Hvis jeg var i Anonym kones sted, ville jeg foretrække sandheden, hvis Anonym SAMTIDIG fortæller, at det gamle liv er forbi, og det der betyder noget for ham, er fremtiden sammen med hans familie - han fortryder inderligt, hans svigt, og ønsker kun, at begynde et helt nyt liv, sammen med hans kone og børn.
Utroskab... det kan ikke skjules, der er altid nogen, der ved det, og det kan afsløres, på et tidspunkt, jeg har selv været på en arbejdsplads, hvor de 2 der var utro, var så naive at tro, vi andre ikke vidste noget.
@lotte123
Jeg læser og vender hvert et ord du skriver.
Jeg er sikker på at du forstår hvorfor jeg er sparsom med min oplysninger. Det er vigtigt for mig fordi det er min familie, og jeg ikke vil miste dem.
Du skriver jeg ikke elsker min hustru? Jeg har flere gange skrevet hvorfor, og at jeg elsker hende. Også at jeg troede jeg ikke gjorde, men det gør jeg. Og at jeg ønsker at redde det hele, og ikke vil skilles. Og igen, at ved at fortælle alt, vil jeg ødelægge min familie. Det er der ingen grund til. Jeg indrager jo også min familie så meget jeg kan nu, i mine problemer, så jeg løser dem med dem. Istedet for at stikke af. De ved jeg ikke har det helt godt. Men nej, resten skal de ikke vide. Nææ jeg kan selvfølgelig ikke vide, om min kone vælger at gå fra mig.
Jeg ønskede bare at høre om nogle der har klaret sig igennem lignende situationer. Hvordan og hvorledes. Gode råd til min samvittighed.
Jeg vil endnu en gang byde ind med årsagen til at mennesker føler dårlig samvittighed. Det er når man ikke lever op til de værdier man sætter for sig selv. De fleste mennesker, tror jeg, oplever dette fra tid til anden.
Kan du prøve at beskrive, hvilke værdier der er centrale for dig, og hvilke du gerne vil give dine børn med på deres livsvej?
Jeg synes, at du opfatter nogle ting bagvendt. Du siger selv, at du ødelægger familien, hvis du fortæller dem, hvem du dybest set er. Min påstand er, at du ødelagde det præcis på det tidspunkt, da du i sin tid besluttede at utroskab er helt fint.
På det tidspunkt solgte du nemlig helt ud af nærvær, intimitet og autencitet. Du har blot lagt en tidsforskydning ind i forhold til, hvornår sløret skal falde. Lige nu skjuler du dit sande jeg, og det slider på psyken, bevidst eller ubevidst.
Så hvis du nu tager udgangspunkt i, at du allerede har ødelagt din familie og nu står ved en korsvej, hvor du skal beslutte, hvilken retning dit liv skal tage - hvilken retning skal det så være?
Hvilket liv tror du giver størst udbytte og tilfredshed - et hvor du lever i overensstemmelse med egen værdier, eller et hvor du ikke gør?
Det virker på mig som om, du endnu ikke har oplevet hvad "moden kærlighed" er for en størrelse. Du har jagtet det umodne, forelskelsen, suset, der hvor man ser hinanden fra den bedste side - der hvor man måske smører lidt tykt på for at sælge varen. Men der er en anden måde elske hinanden på. Det er den, hvor man holder af hinanden på godt og ondt, på trods af styrker og svagheder, vaner og uvaner, attraktive sider og knap så attraktive sider.
Tænk dig at blive elsket for den, du i virkeligheden er, den ægte version af dig selv, i stedet for den uægte version, den projektion, det fatamorgana, som du på nuværende tidspunkt præsenterer for din kone. Kunne det ikke være fantastisk?
Der er en grund til, at det hedder "at elske" - det er et verbum. Det er et valg man tager, det er en aktiv handling - og ikke noget, som lige pludselig ikke er der mere. Så du kan vælge at elske din kone for den hun er, eller du kan lade være - men hvis du vælger at lade være, så slip hende fri, så hun kan finde en anden, som gerne vil elske hende - og han findes helt sikkert derude, ligesom den der vil elske dig, som den du er, findes.
Jamen jeg ønsker absolut ikke at vise mine børn denne side af mig selv. De skal have et trygt og godt hjem. De er aldrig i tvivl om at vi elsker dem. Jeg ønsker ikke kun at se dem hver 14 dag.
Lige nu, gør det mig glad, at gøre det rigtige i at være min familie tro. Det går den rigtige vej. Jeg ønsker ro i mit liv.
Jeg har på intet tidspunkt ønsket at finde mig selv her. Har heller aldrig ment at det var iorden, det jeg gjorde. Jeg vil for fremtiden kun være sammen med en, og det har jeg valgt bliver min hustru. Jeg ønsker ikke at være den utro ægtemand. Jeg bryder mig ikke om denne side af mig selv. Selvfølgelig vil jeg leve et liv med højest udbytte ved at leve hovedsaglig efter mine værdier. Og det forsøger jeg at gøre nu.
Kærlighed har helt klart ændret sig igennem årene. Min hustru er ikke indstillet på skilsmisse. Det er jeg heller ikke. Jeg må nok erkende en frygt for at hun ikke vil elske mig, og stole på mig, hvis hun vidste hvad jeg har gjort. Og det kan jeg aldrig byde hende. Så kan man mene at hun måske ikke vil elske det dårlige menneske jeg åbenbart er.
