Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Perikum

16781012

Kommentarer

  • Hej Birgitte

    Jeg vil lige sige, at jeg også tager mange vitaminer, mineraler, fiskeolie, samt kosttilskuddet Q10.

    Jeg er ret sikker på, at en af årsagerne til, at jeg har haft så mange depressioner, er mangeltilstande af forskellig art, først og fremmest mangel på jern, men sikkert også f.eks. B-vitamin og D-vitamin. Den slags blev ikke undersøgt af lægen. Man mente dengang, at depressioner udelukkende blev udløst af psykiske årsager.

    Selvfølgelig kan jeg ikke – på nuværende tidspunkt – rette op på skader, som forskellige mangeltilstande for mange år siden har medført. Men jeg kan da sørge for, at jeg i hvert fald ikke mangler vigtige næringsstoffer nu.

    Q10 tager jeg med henblik på at rette op på andre helbredsproblemer, som jernmanglen i sin tid medførte (hjerteproblemer og søvnapnø).

    Så jeg kan altså ikke se noget forkert i at supplere sin kost med vigtige næringsstoffer. Især fiskeolie kan anbefales ved depression og angst. Jeg vil ikke mene, at fiskeolie alene kan kurere en depression, men fiskeolien hjælper den øvrige behandling til at virke. Også jeg vil gerne pointere, at det er vigtigt, at man får en fiskeolie af god kvalitet.

    Men til dit spørgsmål, som ganske rigtigt ikke er så enkelt at besvare. Du spørger, hvad der kan ske, hvis man får en for stor dosis perikon.

    Jeg bliver nødt til at sammenligne med de lægeordinerede antidepressive midler i et forsøg på at forstå, hvad der vil ske.

    Når lægen skal finde en dosis ved de lægeordinerede midler, går han selvfølgelig frem efter sin erfaring. Men han tager også hensyn til bivirkningerne. Patienten skal – så vidt jeg ved – stige i dosis, til patienten mærker bivirkninger, men dog ikke alt for voldsomme bivirkninger. Så vil dosis være tilpas, og mængden af bivirkninger kan altså ved lægeordinerede antidepressiver i et vist omfang bruges som en rettesnor til bestemmelse af dosis.

    Sagen er, at effekten af en for stor dosis lægeordineret antidepressiv ofte ikke er til at skelne fra de symptomer, som lægemidlet skulle kurere! For meget antidepressiv medicin giver faktisk depression!

    Jeg kan ikke se, hvorfor det ikke skulle forholde sig på samme måde med perikon. Sagen er blot, at man ved perikon normalt ikke mærker nogen bivirkninger, der ville få én til at overveje, om man tager for meget. Derfor er det muligvis lettere at komme til at overdosere ved perikon end ved lægeordinerede antidepressiver.

    Når man har fået en god hjælp af perikon, kommer man nemt til at tænke på følgende måde: Når tre kapsler perikon virker så godt, så må fire virke endnu bedre! Men nej, sådan forholder det sig ikke. Jeg har prøvet det. Da jeg tog den ekstra kapsel, fik jeg depressionssymptomer igen. De gik heldigvis over, da jeg gik ned i dosis igen, og der var gået et stykke tid.

    Jeg håber, at det var svar på dit spørgsmål.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej Kameliadamen :-)

    Tusind tak for endnu engang at dele ud af dine erfaringerne og give dig tid til at skrive et svar til mig - det varmer :-)

    Jeg tænkte nok det ikke var så enkelt et spørgsmål, og forventede næsten at jeg må mærke mig frem - så det vil jeg gøre.
    Jeg har nu taget tra kapsler perikon om dagen i 4 dage (jeg vurdere min tilstand som en mild depression, dog med angst) - jeg vil fortsætte med dette de 3-4 uger og så håber jeg tingene er blevet lysere.
    Det afleder dog et nyt spørgsmål fra mig - skal jeg blive ved med at tage de 3 kapsler i flere måneder eller skal man sætte dosis ned (til fx 2), når man har det bedre/godt igen? Altså håber I forstår, hvad jeg mener?

    Tre spørgsmål mere til dig.....

    - hvad er en god fiskeolie (har blot en Omega 3-6-9 fra futura)?
    - hvad kan afhjælpe en stresset mave (læs tynd mave)?
    - synes at have læst et sted omkring den blodprøve lægen tager for vitaminmangler ikke altid er fyldestgørende - ved du noget om det?

    Endnu engang tak for hjælpen - det betyder virkelig noget :-)

    Kh Birgitte
  • Hej Birgitte

    Jeg håber virkelig, at perikon kommer til at fungere for dig.

