Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Du hader korrespondance via sms. Pladder! Hvis det havde sin rigtighed, havde du forlængst afvist denne kommunikationsform.
Det er da fint, at du har valgt ikke at fokusere på din vrede i det her forum - men har du overhovedet konfronteret din kone med den vrede? Så vidt jeg husker, har du faktisk gjort det stik modsatte - nemlig prøvet at vise hende overskud; altså i stedet for at vise hende dit sande ansigt og den du er, så har du spillet teater for hende, og været så forstående, at det er til at brække sig over. Det er da ikke underligt, hvis hun har indtrykket af, at hele denne historie kan du sagtens magte, og hun skal da bare køre rundt med dig efter forgodtbefindende - du klarer det, og sidder pænt og er klar når hun er det. Hvis ikke du mener, du kører hende fra dør til dør som en chauffør - hvad er det så du gør?
Ja, jeg er ret kontant i min udmelding her, og jeg kan berolige dig med, at jeg da også er ved at opgive ævret nu. Jeg vil i lighed med de andre virkelig gerne hjælpe dig og give dig nogle værktøjer med på vejen, der kan hjælpe, men det nytter jo ikke noget, når du gang på gang vælger at gøre det stik modsatte af, hvad du hele tiden - og endda fra flere forskellige - rådgives til. Så kan det jo være fuldstændigt ligegyldigt, hvad vi foreslår dig.
Du har gentagne gange fået rådet, at du skal forlange at hun stopper den sms-strøm til dig, og hvad gør du? Jo, du sender en sms til hende, hvor du skriver, at du da godt ved, hvorfor du ville sende så mange sms'er, men hvorfor gør hun? Altså først noget kryptisk sludder og så en opfordring til hende om at fortsætte. Det har da intet at gøre med, at du giver hende en kontant udmelding om at stoppe med den strøm.
Jeg orker ikke at gentage mit råd fra i formiddag, men hvis du virkelig gerne vil have en afklaring - og give hende mulighed for at finde ud af, om hun elsker dig eller hvad - så forlanger du total afstand, total tavshed i den måned.
Så har du strakt dig langt.
Nå nej - det kan ikke lade sig gøre, for du kan ikke skifte dit mobilnummer ud.
Men du kan - men gør selvfølgelig ikke - fortælle hende, at du fra dags dato simpelt hen ikke vil modtage flere sms'er fra hende, og at du i det hele taget hverken vil se hende eller høre noget fra hende. I kan evt. aftale at d. 7. juli kl. 12.00 mødes I et neutralt sted - hvor I så kan fortælle hinanden, hvad I vil og ikke vil med hinanden fremover.
Som du også har fået at vide flere gange: Det er dig, der vælger hvor lang tid, der skal gå, før det her er afklaret.
Det er godt du er kommet dertil, hvor du er vred, for det er ikke godt at brænde inde med en vrede.
Du bestemmer jo selv, men som du kan se, så er vi enige om, at du bør sige til din kone, at nu er DU kommet dertil, hvor du trænger til en tænkepause i FRED for sms`er !
Det er nok lidt sent at begynde og skælde ud over hendes utroskab, men det er ikke for sent at VISE du MENER det, du må bede hende om at respektere dig, NU !
Om du kan holde til den dato Lotte har foreslået ved du kun selv, men sæt en dato om ikke andet, og gør det så din kone forstår, det er din ALVORLIGE mening.
Jeg tog beslutningen forleden at tage jeres råd helt og holdent, vi må væk fra hinanden helt, selvom det er yderst svært, jeg har givet hende beskeden, at vi ikke kan forsætte på denne måde med ind og ud af huset, sms´erne osv, hun sagde hun ville snakke med sin psykolog idag og give svar. Jeg er dog sikker på som i siger, vi skal ikke gå op og ned af ned af hinanden. Jeg har dog ikke tænkt mig at flytte mig ud af huset denne gang, så enten må hun bo i sommerhuset, et vandrehjem, hendes forældre eller leje en lejlighed.
Det er dog en meget svær tanke, med mine følelser og graviditeten, men i har ret! Om det bliver 14 dage, 1 måned eller korte/længere tid før jeg giver hende et ultimatum eller måske giver op. JEG VIL KÆMPE FOR MIN FAMILIE, selvom flere skriver det er dumt og naivt - der er ingen garantier i livet for forholdet fremtid.
Som jeg skrev forleden så skrev hun, at hun gerne ville snakke og jeg valgte udfra mit hoved og jeres råd og tage snakke, og fortælle hende overstående face to face - ikke på sms eller over tlf.
Vi snakkede fra kl 17 om eftermiddagen til kl 03.30 om natten.
