Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

efexor depot

24567

Kommentarer

  • Jeg har været på efexor depot i 1½ år ca, og for lidt over 14 dage siden tog jeg min sidste pille på 37,5 mg.
    Jeg har, som cheche osse skriver, haft svimmelture, synsforstyrrelser, sus for ørerne, svedeture og let trykken for brystkassen.
    Symptomerne er med tiden blevet mildere...de er faktisk til at leve med efterhånden...når jeg er beskæftiget mærker jeg intet, men kommer jeg til at sidde stille og slappe af, kan jeg mærke dem så småt.

    Først var jeg overbevist om at jeg aldrig ville slippe af med symptomerne, men nu er jeg begyndt at se lyset for enden af tunnelen.

    Håber dette kunne hjælpe andre som er i samme båd som jeg.

    Mange knus
    Jannie82
  • Hej Jannie

    Tak for svaret, men over hvor lang tid har du trappet ud

    KH Sylaima
  • Jeg er som mange af jer, lige stoppet med Efexor. Gik fra 150 igennem 2 år, til 75 i 2 uger og til sidst 37.5 i 2 uger. Da jeg gik ned på de 37.5 startede lynene i det stille. Kendte dem i forvejen fra de få gange jeg ikke lige fik taget min kapsel om morgenen.
    Nu hvor jeg er 3 dage clean er lynene og svimmelheden ved at tage livet af mig. HVOR LÆNGE VARER DETTE???

    Jeg er blevet nød til at afsætte min datter hos min mor og selvom jeg er sulten, så får jeg kvalme hver gang jeg prøver at spise noget. Udover disse "normale" symptomer har jeg fået mens smerter (?) Jeg kan ikke se sammenhængen, men da den lige er stoppet, ved jeg da at det ikke er den der er på vej igen.
    Er der nogen der har oplevet lign?

    Er der ellers nogen der har nogle gode tips til at nedtone disse symptomer?

    Glade stoffri tanker

    Marie
  • Hej Sylaima

    Jeg har trappet ud over en periode på næsten et år...og her de sidste par måneder har jeg doseret ned omkring hver 14.dag.

    Jeg kan mærke tydelig forskel på min krop fra jeg skrev sidst, og til nu...jeg har ikke de flimrende lyn for øjnene mere, og ej heller svimmelture.
    Men jeg vil ikke tro min krop er 100% stoffri endnu....så jeg er tålmodig lidt endnu.

    Mange knus fra Jannie82
  • Missmarie

    Jeg har været igennem det samme, og jeg er ked af at sige, at der kun er tiden der kan hjælpe dig.....ja det lyder hårdt, men du må være stærk i troen og benhård...det hjælper.

    Jeg var osse sikker på jeg ville gå nedenom og hjem igen, men jeg holdt mig i skindet...smiler

    Held og lykke
  • Hej
    Jeg er ved at nedtrappe efexor depot piller, får 37, mg dagligt og har fået det i et år.
    Første gang jeg prøvede at nedtrappe over en persiode på 21 dage, gik det helt galt. Min angst kom tilbage mange gange og livet blev virkelig surt for mig. Tog igen min daglige dosis og alt var ved det gamle.

    Talte med min overlæge om problemet og han sagde " du kan bare stoppe, deri er der ingen problemer".......!!!

    Her og nu prøver jeg igen, men meget mere laaaangsomt. Startede for 2 måneder siden og om kort tid ca 1 måned skulle jeg gerne være ude af efexor. Har ikke haft nogen alvorlige bivirkninger indtil nu, med undtagelse af at jeg sveder utrolig meget og drømmer om grimme ting.

    Min måde at nedtrappe på er at tage 1 - 2 små korn væk fra pillen. Efter to måneder har jeg fjernet 51 små korn. Fra nu af er jeg klar over at det bør gå ekstra langsomt. Skulle jeg få nogen af de symptomer som en del af jer har skrevet om, så bruger jeg ekstra lang tid på at komme ud af disse piller.

    Når og hvis jeg er kommet ud af efexor, skal jeg nok lige skrive en gang igen.

