Hvis du lægger et aktivt kul omslag på efter operationen vil det helt sikkert dæmpe smerterne og få knæet til at hele hurtigere. Du kan komme et nyt omslag på hver nat.
Søg i google på "aktivt kul omslag" for oplysninger om hvordan du laver et omslag. Man kan også købe kulplastre i USA hvis man ikke selv gider rode med kul - som er noget værre griseri - men det virker.
For resterende smerte kan du tage Traumeel homøopatiske dråber. Dem kan alle klare og der er ingen bivirkninger. Man kan købe dem i danske netbutikker.
Jeg fik så et nyt knæ for flere år siden, og min kommentar er:
Det var et mega hårdt forløb, jeg var i zombie land de første 3 mdr. med mange smerter, kunne næsten ingenting; efter 6 mdr. gik det nogenlunde og 1 år efter var det 90 % godt, "de" glemte at forny knæskallen, så den driller/smerter stadigvæk.
Jeg kan ikke komme ned på gulvet uden smerter og op igen er "let og elefant"
så leg med børn på gulvet kommer ikke på tale.
Nu er det 2. knæ tjenligt til udskiftning, men jeg venter, venter og venter - jeg er ikke vild med sådan en omgang igen, det bliver ikke før jeg slet ikke kan gå for smerter.
Hej igen
Kan se at mit oprindelige indlæg, har mundet ud i en masse debatindlæg, det er jo dejligt at vi kan hjælpe hinanden med gode råd og erfaringer
Jeg er nu, efter 5 kikkertoperationer, ikke kommet meget længere! Jeg døjer stadig med mange smerter og må dagligt tage morfin og nervesmerte medicin Sidste artroskopi var den 20. april 16, hvor lægen der lavede operationen, bagefter fortæller mig, at der ikke er mere at gøre, før jeg bliver "gammel nok" til en delprotese, da min knæskal er MEGET ødelagt af en bruskskade! Jeg skal ikke træde forkert eller lave et vrid i knæet, så har jeg en ny skade, det er virkelig frustrerende at jeg ikke bare kan få den nye knæskal, så jeg igen kan få et "liv"!! Egen læge er også dybt frustreret, men som han siger, vi giver ikke op...men kampen er bare så hård den har stået på siden marts 13...
Er der nogle af jer herinde, der har erfaring med knæproteser i alderen 39-40 år?? Hvordan og hvorfor fik i en protese??
Bedste hilsner noneed
Jeg har i mange år haft problemer med mine knæ, grundet gamle håndbold skader. For 3 uger siden låste mit knæ sig og forblev låst i 4 dage.
Jeg blev herefter henvist til Køge sygehus! Hvor jeg lige har fået at vide, at jeg ikke har mere brusk tilbage på indersiden af mit højre knæ.
De har så tilbudt to forskellige operationer, en kile operation, hvor de skærer skinnebensknoglen 90% igennem og lægger en kile ind ca. 5 cm under knæet eller et halvt nyt knæ.
Er der nogen der har erfaring med kile operationen, hvilken er den lægen anbefaler, Deres argument er, at jo længere man kan beholde sit eget knæ, jo bedre.
Jeg har aldrig hørt om kile operationen, men de har 10 års erfaring med denne operation. Mere ved jeg ikke, derfor håber jeg på nogen herinde kan fortælle om det har været en succes og om efter forløbet
Hej alle,
jeg er blevet indstillet til at skulle have et nyt knæ, men pga. ventetid har jeg mulighed for selv at vælge hvilket sygehus (offentligt / privat) jeg skal vælge.
Er der nogen der har nogen referencer, gerne i KBH / Nord Sjælland ?
Er indstillet til Hvidovre hospital, er bosiddende i Hillerød.
Hej med jer
har fået nyt knæ i 2014, der er gået rigtig godt uden smerter næsten, jeg har gået lange ture med hunden og gået i fittness , men for en lille måned siden kom smerterne igen uden jeg synes at havde lavet noget forkert, så nu går det ikke uden smertestillende piller, jeg føler mit knæ er en hævet klods og jeg bevæger den ikke så godt som før, er der nogen der har prøvet det ?
