Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

HPV Vaccine (Gardasil) Bivirkinger - Detox-kit?

2456

Kommentarer

  • Du har helt ret i at aluminium spist og aluminium der er injeceret direkte i blodet ikke er helt det samme, men det viser meget godt at man kommer i kontakt med aluminium i hverdagen.

    Næsten alle vacciner indeholder en eller anden form for metal og aluminium er en af de mest sikre og oftest anvendte. Fx indeholder stivkrampe vaccinen også aluminium.


    Bedste hilsner
  • Jeg er bekendt med danske piger, som har fået alvorlige reaktion efter Gardasil-vaccination og som er blevet testet positive for allergi overfor aluminium i udlandet ved en MELISA-test. se venligst www.MELISA.org
  • Helt sikkert. Du kan være allergisk. Meget sjældent.

    Men hvis ikke du har reageret på dine andre vacciner, som altså ofte indeholder aluminium, så skal man have udviklet allergien mellem vaccinerne.

    Ps. det er helt sikkert en kommerciel gruppe du har linket til som det herfra er temmelig svær at vurdere om de yder en service som er brugbar. Der kan være overvejelser som, virker deres test? Hvor mange falsk positiv/falsk negativ har den? Hvilket niveau af aluminium kalder de for allergi og er det niveau relevant for den mængde der er i vacciner?

    Den står på denne her fine liste i hvert fald:
    http://www.quackwatch.com/04ConsumerEdu ... ecorg.html

    Betyder ikke det er fup, men burde give stof til eftertanke.

    Her kan du læse lidt om aluminiumsallergi i forbindelse med vaccination hvis det har interesse.
    http://www.videncenterforallergi.dk/alu ... ation.html
  • Redigeret 7 september, 2013, 13:07
    Det danske sundhedsvæsen anvender en hud-prik-test til diagnosticering af allergi overfor metaller.
    Dette er en meget lidt sensitiv metode, hvorfor der fremkommer mange falsk negative testresultater.
    MELISA-testen er omvendt meget mere sensitiv.
    Der kan læses mere om emnet her.
    http://www.melisa.org/research-articles/melisa-critique

    En MELISA-test er en metode, som er akkrediteret (fået det blå stempel) i mange store lande, som vi ellers plejer at sammenligne os med ang. lægevidenskab.
  • Stephen Barrett, M.D. fra "Your Guide to Quackery" er absolut ikke en seriøs kilde.
    Han smykker f.eks. sig selv med en titel, som ikke er korrekt.

    Grundig gennemlæsning af Stephen Barrett´s artikler viser med stor tydelighed, at han udtaler sig om alt muligt, som han ikke har forstand på, idet hans udtalelser er behæftet med utallige fejl.
    Stephen Barrett er også ekspert i at forvrænge / forvanske andres udtalelser til uigenkendelighed.
  • Jeg har ingen intentioner om at forsvare http://www.quackwatch.com (jeg gider ikke sætte mig ind i det mudderkastning), men de artikler jeg har fundet om den test melisa foundation bruger er ikke positive.

    http://jdr.sagepub.com/content/78/8/1450
    http://www.karger.com/Article/Abstract/237456

    Begge konkluderer at testen ikke er brugbar.
  • Angående de to artikler.
    http://jdr.sagepub.com/content/78/8/1450
    http://www.karger.com/Article/Abstract/237456
    Forfatterne i de to temmelig gamle artikler anser hud-prik-test til diagnosticering af allergi overfor metaller som ”guld-standarden” og mener, at dette resultat er ”sandheden” og konkluderer derfor, at MELISA-testen (og en tilsvarende testmetode), som er lang mere sensitiv, fremkommer med for mange falsk positive resultater.
    Det kunne jo også forholde sig således, at de pågældende forfattere har en gammeldags og fejlagtig opfattelse?

    Det er endvidere min opfattelse (uden at have læst mere end abstract), at forfatterne roder noget rundt i begreberne i den første artikel.
    Man kan have reaktion overfor amalgam på grund af allergi (hvilket kan testes ved en MELISA-test) eller man kan reagere overfor amalgam på grund af en toksisk effekt, hvilket man ikke kan bruge MELISA-testen til at konstatere.
    Når jeg er så hurtig på tasterne, så er der fordi jeg tidligere har læst begge artikler.
  • Jeg tvivler på at der er noget jeg kan skrive der kan få dig til at forholde dig kritisk overfor MELISA testen hvis du insistere på at bruge MELISA's egen dokumentation over mere økonomisk uafhængige kilder, men jeg prøver alligevel en sidset gang.

    The Journal of Allergy and Clinical Immunology er meget anerkendt. Der er lavet et godt stykke arbejde for at komme i den.

    Det er jo ikke fordi vores sundhedsfaglige er uinteresserede eller ikke er dygtige til at diagnostisere her i Danmark at testen ikke anvendes. Testen er jo også "gammel" set ud fra et test perspektiv, så det er heller ikke fordi den ikke er opdaget eller ikke har været afprøvet på tilstrækkeligt mange.

    I mine øje ligner organisationen (melisa foundation) en der driver rovdrift på folk der leder efter en forklaring/diagnose på forskellige symptomer ved at tilbyde et svar, så folk føler de har fået noget for pengene.
  • Kære Micha31

    Dit indlæg den 05-09-2013 , hvor du skriver (citat): ”Omkring at der er aluminium i. Det er en meget lille mængde. Ved ikke rigtigt hvad jeg skal sammenligne med, men det er så lidt så du kunne have indtaget aluminium i lignende mængder ved tilfældigheder fx ved at have pakket noget citron ind i alufolie også spise citronen (det sure i citronen vil få en smule af aluminiummet til at blive opløst med risiko for overførsel til maden).” (citat slut) tyder ikke på nogen mere dybtgående viden om toksiske metaller, når du sammenligner injiceret aluminium med indtaget aluminium gennem føden.

    Hvis det danske sundhedsvæsen virkelig var interesseret i viden om de diagnostiske muligheder med MELISA-testen, så skulle man formode, at der havde været danske læger med til nogle af de mange kongresser, som har været afholdt forskellige steder i Europa de seneste mange år?
    Der er min opfattelse, at den manglende brug af MELISA-testen i Danmark skyldes mangel på relevant viden.

    Det har været almindeligt blandt visse medlemmer af den danske lægestand, at betegne (for dem) ukendte metoder / produkter som ”alternative” metoder / produkter.
    Jeg husker, da flere læger engang betegnede Coenzyme Q-10, som et ”alternativt” produkt!
    Og for nyligt er der også praktiserende læger, som har anbragt liponsyre under den ”kategori”!
    Jeg er også bekendt med læger, som bruger betegnelsen kvaksalvere om andre læger, som benytter metoder, som den almene lægestand ikke lige har indenfor sit repertoire.

    Kort sagt efterlyser jeg en mere ydmyg holdning til faglig viden ved offentlige udtalelse fra ”den almindelige danske lægestand”.
Log in eller Registrér for at kommentere.