Det handler ikke om, hvor vidt du har 'fortjent' den familie, du har fået. Det er ikke altid, man får efter fortjeneste. Så du må forholde dig til, at det ER den familie, du har fået og så få det bedst mulige ud af dit liv med eller uden dem. Det er hårde ord men så længe du hænger fast i, hvad du har 'fortjent', så vil du føle dig som offer og blive bitter.
Nu tror jeg f.eks. på reinkarnation - udfra den tro er der intet, der handler om skyld. Kun hvis man fordømmer er der en skyld. Hvis man derimod forstår, så er der ansvar. Det er noget helt andet.
Dine forældre har haft deres grunde til at være, som de er - det har ikke noget med dig at gøre. Dine søskende er også påvirkede af Jeres forældre - måske bare på en anden måde, end du er. Børnene har det aldrig bedre, end deres forældre har det.
Når du ikke får noget godt ud af at være sammen med din familie, er det måske bedst at få dem lidt på afstand. Hver gang du er sammen med dem, vil du givetvis blive skuffet, bitter og frustreret. Skån dig selv mest muligt for det, for det hjælper dig ikke. De kan jo ikke give dig det, du søger. Den accept kan være svær, men nok ikke sværere end at blive ved med at gentage noget, der aldrig giver de ønskede resultater.
Ved du noget om, hvornår du skal starte hos psykologen?
I et andet indlæg spurgte du om, hvad terapi går ud på og jeg svarede under det indlæg. Hvis du har flere spørgsmål om det, så kan jeg forsøge at svare.
Jeg synes det er en vigtig ting, at du kan se, at du ikke fortjener den familie du har haft. Helene har klart ret når hun siger, at næste skridt er, at acceptere, at det er sådan det nu engang er. Men din indsigt kan hjælpe dig til at komme videre og den kan måske være med til at give dig en selvtillid- en forvisning om, at du ikke er som dem. At du er god imod andre og vil være en god far.
Jeg lærte engang i psykologi om med- og modreaktioner på ens opvækst. Dvs. at børn enten bliver som forældrene (fx. rodehoveder) eller bliver helt modsat (meget ordentlige). Jeg synes du skal bruge din indsigt i din familie som en drivkraft for, hvordan du vil være som menneske. Og samtidig vil du med tiden og igennem psykoterapien komme til at acceptere din barndom og de vilkår du havde dengang. For det er også rigtig vigtigt.
Men accept kan ikke forceres og det tager tid.
Jeg er utroligt imponeret over hvor afklaret du er omkring det hele nu. Du virker utrolig fornuftig. Du tager dig tid til at få det bedre, og det er grundlæggende. Én ting, synes jeg du skal vide. Når du kommer i terapi, og kommer til at snakke om de ting, du har med i ryksækken, kan det blive svært. Derfor er terapi ikke lig med, at du får det bedre med det samme. For du har en del, der skal arbejdes igennem. Derfor er det godt, at du har sat tid af til at få det bedre. Det vil komme dig til gode på lang sigt, så du kan arbejde det her igennem én gang for alle.
Med din opvækst i tankerne, tænker jeg på, om du mon har haft det dårligt tidligere i din ungdom? Har du nogensinde talt med nogen i din familie om din opvækst?
nej jeg har ikke talt med nogen af min familie om min opvækst som sådan og jeg vil hellere ikke helst snakke om det har forsøgt en gang men de ville ikke tro på det. Jeg er meget ked af at mine forældre ikke kan finde ud af det og at de ikke forstår noget som helst, jeg har altid været en meget glad fyr der passede sit job hver dag men lige pt er det bare ned af bakke lige nu men jeg vil kæmpe på at få det meget bedre og komme i arbejde igen eller tage en uddannelse, men ved godt at jeg aldrig nogen sinde har taget med lidt af mig selv og sagt til mig selv at det skal nok gå. Men lige er det meget træls får ikke så meget søvn om natten 5-6 timers søvn næsten hver nat og tager lykkepiller ved siden af det, men kan bare ikke lade være med at tænke engang imellem over tingene.
Det er rigtigt hårdt, når der begynder at komme 'hul igennem' og man begynder at mærke, hvor svært det faktisk har været.
Men det er godt, at du tænker over det. For det hjælper ikke noget, at man bare skubber det fra sig og prøver at glemme og komme videre. Det kan man måske gøre et vist stykke tid, men før eller siden er man nødt til at forholde sig til det.