    Hvor længe man skal fortsætte efter en bedring er individuelt. Nu har jeg jo udelukkende erfaring med depressioner, og her er anbefalingen, at man – hvis det er første gang, man har en depression – skal fortsætte med det antidepressive middel i et års tid, efter at bedringen er sket.

    Hvis det er anden depression, skal man fortsætte endnu længere tid, og hvis man har haft flere depressioner eller evt. mange ligesom jeg, skal man fortsætte resten af livet.

    Ovenstående gælder for depressioner af en vis sværhedsgrad. Hvordan det forholder sig ved modløshed og angst, kan jeg ikke sige noget om.

    Jeg tog perikon i ca. 10 år, men jeg tager det ikke mere, eftersom jeg ifølge lægerne er nødt til at tage et blodpropforebyggende middel, der ikke kan forenes med perikon, på grund af mine hjerteproblemer, som – efter alt at dømme − er opstået på grund af alvorlig og langvarig jernmangel for mange år siden.

    En god fiskeolie er i hvert fald en olie, som ikke er fordærvet! Der er blevet foretaget undersøgelser (og man kan også selv prøve at bide en kapsel over), og det viser sig, at meget af den fiskeolie, der sælges f.eks. i supermarkeder, er rådden. Det siger sig selv, at det er betænkeligt at spise fordærvet fiskeolie.

    Jeg køber min fiskeolie i en helsekost, hvor man er nogenlunde sikker på at få en god og ren fiskeolie.

    Hvad angår maven, så ved jeg ikke, hvad du kan gøre. Hos mig er det især kaffe, der har den virkning. Drikker du meget kaffe? Hvis du gør det, kan du måske nedsætte dit kaffeforbrug.

    Angående blodprøver, så var problemet for mig i sin tid, at lægerne slet ikke tog blodprøver, hverken min praktiserende læge, når jeg kom med en ny depression, eller hjertelægerne, når jeg havde symptomer fra hjertet.

    Nu om dage tror jeg, at det er fast praksis, at læger tager blodprøver – både ved depression og angst og ved hjerteproblemer. Men det er ikke alle vitaminer og mineraler, som en almindelig praktiserende læge kan tjekke for. Jeg vil også mene, at man i almindelighed kan stole på, at blodprøveresultaterne er korrekte og fyldestgørende.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Jeg takker endnu engang for et godt og meget fyldigt svar - det er dejligt at blive lidt klogere af andres erfaringer :-) TAK!

    Det med fiskeolien lyder ærlig talt ulækkert - jeg vil hurtigt få købt noget i en helsebutik - har du en anbefaling på et godt mærke?

    Mht maven har jeg skam sat mit kaffeforbrug rigtig meget ned (ikke fordi jeg er en værre kaffesøster, men en del kopper i løbet af dagen bliver det da til - det tænker jeg over i øjeblikket)
    Jeg tror ganske enkelt det er fordi kroppen er stresset og så reagere maven såden, nu spiser jeg en del bananer i løbet af dagen for at forsøge at skabe en bund :-))

    Det er første gang jeg har fået taget en blodprøve ved lægen (grundet mitaminmangel) - de to forrige gange jeg har haft en depression, var der ingen snak om det. Denne gang var det jo mig, der nævnte det med evt magnesium mangel, hvilket fik lægen til at tage nogle blodprøver (han fik dig sagt, at han nu troede de var som de skulle være !!) - afventer svar.

    Jeg har i denne uge haft det meget bedre end i den sidste tid (ved godt det ikke kan være perikon der virker endnu), men en samsuri af nedsat tid (deltids sygemelding), en afklaring af at nu er det det her jeg vil mm.

    Endnu engang tusind tak for at dele din viden med mig. Jeg håber du klarer dig uden Periokon og har det godt - både i forhold til din psyke og dine fysiske udfordringer.

    Mange hilsner fra Birgitte
  • Hej Birgitte

    Jeg ved, at der er kommet nye fiskeolie-produkter frem. Det er produkter, hvor der både reklameres med friskhed og med en sammensætning af fedtsyrer, der skulle sikre god optagelse og nyttevirkning for hjernen og hele organismen.

    Men jeg har desværre ikke haft tid til at sætte mig ind i, om disse nye produkter evt. skulle være bedre end det produkt, jeg har købt i årevis, nemlig Eskimo 3.

    Det kan være, at andre Netdoktorbrugere har andre forslag ;-)

    Det lyder godt, at du har det bedre. Det er jo bare fint, at det går i den rigtige retning.

