Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Tak for din besked.
Ret pudsigt men i de sidste par uger har jeg faktisk - uden lægens vidende - taget 25 mikrogram ekstra om ugen. Jeg havde også bemærket at jeg godt kunne tåle lidt mere Eltroxin p.g.a. den lave forholdsvis T4. Ja men grænsen er jo hårfin - pludselig bliver man overdoseret og jeg synes at jeg har oplevet noget mere hjertebanken de sidste dage.
Jeg har oplevet op og nedture - men har ikke haft perioder hvor jeg kunne sige at jeg var helt på toppen. Tror du har ret i at det er hårdt for kroppen med disse udsving. Mit problem er, at jeg har en anden sygdom oveni - nemlig forhøjet prolaktin (mælkehormon) og en knude i hypofysen - hvilket kan besværliggøre det hele lidt - skyldes mine symptomer mon det ene eller andet?.
Ang. T3 så synes jeg at jeg fik det skidt umiddelbart efter jeg havde taget pillen - og så hele døgnet efter. Har som sagt prøvet flere gange, og tror ikke jeg tør prøve igen.
Håber du og I andre får en god weekend..
Med venlige hilsner
Gitte
Mange der skriver her på nettet, er i en meget uoverskuelig situation. Vi er bange/angste for ikke at slå til, sygemeldinger måske med afskedigelse til følge. Fustreret over, at mange læger ikke forstår vores situation, uvis fremtid: Mon vi får det bedre? Hvorfor har jeg det nu sådan - når stofskiftetallene ligger i niveau? etc....
Når stofskiftet tager en rutsjetur - er det endnu en stress faktor for kroppen.
Alt dette stresser kroppen, og er i sig selv en selvforstærkende proces. (stress starter i hjernen).
Jeg læste et indslag skrevet af Kirsten Pedersen omkring stresshormonet kortisol.
Hele kroppen har et "samspil". Når vi bliver stresset øges kortisoludskillelsen (et stresshormon). Så trækkes der blod til alle vore livsvigtige organer og væk fra f.eks. fordøjelsen og hjernen. Ved fortsat stress sættes tilbagemeldingen til hjernen om forhøjet kortisolniveau ud af kraft og over- produktionen fortsætter.
Det pudsige er - at når jeg skal på arbejde - kan jeg ikke komme på toilet, selvom vi har en stille og rolig morgen med tid til kaffe + morgenmad. Så må det alligevel være en stress faktor for mig (der kan nemt gå 5 dage). Ved stress trækkes bloddet jo væk fra fordøjelsen!!!
Halvdelen af depressioner hos kvinder har årsag i forhøjet kortisolniveau. Ved stress svækkes kroppens nerveceller - de bliver tyndere - hvilket kan medføre depression, nedsat koncentration. Dette kan med tiden give permanente skader i hjernen.
Gad vide om det er dette, der sker hos os, som føler at vi aldrig bliver raske? At vi har taget "evig" skade - af den ikke så "betydningsfulde" sygdom (endokrinologerne tager os jo ikke alvorligt - eller ved ikke hvad de skal stille op med os)
Jeg er stadig ikke på toppen. I går mærkede jeg fremskridt, og havde faktisk en god formiddag og eftermiddag. Min mand og jeg var ude at gå ca. 1/2 times tid. Ved aftenstid kom svimmelheden, kvalmen og energiløsheden igen. Jeg har sovet dårligt og vågner med uro i kroppen kl 5.
Jeg passer meget på ikke at stresse. Men for øjeblikket kan jeg ihvertfald ikke genoptage arbejdet. Jeg tror selv, at stofskiftet ligger i den øvre ende nu. Har let til hjertebanken samt løs afføring.
Dette var lige nogle tanker omkring samspillet af stofskifte og stress.
Kærlig hilsen Anemonen
Idag er kroppen bare igen stået totalt af. Jeg har forsøgt at komme igennem til egen læge - men det er bare umuligt på en mandag.
Jeg har talt med sekretæren på endokrinologisk afd. - sidste onsdag ville hun bede min læge ringe tilbage. Men intet er sket. Jeg begyndte bare at græde i telefonen. Hun ville igen sige til lægen, at det var en hastesag m.h.t. at ringe til mig.