V.H. Lis
Som Dittemor12 også skriver, så synes jeg, at det er en god idé med en elcykel. Det er også et skifte, jeg selv har gjort mig. Jeg har været rigtig glad for dette valg, selvom jeg til en start syntes, at det var relativt dyrt at skulle investere i en elcykel. Hvis det er noget, du overvejer, så vil jeg dog anbefales, at du bruger god tid på at undersøge det store marked og finde ud af, hvad der virkelig passer til dig. Der findes mange tests af elcykler, som du kan læse, men generelt set kan du også finde en stor mængde af information om elcykler og hvordan, du vælger den rette for netop dit vedkommende. Nogle af dem er særligt gode til folk, der har problemer med knæene - disse modeller kan du med fordel overveje.
Hej. Jeg er en kvinde på 53 år, og jeg fik sidste år konstateret slidgigt i venstre knæ, hvor jeg ikke havde noget brusk eller menisk eller korsbånd tilbage. Jeg blev opereret 5. marts og fik en helprotese. Lige da corona krisen satte ind for alvor, så jeg var heldig at jeg nåede at få operationen (mange er blevet aflyst), men jeg er så også blevet efterladt lidt i ingenmandsland, fordi al fys er lukket. Jeg har derfor været overladt til selv at få mig trænet op, og må indrømme det har været 6 svære uger, på rigtig mange måder. Derfor blev jeg også bare superglad for at finde denne debat, hvor jeg kunne læse jeres erfaringer og oplevelser på daglig basis, jeres fremgang og alt det andet. Jeg kan nikke genkendende til det meste. Jeg har været super angst for at mit knæ skulle blive stift, så har lavet virkelig meget bøjeligheds øvelser. 5 gange om dagen. Derudover cykling, og de andre stående, siddende og liggende øvelser jeg fik med hjem fra sygehuset, samt lille gåtur hver dag, med 2 krykker.
Selve forløbet på sygehuset gik godt tror jeg. Det er mit første knæ, så har ikke så meget at sammenligne med. Det foregik på Vejle sygehus og jeg har fået sådan en god behandling, trods at corona-panik allerede var begyndt at brede sig. Alle var søde og passede godt på mig. Jeg overnattede 1 nat, og blev perfekt smertestillet, så jeg faktisk fik en ok søvn.
Jeg havde en oplevelse af at hele mit ben var lammet. Det gjorde mig virkelig bange, og de satte en masse i gang for at berolige mig, og gøre mig forståelig midt i min morfin-rus, at det nok skulle blive godt igen. Der kom både fysser og sygeplejersker og læger ind og talte med mig. Jeg blev virkelig taget alvorlig.
Efter 1 uge kunne jeg løfte benet fra madrassen - endelig langt om længe. Det foregik under store smerter. Jeg tudede og fortrød jeg havde fået operationen, for fanden jeg havde det jo værre end før jeg blev opereret!
Nej det er ikke en walk in the park, at få ny knæ!
De første par uger var det så som så med fremgang. Det drejede sig mest om at være smertedækket nok til at jeg kunne holde ud af lave mine øvelser, for det var vigtigt for mig. Jeg fik panodil/Ibuprofen 4 gange dagligt, og derudover Oxynorm 4 gange daglige, nogle gange mere. Måtte tage op til 8 gange faktisk men gjorde det ikke. Min læge ville ikke udskrive så mange, hun sagde 4 måtte være nok, basta. Først blev jeg sur men faktisk er jeg i dag - 6 uger efter operationen - glad for hun satte bremsen i. Det betød at jeg efter en måned kom ud af morfinen og begyndte at kunne træne mere... hmmm.... opmærksomt? Jeg blev i stand til at mærke efter hvor min grænse var, og på den måde undgå at overskride den for voldsomt, således at jeg ikke endte med at tykt og stift knæ om aftenen, akkompagneret af store smerter hele natten igennem.
Jeg havde de første uger virkelig følelsen af at min protese var alt for stor, og jeg kan læse hos nogle af jer andre, at i også har oplevet dette. Følelsen har lagt sig meget nu, og jeg tror ganske enkelt bare det skyldtes kæmpe hævelse.
De første par uger gik jeg med støttestrømpe hele dagen, og lagde mig med is på flere gange om dagen.
