Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Det lyder som om jeg mener at det er nemt. Det ved jeg godt at det ikke er. Men DU mener, at det er 100% umuligt, og det er ikke rigtigt.
Du skal tænke dig om og udfordre dig selv.
Sov godt
og det virker ikke..
alt omkring bliver værre og værre dag for dag..
mine veninder, min familie, jeg skubber alle væk..
til sidst er der kun mig selv
jeg kan ikke vente ligesom alle andre kan.
år, måneder, uger, så meget kan jeg ikke engang tænke på..
tingene er ikke så nemme, som det ser ud til..
jeg føler mig virkelig bange, for alt..
at jeg ikke føler mig tryg nok til at blive i denne verden.
mine tanker tager over i mit liv, det fucker noget lort.
min mave har haft problemer i 2 uger nu,
ogskal jeg havde taget blodprøver ved lægen, bliver jeg nødtil at sige nej, det føler jeg mig forpligtet til.
jeg har ar på mine arme, og dem ville jeg ikke have skal opdages.
og især ikke ved en læge.
for de kan sige hvad de vil, at jeg skal stoppe med det.
men det kan jeg ikke,det en slags afhængighed, jeg kan ikke stoppe..
jeg ønsker ikke mit liv skal være som det er nu.
me ønsker heller ikke det skal være anderledes.
Jeg tror, at du skulle tage at tage på psykiatrisk skadestue. Du har brug for helt faste rammer hvor du kan blive hjulpet til at turde tage imod hjælp.
Der er ikke nogen der kan tvinge dig til at sige noget, og det er heller ikke nødvendigt til at starte med.
hvad skulle jeg sige..?
jeg ville ikke engang ture sige hvad jeg hedder til dem..
ville ikke engang nævne noget.. og det er bare så nemt at sige for andre..
jeg kan ikke tage derop..
Hvis du går ind ad døren, vil du blive mødt af en, og så er jeg sikker på, at de nok skal kunne se at du har det skidt - uden at du siger noget. Og de skal nok gå langsomt frem og hjælpe dig til at få sagt bare en lillebitte smule.
Som sagt er det ikke nødvendigt at fortælle det hele - eller meget for den sags skyld.
Måske du kan få sagt "Jeg kan ikke mere" eller bare "Hjælp" eller "Jeg er bange". Så skal de nok hjælpe dig.
Du kan også skrive den her tråd ud og give dem.
jeg turer ikke sige dette her til nogen som helst..
jeg er fucker bange for mig selv.
og for alle omkring mig..
de ville ikke kunne hjælpe mig, ved at fx snakke med mig.?
hvad skulle de kunne gøre..?
de ville bare gøre det hele værre
Som jeg har skrevet før, så ER det svært at åbne op for posen, og JA, det føles som om det er værre, fordi det er en anden følelse, men det er den måde man på sigt får det bedre på.
De vil sammen med dig kunne finde ud af hvordan du kan komme til at tale om det.
Det er en rimelig banal sammenligning, det ved jeg godt, men vi tager vist ikke skade af en sætning med et smil i:
Det gør skide ondt at have en ordentlig bums, men det gør endnu mere ondt at trykke den - men når det så først har gjort ondt når man trykkede den, så gør den mindre ondt end den gjorde før
Du er så ked af det og bange at det gør helt ondt i min mave. Jeg håber virkelig, at du finder ud af få rakt ud efter hjælpen.
Du må prøve at lade være med at tro at du skal kunne formulere dig og fortælle hvad der skal til, og tro på, at det er de voksne, uddannede personer der skal tage sig af dig.
jeg kan bare ikke gøre det.
mit cutteri bliver værre og værre.
jeg kan ikke bare holde op selvom jeg ønsker det.
har på prøvet før, men faldt i igen meget hurtigt..
jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, min musik smag har også ændret sig, efter hvilket humør jeg er i.
enten er det stille musik, eller rigtig rock, som når jeg er tris og når jeg er sur.
mine tanker styrer rent faktisk mit liv nu.