Hun fortalte at en af de ting hun syntes manglede var kendskab til hinandens fortid&barndom og evne til at snakke følelser og dele tanker. Jeg har haft en hård barndom streng og svær uden meget kærlighed udadtil, så derfor har jeg ikke lært det. Hun en blød og kærlig familie og mange barndoms kærester.
Vi kom så til snakken på os...
Hun sagde hun ikke kendt følelserne til mig og når jeg rørte hende, vist hun heller ikke om hun følte kærlighed.
Han spurgte hende om hun var forelsket i ham den anden og det sagde hun ja til, jeg spurgte om hun elskede ham, det vidste hun ikke, jeg spurgte om hun havde konfronteret ham med " hans ærlighed og følsomhed" som hun siger han har, men stadig kører dobbeltløb med hans eget ægteskab, hans kone ved intet endnu - Det er ren ondskab sagde jeg til hende(råbte det mere, blev vred), han er da ikke ærlig eller følsom. Hvem siger ikke, at han har været utro tidligere eller vil være det igen, når hun deres forelskelse er faldet, eller om han går tilbage til konen eller når min hustru bliver "tyk". Kan ikke lade være med at komme til at fokuserer på ham, når vi snakker for hun er simpelthen så blind i alle hans ord. Han ringer siger, han er så ked af det det hele, og han virkelig elsker hende og han vil gerne have hende selvom hun er gravid med mit barn. Han vil gerne være "papfar" selvom han har to små børn selv. Hvordan kan man ønske sig et andet mands barn, skulle tro han havde nok i sine egne??!... Hun siger hun godt er klarover al tvivlen omkring ham og hans ord, men forelskelse blinder det hele. Vi alle kender forelskelse og jeg ville også være dum.
Hun sagde til mig, hun virkelig gerne vil prøve og være kone/kæreste med mig og prøver virkelig og kæmpe. JA men det kan du ikke når du spiller på to heste. Hun har ikke set ham i lang tid ifg hende selv, men de snakker sammen.
Jeg holder stadig fast i det jeg begyndte og skrive idag, men jeg vil gerne fortælle hvad der skete. Selvom al dette snak, kyssede vi ret tæt til sidst, skulle måske ikke have gjort.
Jeg regnede med at jeg skulle sove alene i sengen, men nej hun kom og lagde sig ved siden af. Vi snorkede med ryggen imod hinanden, men om morgen ville hun gerne lægge i ske, nå ja hvem kan ikke bruge trygheden tænkte jeg... nå det ene førte til det andet, og pludselig havde vi det mest fantastiske sex vi længe har haft også før dette.
Vi spiste morgenmad og hun gløde helt af glæde i øjnene, jeg tænkte nå jeg må heller smutte, så vi kunne få tænkepause, så sagde hun skal vi ikke bare være sammen idag... øhh hvad tænkte jeg! Nå det ente med at vi hygge(ikke sex) hele dagen,købte lidt bøger om babyer osv, ud at spise frokost, gik en lang tur, hvor hun tog mig i hånden.
Hjemme i huset ud på aftenen, begyndte hun så at vende, hun ville ikke rigtig snakke eller dele tanker eller kys/kramme, som dagen før og tidligere på dagen. Hun havde sms´et hele aftenen, til at begynde var det en veninde sagde hun, men som da hendes nærvær blev køligere og mere afstand, så tænkte jeg det må være ham keglen - hun havde efterladt mobilen på et tidspunkt, men jeg gloede bare på den på bordet. Derfor virker det også helt rigtig, at vi skal væk fra hinanden en tid og se hvad det fører til.
Men som det er nu er vi på status Q, kan være hun er så svag nu at hun håber på en af os, tager valget for hende.
Men jo vi skal lukke og slukke for hinanden i noget tid. Så hvis hun bruger tiden på ham, så slukker jeg. Men manden går med livrem/seler og korkbælte, han skrider da ikke, hvis han skrider, gør han ikke før han ved at han har en trøstepude... det skulle jeg have sagt til hende igår!!
Håber i forsæt vil kommenterer, tak for jeres råd, selvom det er og har været svært og gennemfører - det sker nu! også når jeg er frustereret den kommende tid i vil kommenterer, hjælpe mig med at være stærk.
Jeg ved ikke hvad jeg skal sige til det .. nu ved din kone under alle omstændigheder, at du ikke er ved at gå bare lunken.. og da slet ikke kold :-(
den tænkepause vi har foreslået, skulle jo gøre din kone lidt usikker på hvor hun havde dig henne, så hun kunne vågne op !
Hun ved nøjagtig hvor hun har dig - desværre.
Men nu har du kun en vej at gå, som jeg ser det, og det er, at du giver din kone en måned til at beslutte sig, hun flytter ud af huset, og hun tager INGEN kontakt til dig, heller ikke på sms.