Når man ikke har oplevet, at andre har passet på én og været god ved én, da man var barn, så ved man heller ikke, hvordan man skal passe på sig selv og være god ved sig selv. Det skal man først til at lære.
Selvom det er hårdt nu, så kan og vil det blive bedre, når du gør noget for at få det bedre.
hej alle sammen det er meget hårdt lige pt, jeg føler bare at der ikke sker noget i mit liv lige nu det er gået i stå en smule. Jeg er ikke en der plejer at gå hjemme jeg plejer altid at gå på arbejde hverdag og så kommer det her som et lyn fra en meget klar himl, jeg er begyndt at lægge mine kostvaner om så jeg lever meget sundt drikker ikke usunde sodavand eller øl mere eller vin jeg er begyndt at drikke meget vand hele dagen lang og spiser en masse salat og lidt kød, spiser ikke de der fede ting igen. Jeg tænkte på om det kunne være en start på at komme ud af min sygdom, men lider meget af søvn besvær hver nat 6 timers søvn hver nat i den sidste uges tid, i weekenden var i givskud zoo sammen med min kæreste og min lillebrors kæreste og vi havde en meget god tur og det var en tur der gjorde mig meget glad og lykkelig for at glemme alle de tanker.
Det er ikke mærkeligt, at det er hårdt for dig lige nu.
Dels har du fået meget mere bevidsthed om dine problemer, du skal til psykolog, men der er jo en vis ventetid. Samt du plejer at være i gang og pludseligt magter du ikke det, du plejer at gøre. Desuden mærker du sikkert, at du er i en overgangsfase, hvor der skal til at ske noget nyt. Bevidst vil du gerne videre men der er ubevidste ting, der hindrer dig i det. Samlet kan det føre en masse frustrationer med sig.
Det er fint, at du er begyndt at lægge dine kostvaner om. Især, synes jeg, at det er godt, at du har droppet alkohol.
Du har tidligere skrevet, at du lider af psoriasis. Du ved selvfølgeligt, at den er påvirkelig af kosten. Rent psykologisk findes der teorier om, at hudproblemer har noget at gøre med grænseproblemer. Når man har haft en barndom med overgreb, så har man grænseproblemer. Så hvis du arbejder med at blive mere bevidst om at sige fra og til overfor andre og give mere udtryk for, hvad du har brug for og lyst til, så kan det være med til at forbedre din psoriasis. Du ved jo, at psoriasis forværres af stress og angst. Stress og angst kan man bl.a. få, fordi man ikke har fået sagt fra i tide. Omvendt er den situation, hvor du begynder at arbejde med dig selv også fyldt med stress og angst, så det kan give en midlertidig opblussen af lidelsen.
Dine søvnproblemer er naturlige reaktioner på alt det der sker for dig lige nu. Når vi sover arbejder underbevidstheden på højtryk – og der er givetvis mange ting i dit ubevidste, der rører på sig nu, hvor du har søgt hjælp og begynder at skabe forandringer.
Du føler, at dit liv er gået i stå på det ydre plan. Men på det indre plan er der sikkert mere liv, end der har været meget længe. Efterhånden som du får arbejdet med de ubevidste ting, kommer der større balance mellem det ydre og det indre.
Det var godt, at du fik holdt en pause fra de negative tanker og fik en god tur i Zoo :-)
Helene har ret i, at det er helt naturligt, at du har det sådan lige nu.
Du har måske gået og gemt på dine følelser i et stykke tid for at klare hverdagen. Og nu, hvor du slapper af og har indset, at du har det svært, så kommer det hele frem.
Jeg kan varmt anbefale Baldrian med Citronmelisse til at sove på. Det er et naturlægemiddel, der ikke har nogen bivirkninger, og som har hjulpet mig igennem tiden. Måske det er værd for dig at prøve.
En ting der kan være vigtigt, når man har det som dig, er, at du skal finde nogle måder, hvor du kan lade din hjerne slappe af. Ligesom du havde en god tur i zoo, vil det være godt for dig, at finde nogle måder, hvorpå du kan slappe af og glemme det, der sker inden i dig. Det jeg gør er, at jeg mediterer, styrketræner, ser mine veninder o.lig.
