Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Du har helt ret i at, alle overgreb medfører de samme senfølger. Vold giver naturligvis senfølger. Seksuelle overgreb på et barn er den ultimative og mest komplekse form for vold, der findes og kan derfor give de mest komplekse senfølger.
Psykiatrien er desværre pr. definition ikke gearet til at behandle senfølger. Den generelle holdning er alt for ofte, at det ikke er godt at tale for meget om det, der er sket og at det handler om at komme videre på den bedst mulige måde. Men det svarer til, at man får sat et plaster på et brækket ben og så bliver sendt ud i verden. Man kan ikke for alvor komme videre, så længe fortiden er ubearbejdet og fylder alt for meget i både krop og sind. Det må ud først, for så længe man har det i sig, vil det påvirke én negativt.
Nogle mennesker er glade for gruppeterapi men for rigtigt mange mennesker, er det nødvendigt med individuel terapi i et tidsubegrænset forløb. Ligesom det er nødvendigt, at der både arbejdes med samtaleterapi og før eller siden kropsterapi i én eller anden form. Ingen af delene er desværre mulige i det etablerede system.
For mit eget vedkommende har løsningerne været først et længerevarende forløb med NLP- og hypnoterapi og nu SE-terapi (Somatic Expiriencing = choktraume-terapi).
KH Helene
Forleden var jeg inde på SE hjemmesiden, metoden minder om en bog jeg har læst, jeg tror det virker, men er hårdt at komme igennem. Jeg har læst mange bøger for at komme videre, det har hjulpet mig til bedre at forstå verden omkring mig; de menneskelig relationer samt at mine egne reaktioner og symptomer er normale.
Du har ret i at behandlersystemet lader meget tilbage at ønske for dem som HAR brug for det, Ikke alle familier og venner er gode nok til at samle en op, det er heller ikke altid hensigtsmæssigt. Det kommer også an på en selv om man er god til at give udtryk for hvordan man har det, personligt kan jeg ikke endnu, det betyder jo at andre heller ikke kan tage bare lidt hensyn. Iøvrigt tænker jeg tit om mig selv at jeg er psykisk dårlig, ikke - syg, jeg har ikke lyst til at gøre det værre end det er, på den anden side søger jeg hjælp når jeg synes jeg har brug for det, selvom det betyder at jeg selv må betale for det. Helle8
Jeg har selv livet igennem haft meget glæde af at læse. Al den viden, jeg igennem tiden har samlet ind, er kommet mig til gavn i det her forløb. Viden giver indre styrke. Det har været bøger indenfor mange forskellige genrer. Det har nok mest været omkring selvudvikling men i de senere år også fagbøger i forbindelse med seksuelle overgreb og traumatisering.
Famile og venner kan måske nok støtte én, men de kan af flere grunde aldrig hjælpe én til helbredelse. De har ikke den professionelle forståelse og de nødvendige redskaber og de er for følelsesmæssigt involverede. Desuden er de ofte selv en del af de dysfunktionelle mønstre.
Det har, som du skriver, naturligvis også meget at gøre med, hvor meget man selv kan åbne sig og give udtryk for sine grænser, følelser og behov. Familie og venner kan ofte være de sværeste at åbne sig for. Det kræver meget at forandre sin rolle. Desuden er selve den positive relation til en behandler faktisk en del af behandlingen.
Jeg var i denne proces igennem et 5 år langt sagsforløb med kommunen. De sygeliggjorde mig, fordi jeg ikke kunne arbejde. Jeg måtte hele tiden fortælle dem, at jeg ikke er syg - jeg er traumatiseret og det er noget ganske andet. Der er ingen tvivl om, at de opfattede mig som psykisk syg.
Man kan jo også selv føle sig syg, men det er ikke en sygdom. Det handler om et overbelastet nervesystem - eller HFI relæet, der er slået fra på et tidligt tidspunkt i livet. Det påvirker naturligvis én på alle planer. Strømmen skal sættes til igen og det er hårdt og skal gøres forsigtigt, så man ikke kortslutter igen.
KH Helene
I terapien vender jeg vrangen ud på mig selv og jeg har efterhånden været i kontakt med så mange at det jeg har brug for at tale om er en offentlig hemmelighed, hvis ikke det var fordi de har tavshedspligt, eller det kan være anonymt som her. Helle8
Jeg vil gerne anbefale Body-sds, som en meget virkningsfuld metode i forbindelse med depressioner.
Da jeg for år tilbage havde en langvarig depression, var jeg ikke bekendt med denne metode, men vil ikke være foruden i dag, hvor jeg har oplevet, hvad det gør ved mig og min krops velbefindende.
Body-sds er et dansk kropsterapisystem og jeg har kopieret nedenstående fra en hjemmeside omkring emnet:
Kropsterapien retter sig mod:
• At forløse dybtliggende fysiske og psykiske blokeringer i kroppen.
• At bevidstgøre dig om de steder i kroppen, der er blokerede.
• At genskabe balance i kroppen.
• At skabe plads og afslapning i kroppen ved at have fokus på åndedrættet.
Behandlerne har gennemgået en 3-årig uddannelse og man kan finde mere om emnet på:
http://www.body-sds.dk/godkendte_centre.6
Al den smerte, der havde fæstnet sig i min krop, er ved hjælp af denne metode
blevet forløst og jeg har det meget bedre med mig selv i dag.
Håber dette kan være en hjælp eller måske et supplement.
VH. Tilden
PS De indlæg jeg har rettet i er tilføjelser og fordi forbindelsen hopper af, den kan åbenbart ikke klare at der kommer besvarelser mens jeg skriver. Helle8
Ja, man får en anden vinkel til tingene, end folk almindeligvis har, når man har været igennem et langvarigt terapiforløb og har kigget dybt i sig selv.
