Utro

Anonym0912

Jeg ved godt jeg har været egoistisk, et skvat, en idiot og har svigtet!
Derfor må det også være mig der påtager mig det hele. Det ville kun være endnu mere egoistisk, at knuse min hustrus hjerte pga mine fejl. Det mener jeg ikke er fair. Jeg ville heller ikke ønske at vide det hvis det var omvendt, for fandt jeg ud af det, så røg hun ud. Min hustru ønsker at være med mig, vores børn og vores lille familie. Hver især må i have jeres mening. Men der kommer absolut intet godt ud af at knuse hende, ved at fortælle hvad der er foregået. Slet ikke nu hvor jeg prøver at gøre det rigtige, og det faktisk gør mig glad.

persille1

Uh, jeg kan ikke lide du skriver: Så røg hun ud. Men du mener vel du er bange for du ryger ud, håber jeg. Eller må du hvad hun ikke måtte.
Sådan var min første mand. han måtte alt, jeg måtte intet. End ikke have venner.

Nå, men jeg er faktisk enig med dig i, der kommer intet godt ud af du siger det til hende. Hvis I bliver sammen efter din tilståelse tilgiver hun dig nok aldrig helt. Jeg mener du må bære det alene.
Man kan sige hun så ikke får valget, men fik hun valget bliver hun måske bare ulykkelig.

Jeg ville ønske, jeg ikke havde vidst noget om min mands utroskab. At han var stoppet i tide, at han havde opført sig pænt over for mig, hvad han ikke gjorde.
Alt for mange ting bliver ødelagt. Mit liv blev vendt på hovedet, det var jeg ikke glad for, men jeg kunne ikke gøre andet end gå min vej.
Kan du opføre dig ordentligt over for din kone, ingen venskaber med tidligere elskerinder, så tror jeg det er bedst du holder mund og beder til, hun aldrig får det at vide.

Det ville jeg have ønske, da det var mig. Alt, alt, alt for meget gik i stykker.

lotte123

Du har bollet ved siden af i årevis, men hvis du fandt ud af, at dine kone havde gjort det samme, så ville hun ryge ud.

Og nu skal der arbejdes på "fælles værdier for fremtiden".

Tak for kaffe.

Anonym0912

Nemlig, alt for meget vil gå i stykker. @Persille1 hvorfor måtte du gå?
Må jeg spørge hvordan du fandt ud af det?
Som tidligere nævnt arbejder jeg med en af kvinderne, men det er 100% afsluttet. At skifte arbejdsplads, hverken løser eller ændrer noget.
@lotte123 Hvad vil du ellers foreslå, end at fortælle alt, og ødelægge min families liv, såre mine børn, og ødelægge alle mine relationer?

persille1

Anonym, du må gerne spørge. Jeg forlod ham, fordi jeg ikke kunne klare det mere. Da først jeg havde taget ham direkte i utroskab blev han endnu værre.
Han talte grimt til mig. Han tog på besøg hos elskerinden. Han gjorde alt det grimme han kunne gøre i den tro jeg accepterede alting.

Jo, jeg elskede ham og blev syg af sorg. Men pludselig forsvandt kærligheden fuldstændig. Jeg indså det måtte stoppe. Han blev meget chokeret, da jeg pludselig var totalt ligeglad med hvad han sagde, tænkte, følte og mente. Han bad mig komme tilbage, men jeg ville ikke.

Derfor siger jeg hvis du holder af din kone, så vis hende det. Man mister så meget. Meget mere end man lige forestiller sig. Det tænker jeg, andre mener sikkert noget andet, men det kommer jo an på, hvordan man er, tænker, føler og mener.

Hvis I har det godt sammen, så tror jeg hun lettere vil kunne tilgive dig, hvis nogen en dag fortæller hende det. Kærlighed er jo også venskab. Man svæver ikke på en lyserød sky hele livet.

Jeg "hører" også noget andet end det du lige skriver. Jeg tror du har mange flere tanker og overvejelser end det lige fremgår.

ps. Jeg havde længe mærket der var "noget". Nogen fortalte mig det og af den grund kunne jeg "tage" ham i utroskab. Min mistanke blev stærkt bekræftet.

lotte123

Hvorfor i alverden skulle jeg dog svare på det - igen? Du har åbenbart og tydeligvis ikke gidet læse mine indlæg, hvor jeg gang på gang prøver at forklare dig det, du nu lige pludselig spørger om.

Jeg håber da, Persille har ret i, at der er mange flere tanker og overvejelser end du – ”omhyggeligt” undgår her. Du har ikke en gang gjort et forsøg på, at man skal kunne forstå dig, du skriver og det endda gentagne gange, at du ikke elsker din kone som en kvinde. Men til gengæld gør du endog meget klart, at det hele kun handler om dig selv – og ikke noget som helst andet.

Og jeg tror også, der ligger noget bag, som du ikke nævner, for hvorfor mon det er så vigtigt at blive ved en kvinde, du ikke elsker? Penge?

I har kendt hinanden i 20 år – jeres ældste barn er 11 år, hvilket får mig til at gætte, at I nok var ret unge, da I fandt sammen, hvorfor du i dag vel sagtens befinder dig i 40-erne.

