Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Jeg kan bare tude. Føler at jeg ikke "eksisterer". Kan slet ikke set noget positivt ved livet - ingen glæde. Det hele er ligegyldigt. Hvorfor er jeg her?
Jeg kender slet ikke mig selv. Hvor er mit humør og min positivitet?
Har ikke kunnet grine, snart de sidste måneder, men har ellers været nogenlunde positiv.
Idag føler jeg bare, at kroppen/jeg slet ikke kan klare mere.
Jeg ved, at mit stofskifte nu er kommet til at ligge i den øvre ende, efter en del doserings ændringer.
Har I nogle gode råd til, hvordan jeg kommer videre herfra?
Kærlig hilsen Anemonen
Hvor er jeg ked af af høre du igen har fået det meget træls, for et par dage siden gav du mig gode og positive råd, og nu er det dig der er i kælderen. ÆV.
Den anden dag, hvor jeg havde en af mine rigtig trælse dage, ringede jeg til thyreoideaforeningen, og snakkede med en. Hun var meget kompetent og lyttede til mig. jeg har bedt om at få tilsendt en liste over andre der har stofskifte sygdomme. Måske var også det en ide for dig.
Det er en f.bandede sygsom vi har stiftet bekendskab med, og indimellem har man lyst til at løbe væk fra den, men det værste er at kroppen følger med.
jeg ønsker dig rigtig god bedring, og lad os håbe dagen imorgen bliver bedre.
Hilsen Helle
Jeg er ked af at høre at du er så trist. Kender desværre alt til det.
Depressionssymptomer kan komme hvis man ikke er stillet rigtigt medicinsk, men der ER jo også en øget forekomst af depression blandt stofskiftesyge. Det må vi jo nok erkende.
Jeg har valgt at acceptere at det er er (endnu) en ting der følger med, og jeg synes at antidep. har hjulpet mig en smule. Dog har jeg erfaret at jeg skal have en meget lille dosis, da jeg ellers får alle bivirkninger...
Det er jo ikke sikkert at det vil hjælpe dig, men der KAN gøres noget hvis man er rigtigt langt nede. Jeg får 15 mg Mirtazapin om aftenen, og det giver en kanongod søvn samtidig med at det har en antidepressiv effekt.
Måske værd at drøfte med din læge?
Ha' det rigtigt godt.
Med venlig hilsen
gitte
Tusind tak for jeres søde indlæg.
Jeg er meget sikker på, at alle mine dumme symptomer er grundet et forhøjet stofskifte. Der har også været meget - frem og tilbage med medicinen. Jeg blev sat 25 mkg op i Eltroxin om ugen. Ved mit sidste blodprøvesvar - hvor jeg kun havde nået at få 1 x 25 mkg ekstra - var TSH: 2,41 - T4: 147 - T3: 2,42 - T3R: 1,07.
Jeg regner med, at jeg kan få svar fra blodprøver taget i fredags, onsdag ell. torsdag. Så efter min egen vurdering skulle TSH være yderligere faldende.
Min krop vil bare ikke noget endnu - og koncentrationen er snart lig O.
Ja, jeg vil nødig i antidepressiv medicin. Men jeg ser lige tiden an - og hvis jeg bliver ved med at have disse tude ture samt ikke kan se "lyset forude", kan det selvfølgelig blive en nødvendighed.
Min gr. leder mailede et dokument, som jeg skulle fremsende til min endokrinolog med henblik på, udtalelse/vurdering af, om jeg ville være i stand til at genoptage mit arbejde i fuldt omfang, og i givet fald hvornår.
Jeg blev derfor nød til at vedlægge et brev til min endokrinolog. Det var lige så jeg rystede og kunne slet ikke koncentrere mig om at skrive. Min mand måtte hjælpe til.
Jeg tror ikke selv på, at jeg vil kunne genoptage mit arbejde igen i fuldt omfang. Det er som om, at kropppen slet ikke kan tolerere stress længere og kører hurtigt træt.
Ja, det hele syntes som ren vanvid, med denne "simple" sygdom.
Kærlig hilsen Anemonen
Jeg har lige læst dit indlæg af 26.12.08 hvor du bl.a. skriver at du var nød til at sygemelde dig og bliver mødt af en chef der ikke forstår.
HER ER VIRKELIG ET PROBLEM.
Hvordan skal en chef forstå din sygdom når de praktiserende læger ikke forstår hvordan vi stofskiftepatienter har det?