Jeg skal selvfølgelig have overskud til at gøre de her ting, men ind i mellem er rart at komme hjem og opdage, at jeg slet ikke har tænkt på mig selv i nogle timer.
Du gør alle de ting, som jeg ville ønske, jeg havde gjort fra starten af, da jeg fik min depression. Du skal tænke meget på, at det her kommer til at tage tid. Og at det er vigtigt, at du tager den tid. Det er utroligt svært at bevare roen undervejs. Netop derfor at det vigtigt, at du finder nogle ting at lave, som er simple og som du kan klare. Det kan fx. være, at gå en lang tur hver dag.
Kommentarer
Det handler ikke om, hvor vidt du har 'fortjent' den familie, du har fået. Det er ikke altid, man får efter fortjeneste. Så du må forholde dig til, at det ER den familie, du har fået og så få det bedst mulige ud af dit liv med eller uden dem. Det er hårde ord men så længe du hænger fast i, hvad du har 'fortjent', så vil du føle dig som offer og blive bitter.
Nu tror jeg f.eks. på reinkarnation - udfra den tro er der intet, der handler om skyld. Kun hvis man fordømmer er der en skyld. Hvis man derimod forstår, så er der ansvar. Det er noget helt andet.
Dine forældre har haft deres grunde til at være, som de er - det har ikke noget med dig at gøre. Dine søskende er også påvirkede af Jeres forældre - måske bare på en anden måde, end du er. Børnene har det aldrig bedre, end deres forældre har det.
Når du ikke får noget godt ud af at være sammen med din familie, er det måske bedst at få dem lidt på afstand. Hver gang du er sammen med dem, vil du givetvis blive skuffet, bitter og frustreret. Skån dig selv mest muligt for det, for det hjælper dig ikke. De kan jo ikke give dig det, du søger. Den accept kan være svær, men nok ikke sværere end at blive ved med at gentage noget, der aldrig giver de ønskede resultater.
Ved du noget om, hvornår du skal starte hos psykologen?
I et andet indlæg spurgte du om, hvad terapi går ud på og jeg svarede under det indlæg. Hvis du har flere spørgsmål om det, så kan jeg forsøge at svare.
Mange hilsner Helene
venlig hilsen jakob
Jeg synes det er en vigtig ting, at du kan se, at du ikke fortjener den familie du har haft. Helene har klart ret når hun siger, at næste skridt er, at acceptere, at det er sådan det nu engang er. Men din indsigt kan hjælpe dig til at komme videre og den kan måske være med til at give dig en selvtillid- en forvisning om, at du ikke er som dem. At du er god imod andre og vil være en god far.
Jeg lærte engang i psykologi om med- og modreaktioner på ens opvækst. Dvs. at børn enten bliver som forældrene (fx. rodehoveder) eller bliver helt modsat (meget ordentlige). Jeg synes du skal bruge din indsigt i din familie som en drivkraft for, hvordan du vil være som menneske. Og samtidig vil du med tiden og igennem psykoterapien komme til at acceptere din barndom og de vilkår du havde dengang. For det er også rigtig vigtigt.
Men accept kan ikke forceres og det tager tid.
Jeg er utroligt imponeret over hvor afklaret du er omkring det hele nu. Du virker utrolig fornuftig. Du tager dig tid til at få det bedre, og det er grundlæggende. Én ting, synes jeg du skal vide. Når du kommer i terapi, og kommer til at snakke om de ting, du har med i ryksækken, kan det blive svært. Derfor er terapi ikke lig med, at du får det bedre med det samme. For du har en del, der skal arbejdes igennem. Derfor er det godt, at du har sat tid af til at få det bedre. Det vil komme dig til gode på lang sigt, så du kan arbejde det her igennem én gang for alle.
Med din opvækst i tankerne, tænker jeg på, om du mon har haft det dårligt tidligere i din ungdom? Har du nogensinde talt med nogen i din familie om din opvækst?
Mange tanker fra Oktober
Undskyld, hvis jeg lød hård i mit sidste svar til dig. Det var ikke hensigten. Oktober har så meget ret i det, hun skriver.
Jeg håber, at det er gået godt hos lægen i dag og at du har fået en henvisning til psykolog.
Hilsen Helene
hilsen jakob
Det er rigtigt hårdt, når der begynder at komme 'hul igennem' og man begynder at mærke, hvor svært det faktisk har været.