Jeg fik taget blodprøver i fredags - og svarene er selvfølgelig ikke kommet endnu. Han kan selvfølgelig heller ikke ændre på medicinen førend han ser blodprøvetallene. Så jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige. Jeg tror selv at stofskiftet er forhøjet efter ændring af medicin - da TSH lå på 17.9.
I starten af mit forløb kunne jeg mærke når stofskiftet var for lavt eller for højt. Men nu synes jeg det kan være utroligt svært. Jeg har kun mine formodninger p.g.a. hjertebanken samt løs afføring (jeg har altid lidt af tendens til forstoppelse).
Kors hvor denne sygdom er invaliderende. Jeg ved snart ikke, hvad jeg ellers kan gøre, for at få det nogenlunde tåleligt igen. Jeg bliver bare så utroligt grådlabil, når jeg begynder at tale om sygdommen.
Jeg er udmærket klar over, at der er mange af jer, som også har det utåleligt for øjeblikket - det er bare så hårdt når kroppen står helt af, og man ikke er "herre" over sin krop på nogen måde.
Denne gang har det bare været en nedtur, som "ville" noget.
Kærlig hilsen Anemonen
Min endokrinolog har lige ringet tilbage. Han var meget forstående overfor min situation/fustration omkring mit stofskifte.
Han ville ringe til mig onsdag formiddag og oplyse mine blodprøve tal - da jeg skal til fraværssamtale kl 13.
Han mente, at jeg havde gjort et godt stykke arbejde m.h.t. § 56 aftalen og m.h.t. at jeg havde kontaktet jobcentret vedr. flexjob ordning. Han sagde, at så måtte være op til min leder, at finde nogle løsninger, så jeg kan klare mit arbejde.
Vi talte også om effekten af stress og stofskiftet, og at dette kunne være en ond cirkel at være inde i. Han kunne selvfølgelig ikke ændre på min medicin - hvilket jeg var klar over - idet han ikke har de seneste blodprøver endnu.
Vi var også inde på, at han havde sagt, at jeg ikke skulle forvente at få min gl. energi og kræfter igen p.g.a. mit meget svingende stofskifte. Så m.h.t. flexjob ordningen, vil der ikke være nogle problemer fra hans side.
Ja, meget mere kan jeg ikke gøre for øjeblikket. Bare vente på, at der forhåbentligt snart kan komme en forbedring.
Anemonen
Det lyder godt med din støtte fra endokrinologen -håber det bedste for dig
Mange hilsener
Kirsten
Det lyder rigtigt godt - og hvor MÅ det være dejligt at have en så forstående endokrinolog. Jeg tror at vi er rigtigt mange herinde der er meget misundelige...Men påskøn det virkelig!
Sørg også endelig for at få hans udtalelser på skrift - og jeg mener det virkelig - for hvis du kommer til en fleksjob situation er det jo kommunen og kommunens lægekonsulent der skal vurdere situationen, og jo flere "ekspertudtalelser" jo bedre. Du skal nok igennem nogle arbejdsprøvninger for at se hvad du vil kunne holde til - og her vil din endokrinologs udtalelser kunne få stor betydning.
Det KAN jo også være at du vil kunne klare et job med nedsat tid når du nu har en §56-aftale at gøre brug af.
Det har jeg tænkt mig at gøre når jeg vender tilbage til mit job. Jeg har bare "dummet" mig - jeg har haft en aftale men har ikke brugt den. Jeg er eneansvarlig og stressede over alt det arbejde der så ville ligge til mig næste dag - med det resultat at jeg ikke er kommet op på de 10 dage årligt.
Lige apropos så tæller de 10 dage først når du har fået aftalen, så husk at stå på din ret og tag de dage du har brug for(arbejdspladsen får jo refunderet din løn fra dag 1) . At jeg ikke har brugt min, kan betyde at jeg nu mister min aftale - og kan være svært at få den igen, min læge mener nemlig nu at mine tal er "fine" og at jeg er velreguleret på medicin...
Held og lykke fortsat...
Med venlig hilsen
Gitte
Tak for dit dejlige indslag.
M.h.t. min endokrinolog - har jeg også brugt mange ressourcer på, at han skulle forstå min situation. Jeg har haft skrevet til overlægen, sat mig ind i sygdommen ved hjælp af net doktor debatter etc.