Hun er forelsket den anden siger hun, ja det sker vist for de fleste i et ægteskab, at man kan forelske sig lidt en overgang, men det behøver IKKE at føre til utroskab, og en dag er den forelskelse forduftet :-)
det tror jeg også vil ske for din kone, især da manden ikke er værd at samle på, han tør jo ikke bryde ud af sit ægteskab.
Det din kone har behov for, det er at du bliver spændende for hende, noget hun skal stræbe efter at få, det skal hun ikke i dag.
Du skal gøre alvor af, at afbryde den forbindelse, og så gør det ikke noget, at du tager ud i den periode, det gør ikke noget hvis en af vennerne kan fortælle din kone, at han så dig på "der" og du så ud til at more dig godt.
Stadigvæk har jeg ikke snakket noget om utroskab !
Men hvis din kone er klar over, at du bare sidder og græder snot og triller tommelfingre derhjemme, så er du ikke en hun skal kæmpe for at få.
Desværre tror jeg ikke, du er istand til det...
Hun ved præcis, hvor hun har dig.
Jeg er meget enig med pige65.
Hun er vokset op i en blød kærlig familie, mens du har haft en hård barndom og derfor ikke har lært at kommunikere omkring følelser og tanker.
At kunne kommunikere på samme plan er for mig at se altafgørende i et parforhold. At kunne sætte ord på tanker og følelser og dele dem med hinanden, er en forudsætning for følelsesmæssig åbenhed, der skaber samhørighed, nærvær, fællesskab og mange andre ting.
Jeg tror, at hvis ikke du lærer at kommunikere på den måde, som hun har brug for at kommunikere på, så vil hun altid have et savn efter den form for samtale. Og den nærhed og intimitet den form for samtale kan give. Kan hun ikke få det behov dækket hos dig, så vil hun nok søge det dækket andre steder. (Hvis I altså fandt sammen igen).
Du har ikke lært at kommunikere på den måde som barn og du har tydeligvis heller ikke lært at sætte grænser med konsekvens - men det er heldigvis ikke for sent at lære det. Men det vil givetvis komme til at kræve meget af dig, for det betyder jo, at du så kommer i kontakt med nogle følelser og tanker, du måske normalt ikke er meget i kontakt med. Det vil kræve, at du er parat til at gå ind i en personlig udviklingsproces.
Det kan måske blive det, der kan redde Jeres forhold på længere sigt - og hvis ikke, så kan det blive det bedste, du nogensinde har gjort for dig selv.
Hilsen Helene
Man siger jo, at modsætninger mødes og sød musik opstår :-)
Jeg har haft 2 ægtemænd, og de har begge været mine modsætninger, den ene er jeg gift med endnu og vi skal snart holde sølvbryllup.
Ingen af mine mænd, har haft den evne, at snakke følelser, hvor mange mænd har det ?
Jeg for mit vedkommende, vil jeg gerne have et mandfolk og han skal ikke sige ja og amen til alt hvad jeg siger !
Jeg tror slet ikke, at det er årsagen til utroskab, ( følelserne ) det var en flugt fra hverdagens problemer, det hele var blevet lidt surt.
Og jeg fornemmer ikke at Trust er følelseskold på nogen måder, tværtimod har han da vist sin sorg meget tydelig.
Men der er jo nogen der påstår, at først forelsker en kvinde sig i manden, derefter begynder hun at lave ham om, for derefter at kassere ham.
Så vidt jeg husker, har Trust været sammen med sin kone i flere år, og åbenbart forelskede hun sig i manden, som den han var.
Jeg tillægger stadigt hans kones udtalelse om, at hun savner at tale mere om følelser og tanker meget stor betydning.
Jeg har kun fulgt med på sidelinien og havde ikke lige fået fat i, at det var et årelangt forhold. Men det gør gør kun utroskaben så¨meget mere forståelig, hvis hun i flere år har gået med et behov, som ikke er blevet opfyldt.
Det betyder ikke, at jeg mener, at Trust er følelseskold - kun at de ikke kommunikerer på samme måde.
Det behøver heller ikke at betyde, at hun forelskede sig i ham for at lave ham om. Det kan jo være, at hun har forandret sig og har fået nogle andre behov med tiden eller tydeligere mærker sine behov for et mere følelsesmæssig kommunikation. Når den ene part udvikler sig, så kræver det nødvendigvis, at den anden part også gør det, hvis forholdet skal udvikle sig og kunne holde.
Dagligdagen kan altid blive et trummerum, men hvis man kan kommunikere følelsesmæssigt, kan det være meget lettere at opretholde en dybere kontakt og intimitet, så hverdagen ikke adskiller men tværtimod knytter tættere. Så jeg tror ikke, at det er hverdagen, der adskiller men, at folk ikke får talt ordentligt sammen og ikke deler deres indre liv.