Men det er godt, at du tænker over det. For det hjælper ikke noget, at man bare skubber det fra sig og prøver at glemme og komme videre. Det kan man måske gøre et vist stykke tid, men før eller siden er man nødt til at forholde sig til det.
Når man ikke har oplevet, at andre har passet på én og været god ved én, da man var barn, så ved man heller ikke, hvordan man skal passe på sig selv og være god ved sig selv. Det skal man først til at lære.
Selvom det er hårdt nu, så kan og vil det blive bedre, når du gør noget for at få det bedre.
Hvordan gik det hos lægen i dag?
Hilsen Helene
h jakob
med venlig hilsen
Jakob
Det er ikke mærkeligt, at det er hårdt for dig lige nu.
Dels har du fået meget mere bevidsthed om dine problemer, du skal til psykolog, men der er jo en vis ventetid. Samt du plejer at være i gang og pludseligt magter du ikke det, du plejer at gøre. Desuden mærker du sikkert, at du er i en overgangsfase, hvor der skal til at ske noget nyt. Bevidst vil du gerne videre men der er ubevidste ting, der hindrer dig i det. Samlet kan det føre en masse frustrationer med sig.
Det er fint, at du er begyndt at lægge dine kostvaner om. Især, synes jeg, at det er godt, at du har droppet alkohol.
Du har tidligere skrevet, at du lider af psoriasis. Du ved selvfølgeligt, at den er påvirkelig af kosten. Rent psykologisk findes der teorier om, at hudproblemer har noget at gøre med grænseproblemer. Når man har haft en barndom med overgreb, så har man grænseproblemer. Så hvis du arbejder med at blive mere bevidst om at sige fra og til overfor andre og give mere udtryk for, hvad du har brug for og lyst til, så kan det være med til at forbedre din psoriasis. Du ved jo, at psoriasis forværres af stress og angst. Stress og angst kan man bl.a. få, fordi man ikke har fået sagt fra i tide. Omvendt er den situation, hvor du begynder at arbejde med dig selv også fyldt med stress og angst, så det kan give en midlertidig opblussen af lidelsen.
Dine søvnproblemer er naturlige reaktioner på alt det der sker for dig lige nu. Når vi sover arbejder underbevidstheden på højtryk – og der er givetvis mange ting i dit ubevidste, der rører på sig nu, hvor du har søgt hjælp og begynder at skabe forandringer.
Du føler, at dit liv er gået i stå på det ydre plan. Men på det indre plan er der sikkert mere liv, end der har været meget længe. Efterhånden som du får arbejdet med de ubevidste ting, kommer der større balance mellem det ydre og det indre.
Det var godt, at du fik holdt en pause fra de negative tanker og fik en god tur i Zoo :-)
Hilsen Helene
Helene har ret i, at det er helt naturligt, at du har det sådan lige nu.
Du har måske gået og gemt på dine følelser i et stykke tid for at klare hverdagen. Og nu, hvor du slapper af og har indset, at du har det svært, så kommer det hele frem.
Jeg kan varmt anbefale Baldrian med Citronmelisse til at sove på. Det er et naturlægemiddel, der ikke har nogen bivirkninger, og som har hjulpet mig igennem tiden. Måske det er værd for dig at prøve.
En ting der kan være vigtigt, når man har det som dig, er, at du skal finde nogle måder, hvor du kan lade din hjerne slappe af. Ligesom du havde en god tur i zoo, vil det være godt for dig, at finde nogle måder, hvorpå du kan slappe af og glemme det, der sker inden i dig. Det jeg gør er, at jeg mediterer, styrketræner, ser mine veninder o.lig.
Jeg skal selvfølgelig have overskud til at gøre de her ting, men ind i mellem er rart at komme hjem og opdage, at jeg slet ikke har tænkt på mig selv i nogle timer.
Du gør alle de ting, som jeg ville ønske, jeg havde gjort fra starten af, da jeg fik min depression. Du skal tænke meget på, at det her kommer til at tage tid. Og at det er vigtigt, at du tager den tid. Det er utroligt svært at bevare roen undervejs. Netop derfor at det vigtigt, at du finder nogle ting at lave, som er simple og som du kan klare. Det kan fx. være, at gå en lang tur hver dag.
Jeg håber du holder modet oppe.
Mvh. Oktober