Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Det er også svært at snakke om sig selv og lade andre komme tæt på. Det kan jeg godt forstå.
Hvad tror du selv der skal til, for at du kan få lyst til at snakke med nogen, og lade nogen hjælpe dig ?? Og hvem kan du forestille dig at det kan være ??
Eller hvilken form for hjælp kan du bedst forestille dig, at der vil hjælpe dig?
kærlig hilsner
for jeg lader ikke nogle komme tæt nok ind på mig til at jeg finder ud af det.
jeg lukker alle ude, selv mig..
når jeg bliver tvunget til noget fx, at jeg skulle til lægen, bliver jeg pisse sur i øjeblikket inden, og i øjeblikket jeg er der, og et lille stykke tid efter.
men bagefter er det faktisk lidt bedre selvom jeg ikke sagde noget.
det kan godt være man syntes jeg skal få den hjælp jeg skal have, men jeg ville aldrig tage imod den,
og det ville i måske ikk kunne forstå.
nu er jeg begyndt at skjule hvordan jeg har det.
smiler hver gang jeg ser nogen.
og bare viser jeg har det godt, for så tror de måske på det er ved at ændre sig.
jeg ved godt, at jeg så et tidspunkt villle bryde totalt sammen, måske endda snart
men det er jeg faktisk bare glad for.
for så ville jeg DØ!
jeg kan skjule min smerte udenpå, men ikke indeni.
men den ville snart blive set, (måske på en frygtelig måde).
jeg ved ikke om det er en trusel, men hvis det er det, så det en trusel mod mig selv.
også fordi jeg er bange.
så det eneste jeg kan gøre er at sige nej til ALT. vise jeg har det godt.
så dette snart kan få en ende.
Og har du slet ikke nogen eller bare én person, som du kan snakke med, bare lidt ? Og som du har tillid til?
Du skal da bare blive sur alt det du vil. Det skader ikke nogen. Måske dine vægge, men pyt, det er materielle ting, det kan alt sammen erstattes, det kan du ikke. Der er kun én dig, og du er værdifuld, selvom du måske ikke føler sådan, men hey...du har ikke gjort noget forkert, det er ikke din skyld at tingene er som de er, så hvorfor give dig selv smerte??
Du skal af med den smerte og vrede du har indeni, men på en god måde, ikke på en selvskadende måde
lige meget hvor meget folk omkring mig syntes jeg gør.
jeg syntes der er rigtig mange i denne verden som ikke fortjener at leve, eller i det mindste at have et godt liv.
Min vrede kan godt finde på atgå ud over andre, en mine vægge og sådan.
det går ud over dem som står mig nærmest.
fordi de også holder virkelig meget af mig, og de måske lider af at se mig sådan her.
og jeg lader dem se mig, når jeg har det sådan her.
og jeg er på en måde ligeglad med at de lider begrund af mig.
jeg har det allerbedst når jeg har det skidt, når jeg er sur og ked af dte, og når jeg skærer i mig selv, eller tænker selvmordstanker.
det er det som gør at jeg er ligeglad med andre.
fordi jeg faktisk ønsker AT være sådan her.
det derfor jeg ikke ønsker hjælp.>
forjeg VILLE IKKE VÆRE ANDERLEDES.
det betyder faktisk at jeg elsker at være sådan her.
fordi jeg nu har vænnet mig til det 100 %.
det kan godt være folk omkring mig er bange nu så..
fordi så går mit liv ud på, bare at skade mig selv, og gøre alt til noget lort, og begå selvmord.
NÅR FOLK SPØRGER MIG OM JEG HAR SELVMORDSTANKER.: svarer jeg JA..
og når de så spørger om jeg kunne finde på det, siger jeg : DET VED JEG IKKE:
ærligtalt så ved jeg godt, at jeg kunne finde på det, jeg er 100% sikker på at jeg gøre det snart.
men hvorfor sige det højt?, hvorfor nævne det?, der ville ikke komme noget godt ud af det?.
min søster på 24, syntes mere jeg skal indlægge, begrund af mine skader på mig selv, og mine selvmordstanker.
men nej.. jeg bliver ikke indlagt, for jeg viser ikke mine selvmordstanker såtydeligt nok.
det ville ikke ændre mine tanker at blive indlagt, og det ville ikke ændre mine tanker hvis jeg skulle snakke om dem, for det gør jeg alligevel ikke.
og dte ville ikke ændre mine selvmordstanker hvis jeg skulle have medicin, for jeg ville alligevel ikke tage det.
som sagt alt skal være noget lort for MIG.. om i syntes det eller ej.<
nogle syntes måske det er sygt, og andre syntes det er normalt.
og jeg ønsker det forbliver sådan her.
for jo snarere kan jeg få mit ønske opfyldt, om at komme væk herfra-..
hvad gør jeg af mig selv.?
det ene øjeblik er alt skidt, og så er det godt.
eller også ikke..
jeg erforvirret
Du skriver for at få hjælp - og samtlige råd opfordrer dig til at søge professionel hjælp - og det vil du ikke.
Jeg ved godt du tror at du ikke kan, men det kan du godt.
Nu du siger du har det godt det ene øjeblik og skidt det næste, kan du udnytte de lyse øjeblikke til at søge den hjælp du har så svært ved at bede om når du har det værst.
men jeg kan ikke tage den.
det svært at forstå.
jeg har fået råd, ja, jeg ved det.
men jeg tror jeg bruger netdoktet, som en undskyldning.
jeg ved det ikke helt.
jeg kan ikke søge hjælp, men alligevel søger jeg råd herinde.
jeg søger dem måske fordi jeg er bange.
og de råd som jeg får herinde gør mig endnu mere bange.
at jeg faktisk ikke turer at gøre noget ved det.
jeg behøver ikke engang flere råd, eller svar.
det der samme jeg får ud af det.
(folk spørger hvordan jeg så har det med at jeg skriver om mig selv ¨på nettet?.
jeg hardet faktisk lidt skidt med det.)
FOR andre har de det godt med at få det ud.
jeg har bare ikke.
det en del af mig, jo og ikke andre.
ville have mig indlagt , et eller andet sted i århus.
på en børne psykiatrisk afdeling, eller sådan noget.
men gør det ikke.
fordi jeg er bange
jeg tror ikke på gud ret meget overhoved.
jeg ber, ikke, jeg tror ikke på ham.
der er ikke noget sikkert, ved det.
jeg er bare ligeglad.
så der hjælper mig ikke.
men jeg kan ikke rigtig gøre andet, end at vente og se hvad der kommer til at se..