angst eller depression

luffeman23

hej ja jeg prøver at holde modet oppe hver dag men nogle dage er det svært, og jeg ved godt inderst inde skal jeg nok komme igennem det her og jeg tror meget på det at det nok skal lykkes. Og jeg prøver osse på at lave nogle forskellige ting men det går meget langsomt synes har ikke denne energi lige nu som jeg plejer at have. Men min kæreste synes at jeg skal tage det stille og roligt hver dag og at jeg ikke behøver at lave ret meget hver dag men jeg vil da gerne helst at have noget at lave, og det synes hun det er flot.

med venlig hilsen jakob

Jan6969

Hej kære allesammen.
Jeg gik ned med stress/deprision i mit arbejde og har gennem forskellige behandlinger fået det langt bedre. Jeg startede med medicin hos lægen, som i første omgang ikke rigtig hjalp. Samtidig blev jeg henvist til fysioterapi. Dog fik jeg ikke egentlig massage hos fysioterapeuten, men hun brugte akupunktur og nogle indlæg i skoene. Mit problem var overbelastning rent fysisk igennem mange år og jeg var derfor arbejdet skæv i hofte- og skulderparti. Men gennem akupunktur fik jeg det også hurtigt bedre psykist. Jeg har trænet lidt hjemme med et bælte som hedder "Abtronic X2" for at få det bedre fysisk og få rettet op på muskulaturets skævhedder. Gennem min fysioterapeut fandt jeg frem til Kognetiv terapi, hvor jeg lånte en bog på biblioteket. Her bruges "tvangstanker" ikke, men Automatiske tanker. Pt. er jeg lidt min egen terapeut, mens jeg venter på at komme til at snakke med en psykolog, som jeg er blevet henvist til gennem Psykologisk Skadestue. Det har hjulpet mig meget at snakke med dem ude på Psykologisk Skadestue. Min læge har også midicineret mig igen med "Venlafaxin Bluefish", hvilket ikke var særlig rart den første uges tid, men efterfølgende har det givet mig en stor ro i kroppen, så jeg ikke reagere så kraftigt på følelserne fra mine automatiske tanker. Bogen jeg lånte på biblioteket hedder: Kognetiv terapi - teori, udøvelse og refleksion. Den er skrevet af Judith S. Beck. Det sidste jeg har haft stor gavn af er en massagepude fra OBH, efter som en deprition/skævt arbejdet krop giver en masse spændinger speciel i ryggen for mit vedkommende. Så lige nu ser jeg frem til at komme igang i samarbejde med en psykolog/terapeut, så jeg kan få ændret reaktionerne på mine automatiske tanker, som tit ender ud i vrede.
Jeg håber meget, at I kan bruge mit indlæg og jeg ved deprition har mange ansigter, så held og lykke på jeres vej tilbage til roen
En god ide er en lang gåtur ud i naturen, gerne væk fra byens mange mennesker

0ktober

Hej Jakob.

Din kæreste har ret, når hun siger, at du bør slappe af.
Men det tager tid at finde ind i en rytme. Mange siger, at motion hjælper på depression. Min veninde, der lider af stress, har fortalt, at hun har læst i en bog om stress, at motion ikke altid er godt. Hvis kroppen er fuldstændigt overbelastet, trænger den til komplet hvile.

Mit råd er meget konkret: Find det tidspunkt på dagen, hvor du har mest energi. For mig er det om formiddagen. Brug den tid til at gå en tur, handle ind og de småting du vil ordne den dag. Og slap så af resten af dagen. Tillad dig selv at slappe af og se det som en vigtig del af din helingsprocess.

Målet er, at du måske kan nå nogle ting i løbet af dagen ved fx. at gå turen om formiddagen, slappe af morgen og eftermiddag og så være frisk til at lave aftensmad og så slapper af om aftenen. (som et eksempel. Det er sådan jeg gør).

Der er mange måder og niveauer at slappe af og være sig selv på.
Fx.: læse en bog/se tv (slukker tankerne), skrive dagbog, digte eller bare dine tanker og følelser ned (sætter fokus på tankerne) og så fx. at lave almindelige dagligdagsting som at cykle eller gå en tur, hvor du er åben for de tanker og følelser, der popper op.

Som Jan skriver, så er kognitiv ting helt fantastisk. Jeg går også ud fra, at det bliver en kognitiv psykolog, du kommer til. Det skulle være ret effektivt overfor stress, depression og angst.

Mvh. Oktober

luffeman23

hej ja hun har ret min kæreste, i dag er jeg begyndt at gå en tur 30- til en 1 time og det kan jeg mærke at det gjorde meget godt. Og så tror jeg osse meget på at motion osse vil virke, og det der bare med at komme ud hver dag og det var i hvert fald godt i dag, ja og så er der jo det med at finde sin daglige rutine igen jeg skal nok bare tage den tid det tager, og så tror jeg osse det der med at føre dagbog hver dag er en meget god ide. Ved bare ikke hvornår jeg kan føle igen om hvornår jeg er klar til at arbejde jeg arbejde ikke lige pt har taget en stor pause pga af stress og angst og deb,

og jeg tager en dag af gangen, før i tiden var jeg jo altid lykkelig og altid kørte bare godt den gang men lige køre intet lige pt jeg savner at være mig selv men ved godt at det er jeg ikke lige nu, føler bare en gang imellem at jeg ikke kommer nogle veje. Men kan mærke at på en eller anden måde er jeg blevet en mere følsom person ind jeg har været, ligger bare nogle gange i min seng og natten og tænker hvem jeg er og hvorfor jeg nogen gange er ulykkelig, osse selv og der sker noget godt for mig så er jeg også ulykkelig engang imellem, kun en gang imellem det er ikke hele tiden jeg har det sådan .
med venlig hilsen

0ktober

Kære Jakob.

