
  • Hej igen

    For tiden handler terapien om traumernes oprindelse, samt behandling; hvordan jeg kan overvinde også dem som jeg ikke kan sætte ord på, fordi de er opstået før jeg fik et sprog at udtrykke mig med.

    Når vi kom til at tale om at noget måtte stamme fra et meget tidligt opstået traume, var det fordi jeg nogle gange kunne fornemme en anderledes følelse, men ikke sætte ord på den, derfor heller ikke vide hvad det handlede om, eller hvor den stammede fra.

    Selve det at kende årsagen til en tilstand er vigtig for at jeg kan forholde mig til den, så det vil altid være første skridt.

    Terapeutisk kan jeg f. eks. sige til mig selv at sådan var det dengang - jeg kunne ikke handle (anderledes) Men nu kan jeg passe på mig selv, eller 'Det sker ikke igen' Rent praktisk bearbejder jeg mine tanker kreativt, skriver tegner eller andet og sidder ofte med en pude på maven.

    Ud fra bogen 'Væk tigeren' stødte jeg hele tiden ind i traumer, de er alle vegne; for mange dog heldigvis ikke altid så dybe, alvorlige.

    Endelig har jeg fået terapeutens ord for at jeg har PTSD: Da jeg læste om det kunne jeg genkende i hvert fald halvdelen af tegnene på det.

    Med dette synes jeg igen at jeg er kommet et par vigtige skridt nærmere at kunne blive 'hele mig'

    Det tager lang tid at vende et tanke- og handlemønster, som at vende en supertanker, men jo mere jeg véd, at nu er jeg på rette spor, og tænker konstruktive tanker bliver det nemmere overvinde de sædvanlige mønstre som virker negative eller neutrale.

    Til sidst har bare lige lyst til at tilføje at disse traumer kan være årsagen til at man kan noget, men ikke noget andet, selvom det er ulogisk og ser underligt ud for andre. Kh. Helle
  • Hej igen

    Der sker hele tiden lidt, men nu synes jeg at der er noget relevant nyt at fortælle.

    Det har undret mig rigtig længe hvorfor jeg ikke kunne nogle ting jeg gerne ville!

    Fornylig sad jeg så i en situation hvor jeg pludselig oplevede en følelse af at en del af min hjerne havde været inaktiv og nu hvor jeg igen kunne bruge hele hjernen, fik jeg den energi jeg har savnet, til igen at kunne i hvert fald nogle af disse ting; ikke mindst med en begrundelse fra mig selv, ikke bare af hensyn til andre

    'Åh, nej jeg orker det ikke, men jeg gør det fordi andre forventer eller ser det'
    Nu er den tilbage hos mig selv med baggrund i hvem eller hvad jeg er som person.

    Faktisk skete det da jeg næsten hoppede ud i at melde mig til at gøre noget hvor jeg sammen med andre skal træffe beslutninger og der kan opstå konflikter, to store udfordringer for mig! Dog har jeg sat mig lidt ind i hvad arbejdet indebærer og jeg har terapeuten at støtte mig til. Kh. Helle8
  • Hej igen

    Hvor kan man dog komme galt afsted.

    Lige nu er jeg i en konflikt hvor jeg kender modpartens reaktion alt for smerteligt godt. Jeg blev ved mig selv, men syntes jeg var nødt til at gøre vedkommende opmærksom på at arbejde med et traume. Jeg søgte hjælp til en god formulering, men fik den ikke før det var for sent at ændre noget, man kan jo hverken spise sine ord eller spole baglæns

    Har du nogen sinde gjort det og hvordan? Kh. Helle8
  • Hej igen

    Det er utroligt længe siden jeg har skrevet noget her, det er ikke fordi jeg nu er 'rask' det tager sin tid med den slags.
    Jeg har jævnligt haft problemer med at komme rigtigt ind, nu er jeg her endelig.

    Faktisk har jeg fået konstateret et problem med hjertet, som indirekte godt kunne skyldes følgerne af min måde at reagere på, med ikke at være i kontakt med mine følelser, det er noget som sikkert har været, i hvert fald begyndende inden terapisamtalerne - Psykisk følelsesmæssig overbelastning forårsaget af flere hændelser ikke bare en bestemt. Det må være stof til eftertanke.

    Forskellige undersøgelser og behandling har taget en del tid og selvom den del er overstået nu, kommer det til at præge mig for eftertiden. Kh. Helle8
  • Hej igen

    Ny forskning viser at kvinder der får p-piller skulle have en øget risiko for depressioner. Jeg har selv fået p-piller en periode og det kan ikke udelukkes at det var i disse år jeg fik en eller to af den serie jeg havde, men jeg har haft depression efter; jeg tror man skal være disponeret af arv og kår og eller miljø for at være i risikogruppen, som dem der har oplevet overgreb absolut må siges at være. Kh. Helle8
  • Jeg har været i behandling for min 2 depression siden 2012.. Jeg er desværre blevet afhængig af benzodiazepiner, så det er en lang kamp.. Men da jeg var indlagt på psykiatrisk i 2012 sagde de at depression nummer 2 kunne komme til at tage flere år, så undrer mig lidt over nogen skriver det kun tager et år. Gid det var så vel.. Men har da haft de rimeligt i nogle år nu, på medicin det er selvfølgelig mere abstinenserne ved udtrapningen der tærer på en..
Log in eller Registrér for at kommentere.