Nej, jeg læser meget lidt.
Kommentarer
Hvis jeg var i Anonym kones sted, ville jeg foretrække sandheden, hvis Anonym SAMTIDIG fortæller, at det gamle liv er forbi, og det der betyder noget for ham, er fremtiden sammen med hans familie - han fortryder inderligt, hans svigt, og ønsker kun, at begynde et helt nyt liv, sammen med hans kone og børn.
Utroskab... det kan ikke skjules, der er altid nogen, der ved det, og det kan afsløres, på et tidspunkt, jeg har selv været på en arbejdsplads, hvor de 2 der var utro, var så naive at tro, vi andre ikke vidste noget.
Med ærlighed kommer man længst!
Jeg læser og vender hvert et ord du skriver.
Jeg er sikker på at du forstår hvorfor jeg er sparsom med min oplysninger. Det er vigtigt for mig fordi det er min familie, og jeg ikke vil miste dem.
Du skriver jeg ikke elsker min hustru? Jeg har flere gange skrevet hvorfor, og at jeg elsker hende. Også at jeg troede jeg ikke gjorde, men det gør jeg. Og at jeg ønsker at redde det hele, og ikke vil skilles. Og igen, at ved at fortælle alt, vil jeg ødelægge min familie. Det er der ingen grund til. Jeg indrager jo også min familie så meget jeg kan nu, i mine problemer, så jeg løser dem med dem. Istedet for at stikke af. De ved jeg ikke har det helt godt. Men nej, resten skal de ikke vide. Nææ jeg kan selvfølgelig ikke vide, om min kone vælger at gå fra mig.
Jeg ønskede bare at høre om nogle der har klaret sig igennem lignende situationer. Hvordan og hvorledes. Gode råd til min samvittighed.
Kan du prøve at beskrive, hvilke værdier der er centrale for dig, og hvilke du gerne vil give dine børn med på deres livsvej?
Jeg synes, at du opfatter nogle ting bagvendt. Du siger selv, at du ødelægger familien, hvis du fortæller dem, hvem du dybest set er. Min påstand er, at du ødelagde det præcis på det tidspunkt, da du i sin tid besluttede at utroskab er helt fint.
På det tidspunkt solgte du nemlig helt ud af nærvær, intimitet og autencitet. Du har blot lagt en tidsforskydning ind i forhold til, hvornår sløret skal falde. Lige nu skjuler du dit sande jeg, og det slider på psyken, bevidst eller ubevidst.
Så hvis du nu tager udgangspunkt i, at du allerede har ødelagt din familie og nu står ved en korsvej, hvor du skal beslutte, hvilken retning dit liv skal tage - hvilken retning skal det så være?
Hvilket liv tror du giver størst udbytte og tilfredshed - et hvor du lever i overensstemmelse med egen værdier, eller et hvor du ikke gør?
Det virker på mig som om, du endnu ikke har oplevet hvad "moden kærlighed" er for en størrelse. Du har jagtet det umodne, forelskelsen, suset, der hvor man ser hinanden fra den bedste side - der hvor man måske smører lidt tykt på for at sælge varen. Men der er en anden måde elske hinanden på. Det er den, hvor man holder af hinanden på godt og ondt, på trods af styrker og svagheder, vaner og uvaner, attraktive sider og knap så attraktive sider.
Tænk dig at blive elsket for den, du i virkeligheden er, den ægte version af dig selv, i stedet for den uægte version, den projektion, det fatamorgana, som du på nuværende tidspunkt præsenterer for din kone. Kunne det ikke være fantastisk?
Der er en grund til, at det hedder "at elske" - det er et verbum. Det er et valg man tager, det er en aktiv handling - og ikke noget, som lige pludselig ikke er der mere. Så du kan vælge at elske din kone for den hun er, eller du kan lade være - men hvis du vælger at lade være, så slip hende fri, så hun kan finde en anden, som gerne vil elske hende - og han findes helt sikkert derude, ligesom den der vil elske dig, som den du er, findes.
Er du typen, der læser?
Lige nu, gør det mig glad, at gøre det rigtige i at være min familie tro. Det går den rigtige vej. Jeg ønsker ro i mit liv.
Jeg har på intet tidspunkt ønsket at finde mig selv her. Har heller aldrig ment at det var iorden, det jeg gjorde. Jeg vil for fremtiden kun være sammen med en, og det har jeg valgt bliver min hustru. Jeg ønsker ikke at være den utro ægtemand. Jeg bryder mig ikke om denne side af mig selv. Selvfølgelig vil jeg leve et liv med højest udbytte ved at leve hovedsaglig efter mine værdier. Og det forsøger jeg at gøre nu.
Kærlighed har helt klart ændret sig igennem årene. Min hustru er ikke indstillet på skilsmisse. Det er jeg heller ikke. Jeg må nok erkende en frygt for at hun ikke vil elske mig, og stole på mig, hvis hun vidste hvad jeg har gjort. Og det kan jeg aldrig byde hende. Så kan man mene at hun måske ikke vil elske det dårlige menneske jeg åbenbart er.
Nej, jeg læser meget lidt.