Det har været utrolig vigtigt for mig at give den ekstra gas med træning, fordi jeg netop har været overladt til mig selv. Jeg har dog kunnet tale med fys telefonisk men ingen har set mit knæ siden jeg blev udskrevet. Ingen kontrol af nogen art. Det gjorde at jeg virkelig blev bange for at fejle, når nu jeg var på egen hånd, og det er fandengalemig bare så ultra vigtigt at det her kommer til at gå godt, for det er sgu min førlighed det gælder. Jeg har været så meget i tvivl hele vejen... gør jeg det godt nok? Er jeg der hvor jeg skal være?
Nå... 6 uger efter. Hvad kan jeg nu?
Cykle på motionscykel, hele vejen rundt, ca. 15-20 minutter, ved svag modstand, og sadel i normal højde
Gåtur med 2 krykker, max 2 km.
Kort gåtur med 1 krykke
Strække benet næsten lige så meget som det raske
Sove på begge sider, helst med pude mellem benene.
Sove på ryggen uden pude under knæ
Løfte ben op i seng og ind i bil, uden hjælp af hånd.
Gå på trapper uden at "trippe". Små trapper klares uden krykker, højere trapper kræver krykker. (er super lykkelig over at jeg kan klare trapper igen, det kunne jeg ikke før min operation)
Smertestillende:
Morgen 2 panodil og 400 mg ibuprofen
Formiddag, efter træning:
Is på og ligge med benet højt 20 minutter
Middag: 2 kodymagnyl
Eftermiddag, efter træning/gåtur:
Is på og ligge med benet højt 20 minutter
Evt. 2 kodymagnyl hvis der er smerter efter gåtur
Aftensmad (kl. 17.30 ca):
2 panodil og 400 mg ibuprofen
Til nat:
2 panodil og 400 mg ibuprofen
Det var min fortælling, håber det vil gå fremad for jer der er i samme båd.
I dag er det præcis 6 uger siden jeg fik nyt knæ. Jeg ved ikke hvad jeg på forhånd havde forventet, men uanset hvad tror jeg ikke jeg havde kunnet gætte mig til at jeg ville blive så meget på egen hånd med træningen og kontrollen af mit knæ. Jeg ringede i foregårs til sygehus-fys, og spurgte om det mon snart kunne være en mulighed at jeg kom op og blev kigget på af en fys eller læge. Hun vidste ikke rigtig noget endnu, hun havde kun hørt nogen rygter om at de måske åbnede op for ambulante undersøgelser igen. Corona, du er en strid dame, som ødelægger meget for mange.
Men NÅ. På en måde er det måske en form for twisted blessing in the sky for mig, fordi jeg har været ekstra obs på at få trænet hver dag. I angst for ikke gøre det godt nok, og risikere et stift, ubrugeligt knæ, har jeg virkelig givet den gas hver dag. Jeg tror faktisk, at hvis jeg havde været til offentlig træning, havde det måske været en form for sovepude for mig. Hvor jeg så måske ikke havde fået trænet ret meget herhjemme.
Jeg kan bøje mit knæ ca. 110 grader, og jeg kan strække det helt. Jeg synes jeg er ret godt med faktisk. Smerteniveau er tåleligt. Jeg tager Ibuprofen forebyggende, og ellers panodil. Af og til tager jeg kodymagnyl.
Jeg synes det svinger tit. Der er gode dage, og der er mindre gode dage. De mindre gode dage bliver bedre efterhånden. Jeg forcerer ikke noget, selvom jeg dog må tilstå at det gode vejr frister mig til at gå længere ture end mit ben reelt kan holde til. Det er også det... jeg mangler info om hvor meget jeg må presse knæet. Jeg vil vildt gerne cykle en tur snart, og køre bil.... men hvornår kan jeg gøre det forsvarligt?
Vi kigger på el-cykel, det tror jeg vil komme mig til gavn her i sommer.
Alt i alt er jeg rigtig glad og tilfreds med hvor jeg er, og hvad jeg har opnået med knæet indtil nu.
Hvilke ting er bedre efter operationen end før?
Jeg kan gå på trapper uden smerter
Jeg kan løfte mit ben op i sengen uden støtte
Hvilke ting er dårligere end før?
