Er der nogen der har klaret den og hvordan

slettet2039

Det var noget af en historie du her kunne berette. Vil godt sige at min mand ikke har behandlet mig direkte dårligt som du her beskriver at din har. Altså igennem de mange år med utroskab har jeg intet kunne mærke på ham - OVERHOVEDET. og det er ikke fordi jeg ikke har VILLE se det.. har virkelig ikke kunne mærke noget som helst.

Jeg vil godt blive sammen med ham for jeg elsker ham jo stadig..

Ja nok har han måske mistet respekten for mig og ikke mindst har jeg mistet respekten for mig selv, men alligevel ønsker jeg at prøve at se om vi ikke kan komme igennem det her. Kan vi ikke det så kan jeg med sindsro sige til vores søn at så prøvede vi VIRKELIG VIRKELIG ALT det vi kunne...

Jeg er bare ikke parat til at blive alene og ikke parat til at lade ham mærke en konsekvens af det han har gjort - selvom jeg måske inderst inde godt ved at jeg burde... måske kommer den dag engang.. måske gør den ikke.. Måske bliver det alligevel ham der afslutter det en dag, fordi jeg ikke formår at lægge låg på det her, som han godt kunne tænke sig at jeg kunne... så bliver han træt af mig...

Ja kun tiden kan vise hvad der sker.. lige nu håber jeg bare på at vi finder hinanden igen og bliver stærkere sammen af det der er sket... Selvom jeg pt ikke har det så godt... det håber jeg at jo at jeg får...

Jeg kan godt høre på mange at de også er kommet videre i deres liv uden deres utro ægtemand, og det ville jeg da helt sikkert da nok også gøre på et tidspunkt.. men tiden er bare ikke til det nu. Jeg føler det er nemmere at blive og så fortryde det, end at det er nemmere at gå og så fortryde DET!

Jeg er glad for folk der skriver til mig for jeg tænker da over det jeg læser, uanset hvad.

Linette1

Jeg føler det er nemmere at blive og så fortryde det, end at det er nemmere at gå og så fortryde DET!

Hej med dig.
Ovenstående citat siger mig, at du ikke helhjertet har valgt hvad du vil.
Det kan din mand mærke, og han bliver usikker. Han går måske med de samme tanker, men lader dig komme med udspillet.
Du har valgt at blive, og så bliver du.
Det tager sin tid at komme over, at man "ikke var den eneste ene".
Utroskab findes alle vegne. Du er ikke alene om at gøre den erfaring.
Mange, både mænd og kvinder er utro.
Jo før du ser det i øjnene, jo bedre.
Hvad var det værste han gjorde? Var det selve utroskaben eller var det løgnen?
For mit eget vedkommende var det løgnen der var det værste, og det at jeg uden at vide det, havde levet med en risiko for seksuelt overførte sygdomme.
Det gjorde mig rasende.
Jeg tog nogle samtaler med en psykolog, det kan jeg sådan set godt anbefale.
Du er forandret og det må og skal du først og fremmest selv respektere.
Din mand har sikkert også forandret sig, men tror han kan få det til at fungere som før, ved ikke at tale om tingene.
Det kan han ikke.
Hvor meget i skal tale om utroskaben ved jeg ikke, men jeg ved, at i kommer ikke ud af stedet, hvis i ikke lægger det bag jer og finder nye måder at være sammen på, samt træffer valget om at blive sammen, uden at have den nødudgang, at det er lettere at fortryde man blev sammen, end at fortryde man gik.

slettet2039

Det er også løgnene der gør mest ondt på mig og det faktum at han har kunne leve sådan et dobbeltliv i så mange år. Havde jeg ALDRIG nogensinde troet om min mand. ALDRIG. Vi har TIT siddet og talt om og fordømt utroskab - alt imens han selv var der. Det er så uvirkeligt.

Jeg tror bare tiden må vise hvor det bærer os hen. Lige nu er livet så utrygt og usikkert og fyldt af bekymringer at jeg overvejer at det ikke er det rigtige for mig. Tænker måske også lidt, at når min mand inden konsekvens har haft af det her, så har han måske fuldstændig mistet respekten for mig og er ikke bange for at miste mig... hvilket gør at han føler han kan TILLADE sig ikke at ville tale om det.

slettet2039

Er du sikker på i dag at din mand ikke er dig utro mere? Hvor længe var du om at komme over mistænksomheden og trangen til at kontrollere/tjekke?

Linette1

Jeg kan ikke huske præcis hvor lang tid det tog for mig, men det tog rigtig lang tid.
Jeg vendte mig i lang tid bort fra ægteskabet som det vigtigste i mit liv, og koncentrerede mig om en uddannelse.
Nu er jeg sikker på han ikke er utro, og det har jeg været sikker på i mange år.
Han blev syg af blodpropper og senere af kræft, så han har opdaget noget om hvad der er vigtigt.
Sexlivet interesserede mig ikke specielt meget efter utroskaben, og det vidste jeg et eller andet sted i mig selv, at det ville det heller ikke gøre med en anden mand.
Det føles meget ulækkert at ens mand har været sammen med andre.

slettet2039

Det gør mig da ondt at høre at din mand blev ramt både af blodpropper og kræft :-(

Ja det er ikke nemt noget af det, men må jo tage et valg om hvad det er man vil med sit liv, og så leve udfra det.

