Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

efexor depot

12467

Kommentarer

  • hej alle sammen
    et stort tak til jer alle, der skriver her inde.
    Har været på efexor i syv år nu imod OCD.
    Her i weekenden besluttede jeg, at nu skulle det være nok og stoppede med at tage de 75 mg. Hold da op en svimmelhed og kvalme, men det var ingenting til forhold til de psykiske bivirkninger jeg fik. De første dage gik det fint jeg kunne dog godt mærke en vis tristhed men på tredje dagen lige pudselig fik jeg det bare så dårligt, Jeg var fuldstændig i et sort hul og græd og græd jeg havde bare slet ikke lyst til at leve på det tidspunkt, så jeg begyndte på pillerne igen .grunden til jeg ville ud af pillerne er fordi jeg syntes de tager ens lyst 100 % .
    Er der andre der har erfaring med dette
  • Mener du seksuelle lyst? Det er en almindelig bivirkning ved efexor. Men det er ikke meningen at man skal leve med generende bivirkninger i årevis.

    For det første, så må man aldrig stoppe med at tage sin medicin fra den ene dag til den anden. Det kan give svære symptomer, men det er også umådelig dumt, undskyld mig, ikke at koordinere det med den behandlende læge. Man får jo medicinen mod en sygdom/lidelse, og pludselig at stoppe behandlingen uden opsyn kan være meget uheldigt.

    For det andet, så skal du se at få talt med din behandler. Der er som jeg ser det to muligheder:

    1) Du får noget anden medicin som du kører ind i samtidig med eller før du trapper ud af efexor, og forhåbentlig vil den ny medicin give dig færre bivirkninger.

    2) I forsøger at trappe ud af efexor (du skal højst trappe ned med 37,5 mg. hver 14. dag) og ser om du kan undvære medicinen - hvis ikke, så kører i derefter ind i et nyt præparat så du slipper for bivirkninger.
  • hej
    tusind tak for svaret.
    ja, jeg ved godt det var lidt dumt, men problemet er, at jeg ingen behandler har mere. En dag for to år siden sagde min psykiater, at han ikke kunne gøre mere for mig og så sagde han, at jeg bare selv måtte prøve mig lidt frem med at skille pillerne da 75 mg er den mindste dosis inden for efexor.
    men så havde jeg senere hørt at man ikke måtte skille pillerne ad.
  • Til Claus

    Her kan du læse om det!
  • Det skræmmer mig lidt at læse om folks oplevelse med afvænning af efexor. Jeg har taget det i omkring 10 år - med en enkelt periode på et års tid hvor jeg forsøgte mig uden.
    Jeg oplever desværre at jeg fysisk har en del ubehag i det daglige, og besluttede mig derfor at stoppe med at tage det. Min sædvanlige dose var 225mg dagligt - og jeg har trappet ned siden 1/1-2011... Jeg tog min sidste pille sidste fredag (4 dage siden)... Og er i så færdig det har været et helvede lige siden... Ondt i kroppen - kraftig svimmelhed - kvalme/opkast, let til tårer - og det mest mystiske jeg har oplevet i forbindelse med medicinering af min depression. Når jeg bevæger mine øjne lyder det (for mig selv) som om en ventilator der vibrerer. Ikke bare stille og roligt men temmeligt højt.
    Jeg formoder selv at disse problemer blot skyldes at kroppen nu selv skal til at producere de stoffer efexoren hjælper med. Men hvor lang tid skal man forvente at døje med det?
    Et er jeg selv har det rigtigt træls med mit ubehag men jeg kan ikke forestille mig at mine omgivelser (kæreste) har det godt med dem heller.

    Jeg må indrømme at jeg er stoppet uden min læges samtygge, da han mest af alt virker som om jeg er en "hypokonder" og bare skal tage mig sammen.

    Det er bare en catch 22... Hvis jeg tager pillerne har jeg det råddent... Hvis jeg ikke tager dem - har jeg det råddent...
    Mit håb er dog at ved ikke at tage dem at jeg så kan få styr på mit fysiske ubehag.

    Mvh
    "petit mois"
  • Nu har jeg ik læst så meget om hvad de andre har skrevet, men jeg stoppede meget bredt på mit medicin, og blev meget meget svimmel og utilpas, men det er fordi man trapper for hurtigt ud af det . for mig stoppede det først en uge til to efter, jeg skal self ikke kunne sige at det er det rigtig svar, men sådan havde jeg det
  • kender problemet startede for 5 mdr. siden med at trappe ud af 300 mg efexor, de første par mdr. gik det godt og jeg kom ned på 75 mg uden problemer. Men blev så en del svimmel og har været det i et par måneder. (I takt med at jeg har seponeret efexor er jeg startet med at tage Lyrica i stedet)

    Har forsøgt at trappe efexor op igen i håb om at det skulle blive bedre med svimmelheden, først til 112 mg og så til 150 mg, men det har ikke rigtigt hjulpet.

    Er for et par dage siden gået op til 225 mg og nu tror jeg at svimmelheden er ved at forsvinde, men nu er jeg også snart tilbage til hvor jeg startede. Og det har været en drøj omgang.