Kan ikke gå ret langt
Kommentarer
Hvis du lægger et aktivt kul omslag på efter operationen vil det helt sikkert dæmpe smerterne og få knæet til at hele hurtigere. Du kan komme et nyt omslag på hver nat.
Søg i google på "aktivt kul omslag" for oplysninger om hvordan du laver et omslag. Man kan også købe kulplastre i USA hvis man ikke selv gider rode med kul - som er noget værre griseri - men det virker.
For resterende smerte kan du tage Traumeel homøopatiske dråber. Dem kan alle klare og der er ingen bivirkninger. Man kan købe dem i danske netbutikker.
Held og lykke med operationen
Se 1. indlæg
Jeg fik så et nyt knæ for flere år siden, og min kommentar er:
Det var et mega hårdt forløb, jeg var i zombie land de første 3 mdr. med mange smerter, kunne næsten ingenting; efter 6 mdr. gik det nogenlunde og 1 år efter var det 90 % godt, "de" glemte at forny knæskallen, så den driller/smerter stadigvæk.
Jeg kan ikke komme ned på gulvet uden smerter og op igen er "let og elefant"
så leg med børn på gulvet kommer ikke på tale.
Nu er det 2. knæ tjenligt til udskiftning, men jeg venter, venter og venter - jeg er ikke vild med sådan en omgang igen, det bliver ikke før jeg slet ikke kan gå for smerter.
Kan se at mit oprindelige indlæg, har mundet ud i en masse debatindlæg, det er jo dejligt at vi kan hjælpe hinanden med gode råd og erfaringer
Jeg er nu, efter 5 kikkertoperationer, ikke kommet meget længere! Jeg døjer stadig med mange smerter og må dagligt tage morfin og nervesmerte medicin Sidste artroskopi var den 20. april 16, hvor lægen der lavede operationen, bagefter fortæller mig, at der ikke er mere at gøre, før jeg bliver "gammel nok" til en delprotese, da min knæskal er MEGET ødelagt af en bruskskade! Jeg skal ikke træde forkert eller lave et vrid i knæet, så har jeg en ny skade, det er virkelig frustrerende at jeg ikke bare kan få den nye knæskal, så jeg igen kan få et "liv"!! Egen læge er også dybt frustreret, men som han siger, vi giver ikke op...men kampen er bare så hård den har stået på siden marts 13...
Er der nogle af jer herinde, der har erfaring med knæproteser i alderen 39-40 år?? Hvordan og hvorfor fik i en protese??
Bedste hilsner noneed
Jeg har i mange år haft problemer med mine knæ, grundet gamle håndbold skader. For 3 uger siden låste mit knæ sig og forblev låst i 4 dage.
Jeg blev herefter henvist til Køge sygehus! Hvor jeg lige har fået at vide, at jeg ikke har mere brusk tilbage på indersiden af mit højre knæ.
De har så tilbudt to forskellige operationer, en kile operation, hvor de skærer skinnebensknoglen 90% igennem og lægger en kile ind ca. 5 cm under knæet eller et halvt nyt knæ.
Er der nogen der har erfaring med kile operationen, hvilken er den lægen anbefaler, Deres argument er, at jo længere man kan beholde sit eget knæ, jo bedre.
Jeg har aldrig hørt om kile operationen, men de har 10 års erfaring med denne operation. Mere ved jeg ikke, derfor håber jeg på nogen herinde kan fortælle om det har været en succes og om efter forløbet
jeg er blevet indstillet til at skulle have et nyt knæ, men pga. ventetid har jeg mulighed for selv at vælge hvilket sygehus (offentligt / privat) jeg skal vælge.
Er der nogen der har nogen referencer, gerne i KBH / Nord Sjælland ?
Er indstillet til Hvidovre hospital, er bosiddende i Hillerød.
MVH Jesper :-)
Ps taler af erfaring.
Held og lykke med det
har fået nyt knæ i 2014, der er gået rigtig godt uden smerter næsten, jeg har gået lange ture med hunden og gået i fittness , men for en lille måned siden kom smerterne igen uden jeg synes at havde lavet noget forkert, så nu går det ikke uden smertestillende piller, jeg føler mit knæ er en hævet klods og jeg bevæger den ikke så godt som før, er der nogen der har prøvet det ?
