hjæp mig jeg har sådan nogle underlige tanker i hovde:(
hjælp hvad skal jeg gør jeg er en pige på 14 år og jeg har sådan nogle dum tanker hele tiden i mit hovde, engang så jeg en rigtig forfærdelige drøm rigtig uhyggelige så nu tænker jeg hele tiden på det dårlige ting jeg begyndte hele tiden med at tænke negativ jeg prøver virkelig at tænke om noget godt i livet jeg forstår ik hvorfor jeg har det sådan jeg græder nogle gang og snakker med min familie om det de siger til mig jeg ik skal tænke så meget på det osv men stadig jeg fatter ikke hvorfor jeg har det sådan har aldrig haft det sådan jeg er så bange for jeg ik skal gå i depression og alt de der ting 
og så kan jeg ikke sove så godt om aftene jeg håber jeg få det bedre jeg ved selv jeg skal prøve at få det her ud af mit hovde men det ligesom det sidder fast i mit hovde jeg ved ik hvad det kan vær jeg var aldrig sådan jeg var hele tiden glad lykkelig jeg hørte hele tiden musik men nu jeg er så forvirret det helt vildt jeg har det nu i 2 uger eller sådan...hvad kan det vær pga at jeg ik kan sove godt og så kommer alt de der negativ tanker i mit hovde eller hvad ???
håber i kan hjælpe mig for jeg vil ik gå i depression.
med venlige hilsen silvana
og så kan jeg ikke sove så godt om aftene jeg håber jeg få det bedre jeg ved selv jeg skal prøve at få det her ud af mit hovde men det ligesom det sidder fast i mit hovde jeg ved ik hvad det kan vær jeg var aldrig sådan jeg var hele tiden glad lykkelig jeg hørte hele tiden musik men nu jeg er så forvirret det helt vildt jeg har det nu i 2 uger eller sådan...hvad kan det vær pga at jeg ik kan sove godt og så kommer alt de der negativ tanker i mit hovde eller hvad ???
håber i kan hjælpe mig for jeg vil ik gå i depression.
med venlige hilsen silvana
Kommentarer
Der er altid en grund til, at man har det som man har det. Det kan være, at du ikke husker eller ikke forstår, hvad grunden kan være - men der ER en grund. Der er IKKE noget galt med dig.
Drømme er sindets måde at fortælle én nogle ting på. Når en drøm bliver til mareridt, er det fordi, der er nogle ting i éns liv, som man ikke tør 'kigge på'. Da drømmene kommer fra underbevidstheden, betyder det, at man faktisk ikke selv bevidst er klar over, hvad det er, man er bange for.
Jeg tror, at din familie siger, at du ikke skal tænke så meget på det, fordi de ikke ved, hvad de ellers skal sige. De ved ikke, hvordan de kan hjælpe dig, så de foreslår det eneste, de kan finde på. Men det hjælper dig jo ikke at få at vide, at du ikke skal tænke over det, for, for det kan du ikke lade være med. Desuden forsvinder dine problemerne jo ikke, fordi du prøver at lade være med at tænke på, at du ikke har det godt. Jeg mener, at du tværtimod har brug for at tale med én, der får dig til at tænke over og tale om, hvad der kan være galt og som kan hjælpe dig med at løse problemerne.
Hvis man har nogle problemer af en slags, der ikke bliver gjort noget ved og som man ikke har nogen at tale med om, så kan man få alle mulige symptomer. Man kan f.eks. sove dårligt om natten, få mareridt, græde og blive deprimeret.
Du skriver, at før var du altid lykkelig. Nu er det nok sjældent, at mennesker altid er lykkelige. Alle mennesker har gode dage og dårlige dage. Vi kan alle sammen blive kede af det eller have dage, hvor vi er sure og irrierede, måske uden at vide hvorfor. Selvfølgeligt vil man helst være glad og lykkelig hele tiden, for det gør jo ondt, når man har det dårligt. Men det er okay, at man ikke altid har det godt, for sådan er livet.