    Har set flere steder at man så kan forsøge at trappe langsommere ud af efexor eller skifte til Fluoxetin og så stoppe med det, da halveringstiden skulle være længere.

    Men min læge foreslog i dag at jeg fra dag til dag kunne erstatte efexor med Cymbalta og så trappe ud af Cymbalta ?

    Nogen der har prøvet det eller kan se ideen heri ? Jeg har nemlig ingen steder kunnet se at nogen har foreslået at man kunne skifte til Cymbalta

    Er der evt. nogen der har prøvet overgangen til Fluoxetin ?

    Den sidste mulighed kunne være at jeg bare holder fast i Efexor og så laver en langsommere seponering.
  • Det er nu lidt over 5 måneder siden jeg startede med nedtrapningen af min Efexor - og lidt over 2 måneder siden jeg tog den sidste pille. Jeg trappede ned uden at få støtte medicin og uden min læges vidende. Hvis jeg havde vidst hvor hårdt det var ville jeg nok have involveret lægen.

    Det har været en utrolig hård tid, både med fysiske og psykiske reaktioner.
    Jeg døjer stadigvæk med svimmelhed men slet ikke i samme grad som de første par uger efter den sidste pille.

    Det psykiske er så en helt anden historie.
    Jeg har ikke fået det bedre psykisk ved at stoppe - og må sige mine "nede" følelser er en del værre end før, men jeg tror det er på et niveau, hvor jeg kan holde det i kontrol uden piller. Og nu er jeg i det mindste ikke i tvivl når jeg har en følelse. Da jeg var på 300mg efexor havde jeg meget svært ved at præcisere mine følelser. Om jeg var ked af det, sur, skuffet osv.

    Jeg er på mange måder glad for jeg gjorde dette - også selv om det er sket uden min læges viden. Jeg har stor respekt for landsbylægerne rundt om i landet, men med den mængde patienter og den tid de har til rådighed, så er det svært at gå fra lægen med følelsen af en positiv behandling.

    Mvh
    JesperKP
  • Hej hej.

    Jeg stoppede med at tage citalopram for en uges tid siden. Jeg har i omkring et år fået den højeste dosis af dette præparat og besluttede for en uges tid siden at det skulle stoppe. Har efterfølgende fået det rigtigt skidt med svimmelhed, stød gennem kroppen og specielt ud i hænderne og kvalme. Synes det er utroligt svært at affinde sig med det. Aner ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. Det gør det ikke bedre, at jeg er ved at skrive projektopgave, som skal være færdig om to uger. Det er ikke nemt at koncentrere sig når man har det på den måde. Grunden til jeg stoppede med at tage citalopram er at jeg har mistanke om at lægerne har fiflet med dem og puttet ting i der ikke burde være der :( Derfor kan jeg heller ikke begynde at tage dem igen.
    Jeg er også stoppet med at tage zyprexa, men det er et par måneder siden og jeg tror ikke det har nogen indvirken på den måde jeg har det på.

    Er der nogle der har ligende erfaringer med dette præparat og eventuelt nogle gode råd til at lindre symptomerne? Det ville være SÅ super.

    Knuzz Linda
  • Hej.

    Det lyder som om, at du stoppede fra højeste dosis til intet fra den ene dag til den anden.
    Der er ikke noget at sige til, at du har det dårligt.

    At stoppe med at tage medicin uden at have talt med sin behandler om hvordan man skal gøre det er MEGET uhensigtsmæssigt - for ikke at sige tåbeligt (sorry).

    Du skal aflevere projektopgave om to uger, og du er opmærksom på, at du ikke formår at arbejde ordentligt på den som du har det nu.
    Du skal ikke gøre dig forhåbninger om, at symptomerne forsvinder i løbet af et par dage og du dermed vil kunne koncentrere dig.
    Der skal hjælp til.
    Du er simpelthen nødt til at tale med din behandler eller tage kontakt til psykiatrisk skadestue.

    Jeg vil tro, at du kan få noget medicin der kan lindre de fysiske symptomerne ("abstinenserne") her og nu, og der ud over, er det vigtigt at du får fortalt om dine paranoide symptomer, så du kan få hjælp til at håndtere dem.

    Fik du den her idé om at lægerne fifler med dine piller efter du stoppede med zyprexa?
    Det vil give ret god mening - for du har vel fået det mod psykotiske symptomer.

    Prøv lige at husk tilbage til tidligere i dit sygdomsforløb... Sådanne tanker, de plejer ikke at have hold i virkeligheden, vel?

    Hvordan skulle lægerne kunne putte noget i dine piller, når du får dem pakket grundigt ind fra apoteket, som får dem fra fabrikanten?

    Jeg ved godt hvor svært det er at slippe sådanne tanker. Uanset hvor logisk man prøver at tænke, så er tvivlen der, så man tager forholdsregler der skader mere end de gavner. Men hey; man kan slippe helt for det! Det kræver "bare" den rette behandling.

    Bed nu din behandler eller skadestuen om hjælp - både så du kan få hjælp lige nu og få lavet din opgave, og så du kan blive henvist til en terapeutisk behandling der virker for DIG.
Log in eller Registrér for at kommentere.