Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Nej jeg talte ikke om skilsmisse i går men jeg var ked af det og sagde han ikke gav mig det jeg har brug for.
En anden ting er at huset jo ikke bliver solgt på 2 dage og nej vi kunne ikke drømme om at købe noget andet før vores eget er solgt.
Kan godt forstå hvad du siger - min mor siger det samme. Hvis han får det på sin måde, så kan vi måske blive lykkelige - og hvis jeg kan leve med ham som han er...
Jeg ved sgu ikke, er i syv sind, men jo, tror da også selv på at vi bliver sammen lige nu og her og måske nogle år... men så... ?? Ved det ikke.. det er ikke nemt noget af det.
Og nej jeg har præcis ikke kun brug for medynk.. det er GODT der er nogen der siger noget andet. Er ved at brække mig over medlidenhed.. det kommer jeg ikke videre af.
Vil overveje at starte til psykolog igen.
Jeg læser, at I egentlig begge er klar over, at det ikke holder, I er bare ikke klar til at tage skridtet endnu. Det er den "nemme" beslutning. Den tog jeg også. Jeg giver mig ikke af med at fortryde, for det kan man ikke bruge til noget, men i dag kan jeg godt se, at meget havde været anderledes og muligvis bedre, hvis jeg havde taget den hårde beslutning tidligere.
Men stadig det her hussalg; hvor vigtigt er det? Vi fik for et år siden endelig solgt vores hus - det tog et år, men det var da voldsomt belastende i den periode; der skulle hele tiden se helt perfekt ud, man kunne ikke lige lade opvasken stå, eller have noget rod i et værelse, man skulle huske at redde seng, rydde op, støvsuge i en uendelighed, for hvis der nu kom nogen... I øvrigt fandt vi også ud af, at et hus til salg er at betragte som et udflugtsmål. Folk kontakter ikke mægler, næ.. de kører ud til huset, går uden videre rundt på grunden, trykker fedtede fingre og næsen flad på ruderne og glor ind. Fra det øjeblik I sætter til salg, kan I ikke være sikre på privatliv. Voldomt uopdragnet, ja, men kan I, der lige nu lever så belastet sammen også holde til det?
Hvorfor vil I sælge hus nu? Er det for lille, for stort, ligger det forkert eller hvad? Jeg ville nok lige stikke piben ind og afvente om man klarer skærerne i forholdet først.
Flytning og nyt hus i disse tider, gør det da kun mere besværligt for jer.
Jo, en rigtig god ide at tale med en psykolog.
Lotte
Vi vil godt sælge da vi lige pt kan gøre en god forretning hvis det bliver solgt. Vores hus er sat tip top i stand og min mand vil godt ud og starte forfra med at sætte et andet hus i stand. Vi vil godt ned og bo ved vandet.
Tror ikke det ændrer noget om vi flytter eller ej - på vores forhold..
Føler lidt man må tage nogen chancer her i livet og det er så en af dem, så må det briste eller bære. Vi mister ikke penge på det - vores formue bliver bare flyttet med og i bedste fald forøget.. ikke tabt.
måske SKAL der også noget til for at redde vores forhold
Vi vil godt sælge da vi lige pt kan gøre en god forretning hvis det bliver solgt. Vores hus er sat tip top i stand og min mand vil godt ud og starte forfra med at sætte et andet hus i stand. Vi vil godt ned og bo ved vandet.
Tror ikke det ændrer noget om vi flytter eller ej - på vores forhold..
Føler lidt man må tage nogen chancer her i livet og det er så en af dem, så må det briste eller bære. Vi mister ikke penge på det - vores formue bliver bare flyttet med og i bedste fald forøget.. ikke tabt.
måske SKAL der også noget til for at redde vores forhold
Men dermed ikke sagt at jeg føler mig sikker på min beslutning... men jeg kan ikke se det skulle ændre noget om vi sælger vores hus eller ej...
Jeg har lige siddet og læst dine indlæg igennem, og det gyser i mig, når jeg læser, hvor meget du finder dig ifor at være sammen med den mand. Jeg er overbevist om, at din selvtillid er så lille, at den ikke engang kunne ligge i en tændstiksæske? Alene det faktum, at din mand nægter at tale om, hvad der er sket, velvidende, at du har det virkelig dårligt, er et klart tegn om, at han er superegoistisk og slet ikke respekterer dig! Kan du leve med det?
Samtidig forstår jeg dig godt, da jeg selv har prøvet noget, som endda var endnu værre, men jeg er bedre til at gennemskue tingene, når jeg står uden for.
