Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

D-vitamin som blodtryksbehandling - et forsøg!

Redigeret 17 juli, 2010, 03:21 i Blod og blodsygdomme
Hej Niels og alle andre interesserede

Nu er julen jo overstået, så jeg venter spændt på at høre nyt fra dig :o)

(Mit indlæg er en reaktion på Niels’ forslag til mig i tråden ”Kan overdreven motion forværre blodtryksproblemer?”)

For at resumere min situation: Jeg har i efteråret 2009 mærket en sammenhæng mellem fysisk anstrengelse og forværring af mit blodtryksproblem. Før jul røg jeg på sygehuset med uregelmæssig og for hurtig hjerterytme, som dog nemt og hurtigt blev klaret ved hjælp af stød. Men en skjult virkning af dette midlertidige hjerteproblem kan være en forøget tendens til blodpropper, og derfor er jeg desværre blevet sat i blodfortyndende behandling (Marevan).

Den blodfortyndende behandling kan ikke virke, hvis jeg tager mine sædvanlige kosttilskud, blandt andet Q10. Og fordi jeg er holdt op med de kosttilskud, der griber ind i Marevans virkning, er mit blodtryk steget igen!!!

Derfor kom dine råd om nitrogenoxid meget belejligt, Niels. Men jeg kan ikke finde nogen tydelige beviser på, at D-vitamin skulle være løsningen i forhold til nitrogenoxid. Da D-vitamin tilsyneladende ikke griber ind i den blodpropforebyggende behandling, og jeg desuden har fundet beviser på, at D-vitamin faktisk skulle være gavnligt for hjertekarsystemet (se nedenfor), har jeg forsigtigt prøvet at øge min D3-vitamindosis fra de sædvanlige ca. 20 mikrogram om dagen til foreløbig 60 mikrogram om dagen. Der er dog ikke sket nogen bedring af blodtrykket. Jeg ved godt, at du anbefalede 100 mikrogram, men jeg går gradvist frem, fordi jeg også har den blodpropforebyggende behandling at tage hensyn til.

http://www.naturmk.dk/side.asp?Id=8702

Men der er altså ikke noget positivt og mærkbart resultat af D3-vitaminerne.

Derimod har jeg fundet andre forslag til, hvad der kan regulere nitrogenoxid. Der er tale om to meget spændende Internetsider

http://www.madsombehandler.dk/Docs/Mad% ... 20side.pdf
http://www.hvorfor-faar-dyr-ikke-hjerte ... 4_1009.pdf

Den første henvisning ser ud til at være plancher, som bliver brugt ved foredrag om hjertekarproblemer. Det er det lidt svært at forstå uden en ledsagende kommentar. Men man får mange vigtige oplysninger, blandt andet oplysningen om nitrogenoxids betydning. Der nævnes dog ikke noget om D-vitamin, men derimod arginin, som jeg kender lidt til i forvejen, fordi jeg tidligere har fået det, da jeg gik hos en kostvejleder.

Den anden henvisning nævner produkter som arginin, C-vitamin, Q10 og magnesium og måske et par ting mere. Det lyder meget spændende, hvis man skulle kunne kurere et forhøjet blodtryk med disse ting. Men det har jeg faktisk prøvet, mens jeg gik hos kostvejlederen for ca. 6 år siden, og det hjalp ikke. Jeg har imidlertid en sikker erfaring for, at Q10 har en (begrænset) virkning, men det må jeg jo ikke få, mens jeg er i blodpropforebyggende behandling.

Jeg glæder mig til at høre nyt fra dig, Niels, eller fra andre, der har erfaringer eller andre input til, hvordan vi kan løse hjertekarproblemer, uden at skulle tage så meget medicin, at vi bliver syge af medicinen!

Mange hilsner

Kameliadamen
«134567

Kommentarer

  • kost-vejleder LENE HANSSON---som skriver i hjemmet --og som tit er med i god morgen danmark ..---vejleder i hvordan man igennem kosten --kan styre sit blodtryk ---og undgå alt det medicin vi får
  • Hej Solo

    Jeg så godt Lene Hansson i morgenfjernsyn for nogen tid siden, og jeg vil mene, at jeg i forvejen spiser efter de råd, hun giver, og det har jeg gjort i mange år. Men det hjælper desværre ikke. Derimod har de kosttilskud, jeg har taget, hjulpet en del, men slet ikke nok. Kosttilskuddene har blot betydet, at jeg indimellem har kunnet undgå at få forøget min medicindosis. Men nu får jeg højeste dosis af Atacand samt 2 centyl, og det er jeg bestemt ikke glad for.