Når du føler, at du indtil for kort tid siden altid var lykkelig, så må der altså være sket noget i dit liv for nyligt, der har gjort dig så ked af det, at du ikke kan føle dig lykkelig lige nu. Eller også har du måske dybt inde været ulykkelig over noget, som du ikke ved, hvad er, fordi du ikke husker det eller ikke forstår det. Så kan man faktisk glemme det rigtigt meget, indtil man tilsidst pludseligt bare får det rigtigt dårligt og så kommer al den ulykkelighed frem, man ikke mærkede hele tiden har været der.
Det er faktisk positivt, at man kan mærke, at man ikke har det godt. For det er jo på den måde, man mærker, når der er noget i éns liv, der ikke er godt for én og som må forandres.
Mit forslag er, at du kontakter en voksen, du har tillid til eller som har mulighed for at hjælpe dig, så du kan få det bedre. Det er ikke altid, familien er de bedste til at hjælpe én. Måske kan det være en lærer eller måske skolepsykologen eller måske din læge. Du ved bedst, hvem du kan fortælle, hvordan du i virkeligheden har det. Måske kan du tage et print af dit indlæg her på siden? Det er aldrig nemt at være så åben og skulle fortælle det til nogen, men skal man have hjælp til at få det bedre, er det nødvendigt, at man gør det alligevel.
Mange hilsner Helene
Med venlige hilsen Silvana
Det er ikke rart at ha det på den måde, og derfor vil du naturligvis gøre hvad du kan få at få de negative tanker ud af dit hoved, da du ellers er bange for at få en depression.
Det at du fortæller at du arbejder på at få de negative tanker ud af hovedet viser at du tager et initiativ. Det er et godt tegn. Du er klar over at for mange negative tanker kan føre til en depression.
Drømme kan nogen gange være ret så barske. Men selv de barskeste drømme kan vise sig at være gode. Man kan f.eks drømme at man dør. Umiddelbart er det ikke en god drøm. Men det at dø i en drøm kan være meget positiv. "Døden" er et symbol på en ny start, noget gammelt er slut, og nu kan noget nyt starte.
Nu ved jeg ikke hvor meget du kender til drømme og deres betydning. På biblioteket kan du låne en bog om drømmetydning. På den måde kan du få indsigt i hvad drømmen vil fortælle dig. Det kan også være en god ide at have et hæfte og blyant til at ligge ved siden af der hvor du sover. Så kan du skrive drømmen ned når du vågner. Du kan også overveje at skrive dagbog. I dagbogen kan du så notere det væsentlige ned der skete. Det kan være en god måde at få styr og komme af med de negative tanker.
Andre gange kan det være en god ide at betro sig til en voksen som du har tillid til. Det kan f.eks. være din læge. Du kan også ringe til "Børnetelefonen 116 111" helt gratis.
Link:
http://www.bornsvilkar.dk/ForBornOgUnge ... fonen.aspx
mask
Med venlig hilsen silvana
Godt at du skriver herinde, så du får delt dine tanker med andre.
Det er faktisk ikke usædvanligt, at man kan have tanker om, at Gud er ond eller man kan være meget bange for Gud. Det føles forfærdeligt, for så bliver man jo virkeligt bange. For hvis ikke man kan stole på, at Gud er kærlig, tryg, god og retfærdig og vil hjælpe én, hvem kan man så stole på?
Hvad er det for en dæmon, der kommer frem, når du tænker på Gud?
Der er to ting, jeg kommer til at tænke på med det du skriver.
1) Lever du i et hjem, der er meget religiøst og hvor man tror på Gud og Djævlen? Eller kommer du i et meget religiøst miljø? Indenfor visse trosretninger opfatter man Gud som ond og straffende for dem, der ikke er gør alt, hvad de mener, at Gud befaler. Det kan give meget stor frygt, hvis man vokser op med den tankegang og så er det jo ikke mærkeligt, at man kommer til at opfatte Gud som en dæmon.