V.H. Lis
Som Dittemor12 også skriver, så synes jeg, at det er en god idé med en elcykel. Det er også et skifte, jeg selv har gjort mig. Jeg har været rigtig glad for dette valg, selvom jeg til en start syntes, at det var relativt dyrt at skulle investere i en elcykel. Hvis det er noget, du overvejer, så vil jeg dog anbefales, at du bruger god tid på at undersøge det store marked og finde ud af, hvad der virkelig passer til dig. Der findes mange tests af elcykler, som du kan læse, men generelt set kan du også finde en stor mængde af information om elcykler og hvordan, du vælger den rette for netop dit vedkommende. Nogle af dem er særligt gode til folk, der har problemer med knæene - disse modeller kan du med fordel overveje.
Hej. Jeg er en kvinde på 53 år, og jeg fik sidste år konstateret slidgigt i venstre knæ, hvor jeg ikke havde noget brusk eller menisk eller korsbånd tilbage. Jeg blev opereret 5. marts og fik en helprotese. Lige da corona krisen satte ind for alvor, så jeg var heldig at jeg nåede at få operationen (mange er blevet aflyst), men jeg er så også blevet efterladt lidt i ingenmandsland, fordi al fys er lukket. Jeg har derfor været overladt til selv at få mig trænet op, og må indrømme det har været 6 svære uger, på rigtig mange måder. Derfor blev jeg også bare superglad for at finde denne debat, hvor jeg kunne læse jeres erfaringer og oplevelser på daglig basis, jeres fremgang og alt det andet. Jeg kan nikke genkendende til det meste. Jeg har været super angst for at mit knæ skulle blive stift, så har lavet virkelig meget bøjeligheds øvelser. 5 gange om dagen. Derudover cykling, og de andre stående, siddende og liggende øvelser jeg fik med hjem fra sygehuset, samt lille gåtur hver dag, med 2 krykker.
Selve forløbet på sygehuset gik godt tror jeg. Det er mit første knæ, så har ikke så meget at sammenligne med. Det foregik på Vejle sygehus og jeg har fået sådan en god behandling, trods at corona-panik allerede var begyndt at brede sig. Alle var søde og passede godt på mig. Jeg overnattede 1 nat, og blev perfekt smertestillet, så jeg faktisk fik en ok søvn.
Jeg havde en oplevelse af at hele mit ben var lammet. Det gjorde mig virkelig bange, og de satte en masse i gang for at berolige mig, og gøre mig forståelig midt i min morfin-rus, at det nok skulle blive godt igen. Der kom både fysser og sygeplejersker og læger ind og talte med mig. Jeg blev virkelig taget alvorlig.
Efter 1 uge kunne jeg løfte benet fra madrassen - endelig langt om længe. Det foregik under store smerter. Jeg tudede og fortrød jeg havde fået operationen, for fanden jeg havde det jo værre end før jeg blev opereret!
Nej det er ikke en walk in the park, at få ny knæ!
De første par uger var det så som så med fremgang. Det drejede sig mest om at være smertedækket nok til at jeg kunne holde ud af lave mine øvelser, for det var vigtigt for mig. Jeg fik panodil/Ibuprofen 4 gange dagligt, og derudover Oxynorm 4 gange daglige, nogle gange mere. Måtte tage op til 8 gange faktisk men gjorde det ikke. Min læge ville ikke udskrive så mange, hun sagde 4 måtte være nok, basta. Først blev jeg sur men faktisk er jeg i dag - 6 uger efter operationen - glad for hun satte bremsen i. Det betød at jeg efter en måned kom ud af morfinen og begyndte at kunne træne mere... hmmm.... opmærksomt? Jeg blev i stand til at mærke efter hvor min grænse var, og på den måde undgå at overskride den for voldsomt, således at jeg ikke endte med at tykt og stift knæ om aftenen, akkompagneret af store smerter hele natten igennem.
Jeg havde de første uger virkelig følelsen af at min protese var alt for stor, og jeg kan læse hos nogle af jer andre, at i også har oplevet dette. Følelsen har lagt sig meget nu, og jeg tror ganske enkelt bare det skyldtes kæmpe hævelse.
De første par uger gik jeg med støttestrømpe hele dagen, og lagde mig med is på flere gange om dagen.
