Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

efexor depot

12357

Kommentarer

  • Jer er trappet ud af venlafaxin. Jeg har haft stor glæde af at tage håndkøbs medicin mod køresyge. Det tager toppen af kvalmen og svimmelheden.
    Håber tippet kan hjæle andre.
    :-)
  • Mange tak for de gode råd. Det går noget bedre med symptomerne så det er til at holde ud nu. Men tak for responsen :)

    Mvh riebandt84
  • Jeg er lige trappet ud af 150mg venlafaxin (effexor). Jeg har gennem ca. 8 år været gennem en variation af lykkepiller og senere antidepressiver for at behandle depression. Det er noget jeg har været igennem sammen med flere psykologer, psykiatere og senest min alm. læge. Det er også min alm. læge der nu har været inde over min nedtrapning. Jeg fortalte fra starten at jeg var meget nervøs for at skulle trappe ud, da jeg har oplevet at få det meget dårligt så snart jeg har glemt en pille. Hun foreslog at vi gjorde det langsomt, og det synes jeg jo var fint. I starten gik det fint. Jeg gik fra 150mg hver dag, ned til at tage 75 hver anden dag og 150 hver anden. Efter 14 dage gik det så ned til 75mg hver dag... i 14 dage mere. Ingen store problemer der. Det var først da hun ville have at jeg skulle ned fra at skifte mellem 75mg og ingenting at det stak helt af.
    Jeg fik samtlige af de symptomer der tidligere har været beskrevet... og da det var meningen at jeg skulle tage en pille den anden aften... turde jeg simpelthen ikke fordi jeg var bange for at jeg så bare ville have det skidt i endnu længere tid. Så jeg holdt ud...! Har aldrig prøvet noget så rædselsfuldt i mit liv... og jeg har ellers ikke været så heldig når det kommer til mit helbred. Jeg kunne ingenting i en uge. Efter 3 dage begyndte jeg at kunne holde ud at se lidt fjernsyn igen... men det var alt hvad det kunne blive til. Jeg snakkede med min læge... og hun troede først ikke rigtigt på at det var pillerne. Hun havde bare regnet med at jeg ville få lidt hovedpine. Da jeg senere snakkede med hende kunne hun bare sige at "det havde hun da aldrig oplevet så slemt...! Wow... how usefull! Hun gav mig nogle piller som skulle hjælpe lidt på det, men på dem kunne jeg læse at bivirkingerne kunne være de samme som de skulle hjælpe imod, og at de var enormt vanedannende... og jeg kunne ikke få mig selv til at tage dem. Tænk hvis jeg så bare skulle til at trappe ud af noget andet.
    Idag er der gået 3 uger siden jeg tog min sidste pille... og selvom jeg ikke længere har alle de der fysiske bivirkninger jeg havde tidligere... så er jeg stadig ikke på toppen.
    Har en teori om at mit imunforsvar bare har været kørt helt i bund og at jeg derfor får alt hvad der er i omløb. Nu er snot forkølet, har en halsvirus (har lægen sagt) og har slemme mave kramper.
    Tilbage af ting som jeg tror skyldes udtrapningen er: Mine følelser hænger simpelthen udenpå. Jeg bliver nemt irritabel, vred og ked af det. Jeg har svært ved at finde mig selv... og føler mig lidt som en fremmed.
    Jeg håber snart det stopper og at jeg finder mig selv igen. Jeg skal i hvert fald aldrig tage venlafaxin igen... selvom det hjalp mig engang (og det er jeg glad for) så er jeg bare blevet SÅ skræmt over hvordan min krop reagerer på det.

    Nåh ja... jeg stoppede fordi jeg længe har fungeret godt og ikke haft den følelse af depression. Tilgengæld havde jeg en million bivirkninger. De er heldigvis forsvundet nu. Kunne mærke at de aftog mens jeg trappede ud.

    Det hjalp mig meget at læse på denne tråd da jeg havde de værst og vide at det ikke bare var mig der var skør. og at min læge måske tog fejl!
  • Hej

    Først vil jeg gerne takke for de mange indlæg der er kommet, det er dejligt at andre vil dele deres erfaringer, som hjælper os andre der prøver at slippe for pillerne.

    Jeg har ikke taget mine piller i 2 dage og har også rigtig mange "lyn" i hoved og krop samt mavesmerter og svimmelhed, så det er rart at høre at der er andre der har det på samme måde. Jeg har fået Effexor 225 mg i ca. 5 år og er nedtrappet på ca. 1½ måned i samarbejde med min læge. Jeg har det ok med det så lange symptomerne er fysisk, men hvis det rammer mig psykisk så tøver jeg ikke med at starte igen, for vil ikke have det som jeg havde det for 5 år siden. Jeg har heller ikke kun mig selv at tænke på men en søn på 2 år.

    Jeg har ikke selv så mange erfaringer med det endnu jeg kan dele men en af de ting jeg er helt sikker på der har hjulpet mig i min nedtrapning er motion! Jeg er startet i fitnesscenter og jeg er ikke i tvivl om at det er gjort det nemmere.
  • Hej.

    Vil lige give et godt råd med hensyn til ophør med Venlafaxin, som min mand
    har taget i en del år.

