Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

efexor depot

13567

Kommentarer

  • Hejså

    Det her er bare et svar til dit indlæg, at alle depressionslægemidler giver bivirkninger når man stopper.

    Min søster, der har taget det nye lægemiddel Valdoxan er 2 måneder har det rigtig godt på medicinen. Der er ingen bivirkninger og hun har fået at vide, at man kan stoåppe med Valdoxan fra den ene dag til den anden, når hun bliver rask nok til det.

    Så der er endelig kommet noget nyt som ikke "binder" patienterne til at fortsætte sålænge, så de ikke kan komme ud af behandlingen pga. bivirkninger.
  • Hejsa

    Jeg har også været igennem afvænning, og har lige talt med en anden læge, da også fortalte mig, at det var vigtigt at trappe langsomt ud af medicinen. Jeg fik 1,5 mdr. på 75 mg, og tilsidst 37,5 mg i 14 dage. Jeg har lige haft ringet til et andet lægehus, fordi min egen læge er på ferie, og de fortalte mig, at jeg skulle have 14 dage mere på 37,5 mg, og så skulle jeg rådfører mig med min egen læge igen, og se på bivirkningerne.
    De bivirkninger jeg har haft er: kvalme om morgen med efterfølgende opkastninger. Jeg har været så dårlig, at jeg endte med at græde, når jeg havde kastet op, men egentligt mest af lettelse over at smerterne var væk. Jeg fik selvfølgelig hovedpine, men fik det hurtigt til at forsvinde ved at drikke vand. Faktisk havde jeg det bedst, når jeg kun indtog vand og ingen mad...det har jeg selvfølgelig gjort, men jeg har ikke spist meget i denne uge. Udover kvalmen har jeg haft influenzalignende symptomer med kraftig svimmelhed (har det svadigvæk), frosset meget og været en del træt. Søvnforstyrrelser og mararidt har stået på dagsordenen, og jeg havde et så slemt mararidt i nat, at jeg simpelthen vågnede op af drømmen og græd og græd, fordi jeg i drømmen mistede min søn...Oveni alt dette føler jeg mig alligevel ved godt mod, og er faktisk glad for at mærke mine følelser igen, om det så er positivt...håber jeg, da jeg virkelig ønsker mig ud af medicineringen og "føle" mit liv igen. Jeg føler jeg har været i en ostklokke i alle de 4 år, jeg har taget medicinen, og føler trods afvænningssymptomerne en fornyet glæde ved livet. Men som sagt, har jeg lige fået ordineret 37,5 mg til 14 dage mere, så kroppen kan trappes ud af medicineringen endnu langsomere, og det tror jeg også er en god idé, når jeg fysisk har det så skidt. Så langsommere udtrapning, tror jeg bestemt også du har brug for...Det er jo ikke til at holde ud at være så meget ved siden af sig selv, og det tror jeg heller ikke, er sundt. Håber du finder den rigtige ved gennem udtrapningen i samspil med din læge.

    Mange venlige Hilsner

    Rosana41
  • Puha...på Torsdag er det 2 uger siden, at jeg gik fra 150 mg Efexor til 75 mg.
    Det har godt nok ikke været rart og det eneste, som har stoppet mig fra at hoppe op i dosis igen er, at jeg ville være nødt til at starte turen forfra igen på et andet tidspunkt.

    Skal op til lægen på Torsdag og høre, hvordan det går.
    Kan mærke, at psykisk er jeg bare SÅ klar på at droppe pillerne og starte mit liv igen, komme videre og nyde alt, hvad livet har at tilbyde.
    Som jeg så skrevet, så er der lidt modløshed, men det er fordi alle de symptomer påvirker min dagligdag i høj grad.
    Har vænnet mig til kvalmen og til at gå på toilettet dobbelt så ofte, som jeg plejer, men de der "stød"/svimmelhed, de mærkes mest om aftenen og de er fandme så ubehagelige :-S

    Selvom en pause i dårligdommen ville være skøn, håber jeg at jeg kan hoppe længere ned fra på Torsdag af, så jeg kan få det overstået og droppe det skidt.

    Desværre vil kommunen sende mig i aktivering fra Mandag d. 5, måtte sygemelde mig sidst de ville, da det var lige i starten af aftrapningen, tvivler på at de accepterer samme "undskyldning" en gang til, men må lige snakke med min læge om det.

