Hej og tak for svaret.
Jeg er glad for, at du er ok. Jeg kan godt relatere til det med sygdoms angst.
Det er vildt at kroppen kan reagere så længe efter med rysten, når alt egentlig burde være ok.
Jeg må prøve at arbejde hårdere på at få tankerne væk og "glemme" min krop og fokusere på nuet.
Ofte mærker jeg også mit hjerte galoppere, hård puls osv... Det er til at blive bims af... men jeg håber tiden vil hele mig, og at det kommer til at blive bedre.
Kære Sine80
Først vil jeg lige sige, at jeg ved hvad du gennemgår og hvor svært det er. Dernæst vil jeg fortælle dig, at det du oplever, er din krop, som gerne vil fortælle dig, at du igennem længere tid har været på et galt spor. Der må være noget i dit liv, som påvirker dig på en usund måde og du har måske overhørt det igennem længere tid. Det kan være job, relationer (forhold) og lign. Dit sammenbrud kan være den største gave, hvis du formår at lytte og finde vej.
Jeg har selv kæmpet en kamp med min krop, som pludselig ikke føltes som min længere. Den gav mig stød, pinefuld indre uro, voldsomme rysteture, anfald af panikangst, hvor jeg ikke kunne trække vejret og mistede bevidstheden.
Jeg sov ikke i 5-8 døgn ad gangen og man ville indlægge mig til observation, da angsten og mit stressniveau var farligt for mit helbred.
I dag har jeg det bedre end nogensinde. Jeg er stadig i medicinsk behandling, men jeg sover selv - og endda tungt og længe. Jeg er glad, optimistisk og mærker ingen snurren, summen, stød, uro eller rysten.
Her er, hvad jeg har gjort. Måske kan du bruge noge af det.
1) jeg fik en kropsafbalancering hos en kinesiolog.
Kropsafbalancering er en alternativ behandling og man må have et åbent sind
2) jeg er i medicinsk behandling
3) hvile og så lidt stimuli som muligt
4) gå ture i skove eller ved vandet
5) mindfuldness: meditation, visualisering, kropsscanninger - dette hjælper dig med at komme væk fra hovedet og ned i kroppen.
Hårdt motion eller lange løbeture afgiver også stresshormoner, så vær påpasselig med det.
Angsten kommer fra din Amygdala, som er en del af hjernen, der er programmeret til at frygte visse ting. Lige nu skal du forsøge at deprogrammere den ved at lytte til dig selv, slappe af og prøve at være i nuet.
Tro mig, det hjælper! Jeg er et rigtig godt eksempel for jeg har været helt nede og kysse asfalten og jeg er mirakuløst i hurtig bedring. Jeg tilskriver det mindfuldness, min dygtige læge og ikke mindst den kropsafbalancering jeg fik.
Husk at betragte angsten udefra og forstå den, så den ikke styrer dig. Du skal nok få det bedre
Held og lykke på din "rejse" og rigtig god bedring.
Mvh Tyren77
tusind tak for dit svar. Det hjælper at vide, at jeg gennemgår noget, som andre kan relatere til og som kan give råd.
Årsagen til min angst, er at jeg har været gennem en undersøgelse, hvor jeg troede at jeg var alvorligt syg. Det reagerede jeg kraftigt på. Heldigvis var det ikke livstruende, men jeg har noget med lungen, som gør at jeg skal være påpaselig. Alt disse undersøgelser, og troen på at man var dødeligt syg, gjorde at jeg fik angst.
i bund og grund burde jeg være glad, men det kan jeg ikke. Min rysten, hjertebanken osv, minder mig konstant om, at jeg er angst. Jeg er blevet meget ovarrasket over hvordan min krop kan reagere, uden man selv kan styre det.
Min angst har nu sat sig som en dødsangst... Hvilket er meget ubehageligt. Hver gang jeg mærker det mindste, så er jeg sikker på at det er kræft og at jeg er syg. Ting som jeg aldrig før har tænkt over, bliver nu til store bekymringer.
Jeg skal helt klart bruge dine råd. Flere gåture ville være godt.
Meditation, mindfullnes, vil jeg rigtig gerne prøve. Kan du anbefale noget?
Og så siger jeg mange tak for at du skrev og delte dine erfaringer med mig. Det betyder meget.
Jeg glæder mig til at komme ovenpå igen, og kunne nyde livet som jeg gjorde før.