    Når han engang imellem skal holde en pause fra Venlafaxin, tager han simpelthen naturmidlet Perikon i et par uger i stedet for og mærker slet ikke nogen ubehagelige bivirkninger. Det har fungeret flere gange, når han har holdt pause i nogle måneder. Desværre kan han ikke klare sig uden Venlafaxin i det lange løb, så han får det igen, selv om jeg er bekymret for, at hans muskelmasse forsvinder mere og mere i underben og underarme og giver enorme balanceproblemer, så han ikke kan stå uden at støtte sig til noget.
    Ved ikke, om det skyldes Venlafaxin, men har en mistanke om det.

    Vil nu prøve i samråd med lægen, om han kan nøjes med Venlafaxin 75 mg hver anden dag og i øvrigt samtidigt læse bogen om at leve med sine følelser, som er skrevet af en psykolog, der kender en del til Borderline patienter, som jeg tror min mand har.
  • hej
    her taget efexor i 3 år, og har det fint nu, stabilt i mit liv , fast job osv. så i fredags skulle jeg trappe ned fra 150 mg til 75 mg.
    og hold da op en nedtur... jeg er svimmel, har ondt i hele kroppen, og har næsten sovet hele weekenden væk. mít hoved ryster, og det gør mine hænder også.
    håber det bliver bedre i morgen, men tvivler.....men jeg vil bare så gerne det her, så det kan ikke hjælpe noget jeg tager 150 mg igen, for så er jeg jo ligevidt, og skal bare igennem denne tur igen.
    puha puha min krop gør ondt...

    tina
  • Hej Tina.

    Jeg trappede ned fra 225 mg i dec. og jeg havde også rigtig mange rysteture og stød i hovedet. Jeg har ikke spist dem i 3 måneder nu og synes faktisk jeg har det bedre nu, end da jeg spiste dem.

    Det der har hjulpet mig igennem var at melde mig i et fitnesscenter og træne rigtig meget. Jeg kan godt mærke i dag hvis jeg ikke kommer der ned et par dage, at jeg er afhængig af de stoffter, min træning giver til min hjerne, men ikke noget af betydning.

    Håber du kommer igennem det og passer på dig selv :)

    Hilsen Lene
  • hej

    opsumering på min udtrapning.....

    efter 3 døgn, hvor jeg var rigtig syg, fik jeg det rigtig godt.... så glæder mig til jeg skal trappe vidre ned. Selvfølgelig glæder jeg mig ikke til at blive syg, men hvis det kun tager 3 dage, så klarer jeg den nok. Det har været det hele værd indtil vidre.

    Tina
  • Hej alle.
    Jeg er glad for at have læst alle jeres indlæg.
    Hvorfor står der intet på indlægssedlen og alle de voldsomme, og åbenbart almindelige nedtrapningssymptomer???

    Jeg har taget efexor / venlafaxin i over 10 år. Men nu syntes jeg, at jeg havde det fint i mit "nye" liv, så jeg ville gerne trappe ud. Langsomt. For jeg har oplevet at få et psykisk dyk, hvis jeg har glemt at tage en pille en dag.

    Udgangspunkt.: 150 mg (75 mg morgen og 75 mg aften).
    Så prøvede jeg nu at tage 75 mg + 37,5 mg i stedet.

    Jeg var fuldstændig uforberedt på alle de fysiske symptomer, som ramte mig! Jeg følte det, som om jeg gik sidelæns. Svimmel. Totalt konfus (ikke særlig smart med mit arbejde). Smerter i benene om natten, og myrekryb over hele kroppen! Træt. Synsforstyrrelser. Og så mareridt. Jeg begyndte så at tage 2 Pinex om aftenen, før jeg gik i seng. Det hjalp på søvnen.

    Foruden de fysiske ting, så syntes jeg, at blev min mand og andre bare blev mere og mere irriterende, urimelige og uudholdelige!!! Og jeg har grædt og været helt uligevægtig. Så nu efter ca. 2 uger har jeg så tagfet 2 x 75 mg igen. Nu har jeg det godt.

    Jeg vil prøve igen at trappe ned. Men - hvis det går så meget ud over både min krop og mit ægteskab, så tror jeg, jeg vil tænke, at jeg mangler serotonin og bare skal have efexor resten af livet, ligesom andre fx er nødt til at tage insulin.
  • Hej Laika

    Du undrer dig over, at disse grimme nedtrapningssymptomer ikke står på indlægssedlen.

    Det må jo være, fordi der er nogle, der glemmer at indberette dem til Bivirkningsnævnet.

    I dette her tilfælde tror jeg, at det er patienten selv, der skal indberette. For sådan som jeg har forstået sagen, så tror mange læger overhovedet ikke på, at man kan få det så slemt af at trappe ned.

    Har din læge lovet at indberette dine nedtrapningsproblemer?

    Nu kan jeg godt forstå, hvis du endnu ikke selv har haft overskud til at tænke på det, og det gør jo ikke noget, hvis du venter lidt. Men for andres skyld: Husk at indberette!

    http://laegemiddelstyrelsen.dk/da/topic ... anket.aspx

    Mange hilsner

    Kameliadamen
Log in eller Registrér for at kommentere.