2) Er der nogle mennesker omkring dig, som ikke behandler dig godt? Hvis man f.eks. har en far, der ikke er god ved én, så kan det (hvor mærkeligt det end lyder) godt medføre, at man får nogle tanker om, at Gud er ond og i virkeligheden er en dæmon.
Du behøver ikke at være bange for, at du skal have det sådan her resten af dit liv. Du er endnu ganske ung og du er allerede begyndt at søge hjælp. Når du selv gør noget for at få det bedre, så vil tingene også blive bedre.
Jeg havde det selv rædselfuldt som barn og ung og var meget angst. Jeg var bl.a. meget bange for Gud, fordi jeg opfattede ham som ond. Så jeg kan godt forestille mig, hvordan du har det. Jeg fik først hjælp til at få det bedre, da jeg var 43 år. Det var meget sent. Du søger jo hjælp meget tidligere, så der er ingen grund til at tro, at du skal have det, som du har det nu i resten af livet.
Jeg kan fortælle dig, at efter jeg fik hjælp, har jeg bl.a. fået et helt andet syn på Gud, end jeg havde som barn og ung. Nu oplever jeg, at Gud elsker alle mennesker og følger os alle med kærlighed. Især børn. Vi mennesker kan bare have svært ved at forstå, at han så kan lade de onde ting ske, der sker her på jorden. Men Gud lader det ikke ske af en ond mening, selvom det kan se sådan ud. Gud har altid en positiv hensigt med det, der sker og prøver samtidigt at hjælpe os og give os styrke, så vi kan klare det. Jeg tror, at han vil gøre os til stærkere mennesker med medfølelse for andre ved at udsætte os for visse prøvelser.
Den gode Gud er også med dig. Måske er det ham, der har trukket lidt i trådene, så du fik den idé at skrive herinde på ND. Herinde får du måske nogle råd, der kan hjælpe dig lidt videre? Det er med at opfange de små gode ting, der sker i éns liv, som hjælper én videre den rigtige vej. Det er de ledetråde eller tegn, Gud lægger ud til os. Vi skal bare have øjnene åbne, så vi kan se dem.
Mask skrev f.eks. til dig, at det kunne være en mulighed for dig at ringe til Børnetelefonen. Måske er det også Gud, der lod Mask læse dit indlæg og svare dig. Måske er det også Gud, der lod mig læse dit indlæg og svare dig, fordi jeg selv har haft problemer med min oplevelse af Gud. Hvem ved?
Bortset fra det, vil jeg give Mask ret i, at det kan være en rigig god idé at ringe til Børnetelefonen. Du har tydeligvis nogle problemer og dem kan det hjælpe at tale med en voksen om. Meget gerne én, man ikke kender. De kan ligesom se det tydeligere udefra og stille de rigtige spørgsmål, netop fordi de ikke kender én og éns familie. Det tror jeg, kunne hjælpe dig videre.
Kærlig hilsen Helene
Nu er det ligesom jeg ikk kender mig selv det ligesom mine tanker styre mit krop og mine følser jeg har grædt så meget at jeg ik ku trække vejre fordi jeg tænker hvor dårlige jeg har det nu jeg havde det lige så godt det begyndte at går bedre men ligepluselige kom der i mit hovde gud og den modsætte ham der nede i jorden men det jeg er ik helt bange jeg ved heller ikke selv hvad det er
Med venlige hilsen Silvana
Jeg kan godt huske, at du før har skrevet, at dine forældre sagde til dig, at du bare skulle glemme alle de tanker, du gik og tumlede med. Nu skriver du, at dine søskende siger til dig, at du skal være glad og tænke positivt og de prøver at gøre dig glad.
Men kære Silvana, som du også oplever, så hjælper det ikke, tværtimod. Hele din familie fortæller dig på en måde, hvad du skal føle (vær glad) og de fortæller dig, hvordan du skal tænke (glem nu det der…). Det er garanteret i den bedste mening, men det skader altså mere, end det gavner.