    Jeg læste på DepNet om en, der var gået fra Efexor til Akarin og derefter trappet ud, da Akarin ikke skulle have specielt mange ophørssymptomer, nogle af jer, der har prøvet dette?
  • MissB79.....Jeg har flere gange trappet ud af Akarin..syntes ikke det er så slemt, jeg får som regl en downer rent humørmæssigt, en smule hovedpine på en lille uges tid når pillerne er ved at være ude af kroppen...men syntes ikke det er så slemt...

    Jeg har været på akarin i snart 5 år med forskellige doser, og overvejer om jeg skal prøve noget andet da jeg ikke syntes jeg får nok ud af dem...er blevet foreslået cymbalta, men kender ikke så meget til dem, så jeg er gået lidt i tænkeboks..men har den holding at hvis de hjælper og bivirkningerne imens jeg tager det er til at leve med, så kan jeg godt tage dem resten af mit liv, for hmmm uden lidt kemisk hjælp er mit liv ik så pokker meget ved....

    Edit : vil gerne høre om folks erfaringer med Efexor og deres mulige bivirkninger så som manglende potens, kraftesløshed og træthed

    vh
    "den nye dreng i klassen"
  • Kentex1: Angående dit spørgsmål omkring manglende potens, så må jeg sige at ha haft ret dårlige erfaringer med dette.
    Jeg har taget Efexor 75 mg i ca 6 måneder og medicinen har haft stor indflydelse på mit sexliv. Jeg startede med at miste følelsen ved berøring, over hele kroppen. Senere mistede jeg evnen til at få orgasme, hvilket også påvirkede min partner en del.
    Med hensyn til kræftløshed og træthed, var det noget slemt i indkøringsfasen, men mindes at det gik i sig selv efter 3 måneder. Min erfaring med Efexor har været, at medicinen har virket bedst (med færrest bivirkninger), når jeg har sørget for at dyrke regelmæssig motion.

    Jeg har været på nedtrapning i 5 måneder, er nu på 37,5 mg hver anden dag, og ka nikke genkendende til at det er en hård omgang, både psykisk og fysisk! Men selvom det er hårdt at komme igennem, så er det nu også rart at kunne "mærke" sig selv igen:-)

    Jeg håber at alle jer, der har praktiserende læger, som negligerer jeres problemer og hvordan i har det, vil blive ved med at kæmpe for jeres ret til at blive hørt. Det er deres pligt at følge op på, hvordan i har det og det er som bekendt individuelt hvordan man påvirkes.
  • Er ved at trappe langsom ud af efexor og det er en lang og sej vej, da de netop har disse dårlige bivirkninger. Har været oppe på 375 mg og begyndte at trappe ned i Marts 2009. Er nu nede på 37,5 mg og tror ik jeg er helt ude af dem før om et halvt års tid. Synes alligevel det er meget vigtigt at lægen ell psykriater fortæller om disse bivirkninger ved nedtrapning, for går der bare en dag, hvor jeg springer over, så er kvalmen, svimmelheden og de skide stød i kroppen der med det samme. Bare et godt råd.....Trap meget langsom ud med efexor og ha tålmodighed.
  • Der er blevet efterspurgt hvordan det er lykkes for nogle af os at komme ud af efexor, det vil jeg gerne prøve at give mine oplevelser med. inden nedtrapning havde jeg været på efexor godt 3 år.
    I samarbejde med min psykolog, trappede jeg først ned fra 450 mg over 1 mdr ad gangen hvor jeg tog 75 mg mindre pr mdr. Efterfølgnede tog jeg 75mg hver anden dag i en mdr, der efter med 2 dages mellemrum...osv...indtil jeg var oppe på 75 mg hver 14 dag.
    Debivirkninger i snakker om,kender jeg mest til de stødlignende fornemmelserman får i rygradden og nakke, som jeg har oplevet hvis jeg har glemt at tage min medicin,men ved at trappe ud på denne exstrem langsommelige måde er det gået uden bivirkninger.
    Håber at der er nogen der kan bruge denne fremgangs måde, selv om det er langsommeligt.
    Venligste hilsner Leonora C
  • Hej
    min erfaring med efexor depot.

