Utro

pigen65

Citat:

"Jeg er indstillet på at gøre det rigtige, og blive hos familien."

Hvorfor syntes du, at det er det rigtige - når du ikke elsker din kone??

Jeg kan sætte mig i din kones sted, og hun spilder sit liv, ved at leve uden kærlighed fra dig, når der findes andre mænd derude, der kunne give hende et dejligt liv.
Din kone fortjener at blive elsket!

Der er mange børn, der må gennem en skilsmisse, de overlever dog, og hvis du gør hvad du kan, for at hjælpe jer alle gennem den, på en god måde, uden skænderier, så vil det være det bedste, for jer!

Det er min mening.

Anonym0912

Jeg elsker skam min hustru. For den fantastiske mor og ven hun er, og trygheden vi har.

pigen65

Ja ... jeg elsker også min mor, og mine børn, men jeg vil ikke elskes som en mor, men som en kvinde, der har behov for den kærlighed, der kun kan være, mellem mand og kvinde!

Tænk at skulle leve et liv, ved siden af en mand, der kun elsker en, for det man er, for sine børn.. :-(

lotte123

Jeg er helt enig med pigen65.

Hvad er det dog, I gør?

Din kone er uvidende om, at du har haft et par længerevarende forhold ved siden af – er hun også uvidende om, at du ikke elsker hende som kvinde, men kun som mor og ven?

Lever hun i en osteklokke? Er hele jeres liv en stor teaterforestilling, hvor hun tror, at hun lever i et godt og velfungerende parforhold med ærlighed og troskab? Og – hvis det er sådan, mener du så seriøst, at hun har fortjent det?

Selvfølgelig kan man ikke komme med alle facetter i et anonymt debatforum, men som nævnt – der kommer altså ikke noget godt ud af, at ”gøre det rigtige” - for hvem i alverden siger, at det er det rigtige, at leve et kærlighedsløst liv? Hvem tror du vil belønne dig for at have ødelagt dit liv?

Nu har du oven i købet besluttet at bøde med at afholde dig selv fra lidenskab, passion og begær – hvorfor det? Du vil langsomt, men sikkert udvikle dig til en bitter mand – der vel sagtens vil være i højrisikogruppe for at udvikle depression – og det bare fordi, du tror du gør det rigtige.

Jeg synes da helt klart – igen – at I da må prøve at få en samtale om jeres liv. Der er muligvis årsager til, at hun ikke er helt så ”hed”, som du ønsker det, men det må I jo få talt om. Muligvis endda hun selv er klar over det – og igen muligvis hun netop holder af dig, og er klar over, at du har andre behov end hun kan honorere, hvorfor hun – igen muligvis – kan have forståelse for, at du får tilfredsstillet dine behov andre steder.

Og ja – det lyder langt ude i manges ører, men jeg kender rent faktisk til et ægteskab, hvor netop hendes kærlighed var så stor, at hun bad sin mand om at søge det, hun ikke kunne leve op til andre steder. Deres ægteskab var/blev godt og lykkeligt.

Husk lige det aller vigtigste – jeres børn: De former ikke deres liv efter, hvad de får fortalt – de former det efter, hvad de ser og oplever, og vokser de op i et hjem, hvor der måske nok er trygt, men også følelseskoldt – så er det, det de tager med til deres fremtidige parforhold.

Anonym0912

Hun er velvidende om at mine følelser har ændret sig. Hun er selvfølgelig ked af det. Men jeg må arbejde med mig selv, da det er mit problem. Vores ægteskab fungerer fint.

lotte123

Hvis et ægteskab/parforhold skal fungere, er man altså nødt til at være fælles om de store og alvorlige ting.

Det kan godt være, det er dit problem, at du ikke elsker din kone mere, men hun må jo leve med konsekvenserne af det - og hun har da både ret til og krav på at vide, hvad der foregår, og det foreholder du hende jo, når du netop har haft andre forhold ved siden af hende - og det uden hun ved det.

Hvordan pokker forestiller du dig, at hun skal kunne foretage sine valg, når du lyver for hende?

Hun har da i den grad ret til og krav på at vide, hvad hun er oppe mod.

Det er det, der er helt, helt galt - at det er dig - og kun dig - der også har bestemt, at hun skal leve med løgn.

Hvis hun ved, at du ikke har de hede følelser for hende mere, så er der vel ikke noget forgjort i, at hun også ved, at du prøver at holde det ud ved at få det, du mangler et andet sted.

Det er da muligt, hun vil kunne acceptere livet på den måde - men det kræver jo, at hun får valget.

Anonym0912

Som tidligere skrevet, så elsker jeg selvfølgelig min hustru. Bare ikke som dengang jeg havde lyst til hende. Vi taler nu om tingene, og finder vores fælles værdier igen. Så det skal nok blive godt. Ja, risikoen for at blive afsløret må jeg leve med. Men der føler jeg mig ret sikker.

lotte123

Må jeg spørge, hvad du i grunden forventede, da du lagde dit oplæg ind?

Det er da tydeligvis ikke, hvad du fik.

Du har ikke rykket dig en tøddel - du lader overhovedet ikke til at have fattet, hvad du byder din kone, hvilket du - bevares - gør særdeles klart, at det heller ikke handler om.

Og nej - det kan jeg jo så aldrig kalde et værdigt parforhold.

Anonym0912

Jeg havde vel brug for nogle input at reflektere over. Måske møde forståelse, eller høre fra andre der står i lignende situation. Ved da godt jeg er en idiot og har handlet forkert. Måske ønsketænkning fra min side.
Men vi kan jo godt blive enige om at min hustru, intet godt får ud af at vide noget. Så nu holder jeg mig på den rene sti.

Anonym0912

Jeg vil nu mene jeg har rykket mig, i og med at vi taler med hinanden nu. Og jeg har fortalt hende om mine manglende følelser.