    Hilsen
    KJE
  • hej alle, kan kun tilslutte mig den angst der er omkring efexor.... Havde faktisk ikke tænkt på det at skulle nedtrappe før nu.... Jeg får 150mg og 50 mg seroquel til natten pga marridt og ekstreme svedeture når jeg drømmer.. Har iøvrigt fået det rigtig godt,og føler jeg er godt på vej til at blive rask,hvor underligt det end lyder når man går rundt og må tage medicin for at få hverdagen til at fungerer.....hmmm, men det er selvfølgelig også 9 måneder siden jeg nær havde taget mig af med livet......,men syntes jeg har det rigtig godt for tiden ,men blir da en lille smugle skræmt over at læse hvilke virkninger sådan en nedtrapning kan få en tilbage på grådens rand... Hvis der på nogen måde er nogen der har oplevet noget positivt, ville jeg da blive meget glad for, at i vil bruge lidt tid på at fortælle lidt om jer selv :=))
    mvh en der godt kunne tænke sig at høre lidt opløftende beretninger.
    Lise nordjylland
  • Hej alle...
    Jeg har taget efexor 75 mg siden dec 2007 og har besluttede mig for 2 uger siden - uden lægens viden - at trappe ned ved "en kold tyrker". Der skal ingenting til før jeg tuder men udover det har jeg ikke mærket noget... (jo en kraftig tindingshovedpine de første par dage) Det med at tude er jeg begyndt at grine lidt af for jeg ved jo hvornår det kommer - hvilket familien også gør - så jeg synes faktisk det er gået rigtig godt!!!
    Men melder tilbage hvis jeg skulle mærke nogen af de andre symptomer der bliver beskrevet herinde...
    Held og lykke allesammen!
  • Hej Lucas’ mor

    Du skriver, at du er trappet ud af Efexor ved en ”kold tyrker” uden lægens vidende. Det lyder som lidt af en selvmodsigelse. Normalt trapper man ud ved gradvist at tage en mindre og mindre dosis over en periode. En såkaldt ”kold tyrker” handler derimod om, at man stopper lige pludselig.

    Jeg forstår det sådan, at du er holdt op med at tage Efexor lige pludselig. Jeg kunne godt tænke mig at vide hvorfor? Når nu det anbefales, at man altid tager lægen til hjælp, når man ønsker at holde op med Efexor, og når nu det anbefales, at man skal trappe meget langsomt og forsigtigt ud, hvorfor er du så gået imod anbefalingerne?

    Jeg kunne godt somme tider få den mistanke, at nogle af os, der har tendens til depression, ofte ubevidst prøver på at skade os selv, eller i hvert fald ønsker vi ikke at gøre tingene lettere for os selv. En smule hovedpine eller grådanfald skulle man vel nok kunne klare! Du og din familie griner endda af, at du har grådanfald! Det er det, man kalder galgenhumor.

    Jeg ser en sammenhæng mellem denne tendens til at være barsk ved sig selv og så tendensen til at få psykiske vanskeligheder, der nødvendiggør et antidepressivt middel som Efexor.

    En kold tyrker er en voldsom belastning for hjernen og for organismen i det hele taget. Jeg mener, at det handler om at nedsætte mængden af belastninger, for at man kan undgå psykiske vanskeligheder. Belastningen ved at tage en kold tyrker består jo ikke blot i de vanskeligheder, du kan mærke (hovedpine og grådanfald). Belastningen foregår også på et kemisk niveau, hvor hjernen pludselig skal vænne sig til, at det stof, du har taget i lang tid, nu ikke længere er der.

    Hvad er det, der har gjort, at du besluttede at tage en kold tyrker – på trods af alle anbefalinger?

    Jeg synes, at det er en god ide, hvis du vil skrive igen, så vi kan høre, hvordan det går dig.

    Mange hilsner

    Kamelia
  • Hej

    Jeg har været oppe på 300 mg efexor om dagen, blev så nedtrappet med 75 mg pr. uge over en længere periode for til sidst at stoppe, med det resultat at jeg havde rysteture og svimmelhed, lysfølsomhed, lydfølsomhed m.m min psykiater skyndte sig telefonisk at skrue op for min efexor igen, så forsvandt de forskellige symptomer.

    Så at en af de andre skrev at hendes læge har afvist hende med at det ikke er efexoren, det viser sgu bare at den person/læge ikke ved en disse om bivirkninger.

    Hvis folk skal prøve at behandle patienter, så er det nu bedre at sige det undersøger jeg lige, i stedet for som mange af os kender alt for godt, at folk kommer med dum-smarte bemærkninger om at det aldrig er medicinens skyld.

    Jeg ved godt at alle læger ikke kan være uddannet inde for psykiatrien, men når man nu har med den patient-gruppe at gøre, så skal man sgu træde lidt varsomt, da vi har det mere end svært i forvejen.

    Er nu påbegyndt et nyt middel LYRICA, samt langsomt at udtrappe med efexor`en. Så jeg håber da at slippe de efexor.

    Jeg tror at uanset hvad for et angst/depressionsmiddel man trapper ud af, så kommer der nogle eftervirkninger, hvor længe ved jeg desværre ikke, men man må aldrig bare sige stop og tro at man kan tage en kold tyrker, for så ramler korthuset, da efexoren går ind og stimulere et manglende stof i hjernen, og hvis man bare stopper, så kommer der helt sikkert en reaktion.

    Håber at du har det bedre nu - held og lykke fremover.. :)

    Skipper65
Log in eller Registrér for at kommentere.