Jeg har selv haft en tendens til at ende i dårlige forhold, fordi jeg har haft en selvtillid på størrelse med en knappenål! Jeg lod mig tage til takke med næsten hvad som helst. Min exkæreste, som jeg var sammen med i ti år, han kvitterede med at være mig utro det sidste år af vores forhold. Inden utroskaben startede viste han mig ingen respekt, han havde en lille datter, som fik lov til at te sig, som det passede hende, og han tog slet ikke hensyn til vores forhold. Han kunne være så modbydelig mod mig, at jeg fik høj feber, og jeg fandt mig i det hele! Det sidste år i vores forhold flyttede han i kollektiv for at vores forhold skulle blive bedre. Jeg havde forinden været ham utro, men fortalte ham intet om det. Grunden til utroskaben var, at han var begyndt at udvise voldelige tendenser overfor mig, og en dag hav han mig en hård lussing, så jeg blev virkelig bange for ham. Jeg skammede mig over, at jeg havde været ham utro og følte mig som verdens dårligste menneske, men i dag set i baklyset skammer jeg mig ikke mere. Jeg skulle endda have fortalt ham det op i hans åbne ansigt, men jeg har aldrig sagt et ord, på trods af, at han har været så led ved mig så mange gange. Nå, men da jeg var på besøg i kollektivet, fattede jeg pludselig mistanke, da jeg så en kvinde i kollektivet sidde overfor ham og flirte med ham med øjnene. Min kæreste så væk. Så blev jeg mistænkelig og fandt et brev fra hende til ham, som bekræftede mig i min mistanke. Nogle uger senere var jeg oppe på hans værelse, og jeg så røde roser fra hende med et kort, hvor der stod "Tak for en dejlig aften", og der var stearinlys rundt omkring hele hans seng! Jeg stod oppe på det værelse længe uden at sige et ord, og da jeg kom ned, kørte jeg ham på arbejde uden at sige et ord til ham. Senere fortalte han mig, at han ønskede, at jeg skulle finde ud af hans forhold til hende, og at han derfor havde gjort det på den måde. Andre gange når jeg besøgte ham i kollektivet, kom hun ned ad trappen kun iført et lille håndklæde, når hun havde været i bad, så man kunne se hendes kønsdele! Hun gjorde det selvfølgelig for at vinde ham, men hun var nødt til at indtage elskerindepositionen, fordi jeg officielt var hans kæreste. Jeg græd og skældte ud og truede med at svine hende til, og så sagde kæresten, at det ikke ragede mig, hvem han gik i seng med og at jeg ikke skulle komme og lave ballade, og jeg var bange for at lave ballade. På et tidspunkt var jeg ude og forlangt nøglen til min lejlighed tilbage, og så blev han helt lille. Han blev ved med at komme hos mig, og jeg tog ham ind, og han bedyrede,at det var slut mellem ham og hende, men det var det bare ikke. Jeg tog så den beslutning, at jeg ville ud og rejse i et år, jeg ordnede papirerne, fremlejede min lejlighed og tog væk. Jeg havde næsten ingen kontakt til kæresten. Han prøvede at ringe og sige, at han savnede mig, men jeg fejede ham af og følte mig lykkelig over at være langt væk fra ham. Jeg kom hjem til jul og fortalte ham, at det ikke var det samme mellem os mere, og det blev han meget ked af at høre. Han kunne åbenbart ikke fatte, at jeg for længst havde fundet ud af, at han havde et dobbeltløb kørende. Efter et halvt år i udlandet inviterede jeg ham ned til mig, men han ville have sin datter med, og for første gang sagde jeg fra overfor ham og bad ham om at komme ned alene. Det var også virkelig et irritationsmoment for mig, at han havde den datter og den måde han gjorde tingene på. Jeg følte, at jeg var ved at blive kvalt i det barn, der på alle måder kom først. Det gjorde ham rasende, og jeg fik at vide, at jeg var en dårlig person, og han valgte så side igen til hende luderen. Jeg kom hjem til Danmark igen, men så havde kæresten ikke tid til at besøge mig, fordi han skulle hjælpe folk i kollektivet. I vores forhold før han flyttede i kollektiv var han på samme måde. Han tog sig altid tid til at hjælpe naboen, kammeraten og alle andre, mens jeg kom i sidste række! Han præsterede også at komme til min fødselsdag om aftenen kl. 24, da alle de andre gæster næsten var gået hjem. Årsagen var, at der havde været møde i kollektivet! Min far døde, så jeg kom tilbage fra Danmark, da hospitalet ringede til mig for at fortælle at min far var alvorligt syg. Heldigvis nåede jeg at være sammen med min far i ti dage, inden han døde. Min kæreste var taget til udlandet med den dulle
I dag er jeg i et nyt forhold, og min nuværende kæreste kunne aldrig finde på at opføre sig sådan overfor mig. Desværre er min nye kæreste ikke mit livs kærlighed som min ex var, men jeg ville aldrig gå tilbage til min ex. De få gange jeg har set min ex, er jeg blevet så ked af det og har begyndt at græde, når exen er gået igen. Jeg troede i starten, at det var fordi jeg elskede ham, men jeg tror nu, at det var fordi, han har været så ond mod mig.
Ja, min historie er sikkert endnu mere grotesk end din, men jeg ved med min erfaring, at man kommer stærkt ud af det, hvis man bryder med et dårligt forhold. Det gør ondt i lang tid, men du vil blive stærkere og få mere selvrespekt, og en anden gang vil du ikke lade dig byde de ting mere. Tro mig. Jeg har selv prøvet det. I dag fatter jeg ikke, at jeg fandt mig i alt det, men jeg havde jo ingen selvtillid, og mine forældre var heller ikke mønstereksempler på et godt liv. De skændtes selv som hund og kat altid og nedgjorde mig. Tænk på, hvad du vil gøre godt for dine egne børn, når du læser det her. Ønsker du, at dine børn skal efterligne dig eller mig? Hvis ikke, så synes jeg virkelig, at du skal komme ud af det forhold. Og tro mig. Du finder en ny kærlighed igen. Hele dit liv falder ikke sammen, fordi du afslutter det ægteskab. Han har jo ingen respekt for dig. Og det bliver sikkert værre, hvis du ikke sætter grænser for, hvad du vil finde dig i. Alene det faktum, at han nægter at tale med dig om det. Med hvilken ret tror han, at han kan tillade sig at behandle dig sådan? Face it. Han er ligeglad med dine følelser, og han føler sig i sin gode ret til at sætte sig selv først. Få øjnene op for din egen skyld.