Du har oplevet passion, lidenskab og begær, men de følelser har du ikke for din kone mere.

Men – det vil du forsage resten af dit liv for at blive hos hende? Og samtidigt gøre alt for at hun ikke opdager, hvad du i bund og grund er for et menneske.

Det må der godt nok være nogle virkeligt tungtvejende årsager til.

Men – det korte af det lange. I dit første indlæg skriver du:

"Kan jeg leve sådan resten af livet? Uden det jeg mangler, og på alle de løgne jeg har skabt?”

Og mit bud er: Nej, det kan du ikke.

Sofie45

Jeg kan slet ikke få din historie til passe på det vi andre forstår og opfatter som et normalt liv med sin ægtefælde.

Der mangler noget helt væsentlig i det du fortæller her, og jeg har da respekt for at du undlader visse personlige ting, selvfølgelig.

Men når jeg tænker på din kone, må hun da have opdaget, at du ikke elsker hende som kvinde, men kun som ven. Hvordan i alverden kan hun leve med det? I har åbenbart begge to kun behov for at være venner og forældre til jeres børn.

Det er her, at kæden hopper af for mig, for det er da absolut ikke normalt, at begge vil og kan ofre kærligheden, nærheden og intimiteten for ikke at glemme sex, for at bevare et ægteskab, uanset om der er børn.

Men der må være nogle grunde, som du ikke har fortalt, for ellers giver det ingen mening.

Anonym0912

Hvad er det i mangler at høre? Der er selvfølgelig personlige detaljer jeg ikke kan komme ud med her. Ja, jeg har haft nogle store følsomme episoder i mit liv, der har skubbet mig på flugt. Ikke bare hverdagsfnidder. Så har jeg ikke meget familie, så hvad står jeg med, hvis jeg mister min hustru og børn? Som tidligere nævnt, ja jeg elsker min hustru, dog ikke som engang, men for den kvinde/mor / ven, og det har jeg fortalt hende. Jeg tænder bare ikke på hende mere. Vi er blevet enige om at prøve at finde tilbage til hvordan vi havde det engang.

Anonym0912

@lotte123 Jeg har læst hvad du har skrevet, og har taget det til mig. Jeg synes nu ellers jeg har oplyst så meget som var muligt.

lotte123

Ja, nu blev det her også langt - og det er selvfølgelig lidt åndsvagt, når du øjensynligt ikke gider læse det, men sådan er det.

Det her er bare så underligt, at selv om jeg faktisk ikke orker mere, så fylder det alligevel.

Hvorfor er det så vigtigt for dig, at du vil blive ved hende her, som du oven i købet har svigtet på det groveste?

Du elsker hende ikke, men nu vil du prøve at finde melodien igen – og det er da al ros værd, men du skal samtidigt leve et liv, hvor du ved, at bomben kan eksplodere lige i ansigtet på dig, og det når du mindst venter det.

Som du beskriver, så er der jo en kvinde i din nærhed, som du allerede nu elsker – hvorfor vælger du ikke hende, og giver din kone mulighed for at finde en, der også elsker hende?

Nu om dage er skilsmisse altså ikke præstigetab på nogen måde, så det kan ikke være det, der er grunden.

Og så har vi den igen – ”Så har jeg ikke meget familie, så hvad står jeg med, hvis jeg mister min hustru og børn?”

Igen denne totale egoisme – hellere lade din kone leve sit liv på en løgn, end at du bliver ensom, men det bliver du vel heller ikke, når du jo netop HAR en, du elsker eller hvad?

Gad vist om disse kvinder, som du elsker/har elsket rent faktisk har smidt DIG på porten, netop fordi de gennemskuede, hvem du i grunden er?

Måske det er gået op for dig, at du skal gøre en indsats for at beholde din kone, for der er måske ganske enkelt ikke andre der vil have dig?

Når du ikke kan/vil fortælle, hvorfor det er dig så magtpåliggende at holde på din kone, lyve for hende, tvinge hende til at leve på din løgn; oven i købet når du også fortæller, at der er en anden, som du virkelig elsker – så er det altså ikke bare vanskeligt, men helt umuligt at have forståelse – og give brugbare råd.

Ja, du har haft nogle store følsomme perioder i dit liv, men det er øjensynligt ikke faldet dig ind, at din kone skulle være en del af det? Faktisk tror jeg jo netop, at hvis der virkelig blev åbnet og du kunne fortælle hende om disse ting – som af en eller grund ikke har skullet involvere det vigtigste menneske i dit liv, nemlig din kone – og hvordan du prøvede at løse det hele, ja, så tror jeg da faktisk, der kunne komme en forståelse fra hendes side for dine handlinger – og så kunne der komme rent bord at bygge videre på. Men bevares – jeg kan simpelt hen ikke sætte mig ind i at skulle leve i et ægteskab, hvor ens ægtefælle ikke er det første og mest naturlige sted at henvende sig, hvis der kommer problemer/kriser.

Men fint – du har valgt at leve hele resten af dit liv som en teaterforestilling, hvor du skal være på vagt konstant, og samtidig holde din kone som gidsel.