Angst/depression/stress eller?
Hej alle
Skriver her nu, da jeg har brug for lidt råd udefra. Jeg har gennem de sidste måneder lidt af en masse mærkelige fysiske ting i kroppen. Jeg blev sygemeldt i håbet om at det ville blive bedre, men nu 2 måneder efter er symptomerne de samme, undtagen at jeg er blevet meget mere trist og opgivende.
- jeg er svimmel hele tiden, føler mig ved siden af mig selv.
- min krop ryster indvendigt konstant. Er en virkelig ubehagelig følelse, der er der døgnet rundt. Er som om jeg har en tændt duracell kanin inde i kroppen. Kan mærke det helt oppe i mit ansigt.
- jeg har muskeltics på skift rundt omkring i kroppen
- jeg har hjertebanken
- jeg føler mig konstant nervøs
- jeg kan ikke koncentrere mig om noget, det eneste jeg kan tænke på i døgnets 24 timer, er hvad det er der er galt med mig.
- jeg føler mig angst, og på grænsen til at blive sindssyg, da jeg ikke synes at jeg kan kende mig selv længere.
- har intet overskud til noget længere
- synes alt er trist og har svært ved at se enden på dette helvede
Jeg har været hos et utal af læger, egen læge, øjenlæge, ørelæge, neurolog, psykolog, psykiater osv. Jeg har dog ikke fået en egentlig diagnose, da alle mener lidt forskelligt. Men indtil videre er der ikke fundet noget fysisk.
Skal nævnes at det sidste år har været rigtig hårdt, og de sidste 3 måneder inden jeg blev svimmel og begyndte at ryste, led jeg vist af det man kalder helbredsangst. Jeg troede konstant, at der var noget galt med mig efter en traumatisk oplevelse i marts måned. Jeg tror dog ikke længere, at jeg fejler nogen af disse ting som jeg frygtede, men er nu bare konstant bekymret pga den svimmelhed og rysten. Jeg føler at hvis de symptomer gik væk, skulle jeg nok klare mig. Giver dette nogen mening?
Men kan 3 måneders angst samt en del stress sætte sig fysisk i kroppen så man ryster indvendigt i døgnets 24 timer og er svimmel konstant? Og er det angst/ stress eller depression?
Og hvad gør jeg nu? Vil sætte stor pris på alle gode råd.
Mvh den bekymrede
Skriver her nu, da jeg har brug for lidt råd udefra. Jeg har gennem de sidste måneder lidt af en masse mærkelige fysiske ting i kroppen. Jeg blev sygemeldt i håbet om at det ville blive bedre, men nu 2 måneder efter er symptomerne de samme, undtagen at jeg er blevet meget mere trist og opgivende.
- jeg er svimmel hele tiden, føler mig ved siden af mig selv.
- min krop ryster indvendigt konstant. Er en virkelig ubehagelig følelse, der er der døgnet rundt. Er som om jeg har en tændt duracell kanin inde i kroppen. Kan mærke det helt oppe i mit ansigt.
- jeg har muskeltics på skift rundt omkring i kroppen
- jeg har hjertebanken
- jeg føler mig konstant nervøs
- jeg kan ikke koncentrere mig om noget, det eneste jeg kan tænke på i døgnets 24 timer, er hvad det er der er galt med mig.
- jeg føler mig angst, og på grænsen til at blive sindssyg, da jeg ikke synes at jeg kan kende mig selv længere.
- har intet overskud til noget længere
- synes alt er trist og har svært ved at se enden på dette helvede
Jeg har været hos et utal af læger, egen læge, øjenlæge, ørelæge, neurolog, psykolog, psykiater osv. Jeg har dog ikke fået en egentlig diagnose, da alle mener lidt forskelligt. Men indtil videre er der ikke fundet noget fysisk.
Skal nævnes at det sidste år har været rigtig hårdt, og de sidste 3 måneder inden jeg blev svimmel og begyndte at ryste, led jeg vist af det man kalder helbredsangst. Jeg troede konstant, at der var noget galt med mig efter en traumatisk oplevelse i marts måned. Jeg tror dog ikke længere, at jeg fejler nogen af disse ting som jeg frygtede, men er nu bare konstant bekymret pga den svimmelhed og rysten. Jeg føler at hvis de symptomer gik væk, skulle jeg nok klare mig. Giver dette nogen mening?