Hvordan skal de ansvarlige på Kommunerne - udbetaling af sygedagpenge - kunne tage os patienter alvorlige, når de høre fra de praktiserende læger, at det er hurtigt overstået?
Jeg mener, at de praktiserende læger skal tage sig sammen og følge med i forskning om stofskiftet, lytte til de dygtige endokrinologiske overlæger der ytre sig bl.a. når Thyreoidea Landsforening holder informationsmøder. Rigtig gode informationsmøder hvor alle fremmødte kan ytre sig og få svar på deres spørgsmål.
Thyreoidea Landsforening udkommer med et blad 4 gange pr. år. Der er nu lavet selvhjælpsgrupper i Kbh.-området, som mødes 1 gang pr. md. Der er et punkt i bladet der hedder Medlemshjørnet, hvor alle medlemmer kan skrive deres sygdoms historie. Og ellers generalt et godt blad med informationer om forskning indenfor Stofskiftesygdomme og andre gode informationer.
Næste informationsmøde er d. 12. marts - Næstved sygehus og d. 24. marts i Odense.
Jeg kan anbefale at møde op.
Du kan finde flere oplysninger på: www.thyreoidea.dk
Men for at vende tilbage til dig og din chef skal du banke i bordet og fortælle nøjagtigt hvordan du har det.
Du kan her på Netdoktor finde en artikel om bivirkninger ved Stofskiftesygdom, tage en kopi og aflever til din chef, det gjorde jeg. Det er virkelig en kamp for at få de praktiserende læger til at forstå, også famile og venner, at man rent faktisk er syg.
Held og lykke,
Hilsen
Vaegten2
Endokrinologen ringede mig op i dag. Det var min egen praktiserende læge, som skulle udtale sig omkring dette. Så nu har jeg fået en tid hos e.l. onsdag.
Jeg sagde, at jeg havde virkeligt haft det skidt - men det havde han ikke lige tid til at tale om. Hvem skal man så tale med - når éns endokrinolog ikke har den fornødne tid til at lytte??
Han mente heller ikke, at jeg ville blive klar til arbejdet foreløbigt - og at jeg nok heller ikke skulle regne med, at jeg kunne arbejde i fuldt omfang.
Bare den korte samtale gav mig hurtig hjertebanken - og det at skulle tage kontakt til e.l. for at få en tid. Hvordan skulle jeg formulere mig etc.?
Hvor er det dejligt, at have jer på nettet, til at dele erfaringer med. Hvem pokker skal vi ellers kontakte - når livslysten er nede og vi ikke kan være i vore kroppe - når endokrinologen ikke har tid til at lytte????
Er det endnu bare et bevis for, at vi ikke bliver taget alvorligt??
Kærlig hilsen Anemonen
Ja, hvordan gør man en lang historie kort - men jeg skal prøve.
Et kort resume:
Inden jeg i denne omgang blev meget dårlig lå mit TSH på: 1,45 - T4: 112 - T3: 180.
Jeg var til kontrol hos en kvindelig endokrinolog, som satte mig op med 25 mkg Eltroxin (125 x 3 samt 100 x 4 ugentligt), idet jeg klagede over træthed.
Jeg blev samtidig sat ned med 5 mkg Lio (T3) hver anden dag.
Dette ender med, at jeg bliver meget dårlig med et TSH på 17,9 og en sygemelding fra den 22.12.08.
Min første tanke og handling: Vanlig dosis. Lio på 10 mkg dgl. samt uændret Eltroxin.
Efter blodprøver taget den 29.12.08, viser de at TSH falder til 5,13.
Min endokrinolog vil dog noget helt andet. Sætter mit op i Eltroxin og Lio - hvilket jeg slet ikke er med på. Jeg forklarer, at jeg har været i en enorm stress situation længe. Inden jeg blev sygemeldt, brugte jeg energi og kræfter, som jeg slet ikke havde. Jeg kunne mærke, at min stress tærskel var meget lav. Og i forbindelse med min sygemelding: Bange for afskedigelse etc. tilligemed, at jeg igen havde fået en rutsjetur. Han var godt klar over, at stress påvirker sygdommen og omvendt - men tag blot denne dosis - og HVIS DET BLIVER HELT GALT, må der ændres på denne igen. Han kunne se på én prøve at T3R var meget lav, hvorfor han siger, at jeg heller ikke optager min medicin så godt længere. Derfor skal jeg til coloskopi fredag.