Vh Sine
Jeg har aldrig vidst at motion kan udløse stresshormoner. Jeg troede at det var med til, at afstresse.
Hej igen
Jeg bruger flere mindfuldness apps, så jeg kan anbefale at gå i app store og jeg bruger også subliminal meditation, som kan findes på Spotify. Yoga er også en god måde at komme ned i kroppen.
Det er hård motion, der udløser stress hormoner. Man stresser musklerne og hjertet, og selvom motion er "medicin" mod næsten alle tilstande, så er det netop undtagelsen, hvis man har stress og cortisol niveauet er højt i kroppen. Der er det mest fordelagtigt at dyrke blød motion: gåture, svømning, yoga og lign.
Jeg kan sagtens forstå din dødsangst. Jeg har selv haft den og den er svær at komme til livs, men det hjælper at komme ned i kroppen og mærke. At træne sit sind til at tænke positivt og lave vejrtrækningsøvelser
Vi er naturligvis alle forskellige, men det er dét, der har hjulpet mig igennem det.
Mange positive tanker herfra..
Hej Sine80
Jeg oprettede tråden i sin tid og er glad for at du kan bruge den. Jeg er pt på ferie og ville meget gerne skrive en masse til dig men må vente til jeg er hjemme igen. Men brug de råd du allerede har fået på tråden og husk det skal nok gå væk. Din historie er magen til min og ja kroppen husker bare så vanvittigt godt også selvom man ikke ønsker det, så det tager tid at omprogrammere den, men det kan sagtens lade sig gøre.. Så du skal nok blive god igen og få dit liv tilbage..
Hej igen
Mange tak for at i skriver til mig.
Det hjælper mig meget, når jeg har det svært.
Jeg er begyndt på bodyscanning. Det var en god fornemmelse, at mærke sin krop, og prøve at blive bevidst om at, der intet der gør ondt, knækker osv... Det er helt klart en process at lære det. Men nu er jeg igang.
Jeg er stadig forvirret over min ryste. Som kommer og går. Tror straks at det er parkinson osv... Den kommer især om natte
, når jeg anstrenger mig, såsom åbne dåser, vasker op osv. Var jeres konstant eller kom den og gik?
Jeg vil også høre, om i har erfaringer med medicin til natten? Jeg sover dårligt, og min psykolog anbefalede at jeg fik noget berolige de til at sove på, så jeg nemmere kan modstå næste dag.
God ferie til dig magnolia. Jeg starter på arbejde igen på mandag, efter 3 ugers ferie.... Øv....
Jeg kender til alle dine symptomer jeg har selv stress relateret angst og depression og har dåget med det i 1 år nu
Men vil gerne give dig nogle råd alligevel så du kan få hverdagen til at fungere lidt ihvertfald , i starten græd jeg næsten hverdag pga indre uro og irritation men med tiden blev det lidt bedre jeg kunne feks ikke engang hente nok datter i børnehaven før havde angst for at gå ud hjemmefra bare ud foran et dør men jeg arbejdede meget med mig selv snakkede med de nærmeste jeg havde tvang mig selv til at komme ud selvom jeg ikke havde lyst , jeg ville ikke have angsten skulle styre mig men at jeg skulle styre angsten dagen Idag får jeg stadig angstanfald måske hver 3/4 mdr og stadig nedture , men dagen Idag er jeg ude hverdag med mine børn hygger med dem kan overskue det meste , jeg mener at du ihverfald skal snakke med en der kan forstå dig måske en der har været selv igennem det , håber du har det lidt bedre , man skal altid tænke positivt selvom det ikke er så nemt når man har det sådan , hvis du har lyst til at snakke med mig er du velkommen til at få min email adresse mvh rosa
Kære Rosa
Ved ikke, om du har læst hele tråden, men jeg har det faktisk ret godt, og har fået den hjælp, jeg havde brug. Er i arbejde og fungerer fint i dagligdagen. Det har jeg også skrevet om tidligere i tråden men håber andre kan få glæde af dit svar.
Mvh Taurus77
Har nu i de sidste par måneder haft muskler der hopper forskellige steder i kroppen, og har tænkt meget over om det er niget alvorlig sygdom eller det virkelig kan skyldes stress. Det føles værst nå jeg er i ro, jeg cykler og træner og der kan jeg overdøve de tics i kroppen, men er det overhovedet godt med motion når man har det sådan. Jeg kan kende alle de symptomer som magnolia skriver og det var en stor hjælp at læse. I nat har jeg stort set ikke sovet, og det kværner bare rundt i mit hoved om jeg er syg eller.. Fik taget blodprøver der er normale og venter nu tid hos neurolog. Hvilket selvfølgelig stresser helt vildt. Hvis i har haft de muskler der hopper, det er både i arme baller ben især ja over det hele faktisk hvor længe har det stået på så ? Jeg tager både d-vitamin og magnesium.