    Jo tak, jeg har det helt fint. Det fysiske bliver langsomt bedre takket være kosttilskuddet Q10, som virker helbredende på hjertet, og som en følgevirkning af hjertets forbedrede tilstand er søvnen også blevet bedre.

    Perikon hjalp mig i 10 år, så jeg ikke mere havde depressioner. Da jeg ikke længere kunne tage perikon, fordi det ikke kunne forenes med det blodpropforebyggende middel Marevan, som lægerne mener, at jeg er nødt til at tage på grund af hjerteproblemet, klarede jeg mig uden antidepressive midler i ca. 9 måneder. Men så kom vinteren, og jeg er meget påvirkelig over for de grå dage, så jeg fik endnu en depression. Heldigvis var min nye praktiserende læge villig til at udskrive et antidepressivt middel (Mirtazapin), der forstærker virkningen af signalstoffet noradrenalin, hvilket jeg er sikker på, at perikon faktisk gjorde, og at det var grunden til, at perikon virkede så godt på mig.

    Heldigvis har jeg ingen bivirkninger af Mirtazapin – bortset fra, at jeg er nødt til at holde lidt igen med maden, da jeg ellers vil tage på, men det er der jo så mange, der er nødt til at gøre.

    Jeg håber, at du også får dit gode helbred tilbage.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Tak for endnu et brugbart svar og for en opdatering på dig. Jeg er super glad for at høre at du fandt andre veje at gå - uden perikon :-)
    Kh Birgitte
  • Hej (primært) Jens og Kamelidamen :-)

    Jeg har lyst til at give jer en opdatering på mit "helbred" her efter 7 uger med 3 kapsler Perikon.
    Faktisk skete der det, at jeg vågnede en lørdag morgen (på den dag hvor jeg havde taget Perikon i 4 uger) - jeg tænkte, hvad er det der er anderledes i dag?Jeg var vågnet med energi og overskud i kroppen - jeg turde næsten ikke tro det var rigtigt.
    Faktisk har det varet ved (selvfølgelig med udsving -afhængig af dagens program og nattens søvn -men ikke tilbage til modløshed, ked af det) - uroen i kroppen er ligeledes forsvunden.
    Jeg får ikke panikangst/angst anfald som før. Jeg har stadig ting jeg ikke er vild med (min hjerne fortæller jo stadig hvad jeg skal undgå)
    Jeg er startet op med psykolog hjælp, som faktisk foregår over Skype, da det er en psykolog, som er uddannet i meta kognitiv terapi (hvilket jeg har læst en del om, og synes bare lige passede på mig, og derfor havde lyst til at prøve) - har haft en session, og er positiv.

    Er forsat på skånetid (arbejder 70% og altså deltids sygemeldt 30 %) i den forbindelse var jeg hos lægen i den forgangne uge, og han mente at jeg jo ligeså godt kunne nøjes med at tage 2 kapsler perikon. Jeg er i tvivl?? Hvad tænker I mon om det?

    Min søvnrytme er stadig ikke helt god. På en god nat tager jeg 5 timer i streg og roder rundt og står op. På en træls nat er jeg vågen for hver anden time, og er bombet når klokken er 6. Synes egentlig magnesium (2 kapsler til nat) hjalp mig, men synes ikke længere det måske er det.

    Har tænkt på om de anti B stress kapsler du nævnte Jens, måske kunne være en ide - hvad siger jeres erfaring?

    Nå nok fra mig i denne omgang. Håber I har det godt begge to :-)

    Kh Birgitte
  • Hej Birgitte

    Det er virkelig dejligt, at du kommer med en tilbagemelding med oplysninger om, hvordan det går dig nu.

    Jeg kan fortælle, at der hos mig også gik nøjagtig fire uger, fra jeg tog de allerførste perikonkapsler, til min depression forsvandt. Skiftet var overvældende. Jeg var modløs og trist den 27. dag, og den 28. dag følte jeg mig fuldstændig rask.

    Min erfaring er, at hvis noget virker, så skal man ikke begynde at lave om!

    Jeg forstår ikke, hvad din læges begrundelse for forslaget om at nedsætte din dosis er. Er det en slags forsigtighedsprincip? Eller er det, fordi han – som en del læger, jeg har mødt – har den opfattelse, at perikon ingen virkning har, og at det derfor er ligegyldigt, hvor stor en dosis man tager?

    Hvis jeg var dig, ville jeg ikke ændre på dosis – hverken sætte den op eller ned.

