Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Jeg er glad for at læse, at du vil prøve at gøre noget. Men jeg håber virkeligt ikke, at du lader dig rode ud i djævleuddrivelse og den slags. Du er IKKE besat af noget som helst. Du er bare forvirret og det er helt okay.
Det kan føles farligt at gøre noget nyt. Det kan godt være, at man har det af H. til - men det er trygt, fordi man kender det. Det føles farligt, hvis man prøver noget nyt, for tænk sig, hvis man bliver skuffet eller tingene ikke bliver bedre og man så slet ikke ved, hvad man så skal gøre.
Hvis det ene ikke virker, så må man finde noget andet, der virker. Før eller siden skal der nok være noget, der virker. Der er én ting, der helt sikkert ikke virker: Det er, når man ingenting gør. Så fortsætter tingene bare med at være, som de er.
Når man gør noget, man faktisk ikke tør, så er man meget modig. Prøv at tro på, at det faktisk vil hjælpe og gøre dig stærkere at søge hjælp. For sådan er det.
Du skriver, at I er kristne og at du godt ved, at Gud er med os.
Det er jo nok det, du har lært og hørt. Men er det det, du selv FØLER?
Det er vigtigt, at du mærker helt ind i dig selv og prøver at høre, hvad din egen indre stemme vil fortælle dig. Også selv om det du hører, måske skræmmer dig og selvom det ikke er det samme, som andre mennesker siger til dig.
Jeg vil fortælle dig, hvordan jeg havde det med Gud, da jeg var barn og ung:
Jeg havde lært, at jeg bare skulle bede til Gud, så ville han hjælpe mig. Jeg troede på Gud og jeg bad til ham hver aften. Men jeg oplevede bestemt ikke, at han hjalp mig. Jeg troede ikke, at Gud elskede mig, for så ville han have sørget for, at jeg ikke var så ensom og havde det så dårligt. Jeg troede, at Gud havde besluttet sig for, at jeg ikke fortjente kærlighed.
Inderst inde var jeg utroligt bange for ham. Jeg syntes, at Gud var ond. Han hjalp jo ikke mennesker. Han forhindrede ikke, at der var krig og sult og nød i verden. Så mange mennesker led og han hjalp ikke. Og især følte jeg, at han var det ondeste i hele verden, når han kunne lade sin egen søn dø på en så forfærdelig måde.
Ét eller andet sted var jeg også utroligt vred på Gud, fordi han havde magt til at være god men alligevel ikke hjalp mennesker, så alle havde det godt. Men jeg turde slet ikke blive vred på ham, for Gud var jo enormt farlig. Han havde jo magt til at straffe mig enormt, hvis jeg ikke var god og sød og tænkte pæne tanker om ham. Når han kunne lade Jesus, sin egen søn, dø på den måde, hvad kunne han så ikke gøre ved mig?
Nu som voksen forstår jeg mange af de ting omkring Gud og religionen på en helt anden måde, end jeg gjorde som barn. Især som barn og ung kan det være meget, meget svært at forstå, at Gud skulle være god, når han lader verden se ud, som den gør. Man lærer, at Gud er almægtig - hvorfor løser han så ikke jordens problemer? Det er jo ikke logisk. Det kan endda være svært at forstå for voksne mennesker. I dag oplever jeg, at Gud lader os alle få vores prøvelser. Fordi der er noget, vi skal lære, så vi kan vokse og blive stærkere og mere kærlige mennesker. I dag tror jeg på, at der er en mening i alt, hvad der sker og at der er en større plan og en god grund til det hele. Selvom man måske ikke lige forstår, hvad Guds plan er. Men han har en positiv hensigt. Han lader os ikke få vores prøvelser af en ond mening. Jeg oplever også, at samtidigt med, at han giver os nogle prøvelser, så prøver han også at vejlede os igennem livet, så vi kan klare disse prøvelser.