Men kan 3 måneders angst samt en del stress sætte sig fysisk i kroppen så man ryster indvendigt i døgnets 24 timer og er svimmel konstant? Og er det angst/ stress eller depression?
Og hvad gør jeg nu? Vil sætte stor pris på alle gode råd.
Mvh den bekymrede
Kommentarer
Jeg havde det 100% som dig i starten, jeg rystede havde kvalme, var varm i hoved, altid hjertebanken min hukommelse var virkelig dårlig glemte altid mine aftaler var ekstrem nevøs og led af daglig dårlig mave ( rigtig lækkert
men jeg kan love dig for at det bare er angsten, jeg var i starten ekstrem bange får pludselig ikke at kunne få vejret og at min hals skulle lukke til, var til lægen flere gange og det fyldte alt i min hverdag
da det sluttede var jeg 100% sikker på at det så var mit hjerte den var helt gal med..jeg var altid bange og havde smerter i bryst og arm.. da det var vært var jeg til vagtlægen 2 gange på en aften, jeg følte mig som en idiot, var bange vidste ikke var der skete med mig sad bare og græd. lægen var heldigvis rigtig sød og rolig og jeg var heldigvis det eneste på amager den aften der var syg så han forklarede mig hvad der skete med min krop, han tilbød at få kørt mig til digevej ( psykiatrisk hospital amager ) hvor jeg akut kunne få en psykolog at snakke med.. dagen efter tog jeg til lægen og fik en lang snak han lavede en EKG for min egen skyld da han vidste at alt jeg fejlede var i min knold
jeg går til psykolog og afspændingpædagog og de har forklaret mig at kroppen ryster fordi man har spændt sine muskler så længe at når kroppen egentlig begynder at slappe af ryster alle ens muskler, de har også sagt at der er noget der hedder autosomale smerter ( ved ikke om det er stavet korrekt ) som er smerter ens hjerne selv ubevidste får fremprovokeret som fx. vis din hjerte er sikker på du har en hjerne tumor vil du få ondt i hoved ovs.
de personlige gode råd jeg kan give dig ud fra hvad der hjalp mig er
* flytte det i din hverdag som stresser dig ( hold en pause fra skole eller arbejde vis det er muligt)
*sov når du er træt
*fortæl dine nærmeste hvordan du har det, det er meget stresset at skjule det fra sine venner og nærmeste
*vis gråden presser på så luk det ud, alt den angst og uro man holder inden i kroppen trænger til at komme ud og man får det bedre.
*få noget profesionel hjælp ( psykolog osv. )
*sørg for at komme ud mindste en gang dagligt
* hav eventuelt en skål med små sedler i, som tag opvasken, vask tøj, cykle en tur.. som du skal trække en af om dagen
*selv om det er svært hjælper motion, jeg var bange for at røre mig men svømning hjalp
Hvordan har du det i dag? Er dine fysiske symptomer gået væk eller blevet mindre med tiden? Var det også hele din krop der rystede, som om nervesystemet var gået amok?
Det er vildt hvad angst kan gøre ved en, det havde jeg aldrig drømt om.
Tror måske også jeg er blevet depressiv oveni alt det her, da det fylder så meget i hverdagen.
Tilsidst, Hvilke piller har din læge anbefalet?
(undskyld de mange spørgsmål, håber det er ok)
Mvh M
jeg syntes det går fremad, helt til at starte med kunne jeg ikke forlade min lejlighed og kunne ikke være alene hele min krop rystede fra top til tå, jeg sov næsten ikke var bange hele tiden og kunne have svært ved at finde overskud til normale til som at gå i bad og børste tænder. jeg var på ingen måde slevmordisk men tænkte tit at jeg ikke kunne overskue vis det skulle være sådan resten af mit liv. jeg tabte 7 kilo fordi jeg simpelthen glemte at spise..