    Så er der nattesøvnen. Der kan jo være virkelig mange årsager til dårlig nattesøvn.

    For mit vedkommende har jeg i det meste af mit voksenliv haft søvnproblemer – især i stressperioder.

    Jeg vil tro, at noget af det skyldes PTSD, altså posttraumatisk stress-syndrom. Problemet har nok sin oprindelse i voldsomme begivenheder i min barndom, men blev forstærket i den lange periode, hvor jeg var syg og ikke kunne få lægehjælp, men selvfølgelig stadigvæk skulle tjene penge til at forsørge mig selv og mit barn. Og det hjalp ikke meget at blive sygemeldt og komme på sygedagpenge, for kommunerne presser virkelig syge mennesker hårdt. Man føler sig trængt op i en krog, når man er for syg til at arbejde, men hele tiden bliver truet med sygedagpengeophør. Selve det at være sygemeldt og af den grund udsat for pres af ”systemet” kan godt være stress-fremkaldende.

    Derudover havde jeg – uden at vide det – jernmangel i en lang periode, hvilket også kan give dårlig nattesøvn.

    Endelig viste det sig jo, at jeg havde søvnapnø, og det har jeg nok haft i mange år, altså at jeg indimellem ikke trækker vejret under søvnen. Den beskrivelse, du giver af din dårlige nattesøvn, kan godt minde om min, da min søvnapnø var værst. Da vågnede jeg op, hver gang jeg havde sovet halvanden time, og eftersom jeg var i alarmtilstand ved hver opvågning (fordi man jo er ved at blive kvalt), tog det lidt tid at falde til ro, så jeg kunne sove videre. Da søvnapnøen var allerværst bestod min nattesøvn af 3 runder a 90 minutter, hvorefter jeg stod op, da det herefter var umuligt at sove mere.

    Det er ikke sådan, at jeg forestiller mig, at dine søvnproblemer er identiske med mine. Min beskrivelse skal snarere ses som begyndelsen på en tjekliste. Så kan det være, at der er andre, der har andre forslag til, hvad grunden kan være, og på den måde har du en hel række forslag, som du kan undersøge for. Hos mig var årsagen til søvnproblemerne altså:

    • PTSD
    • Jernmangel
    • Central søvnapnø

    Den enkleste måde at tjekke, om du har søvnapnø, er, hvis du har en partner, der lige er lidt opmærksom på din vejrtrækning om natten.

    Jo tak, jeg har det udmærket ;-)

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej Kameliadamen.

    Faktisk skrev jeg et svar til dig tidligere, men opdagede så nu at det ikke er blevet slået op, så nu skriver jeg lige igen :-)

    Allerførst endnu engang mange tak fordi du tager dig tid til at svare og dele ud af din store erfaring og viden - det er guld værd, og jeg er virkelig taknemlig over det.

    Tak for dine præcise beskrivelse af de søvn problemer du har haft inde på livet. De kan -som du også skriver- sagtens bruges af mig som en tjekliste over, hvad jeg kan være opmærksom på.
    Jeg tror nu ikke jeg har jern mangel, da jeg jo fik taget blodprøve med henblik på vitamin mangler. Alt var fint. Dog var værdien for D vitamin ikke i top, men heller ikke under værdigrænsen - så det må jeg jo formode passer. (Det ændre så ikke ved at jeg tror jeg vil prøve de stress B vitaminer Jens snakkede godt om - selv om min læge siger, at man kun mangler B vitamin, hvis man drikker!!!) - og det gør jeg så altså ikke :-))

    I forhold til lægens mening om perikon og de to kapsler, så er du nok inde på noget af det rigtige. Jeg fornemmer lidt han mener jeg smider penge ud af vinduet, og derfor må to jo være nok!

    Når det så er sagt så har jeg et tillægs spørgsmål. Du nævnte tidligere at du havde taget for meget perikon og derved fik det dårligere igen. Mit spørgmål er, hvis jeg nu får nogle af mine symptomer igen fx. Uro og uoverskuelighed/modløshed dog i mindre grad end før - kan det så være fordi dosis er for høj?
    Er klar over det kan være svært for dig at svare på, men jeg synes godt nok det er svært at man ligesom står helt alene med at skulle finde den helt rigtige form for lige netop mig - hvis du forstår :-)

    Endnu engang tak for dit svar og din personlige beretning om et svært system - kunne ikke være mere uenig, hvor er det ærgerligt det skal være på den måde.

    Kh Birgitte
Log in eller Registrér for at kommentere.