    Men tak skal du have for rådet. Jeg er sikker på, at andre kan bruge det.

    For øvrigt var mit blodtryk normalt, da jeg målte det her i eftermiddags. Det er muligt, at D-vitaminerne alligevel hjælper. Jeg har desuden forøget min dosis af calcium og magnesium, sådan at jeg nu får 500 mg calcium og 500 mg magnesium. Det skulle jo også kunne hjælpe.

    Men hvad gør jeg næste gang mit blodtryk stiger? Som jeg plejer at sige, så er det en skrue uden ende. Hvor ville jeg ønske, at læger ville interessere sig for årsagerne til blodtryksforhøjelse og gøre noget ved dem, i stedet for bare at give medicin.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej Kameliadamen

    Ja, så er julen vist forbi. :-)

    Ved forhøjet blodtryk ses et for lavt indhold af nitrogenoxid (NO) i blodet. Ved høj fysisk aktivitet øges mængden af NO og hvis man samtidigt får medicin som også øger mængden kan man pludselig få et for højt indhold, hvilket måske kan forklare dine symptomer. D3-vitamin regulerer indholdet i blodet så kroppen ikke bliver forgiftet ifm. et højt niveau og opregulerer hvis det er for lavt.
    Der findes en del undersøgelser som er kommet til samme konklusion, men sig endelig til hvis du vil have flere links.

    Hvad tager du pt. af medicin?

    http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/1474 ... dinalpos=5

    Hilsen Niels
  • blodtrykket kan saktens svinge i løbet af dagen---jeg får min medi¨cin fordelt over morgen og aften --for at holde der så jævnt stabilt som muligt
    jeg har desværre taget 10 kg på det sidste halve år ---det har også indvirkning --på mit blodtryk det er steget lidt igen
    jeg rør mig også alt for lidt ---det har også indvirkning ----så kan jeg jo sige til mig selv --hvorfor gør du så ikke noget ved det KONE----men indimellem kan jeg have nogle sorte perioder ----hvor det er hyggeligt at putte det i munden ---som ikke er så godt for kroppen ---og sidde for meget og hygge med en bog ----i stedet for at gå ture----
  • Hej Solo

    Ja, blodtrykket svinger meget. Det skal det jo gøre - i takt med, hvad vi laver, og hvordan vi har det. Men det skal jo helst falde til det normale, når vi er i hvile.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej Niels

    Du forklarede sammenhængen i den anden tråd før jul. Det, jeg havde brug for, var et bevis for, at D3-vitamin kunne hjælpe med at regulere nitrogenoxid. Det har jeg fået nu, tak for det. Og her i dag har jeg faktisk mærket, at det gør en forskel, at jeg nu tager en højere dosis D3 (samt mere calcium og magnesium). I eftermiddag var mit blodtryk for første gang i mange dage normalt. Så det er jo dejligt :o)

    Men bortset fra det, er jeg ret skræmt ved mine fremtidsudsigter :o(

    Du spørger, hvilken medicin, jeg får. Jeg får Atacand, Centyl med kaliumklorid, Kaleroid og Marevan.

    Atacand er en angiotensin II-antagonist, og jeg får allerhøjeste dosis: 32 mg

    Centyl er vanddrivende medicin. Jeg får to stk.

    Kaleorid er kaliumtilskud

    Marevan er blodpropforebyggende medicin, som jeg lige er begyndt på, efter at jeg lige før jul måtte en tur på sygehuset med hjerteproblemer (for hurtig og uregelmæssig hjerterytme, som blev ordnet med stød). Et sådant hjerteproblem giver risiko for blodpropper, så derfor er jeg nødt til at tage Marevan – i hvert fald i en periode.

    På sygehuset fandt de ud af, at jeg er ved at udvikle diabetes, og desuden er mit kolesteroltal faretruende på vej opad. Grunden til, at jeg er temmelig skræmt er, at jeg lige har tjekket Sundhedsstyrelsens produktresumé for Atacand. Under bivirkninger står der, at det er almindeligt, at Atacand giver forhøjet glukose (altså diabetes) og forhøjet kolesterol, og en ganske vist sjælden bivirkning af Atacand er arytmi!