Jeg forsøger, at gøre som han ordinerer. Men stopper med den ekstra medicin kort efter.
Jeg siger til mig selv: Det er min krop og velbefindende det drejer sig om. Er jeg bare en "prøveklud": HVIS DET GÅR HELT GALT, ÆNDRER VI DET BARE IGEN!!! Men hvorfor skulle jeg "forsøge", at komme helt ud i "hampen igen??
Jeg tager derefter min vanlige dosis: 125 mkg x 3 - 100 mkg x 4 ugentligt og ingen ekstra Lio.
Som jeg også tidl. har skrevet, er min e.l. med på, at jeg får taget blodprøver x 1 ugentligt for en kort periode.
Blodprøver taget den:
23.01.09 TSH: 2,41 - T4: 147 - T3: 2,42 - T3R: 1,07
30.01.09 TSH: 1,91 - T4: 138 - T3: 1,99 - T3R: 1,25
06.02.09 TSH: 1,52 - T4: 133 - T3: 2,11 - T3R: 1,32
Jeg er klar over, at TSH vil falde yderligere - men tænk, hvis jeg havde fortsat med den øgede dosis, som min endokriolog havde ordineret???
Jeg kan mærke stor fremgang. Gik en rask tur i søndags på ca. 40 min. Gjorde rent i går. Og i dag en rask tur på knap 1/2 time.
Jeg er klar over, at min muskelmasse skal opbygges igen, ikraft af at den faktisk kun har "stået på sofa".
Jeg har selvfølgelig ikke den fulde energi og kræfter endnu - men med lidt træning og frisk luft, er jeg sikker på, at det vil blive bedre.
Jeg tænker også på, at jeg heller ikke bruger energi og stress på arbejdet ikraft af min sygemelding. Så det er helt sikkert godt for mig.
Jeg syntes bare, at det var endnu en bekræftelse af, at endokrinologer ikke helt ved, hvad de har med at gøre - og heller ikke sætter os i fokus.
Kærlig hilsen Anemonen
Ja, så ringede min gruppeleder idag. Hun ville høre, hvordan jeg havde det. Jeg fortalte, at jeg syntes det gik fremad. Jeg var begyndt, at gå lidt ture, og i dag cyklede jeg til frisøren.
Jeg kunne selvfølgelig endnu ikke sige, hvornår jeg ville blive helt frisk igen, og om jeg kunne genoptage arbejdet i fuldt omfang derefter. Jeg har jo også gået hjemme, hvor der på ingen måde har været stress på.
Hun var også i "syv sind". Ville det påvirke mit stofskifte igen, idet hun vidste at arbejdet var meget stressende. Og hun var klar over, at jeg ville have det skidt med, hvis jeg skulle sygemelde mig igen. Kollegaer taler - andre skal jo løbe stærkere.
Hun spurgte hvordan jeg ville have det med en fyring? Jeg sagde, at jeg selvfølgelig helst gerne ville blive "gamle" mig igen - med fart over feltet. Men det er der jo ingen garantier for. Endokrinologen har jo udtalt, at det skal jeg slet ikke regne med.
Vi var også inde på, at livet er mere end arbejde. Det er jo ikke meget ved, at der ikke er overskud til noget familierelateret, eller overskud/kræfter til at "nyde" min mand.
Hun var meget varsom omkring hendes ordvalg og jeg følte virkelig, at hun ville mig det bedste. Hun spurgte også om, hvor lang tid jeg havde været ansat (med hensyn til opsigelsesvarsel).
Vi blev enige om, at fyring nok var det rette. Så jeg skal møde hende den 25.02, hvor hun vil lave nogle indledende papirer m.h.t fyringen.
Ja, så håber jeg, at jeg får tid til at blive "helt" frisk igen - og få et arbejde som ikke er stressende. Men jeg tænker stadig: Jeg har en kronisk sygdom, er 52 år - hvor er der arbejde at finde??
Kærlig hilsen Anemonen
Det her GØR du IKKE uden du har FOA med i det ...
Hilsen Kirsten
Tak for indlægget.
Jeg har talt med FOA og min gr. leder er i sin fulde ret til at fyre mig.
Jeg skulle kontakte ham igen mandag - da han ikke lige var på hans kontor - med henblik på hvad der videre skulle ske.
Kærlig hilsen Anemonen