Håber på lidt hjælp fra jer der desværre har stået i samme situation...
Kommentarer
Jeg er glad for, at du er ok. Jeg kan godt relatere til det med sygdoms angst.
Det er vildt at kroppen kan reagere så længe efter med rysten, når alt egentlig burde være ok.
Jeg må prøve at arbejde hårdere på at få tankerne væk og "glemme" min krop og fokusere på nuet.
Ofte mærker jeg også mit hjerte galoppere, hård puls osv... Det er til at blive bims af... men jeg håber tiden vil hele mig, og at det kommer til at blive bedre.
Tak for svar
Først vil jeg lige sige, at jeg ved hvad du gennemgår og hvor svært det er. Dernæst vil jeg fortælle dig, at det du oplever, er din krop, som gerne vil fortælle dig, at du igennem længere tid har været på et galt spor. Der må være noget i dit liv, som påvirker dig på en usund måde og du har måske overhørt det igennem længere tid. Det kan være job, relationer (forhold) og lign. Dit sammenbrud kan være den største gave, hvis du formår at lytte og finde vej.
Jeg har selv kæmpet en kamp med min krop, som pludselig ikke føltes som min længere. Den gav mig stød, pinefuld indre uro, voldsomme rysteture, anfald af panikangst, hvor jeg ikke kunne trække vejret og mistede bevidstheden.
Jeg sov ikke i 5-8 døgn ad gangen og man ville indlægge mig til observation, da angsten og mit stressniveau var farligt for mit helbred.
I dag har jeg det bedre end nogensinde. Jeg er stadig i medicinsk behandling, men jeg sover selv - og endda tungt og længe. Jeg er glad, optimistisk og mærker ingen snurren, summen, stød, uro eller rysten.
Her er, hvad jeg har gjort. Måske kan du bruge noge af det.
1) jeg fik en kropsafbalancering hos en kinesiolog.
2) jeg er i medicinsk behandling
3) hvile og så lidt stimuli som muligt
4) gå ture i skove eller ved vandet
5) mindfuldness: meditation, visualisering, kropsscanninger - dette hjælper dig med at komme væk fra hovedet og ned i kroppen.
Hårdt motion eller lange løbeture afgiver også stresshormoner, så vær påpasselig med det.
Angsten kommer fra din Amygdala, som er en del af hjernen, der er programmeret til at frygte visse ting. Lige nu skal du forsøge at deprogrammere den ved at lytte til dig selv, slappe af og prøve at være i nuet.
Tro mig, det hjælper! Jeg er et rigtig godt eksempel for jeg har været helt nede og kysse asfalten og jeg er mirakuløst i hurtig bedring. Jeg tilskriver det mindfuldness, min dygtige læge og ikke mindst den kropsafbalancering jeg fik.
Husk at betragte angsten udefra og forstå den, så den ikke styrer dig. Du skal nok få det bedre
Held og lykke på din "rejse" og rigtig god bedring.
Mvh Tyren77
tusind tak for dit svar. Det hjælper at vide, at jeg gennemgår noget, som andre kan relatere til og som kan give råd.
Årsagen til min angst, er at jeg har været gennem en undersøgelse, hvor jeg troede at jeg var alvorligt syg. Det reagerede jeg kraftigt på. Heldigvis var det ikke livstruende, men jeg har noget med lungen, som gør at jeg skal være påpaselig. Alt disse undersøgelser, og troen på at man var dødeligt syg, gjorde at jeg fik angst.
i bund og grund burde jeg være glad, men det kan jeg ikke. Min rysten, hjertebanken osv, minder mig konstant om, at jeg er angst. Jeg er blevet meget ovarrasket over hvordan min krop kan reagere, uden man selv kan styre det.
Min angst har nu sat sig som en dødsangst... Hvilket er meget ubehageligt. Hver gang jeg mærker det mindste, så er jeg sikker på at det er kræft og at jeg er syg. Ting som jeg aldrig før har tænkt over, bliver nu til store bekymringer.