    Det vil altså sige, at det er min blodtryksmedicin, der gør mig syg!

    Jeg har i årevis ønsket at finde årsagen til mit blodtryksproblem og gøre noget ved denne årsag, så jeg kunne nedsætte mit medicinforbrug. Og jeg synes virkelig, at jeg har gjort meget – både hvad kosten og de forskellige kosttilskud angår (og desværre også, hvad motion angår!). Men i stedet for at nedsætte min medicindosis, har jeg været nødt til at øge den mange gange i løbet af de seneste år. Det er først her i løbet af efteråret 2009, at jeg opdagede sammenhængen mellem fysisk anstrengelse og behovet for at øge min medicindosis.

    Jeg takker dig mange gange for rådet angående D-vitamin. Men egentlig er jeg bange for, at det er for sent at komme ud af min blodtryksmedicin. Jeg ville ønske jeg turde droppe Marevanen, fordi den sætter begrænsninger på, hvad jeg kan gøre. Det ville jo være godt, hvis jeg kunne tage alle naturlige midler i brug, men mange af tingene modarbejder den blodpropforebyggende behandling, f.eks. Q10.

    Jeg tør heller ikke gøre mig alt for upopulær på sygehuset, for jeg er jo afhængig af lægernes hjælp! Lige nu er mit håb, at lægerne af sig selv vil foreslå mig at droppe Marevan inden længe. Så vil jeg tage alle midler i brug, f.eks. også aminosyren arginin, som jeg tidligere har afprøvet i en periode. Selv om det ikke virkede dengang, kan det jo være, at det vil virke nu.

    Desværre har jeg ved min gennemsøgning af produktresuméer også fundet ud af, at det kan være betænkeligt at tage D-vitamin og calcium. Lige nu kan jeg ikke finde, hvor det stod. Men jeg vil dog foreløbig fortsætte med D-vitamin og calcium og magnesium. Det så ud til, at jeg kan forebygge problemer ved at bede lægen om lige at tjekke mit calcium-niveau.

    Hvis du har andre råd, modtager jeg dem gerne

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej igen

    Jeg tjekker lige din medicin ifm. nitrogenoxid og d-vitamin. Der går nok en 2-3 timer, så det passer fint, da jeg er lidt af en natteravn. :-)

    Hilsen Niels
  • Hej

    Ifm. Atacand er der her en rigtig god artikel som beskriver at D3-vitamin har samme effekt. Atacand er en af de såkaldte ACE Inhibitors.

    http://www.healthiertalk.com/natural-bl ... ulator-017

    Hilsen Niels

    PS: Jeg søger videre.
  • Hej Niels

    Mange tak for det gode link. Jeg har løseligt læst det igennem og printet siderne ud, så jeg kan læse det grundigere senere.

    Det er ikke for at være besværlig, men Atacand er IKKE en ACE-inhibitor (andre betegnelser for ACE-inhibitorer: ACE-hæmmer eller ACE-antagonist).

    Jeg har engang fået en ACE-inhibitor, men måtte opgive den, fordi den gav en irriterende hoste som bivirkning.

    Atacand er en angiotensin II-receptor-antagonist. I mine tidligere indlæg har jeg skrevet angiotensin II-antagonist, for sådan kaldes Atacand i Sundhedsstyrelsens produktresume og i nedenstående link. Atacand hæmmer overhovedet ikke ACE. Du kan f.eks. læse her, hvordan det virker:

    http://www.irf.dk/dk/publikationer/rati ... iceret.htm

    Det kan være, at du ikke mener, at det gør den helt store forskel, men Atacand har altså ikke samme indholdsstof som ACE-inhibitorer :o)

    Jeg har fundet ud af, hvorfor det er betænkeligt at tage D-vitamin og calcium i min situation. Det skyldes ikke Atacand, men derimod den vanddrivende medicin. I produktresumeet for Centyl står der:

    ”Bendroflumethiazid reducerer udskillelsen af calcium i urinen, hvilket kan medføre hypercalcemi. Dette kan forstærkes af bl.a. calciumcarbonat, vitamin D og vitamin D analoger.”
    Bendroflumethiazid er indholdsstoffet i Centyl.

    Jeg tager ganske vist ikke calciumcarbonat, men en anden calcium-forbindelse. Jeg vil prøve at nøjes med D-vitamin og magnesium og droppe calcium og se, om blodtrykket holder sig inden for det normale uden calcium. Og så må jeg overtale lægen til at tjekke mig for blodets calcium-indhold, når jeg alligevel skal tjekkes i forbindelse med den blodpropforebyggende behandling.