Så igen: Lyt til dig selv. Hvad føler og tænker du selv inderst inde omkring Gud? Det kan måske være svært at vide, hvad du egentligt selv tænker og føler omkring Gud, når du lever i et kristent hjem, hvor du får at vide, at Gud er god. Men måske har du nogle tanker og følelser om Gud, som er anderledes end din families. Det betyder ikke, at dine tanker og følelser er forkerte. Vi må alle finde ind til, hvad Gud betyder for hver enkelt af os. Det kan være meget forskelligt.
Det er også i orden at være forvirret og ikke vide, hvad man egentligt skal tro eller mene om Gud. Det kan godt være, at du skal være en hel del ældre og forstå noget mere, før du kan tage stilling til, hvad du egentligt selv mener omkring religionen.
Mange hilsner Helene
Alle mennesker har tvangstanker, nogle bare mere end andre. Det kan nogle gange blive vaerre hvis man bliver bange for tankerne. men det er jo bare tanker, det er jo ikke noget du mener, du er jo ked af at de traelse tanker kommer.
Jeg haaber du faar det bedre snart. :-)
Personer, som lider af OCD, bliver fanget i et mønster af tilbagevendende tvangshandlinger, som er meningsløse og frustrerende, men meget vanskelige at holde op med. I alvorlige tilfælde kan lidelsen fuldstændigt ødelægge en persons evne til at fungere i skole, på arbejde eller derhjemme, hvis den ikke bliver behandlet. OCD kan være en stærkt invaliderende lidelse, som hos nogle personer kan vare hele livet ( ((Nu har jeg det dårliger hvad skal jeg gør
Nej, jeg tror ikke, at der er noget, der prøver at skubbe dig væk fra Gud.
Men jeg tror, at du måske kan have nogle blandede følelser overfor Gud, som forvirrer dig.
Måske ligesom som forholdet mellem mennesker også kan være svært. Man kan godt elske nogen og alligevel blive vrede på dem eller skuffet over dem engang imellem.
På samme måde kan man måske heller ikke bare elske Gud hele tiden. Det er okay. Det betyder jo ikke, at man ikke tror på Gud eller ikke elsker ham.
P.S.: Det lyder rigtigt godt, at du vil tale med en psykolog. Jeg er sikker på, at det vil kunne hjælpe dig.
Mange hilsner Helene
Du får lige et svar mere, nu hvor jeg har læst det, du skriver om OCD.
OCD er tvangshandlinger. Det kan være, at man føler sig tvunget til f.eks. at vaske hænder på en bestemt måde og et bestemt antal gange om dagen. Eller at man skal kigge under sengen 8 gange, inden man sover. Eller at man skal gentage nogle bestemte ord et vist antal gange. Det er måske lidt ligesom mange børn føler, at der vil ske katastrofer, hvis de træder på stregerne mellem fliserne.
Der er ikke noget i det, du har skrevet, der for mig lyder som om, at du har OCD.
For alle psykiske lidelser gælder det, at jo før man får hjælp, desto lettere vil det være at behandle. Dem, der lider af livslang OCD f.eks., har givetvis ikke fået den rigtige hjælp og behandling tidligt nok.
Kære Silvana, du spørger, hvad du skal gøre. Du skal prøve at tage nogle dybe indåndinger og lade være med at gå i panik.
Dernæst skal du kontakte din skolepsykolog og sige, at du har det virkeligt dårligt og at du har brug for nogle samtaler.
Det kan nok lyde fristende at tro på, at en telefonsamtale kan løse det hele. Men en telefonsamtale kan ikke fjerne din forvirring eller hjælpe dig til at finde ud af, hvorfor du har det dårligt. Det kan en psykolog.
Hvis man går med et brækket ben et helt liv, så vil man også kunne lide under det resten af livet. Hvis man fik hjælp, da benet brækkede, så vil man sikkert ikke få mén af det. Dette er præcist det samme: Hvis du går hele livet med den angst og de problemer du har nu uden at gøre noget, så kan det blive rigtigt svært at få det helbredt senere. Hvis du gør noget nu, hvor det virkeligt gør ondt, så har du gode chancer for at få det meget bedre.
Kærlig hilsen Helene