Jeg skal helt klart bruge dine råd. Flere gåture ville være godt.
Meditation, mindfullnes, vil jeg rigtig gerne prøve. Kan du anbefale noget?
Og så siger jeg mange tak for at du skrev og delte dine erfaringer med mig. Det betyder meget.
Jeg glæder mig til at komme ovenpå igen, og kunne nyde livet som jeg gjorde før.
Vh Sine
Jeg har aldrig vidst at motion kan udløse stresshormoner. Jeg troede at det var med til, at afstresse.
Jeg bruger flere mindfuldness apps, så jeg kan anbefale at gå i app store og jeg bruger også subliminal meditation, som kan findes på Spotify. Yoga er også en god måde at komme ned i kroppen.
Det er hård motion, der udløser stress hormoner. Man stresser musklerne og hjertet, og selvom motion er "medicin" mod næsten alle tilstande, så er det netop undtagelsen, hvis man har stress og cortisol niveauet er højt i kroppen. Der er det mest fordelagtigt at dyrke blød motion: gåture, svømning, yoga og lign.
Jeg kan sagtens forstå din dødsangst. Jeg har selv haft den og den er svær at komme til livs, men det hjælper at komme ned i kroppen og mærke. At træne sit sind til at tænke positivt og lave vejrtrækningsøvelser
Vi er naturligvis alle forskellige, men det er dét, der har hjulpet mig igennem det.
Mange positive tanker herfra..
Jeg oprettede tråden i sin tid og er glad for at du kan bruge den. Jeg er pt på ferie og ville meget gerne skrive en masse til dig men må vente til jeg er hjemme igen. Men brug de råd du allerede har fået på tråden og husk det skal nok gå væk. Din historie er magen til min og ja kroppen husker bare så vanvittigt godt også selvom man ikke ønsker det, så det tager tid at omprogrammere den, men det kan sagtens lade sig gøre.. Så du skal nok blive god igen og få dit liv tilbage..
Mange tak for at i skriver til mig.
Det hjælper mig meget, når jeg har det svært.
Jeg er begyndt på bodyscanning. Det var en god fornemmelse, at mærke sin krop, og prøve at blive bevidst om at, der intet der gør ondt, knækker osv... Det er helt klart en process at lære det. Men nu er jeg igang.
Jeg er stadig forvirret over min ryste. Som kommer og går. Tror straks at det er parkinson osv... Den kommer især om natte
, når jeg anstrenger mig, såsom åbne dåser, vasker op osv. Var jeres konstant eller kom den og gik?
Jeg vil også høre, om i har erfaringer med medicin til natten? Jeg sover dårligt, og min psykolog anbefalede at jeg fik noget berolige de til at sove på, så jeg nemmere kan modstå næste dag.
God ferie til dig magnolia. Jeg starter på arbejde igen på mandag, efter 3 ugers ferie.... Øv....
Vh sine80
Jeg kender til alle dine symptomer jeg har selv stress relateret angst og depression og har dåget med det i 1 år nu
Men vil gerne give dig nogle råd alligevel så du kan få hverdagen til at fungere lidt ihvertfald , i starten græd jeg næsten hverdag pga indre uro og irritation men med tiden blev det lidt bedre jeg kunne feks ikke engang hente nok datter i børnehaven før havde angst for at gå ud hjemmefra bare ud foran et dør men jeg arbejdede meget med mig selv snakkede med de nærmeste jeg havde tvang mig selv til at komme ud selvom jeg ikke havde lyst , jeg ville ikke have angsten skulle styre mig men at jeg skulle styre angsten dagen Idag får jeg stadig angstanfald måske hver 3/4 mdr og stadig nedture , men dagen Idag er jeg ude hverdag med mine børn hygger med dem kan overskue det meste , jeg mener at du ihverfald skal snakke med en der kan forstå dig måske en der har været selv igennem det , håber du har det lidt bedre , man skal altid tænke positivt selvom det ikke er så nemt når man har det sådan , hvis du har lyst til at snakke med mig er du velkommen til at få min email adresse mvh rosa
Ved ikke, om du har læst hele tråden, men jeg har det faktisk ret godt, og har fået den hjælp, jeg havde brug. Er i arbejde og fungerer fint i dagligdagen. Det har jeg også skrevet om tidligere i tråden men håber andre kan få glæde af dit svar.
Mvh Taurus77
Håber på lidt hjælp fra jer der desværre har stået i samme situation...