Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Problemet er, at du vil have din familie til at påtage sig ansvaret eller skylden for, at du har problemer. Det ansvar eller den skyld vil din familie ikke tage på sig.
Du og jeg kan hurtigt blive enige om, at det er p.g.a. dem, at du har problemer, men det vil du aldrig få dem til at anerkende. Du bliver nødt til at acceptere, at din opvækst har skadet dig og at det er dig, der nu hænger på ansvaret med at få repareret skaderne.
Selvfølgeligt er det ikke din 'skyld', at du har problemer. Men det er de nødt til at sige, så de ikke selv føler skyld. De er tydeligvis ikke i stand til at påtage sig ansvaret for de fejl, de selv har gjort.
Du må så gøre op med dig selv, hvordan du kan forholde dig til din familie, når du ved, at de ikke vil påtage sig noget ansvar.
Mange hilsner Helene
er begyndt og gå lidt mere til pyskelog, men har da stadig nogle angst anfald tit.
Fordi jeg tænker hele tiden, og vi prøver at arbejde med det tænker bare hele tiden og over småting om jeg kan klare at arbejde, om min øknomi og mange andre ting.
jeg ville ønske jeg havde haft det bedre men det går meget langsomt synes jeg.
Og jeg prøver at holde min familie lidt væk fra mig men når jeg kommer til at tænke på min familie føler jeg meget stor skyld over mig selv, jeg kæmper en kamp med at komme af med min angst, men jeg tror ikke lige nu den vil forsvinde.
h jakob
Det er godt, du kommer mere hos psykologen nu. Men hvor ofte er du der så nu?
Jeg ved, hvordan det er, når tankerne kører non-stop. Det er rigtigt hårdt, når man samtidigt også skal spekulere på arbejde, økonomi og den slags. Det gør ialtfald ikke angsten mindre.
Det er klart, at du ville ønske, at du havde det bedre - men at 'reparere' psyken, tager lang tid. Men det er trods alt godt, at der sker noget, så der er håb om, at du får det bedre i fremtiden.
Det er godt, at du prøver at holde din familie på afstand. Har du lyst til at fortælle lidt om, hvorfor du føler stor skyld overfor dig selv, når du tænker på dem?
KH Helene
Men nogle gange er det bare så meget hårdt at skal igennem det, men jeg kan godt mærke der er op og ned dage, og nogle dage kan jeg bare ikke overkomme at lave noget, og det er jeg lidt ked af engang imellem før i tiden var jeg altid van til at lave noget hver dag.
Men lige nu i tiden er det svært.
H J
For at noget kan være ens egen skyld, må det have været noget, man selv har VALGT at gøre. Men du VÆLGER jo ikke at være angst. Så det kan jo umuligt være din egen skyld, at du er angst.
Men jeg ved godt, at man kan have en urealistisk skyldfølelse over mange ting. Lige som man kan være angst for mange ting, der overhovedet ikke er grund til at være bange for eller man kan skamme sig over ting, der er helt naturlige.
Det er disse urealistiske tankemønstre, din terapi gerne skal hjælpe dig af med.
Det er rigtigt hårdt, når man ikke kan lave det, man har været vant til at lave, men det er bl.a. fordi, man alt for længe har prøvet at lade som om alting har været okay, selvom man dybest set har haft det dårligt. Så lige nu er det bare ikke tiden til at GØRE en hel masse - lige nu er det tid til at tage den med ro og få det bedre med dig selv. Det er hårdt arbejde, så det er det, din energi bliver brugt på.
Mange hilsner Helene
jeg har ikke haft en særlig god juleaften fik panikangst anfald, jeg er meget nervøs næsten hele tiden og hver dag stort set.
Fordi jeg har glemt mine piller de sidste par dage fordi der hat været så meget, jeg er meget ked af at jeg skylde have et anfald juleaftensdag, føler bare engang imellem jeg er ved at blive fuldstændigt sindsyg.
bliver bare så udmattet efter et hårdt anfald.
med venlig hilsen jakob
er godt nok blivet ramt af det væreste omgang angstanfald, jeg føler jeg bliver kvalt nogle gange i løbet af dagen, fordi jeg tænker så meget.
Jeg har lige været indlagt i alt 8 dage jeg brækkede det ene ben og blev opreret og sat sammen med skuer og skinder.
og er blevet en meget stor del bekymret efter, føler bare ikke jeg kan komme af med mine grimme tanker, og hver gang jeg tænker så føler jeg bliver kvalt det er meget ubehagelig syntes jeg.
hvad kan jeg gøre for at undgå disse dumme tanker.
med venlig hilsen jakob