Nu kan jeg godt komme væk fra mit hjem og jeg kan være alene i min lejlighed, kan faktisk have perioder på uger hvor alt føles relativt normalt igen, men er stadig bange for jeg fejler noget lægerne ikke har opdaget, men kan ofte holde tankerne lidt nede, så der er gode og dårlige perioder men jeg får glimt af en normal tilværelse og det hjælper
de piller jeg fik recept på er nogle anti depressiv / lykke piller kaldt Sertralin "Hexal" men jeg er ikke rigtig pro lykke piller så lige nu ligger den i en skuffe og hygger sig
selv og det måske lyder lidt hokuspokus agtigt så prøv at lav lidt research på "særlig senestive" det kan man nemlig tit være når man reagere kraftigt på ens krop, for mig hjælper det at lytte til noget Mindfulness cd'er som træner ens krop i at mærke sig selv ordenlig og slappe af, det er videnskabelig bevidst at det faktisk virker.
og vis du har andre spørgsmål eller mangler råd kan du bare spørge
Jeg har læst jeres indlæg med stor interesse, da jeg selv kæmper med akkurat det samme. Jeg har været sygemeldt fra arbejdet i en måned nu, og lider af søvnløshed pga angsten, der har sat sig i min krop. Jeg ryster indvendig og har en sitren, summen og nervøs følelse i kroppen hele tiden. Det er værst om natten. Det startede med anfald af panikangst midt i min søvn og siden er det blevet til voldsom insomni, da jeg mærkede stød og energiudladninger i kroppen, når jeg prøvede at slappe af. Jeg kæmper med at kunne sove og er bange for, at mit hjerte pludselig holder op med at slå eller at jeg får en blodprop pga alle stresshormonerne. Jeg kan ikke rigtig tage vare på mig selv og mine børn, så jeg har brug for nogle omkring mig.
Nogle gange føles det som om, jeg har kulde i arme og ben.
Jeg kan se, at jeres indlæg er et par år gammelt og jeg er derfor spændt på at høre, hvordan I har det i dag? Er I kommet ovenpå og i så fald, hvor lang tid har det taget?
Håber meget, at I ser dette og kan svare.
Mange venlige hilsner
Det var rigtig trist at høre at du skal gå det igennem, men kan love dig for det går over igen !
Jeg kan godt stadig få angst anfald men mest i stressede perioder eller i nye situationer, men ellers er jeg et velfungerende menneske igen, siden 2013 har jeg været i Hamburg to gange og Stockholm en gang her sidste måned, det lyder måske ikke som noget vildt, men fra ikke at kunne forlade sit hjem til at tage på ferie, det er noget jeg er stolt af
Jeg Har også fundet ud af at min vilde angst blev trikket udover af stress af en pollen allergi som jeg ikke tidligere havde oplevet, men gjorde at jeg følte min hals lukkede sig, for da der året efter kom de smme symptomer på samme tidspunkt vidste jeg pludseligt hvad det var gået galt. Derfor tager jeg nu allergi medicin om sommeren.
Mine gode råd længere oppe gælder stadig
Og det tog ca 6 måneder før jeg kunne fungere noglelunde igen og et år før tingene begyndte at føles normale men dog stadige med dårlige perioder. Men tror det er meget forskelligt fra folk hvor længe det tager.
Det giver håb at høre, at du er kommet nogenlunde ud af det igen og at du kan fungere. Jeg er lærer og er bange for at miste mit job, da jeg ikke ved, hvornår jeg bliver i stand til at udføre mit arbejde på normalvis igen.
Jeg tager Sertralin og her 5 dage inde i behandlingen oplever jeg, at angsten har ændret karakter fra at komme i bølger, som overvældede mig, gav mig hjertebanken, energiudladninger i kroppen og søvnløshed til, at det nu føles som en konstant uro/ nervøsitet i kroppen. Jeg ryster indvendig, jeg har kulde i armene og mine ben vil ikke rigtig bære mig. De bævrer.
Er det mon medicinen eller angsten? Du lyder ikke til at have taget medicin, så jeg håber, der er andre, der kan hjælpe mig med de her spørgsmål.
Jeg gør meget for at hjælpe mig selv (gåture, meditation, har sågar prøvet søvnhypnose) men det er svært at være aktiv uden søvn og med denne her konstante uro i kroppen.
Kan du passe dit arbejde fuldtid?
Men jeg har haft en fast vikarjob i en børnehave hvor jeg havde mellem 30 og 37 timet om ugen, det kunne sagtens lade sig gøre uden at blive alt for stresset, havde en periode hvor jeg havde skole og eksamener sideløbene med arbejdet og det var en dårlig cocktail, er desværre blevet arbejdsløs efter en pædagog blev ansat.