    Dit link advarer jo faktisk folk imod på egen hånd at gå i gang med at behandle sig selv med D-vitamin, og en af farerne er netop for meget calcium i blodet, kan jeg se. Jeg må indrømme, at jeg også er ret utryg ved det hele. For der kan jo være andre ting, som man skal passe på, og som jeg ikke kender til. Jo mere medicin, man tager, jo større er risikoen for fejltagelser.

    Hvis bare mit indtag af D-vitamin kunne føre til, at jeg kunne undvære det vanddrivende medicin, så stod jeg mere frit. Det er jo også det vanddrivende medicin, som giver mig højt blodsukker og højt kolesterol.

    Og hvis bare jeg turde trodse lægerne og lade være med at tage Marevan, så stod jeg endnu mere frit. Sygehuset har indkaldt mig til et større eftersyn af mit helbred om en uge, og så må jeg jo forsigtigt drøfte sagen med lægerne, uden at gøre dem vrede, selvfølgelig!

    Jeg er glad for, at du tager dig tid til at hjælpe mig.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej Niels

    Jeg har læst dit nyeste indlæg, men nu er det pludselig væk. Det forstår jeg ikke. Men jeg nåede at læse det.

    Det kan ikke være Marevan, der er skyld i, at mit blodsukker er steget. Marevan har jeg kun fået i få uger, og jeg har ikke fået målt mit blodsukkertal, siden jeg begyndte på Marevan. Jeg fik det målt på sygehuset, inden jeg kom i Marevanbehandling, og det viste sig, at mit blodsukker lå højt.

    Men det er godt, at du gør mig opmærksom på, at der også er den risiko ved Marevanbehandling.

    Jeg vil anmelde mine hjerteproblemer til Bivirkningsnævnet som en bivirkning ved Atacand.
    Jeg vil anmelde stigende blodtryk i forbindelse med motion som en bivirkning ved Atacand.
    Jeg vil anmelde stigende blodsukker og stigende kolesterol som en bivirkning ved Centyl.

    Ja, jeg befinder mig absolut i et dilemma. Jeg holder f.eks. meget af at rejse, og hvis man skal rejse nogen steder med de helbredsproblemer, jeg har, så skal man have en forhåndsgodkendelse af Sygeforsikringen (dvs. SOS). Ellers kan man komme til at hænge på en millionregning i tilfælde af, at man får brug for lægehjælp – f.eks. til et helt andet problem! – i udlandet. Og hvis jeg ikke følger den blodpropforebyggende behandling, så vil jeg ikke kunne få nogen forhåndsgodkendelse :o(

    Og jeg er i et dilemma, fordi jeg får lægerne på nakken, hvis jeg ikke tager Marevan.

    Men angående selve blodtryksbehandlingen, så er der det lyspunkt, at det er muligt at nedtrappe den gradvist: først den ene Centyl og så den anden. I det øjeblik, hvor jeg er ude af Centyl, forsvinder den forøgede risiko for at få for meget calcium i blodet, når man tager D-vitamin.

    Jeg tør slet ikke håbe på, at det vil blive muligt at trappe ned i Atacand-dosis, men også dér er det jo muligt at gå gradvist frem, fordi Atacand findes i mange forskellige variationer (8 mg, 16 mg og 32 mg), og tabletterne kan deles.

    Jeg har forsøgt mig med dosis-reduktion af Atacand mange gange, men hver gang har jeg foruden kosttilskud, selleri og rabarber også brugt motion, og det er jo nok på grund af motionen, at min dosis-reduktion endte med at blive til en dosis-forøgelse.

    For øvrigt indeholder selleri og bladselleri, som jeg har brugt meget til nedsættelse af blodtrykket, stoffet 3-n-butylphthalid. Det har jeg læst på www.bionordic.dk, som desværre ser ud til at være lukket.

    Kan du gennemskue den betegnelse? Det ligner ikke en normal måde at skrive et navn på et kemisk stof på. Kan du gennemskue, hvad det drejer sig om, og påvirker dette stof NO?

    Jeg vil holde dig og Netdoktors brugere orienteret om, hvordan mit blodtryk opfører sig.

    Mange tak for din hjælp

    Kameliadamen
Log in eller Registrér for at kommentere.