Jeg fik hele tiden at vide: Så tager du denne dosis, så får du det godt. Hvis jeg tvivlede på hans ordinering, fik jeg at vide: Ønsker du ikke at få det godt?
Han sagde altid: Ja, nu er du velreguleret og skal fortsætte samme dosis - på trods af, at jeg havde det elendigt.
Sidste år hvor jeg var sygemeldt - var grundet at han havde ordineret Eltroxin til natten. Det ville have en bedre virkning på dette tidspunkt. Stofskiftet blev atter forhøjet. Jeg talte med ham i tlf. og jeg var meget grådlabil. Jeg skulle tage til egen læge og få foretaget blodprøver og var også inde på, at det var en depression. Dette nægtede jeg - det var jo det svingende stofskifte der var årsag til mine elendigheder. Jeg fik den melding, at han ikke havde tid til at tale med mig hele dagen - samtalen tog omkring 5 min.!!!!! Ja, han tog mig ikke alvorligt.
Det var herefter, at jeg tilfældigvis kiggede på nettet, og fandt net doktor debatter, som virkelig hjalp mig til forståelse. Derefter breve til sygehus o.lign.
Siden har han ændret sig utroligt meget. Min mand tager altid med til mine kontroller, hvilket jeg også tror har en stor indflydelse. Det første han altid spørger mig om nu: Hvordan har du det? Og det var også her, at jeg uden problemer fik Liothyronin - selvom han ikke selv troede på virkningen. Men han mente jeg skulle afprøve. Han skrev mig også op til test af binyrerne.
Han har også indrømmet, at han havde lavet en fejl m.h.t. at han ikke havde sat min dosis ned i forbindelse med, at jeg skulle tage Eltroxinen til natten.
Sidste år hvor jeg brækkede min ankel og skulle til kontrol med mine "stokke" og benskinne - bemærkede han det straks. Jeg blev hurtigt indkaldt til skanning for knogleskørhed.
Ved min sidste kontrol ville han igen have, at jeg skulle have min binyrer testet - der kunne jo være sket ændringer.
Som jeg tidligere har skrevet om: Hvordan får vi læger til at forstå vores stofskiftesygdom? At det nok ikke ville blive nemt, men at jeg kunne da starte hos min egen endokrinolog. Og det gjorde jeg.
Når han ringer tilbage i morgen med med mine stofskiftetal, vil jeg spørge om han kan skrive lidt dokumentation omkring min sygdom. Det glemte jeg helt i går. (Jeg havde ikke selv tænkt på det, hvis du ikke havde skrevet det til mig). Tak for det.
Kærlig hilsen Anemonen
Hilsen
Kirsten
Binyrebarken stimuleres af hormoner fra hypofysen til at danne en række hormoner, bl.a. kortisol.
Hvis mennesket udsættes for f.eks. stress situationer vil binyremarven frigøre nogle hormoner. Herved trækkes der blod til kroppens livsvigtige funktioner, og væk fra f.eks. fordøjelsen og hjernen.-
Stress starter i hjernen og der gives besked via forskellige kirtler således at der produceres kortisol. En permanent tilstand vil være en belastning. For ved fortsat stress sættes tilbagemeldingen til hjernen om forhøjet kortisol ud af kraft og overproduktionen forsætter. Meget nås ikke og det stresser. Angst for ikke at slå til, angst for afsked, angst for forandringer, sygdom og meget mere stresser i vore dagligdag og hæver kotisolmængden i blodet og vores stressniveau øges..
Øget kortisolniveau nedsætter immunforsvaret. Ved stress svækkes også kroppens nerveceller, de bliver tyndere. Dette kan så medføre depression, nedsat koncentration og demens.
Så ja - stress kan være skadeligt. Og jeg synes, at der er en rød tråd. For et svingende og for højt stofskifte er et voldsomt stress moment for kroppen - tilligmed, at det hele kommer til at køre i ring.
Så tænker jeg lidt: Kan det være årsagen til, at mange stofskifteramte ikke føler at de får den energi og kræfter igen som tidligere - er vi "slidte"?
Håber du kan bruge lidt af dette.
Kærlig hilsen Anemonen
Jeg bliver ved med "at falde af", så derfor kort:
PØJ PØJ med i morgen.
Mange hilsner Inge