Det er godt, at du kan få givet afløb for dine tanker og følelser i terapien. Den største udfordring er dernæst at lade de følelsesmæssige forandringer, som terapien forhåbentligt skaber, udmønte sig i praksis på den ene eller den anden måde.
Du skriver, at du mere eller mindre hele tiden tænker: 'Hvad sker der, hvis jeg siger noget nu?'. Problemet er jo, som du så også ved, at når du ikke får sagt noget, så bliver det rettet indad. Det opretholder både frustrationer, depression og spændinger i kroppen. Så ja - det har konsekvenser i forhold til omgivelserne, hvis man siger noget, men det har (efter min mening) langt værre konsekvenser, hvis man ikke gør det. For man skal selv leve - og lide - med noget, man simpelthen har det dårligt med.
Så det er et pest-eller-kolera-valg. Vil man skabe dårlig stemning i relation til familien/vennerne eller vil man skabe en dårlig stemning i sig selv?
Hvor svær den proces er, kommer selvfølgeligt meget an på, hvor meget man har at miste i forhold til venner/familie.
For mig har det betydet, at jeg ikke længere er sammen med mennesker, der ikke ser, hører og respekterer mig som den person, jeg er og hvor jeg ikke kan være fri til at være mig selv.
KH Helene
Pest eller kolera hvad er værst. Jeg kan rigtig nok mærke konsekvenserne på egen krop, næsten uanset hvad. Når det pludselig er 'farligt' får jeg en skylle lige tilbage, sætninger som 'det er din skyld' og 'det kan man selv gøre for', hører jeg ofte; ikke altid rettet mod mig men det er attituden. Alting kan blive vendt så flasken igen peger på en selv. Jeg forlanger ikke du forstår lige det her; det er absolut en af grundende til at jeg 'går ned' med mellemrum og det er selvfølgelig ekstra svært under de omstændigheder at komme ud af busken og tale om at have det skidt på den måde.
Ud over terapien og skriveri får jeg nogle gange får jeg afløb/placeret noget rigtigt i hovedet ved at skrive små digte eller tegne, farver betyder noget særligt for mig. Helle8
Ja, det kan være svært at forstå, at mennesker ikke kan behandle hinanden med respekt. Men det har sine gode grunde. Alle har deres grunde til at handle og reagere, som de gør. Det har noget med deres egne traumer og forsvarsmekanismer at gøre. De ting du beskriver, er typiske tegn på dysfunktionalitet. Det er meget komplekst og det handler meget om grænseproblemer der går i arv.
Jeg genkender sagtens det du skriver med, at nogen er rigtigt gode til at uddelele skyld og gøre andre forkerte. Næst efter frygt for fysiske overgreb er frygten for at blive gjort forkert, nok den allerstærkeste. Derfor er det en utrolig effektiv måde at styre og kontrollere andre. De risikerer jo ikke, at du siger noget og bryder din rolle, når du frygter at blive gjort forkert. Derved kontrollerer de både dine handlinger, reaktioner og dit følelsesliv. Man bliver syg af det (bl.a. med depression), når andre har taget kontrollen over én. Derfor handler behandlingen om, at man får skabt redskaber og ressourcer til at tage kontrollen over sig selv tilbage.
At være sammen med mennesker der bruger skyldfølelse etc. er altødelæggende for selvværdet og éns tro på sig selv. Og man kan ikke forandre dem. Det eneste man kan gøre er at lære at passe på og beskytte sig selv.
Der er tre bøger, jeg vil anbefale dig, der beskriver disse dysfunktionelle mønstre og nogle af konsekvenserne (for omgivelserne).:
* 'Familier med sexuelt misbrug af børn' af Eva Hildebrandt og Else Christensen. Jeg ved, at det ikke er seksuelle overgreb, du har været ude for men mønstrene og dynamikken i familien (og dermed nogle af senfølgerne) er de samme.
* 'Efter alt hvad jeg har gjort for dig' af Susan Forward.
* 'Hverdagens skjulte ondskab' af Marie-France Hirigoyen.
Hvis du har lyst til at læse mere bl.a. om de dysfunktionelle mønstre og meget andet, så kan du prøve at kigge på min hjemmeside www.tabuet.dk
Det er rigtigt godt, at du kan få afløb for nogle ting ved at tegne og skrive. Jeg har selv skrevet meget - simpelthen skriveterapi.
Det er så også rigtigt godt, at du nu skriver herinde, for det er en anden måde at få tingene ud på og samtidigt er det også vigtigt at få nye in-put.
Kærlig hilsen Helene
Tak for det, jeg kan godt kende det du siger, heldigvis er jeg opmærksom på mekanismen, og man kan ikke lave om på andre, kun en selv eller måden at tackle problemerne i kommunikationen. Jeg er blevet foreslået at læse om den herredømmefri zone om ligeværdig kommunikation, det er dog ikke lykkedes at finde netop den relevante bog på andet end noget som var 'latin', for svært at gå til. Kender du eller andre måske til den, jeg leder efter titlen på en dansk oversættelse eller en dansker som fortolker Jürgen Habermass teori? Jeg er glad for dine konstruktive forslag, jeg låner nok bøgerne en ad gangen når jeg har lidt overskud til at læse.
Der skete noget positivt for mig igår, men idag var jeg to cm fra en ulykke; med den forsinkede reaktion jeg har, véd jeg endnu ikke om det holder mig fra at få det skidt igen. Det er rigtigt at udveksling af erfaringer på denne måde giver flere idéer, det lyder som om du er med på at fortsætte lidt endnu. KH Helle8