Det har været utrolig vigtigt for mig at give den ekstra gas med træning, fordi jeg netop har været overladt til mig selv. Jeg har dog kunnet tale med fys telefonisk men ingen har set mit knæ siden jeg blev udskrevet. Ingen kontrol af nogen art. Det gjorde at jeg virkelig blev bange for at fejle, når nu jeg var på egen hånd, og det er fandengalemig bare så ultra vigtigt at det her kommer til at gå godt, for det er sgu min førlighed det gælder. Jeg har været så meget i tvivl hele vejen... gør jeg det godt nok? Er jeg der hvor jeg skal være?
Nå... 6 uger efter. Hvad kan jeg nu?
Cykle på motionscykel, hele vejen rundt, ca. 15-20 minutter, ved svag modstand, og sadel i normal højde
Gåtur med 2 krykker, max 2 km.
Kort gåtur med 1 krykke
Strække benet næsten lige så meget som det raske
Sove på begge sider, helst med pude mellem benene.
Sove på ryggen uden pude under knæ
Løfte ben op i seng og ind i bil, uden hjælp af hånd.
Gå på trapper uden at "trippe". Små trapper klares uden krykker, højere trapper kræver krykker. (er super lykkelig over at jeg kan klare trapper igen, det kunne jeg ikke før min operation)
Smertestillende:
Morgen 2 panodil og 400 mg ibuprofen
Formiddag, efter træning:
Is på og ligge med benet højt 20 minutter
Middag: 2 kodymagnyl
Eftermiddag, efter træning/gåtur:
Is på og ligge med benet højt 20 minutter
Evt. 2 kodymagnyl hvis der er smerter efter gåtur
Aftensmad (kl. 17.30 ca):
2 panodil og 400 mg ibuprofen
Til nat:
2 panodil og 400 mg ibuprofen
Det var min fortælling, håber det vil gå fremad for jer der er i samme båd.
I dag er det præcis 6 uger siden jeg fik nyt knæ. Jeg ved ikke hvad jeg på forhånd havde forventet, men uanset hvad tror jeg ikke jeg havde kunnet gætte mig til at jeg ville blive så meget på egen hånd med træningen og kontrollen af mit knæ. Jeg ringede i foregårs til sygehus-fys, og spurgte om det mon snart kunne være en mulighed at jeg kom op og blev kigget på af en fys eller læge. Hun vidste ikke rigtig noget endnu, hun havde kun hørt nogen rygter om at de måske åbnede op for ambulante undersøgelser igen. Corona, du er en strid dame, som ødelægger meget for mange.
Men NÅ. På en måde er det måske en form for twisted blessing in the sky for mig, fordi jeg har været ekstra obs på at få trænet hver dag. I angst for ikke gøre det godt nok, og risikere et stift, ubrugeligt knæ, har jeg virkelig givet den gas hver dag. Jeg tror faktisk, at hvis jeg havde været til offentlig træning, havde det måske været en form for sovepude for mig. Hvor jeg så måske ikke havde fået trænet ret meget herhjemme.
Jeg kan bøje mit knæ ca. 110 grader, og jeg kan strække det helt. Jeg synes jeg er ret godt med faktisk. Smerteniveau er tåleligt. Jeg tager Ibuprofen forebyggende, og ellers panodil. Af og til tager jeg kodymagnyl.
Jeg synes det svinger tit. Der er gode dage, og der er mindre gode dage. De mindre gode dage bliver bedre efterhånden. Jeg forcerer ikke noget, selvom jeg dog må tilstå at det gode vejr frister mig til at gå længere ture end mit ben reelt kan holde til. Det er også det... jeg mangler info om hvor meget jeg må presse knæet. Jeg vil vildt gerne cykle en tur snart, og køre bil.... men hvornår kan jeg gøre det forsvarligt?
Vi kigger på el-cykel, det tror jeg vil komme mig til gavn her i sommer.
Alt i alt er jeg rigtig glad og tilfreds med hvor jeg er, og hvad jeg har opnået med knæet indtil nu.
Hvilke ting er bedre efter operationen end før?
Jeg kan gå på trapper uden smerter
Jeg kan løfte mit ben op i sengen uden støtte
Hvilke ting er dårligere end før?
Kan ikke gå ret langt