For mig at se er det underordnet, at der er mange mænd, der ikke kan kommunikere følelsesmæssigt. Hvis kvinden har behovet, så har hun det. Så kan hun vælge at leve i et forhold, hvor hun ikke får dækket det behov eller at undvære og søge videre efter én, der kan dække det.
Men selvfølgeligt er folk forskellige. Al respekt for, at du og din mand stadigt er glade for at være sammen i så mange år uden den form for kommunikation.
Hilsen Helene
Jeg kan så sige, at jeg faktisk gjorde alvor af at jeg ville ikke have kommunikation eller se hende det næste stykke tid og JA hvad kan jeg sige, jers råd om jeg skulle vise mig mere som mand og lade hende komme til mig og nu er der ikke gået lang tid siden jeg sagde det til hende og hun står hun og banker på døren... Kæft jeg skulle have lyttet til jeres råd meget meget tidligere.
Hun har afbrudt forholdet med ham, jeg har set alle hendes sms´er til ham, at det er forbi og hun vil under ingen omstændigheder have kontakt med ham mere, og siger hun er lettet og glad.
Der er et kæmpearbejde forude for os begge, både på det følelsesmæssige og kommunikationsmæssige plan - jeg har selv gennemgået en udvikling i denne periode, jeg er kommet tættere på mit indre eller mit indre er ved og bryde igennem det hårde skjold jeg har fået bygget op igennem min barndom og ungdom. Jeg skal ikke glemme denne del, jeg vil virkelig udvikle denne del af mig selv. Mænd har en tendens til at gemme deres sande jeg, bevidst eller ubevidst, mit har været ubevidst når jeg har haft den barndom jeg har haft - en længere historie og hårde oplevelser som soldat i udlandet.
Jeg har været hård som tidl prof. soldat, hvor man så ting og gjorde ting, som man måske skulle reflekterer over, men det var man trænet til over flere år - men i denne situation har jeg været forblød og kærlig i denne krise, været i knæ..
Jeg lukkede mig inde under fertilitetsbehandling fordi jeg var ked af jeg ikke kunne give min hustru og os det vi virkelig ønskede naturligt, i bagklogskab så skulle vi have snakket og snakket om det delt med vores familie, så vi ville have haft støtte.
Jeg føler mig mere rustet til livet i parforhold nu, jeg udvikler mig personligt - JEG vil sgu have mere, det er da dejligt at dele tanker, sige hvad man tænker, glæde en anden, se tingene fra en anden vinkel end at gemme sine tanker. Tidligere har man nok været bange, bange for livet, bange for mine tanker/oplevelser og bange for afvisning. Håber NO more...
Jeg har sagt vi nok skal forsætte i vores psykolog behandlinger endnu og også snakke med een sammen, evt parterapeut - vi skal tage småskridt fremad til vi er klar til de store skridt. Hvis vi kan komme gennem denne krise, en af de største i parforhold, så tror jeg at livet sammen er langt. MEN jeg ved, der er ingen garantier i livet eller parforhold.
Nu kan jeg virkelig glæde mig til at blive far - Det har virkelig også ligget i mit baghoved og pint mig meget.
Jeg er virkelig klar til at arbejde sten hårdt for dette, og jeg er dog lidt forvirret hvor jeg skal begynde.
Og som der tidligere blev skrevet herinde på et tidspunkt, jeg skal ikke behandle hende som en prinsesse med blomster osv, men jeg skal selvfølgelig finde min nye side og den vej igennem behandle hende rigtig godt, så kan det andet komme :-)
Jeg kan forstå på dig, at du har været en del igennem i din barndom /ungdom og at du ligesom har lukket af for det, men at denne proces har åbnet op for dine følelser og du har fået grædt ud, der er ingen tvivl om, at det har været sundt for dig.
Jeg tror du går stærkere ind i dit ægteskab efter dette, og at du også vil tage nogen af de råd du har fået herinde fra med dig.
At du mener du skulle have gjort alvor af det noget før, ja måske... men under alle omstændigheder tror jeg, at der skulle gå den tid der er gået, før din kone kunne tage den beslutning hun nu har taget.
Det kunne hun have gjort uden at sende alle de sms`er til dig, hun skulle have haft sat "stolen for døren" så hun kunne mærke, hvad det ville sige, at undvære kontakten med dig.
Nu har hun taget beslutningen og jeg vil kun ønske jer held og lykke fremover, også med den lille nye, som kommer.
Hvis I ikke har set de udsendelser på TV før, så sendes de igen nu
http://www.dr.dk/search/forside.htm?out ... *&filter=p
De fortæller noget om, hvad sådan et projekt kan gøre ved et parforhold.