Bevar din positive tankegang. Og husk, at det er okay, at du indimellem ikke orker ting. Heller ikke selv om du har sat dig for at nå dem.

Du er fuldstændig på rette vej, og det hele skal nok blive bedre for dig.

Mange tanker fra Oktober

luffeman23

hej mange tak for denne hilsen oktober, ja og du har måske ret i at jeg er på rette vej nu. Jeg går en lang tur hver dag 1 times tid og er begyndt at stå lidt tigligere op igen som jeg gjorde før, og er blevet lidt bedre at slappe af og lytte til min krop og tage det med ro, der er bare lidt søvn ikke hver nat lige men hver tre nat eller sådan noget, og jeg vil kæmpe forsat for at få det endnu bedre, er osse begyndt at se at det ikke er mig det er i vejen med som menneske.

Med venlig hilsen

Jakob

luffeman23

hej jeg synes at jeg kan mærke en lille smule fremgang hver dag bare en lille bitte smule, jeg går en lang tur hver dag og er begyndt at lægge kosten lidt om det er en lille uges tid siden nu da jeg begyndte at spiser meget mere sunder. Og jeg kan osse godt mærke at det osse hjælper lidt, og ud over det laver jeg osse nogle små opgaver der hjemme som det huslige arbejde, men kan godt mærke at jeg bliver meget hurtigt træt når jeg laver sådan nogle små opgaver.
Men syntes det tager noget tid inden jeg er over det end jeg havde forvente jeg havde jo kun forvente det kun ville tage 14 dages tid men det kommer til at tage sin tid.
Og lægen ved ikke hvornår jeg er klar til at påbegynde arbejde igen, men jeg syntes det går meget meget langsomt meget langsomt, så jeg går bare her hjemme og slapper hver dag.

Med Venlig Hilsen Jakob

0ktober

Hej Jakob.

Jeg blev rigtig glad for at læse dit indlæg. Det lyder dejligt, at det går fremad. Og jeg ser det som et rigtig godt tegn, at det går langsomt. For så er der større chance for, at det holder i længden, for så er du sikker på, at du har dig selv med.

Jeg kan godt forstå, at du bliver træt, når du laver noget aktivt. Det er også derfor, det er godt, at du går derhjemme og slapper af, og så laver lidt ind i mellem.

Jeg håber at din gode fremgang fortsætter.

Mange hilsner fra Oktober

luffeman23

Hej
det går ikke så godt i tiden er begyndt at være meget nede i tiden igen, jeg for næsten den søvn jeg skal have vær nat men det er min familie min mor og far kan ikke rigtigt se at jeg lider af depression de kan ikke se deres fejl, og de læsser stadig af på mig igen igen og igen, og det er mega meget træls.
Jeg føler ikke rigtigt at de støtter mig de kan kun snakke om alt andet end lige det.
og udover det er jeg vist begyndt at få lidt gigt i min led i den ene knæ pga af den psoriasis jeg lider af har det ca 40% på kroppen, så jeg er meget ked af at jeg skal lide af psoriasis, og en depression og jeg kan godt mærke at det er meget hårdt ved kroppen at have 2 sygdomme.

med venlig hilsen Jakob

Helene2

Hej Jacob

Hvis du skal have det bedre, skal der ske nogle store forandringer i dit liv - og dem klarer du ikke alene. For det er følelsesmæssige forandringer.

Bl.a. at du lærer at sætte grænser. Også overfor dine forældre, så de ikke læsser af på dig. Du har brug for at få hævet dit selvværd.
Og du har brug for erkendelse af, at du ikke kan lave om på dine forældre - de har ikke ressourcerne til at forstå dig og klare dine følelser eller problemer. De kan ikke forstå, at det er deres ansvar, hvordan du har det, for hvis de forstod det, ville de føle skyld - og den følelse vil mennesker meget, meget gerne undgå. Selvom det er dine forældre, så betyder det ikke, at de er følelsesmæssigt voksne i forhold til dig. Der er byttet om på rollerne: Det er dig, der skal lytte og forstå dem og give dem, hvad de har brug for. Det er desværre et typisk mønster i mange familier og børnene, får store problemer som voksne. Men selvom dine forældre ikke påtager sig deres ansvar, så betyder det jo ikke, at det er dit ansvar.

Vi har været inde på det før, at din psoriasis forværres af din psykiske tilstand og hudproblemer handler som regel om grænseproblemer. Og du er vokset op i en familie med grænseproblemer, så der er nye ting, du vil have brug for at lære, så du kan få det bedre både psykisk og fysisk. De to ting hænger sammen.

Så længe der ikke sker store følelsesmæssige forandringer, vil du heller ikke opleve store vedvarende forbedringer i din tilstand.

Kom du til psykolog?


Mange hilsner Helene