Tror bare ikke jeg er nået dertil endnu, hvor jeg endelig har besluttet mig for om jeg kan/vil leve med det her eller ej.

Jeg har ingen problemer med sex sjovt nok...

lotte123

Kære Krebsen,

Jeg er her stadig og følger debatten.
Husk nu, du har valgt at blive – i hvert fald pt. I kan ikke tale sammen, så du har valgt at tage ham som han er. Husk også, at du jo ikke havde den fjerneste mistanke om hans utroskab som jo ikke bare var en engangsaffære, men noget der stod på i årevis.
Du har valgt at blive, du har således også valgt, at du ikke kan være sikker på, at han er dig tro.
Du tumler rundt i din usikkerhed. Stakkels dig.
Indstil dig på at han med stor sandsynlighed boller ved siden af – og det ved du jo godt. Du opdagede det ikke før – du gør det heller ikke nu.
Som nævnt, jeg respekterer du har valgt at blive ud fra devisen ”Hellere fortryde at man blev end fortryde, at man ikke gjorde det.”
Men – så må du også acceptere, at den slags forekommer i jeres samliv. Forhåbentligt kan du så en gang glæde dig over, at hans utroskab var overstået, men lev med dig selv i bevistheden om, at den ikke er det.
Du ødelægger dig selv med alle de opslidende tanker.
Imponerende at du sagtens kan klare at dyrke sex med ham – er det måske der hunden ligger begravet? At du ganske enkelt ikke kan undvære regelmæssig sex, og er bange for at hvis I bliver skilt, så er der risiko for, at du ikke får regelmæssig sex?

slettet113

Hej Alle

Helt ærligt nu må I holde... hvem kan være helt sikker på sin partner?? i hvert 3-4 parforhold findes utroskab, hvis man følger statistikkerne...

Man kan enten vælge at stole på hinanden eller lade være.. længere er den ikke.

God aften til alle

slettet2039

Nej hunden ligger ikke begravet der, for det var jo netop det der drev ham ud i utroskab at det på den front ikke gik så godt derhjemme... Det var sjældent vi havde sex, så NEJ. Tror også singler kan få masser af sex hvis det bare det de vil have!!!

Men når det er sagt, så kan jeg jo ikke blive sammen med manden hvis jeg skal have den indstilling at det stadig foregår, det er jo netop DET der slider mig halvt ihjel. Jeg vil have en eller anden form for SIKKERHED/VISHED for at han ikke gør det mere....

Jeg ved godt han har snydt mig i flere år, men tro mig, nu når jeg ved det så vil det blive rigtig svært for ham at have noget kørende for jeg er opmærksom på ALLE tegn og signaler. Og han kan jo heller aldrig vide sig sikker på om jeg sætter en privatdetektiv på ham!!!

Tro mig, opdager jeg noget endnu engang, så er det 100% SLUT uanset hvor ONDT det vil gøre! Der ER ikke flere chancer end dem han allerede HAR fået!

HVIS han ville have hende, så forstår jeg ikke hvorfor han så ikke bare er gået og TAGET hende? Hun er jo fri og single, så hvor svært kan det være!!! Der må være en årsag til at han vælger at blive hos mig og så kan man dårlig tro at han fortsætter med hende ved siden af... men tankerne er der jo....

Ydermere har hun jo også sat ham stolen for døren på et tidspunkt ved juletid, så jeg tror ikke hun vil dele ham mere.

lotte123

Sødeste,

Ups! Nu er vi tilbage til det, jeg spurgte dig om i mit første indlæg; netop om det kunne have været dig, der drev ham ud i noget andet. Det var det måske.
Men ellers – pyhhh, du kører dig selv hårdt. For at få sikkerhed og vished martrer du dig selv, undersøger, checker en hver bevægelse hos ham, dybdeanalyserer en hver sætning fra hans mund, fortolker et hvert signal.
Nu vender jeg den lige rundt; det kan godt være han har fundet ud af, at det alligevel er dig han vil. Du skriver, at han ved juletid øjensynligt har fået sat stolen for døren af sin veninde, hvilket har fået ham til at tage et valg.
Men nu? Ja, nu er du jo ved at kvæle både ham og dig selv med din kontrol!
På et tidspunkt har du nævnt noget om at gå til psykolog; er du begyndt på det?
Min mand var før mig sammen med en nærmest sygeligt jaloux kvinde, og hun ødelagde simpelt hen deres forhold ved sin evindelige kontrol, sin måde at forhøre ham på. Han havde ingen intentioner om at være hende utro, han var egentlig ret glad for hende, men til sidst orkede han ikke bare at møde sine venner, dyrke en fritidsinteresse, ja, han kunne dårligt nok gå på arbejde – hun skulle have kontrol med det hele. Han kunne ikke en gang få lov til at være sammen med sine børn! Til sidst havde hun kvalt også hans følelser.
Pas du nu på, at du ikke ryger over i den boldgade. For mig at se, er du på vej helt ud i det psykiske helvede og en decideret psykisk sygdom.
For din – men egentligt også for jeres forholds skyld – er du nødt til enten at stole på ham, og så slappe af – eller også stoppe det.
Du nævner gang på gang at du har valgt at blive, det respekterer jeg, men så vælg helhjertet, gå ind for det og vælg at stole på ham. Lige nu har du jo kun valgt halvt.

Knus