Du skal ikke lytte så meget til, hvad andre vil have dig til at tænke og føle. Du skal lære at lytte til dig og stole på, at det du selv tænker og føler er det rigtige for dig. Så længe du prøver at tænke og føle det andre vil have dig til, vil du blive ved med at få det dårligere.
Derfor har du brug for, er én der lytter til dig og prøver at forstå dig og kan tale med dig om de ting, du har brug for at tale om – også de svære ting. En der ikke siger, at du skal tænke og føle noget andet, end det du gør.
Du spørger, om det kan være en slags depression. Det kan det sikkert godt, eller også er du måske ved at udvikle en depression. Men en depression er kun et ord. En depression kommer fordi, der er nogle problemer i éns liv, man ikke har fået løst. Bl.a. kan en depression opstå, hvis man ikke føler sig forstået og ikke føler sig set og anerkendt, som den person man selv er inderst inde.
Du skriver, at i familien har du det, du har brug for. Ja, jeg vil godt tro, at du har en god familie, der vil dig det bedste. Men det lyder som om, du mangler nogen, som forstår dig og prøver at sætte sig ind i, hvordan DU har det og hvorfor du har det sådan – nogen som virkeligt taler MED dig og ikke TIL dig. Det er ikke nogen hjælp, at man bare får at vide, at man skal smile og være glad, når man ikke er det. Det kan give en enorm indre smerte, når man får at vide, at man 'bare' skal føle noget andet, end det man føler og bare glemme, at man har det forfærdeligt. Det kan man jo ikke. Så kommer man til at føle sig ensom, måske forkert, anderledes, ikke-forstået og afvist. Det er meget smertefuldt at være alene med sine tanker og følelser.
Du har skrevet, at du tidligere altid var glad. Men ingen mennesker er altid glade. Hvis du er vokset op med, at du ikke er blevet forstået eller er blevet afvist, når du var sur, gal, ked af det, forvirret og en masse andet, så lærer man at lukke af for disse følelser. Man mærker dem ikke rigtigt længere. Man smiler bare og tror, man er glad hele tiden. Ikke fordi de svære følelser er væk, men fordi man er holdt op med at mærke dem, fordi ingen forstod én og talte med én om dem. Så mister man også selv forståelsen. Men de dårlige følelser forsvinder jo ikke bare. I stedet kan man blive deprimeret og angst og en dag kan man ikke længere holde alt det dårlige inden i sig længere. Så kommer det ud for fuldt tryk og så kan man slet ikke finde glæden mere. Det lyder for mig som om, det er det, du oplever nu. Jeg tror, at du har haft holdt de negative følelser og tanker skjult inde i dig selv alt for længe, fordi det er det, du på en måde har fået at vide, at du skulle, så nu kommer de bare ud.
Hvis du vil have det bedre, så er du nødt til at tale med én, der kan lytte og forstå og tale med dig på en anden måde end familien gør. Når du taler med én, som forstår dig og lytter til dig, så lærer du også at blive bedre til at forstå dig selv og blive bedre til at lytte til dig selv og at blive mere åben. Dine tanker og følelser er gode nok, selvom de er anderledes end din families.
Jeg tror, at du kunne have stor glæde af at tale med f.eks. din skolepsykolog.
Du er nødt til selv at gøre noget, ellers så er der jo ingenting, der bliver anderledes. Først når du søger hjælp udenfor familien, begynder tingene at forandres. Når der sker forandringer og du mærker, at det hjælper dig, så vil du holde op med at være så bange for, at du skal have det sådan resten af livet. Men hvis du ikke gør noget, er der ikke noget, der bliver bedre.
P.S.: Din frygt for Gud, kan godt hænge sammen med, at din far er meget troende. Jeg er ret sikker på, at samtaler med en skolepsykolog også vil kunne hjælpe dig i forhold til din forvirring omkring religionen og Gud..
Kærlig hilsen Helene
Jeg vil meget råde dig til at søge en skolepsykolog, før du prøver noget andet omkring at søge hjælp indenfor kirke, religion eller andet.
Det kan meget vel bare gøre forvirringen større.
Mange hilsner Helene