    selvfølgelig vil vi helst være medicinfrie hele livet, men sådanne garantier findes ikke. min søn har astma og hvis han skulle trappe ned i medicin, så ville han få det skidt....
    jeg er for anden gang på efexor, som jeg ved reddede mit liv. Første gang jeg skulle af med pillerne gjorde det selv og ikke med psykiaterens medvirken. Skar ned fra 150 mg til 75 mg...og ja...SYG blev..jeg gjorde det en uge hvor min søn ikke var hjemme, fordi jeg vidste, at nu brød helvede løs. havde købt mad og lejet film til en uge i sengen..blev svimmel, kastede op, fik lyn i hovedet, hovedpine og snurren i arme og ben. desuden kravlede jeg i stedet for at gå...
    men men ...intet et så slemt som angst og depression...og til personen der startede denne tråd...fat mod...og hold ud...og så tud så øjene hæver..for hvis din depression ( en depression varer ml. 9 og 15 mdr. ) er blæst over, så vil du kunne være frisk inden foråret begynder. men mangler du stadig serotenin ( forkert stavet ) i din hjerne, så vil du meget hurtigt blev dep igen. videnskabelige undersøgelser har vist at vi er nogle der producere for lidt af det stof og jeg er en af dem...bad luck...-). derfor ramlede jeg ind i depression ved meget små krav og modstand, og så derfor er jeg på efexor igen..Og ser intet problem i at skulle indtage altid..

    det blev vist lidt rodet...har travlt..griner..skriv hvis du ikke forstår hvad jeg mener..
    mvh
  • Hej alle!

    Jeg har længe været på 225 mg. venlafaxin (Efexor o.a.), og er nu igang med nedtrapning.
    Jeg trapper ned med 37,5 mg. ad gangen over 14 dage.
    Dvs.:
    Udgangspunkt: 225 mg.
    14 dage med 187,50 mg.
    14 dage med 150 mg.
    osv.

    Jeg forstår ikke, at der er nogen af jer der skriver, der trapper ned i intervaller af 75 mg.
    Min psykiater lagde stor vægt på, at det er vigtigt med den langsomme nedtrapning med SMÅ doser, i og med, at seponeringssymtpomer (nedtrapningssymtomer) kommer til udtryk ud fra procentdelen af stoffet i blodet. Når man går fra fx. 150 mg til 75 mg falder indholdet med 50% hvilket er meget voldsomt.

    Finder lige det jeg fik på skrift om seponeringssymptomer...
  • SEPONERINGSSYMPTOMER VED SSRI-BEHANDLING.

    Seponeringssymptomer ved SSRI-behandling
    Symptomerne opstår oftest 3-4 dage efter seponering varierende fra 1 døgn til 2 uger med en varighed fra få dage til flere uger.
    Seponeringssymptomerne omfatter svimmelhed, ataksi, gastro-intestinale symptomer, influenzalignende symptomer, insomni, mareridt, angst, agitation, grådlabilitet, irritabilitet, overaktivitet, koncentrations- og hukommelsesproblemer, nedsat stemningsleje, konfusion, depersonalisationssymptomer og kramper. Desuden kan ses fornemmelse af elektriske stød i ekstremiteterne og svimmelhed, der forværres ved bevægelser.
    Hos nyfødte, hvor mødrene har været i SSRI-behandling frem til fødslen, er der beskrevet symptomer, der er forenelige med en seponeringsreaktion: Takykardi, takypnø, irritabilitet, rysteture, feber, anoreksi, utilpashed, letargi, sitren.
    Generelt anbefales aftrapning af antidepressiv medicin over mindst en 4-ugers periode (dette er dog næppe nødvendigt for fluoxetin på grund af den lange halveringstid). Sidste del af perioden bør der aftrappes med særligt små ændringer ad gangen, dette gælder især for stoffer med kort halveringstid.
    Hvis seponeringssymptomerne er milde, behøver de ikke at blive behandlet, men orientering om deres godartede natur kan være tilstrækkeligt. I sværere tilfælde overvejes at starte med det oprindelige antidepressive medikament i den dosis, som var effektiv i behandlingen, og så gradvist trappe ud. I svære tilfælde eller efter forgæves forsøg på gradvis udtrapning, overvejes skift til fluoxetin og derefter gradvis udtrapning af dette stof.

    Kilde:
    https://www.sundhed.dk/applikationer/Ap ... viceType=9
Log in eller Registrér for at kommentere.