Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Med venlig hilsen jakob
Jeg tror bestemt også, at du kan komme over det.
Men går der en måned imellem psykologsamtalerne. Det er meget længe især i starten.
Hilsen Helene
Ja, det hele skal nok gå. Det er rigtig godt, at du holder fast i det.
Og det er godt at høre, at du er glad for psykologen. Som Helene mener jeg også, at én gang om måneden er for lidt. Det "normale" er (så vidt jeg ved), at man starter med én gang om ugen. Det kan tage tre gange bare at komme ind på hinanden og inden hun/han forstår din baggrund, dit liv og din tankegang.
Kærlig hilsen Trine
Jeg er meget glad for at gå ved hende og snakke med hende om mine problemer.
Med venlig hilsen jakob
Jeg håber da meget snart at komme over det, men har det osse en smule svært med al det pt, jeg tror hele tiden jeg fejler noget andet og at jeg skal dø og så videre og så videre så det går ikke som jeg havde håbet det ville gå jeg prøver at komme ud af det men så for man jo bare smidt andet i hovedet af min forældre og så kører tankerne igen.
Med venlig Hilsen Jakob
Det kan også være rigtig svært, og det kan tage tid.
Og jo mere tid det tager, des større bliver ens tendens måske til at ville af med det NU... Men den følelser kan desværre forværre situationen. Det er vigtigt, at du prøver at acceptere, at du har en depression, og at det måske vil tage tid at komme over den. Og du skal prøve at acceptere de hæmninger, som sådan en depression giver dig i hverdagen og de fysiske symptomer den medfører.
Jeg vil helt klart anbefale, at du aftaler med din psykolog at komme der én gang om ugen fast i mindst en måned, så det måske rykker lidt mere.
Hvad tænker du selv om det?
Tanker fra Trine
Og, ja er begyndt at lægge madplaner om til noget mere sundt mad fordi jeg tror på det osse har en indvirking mod det og drikker meget vand hverdag røre næsten ikke usunde drikke.
hilsen Jakob
De anfald du beskriver, er det mon angstanfald?
Jeg tænker, at det ydre ikke har så meget at sige, som du tror.
Jeg tror faktisk, at det er vigtigere, at du kigger indad. Kigger bagud og ser, om du kan finde noget, der har været svært i dit liv, og som måske fremkalder det her nu. Eller hvordan dit liv så ud op til, at du blev deprimeret. Var du stresset, var der nogen dødsfald omkring dig eller andet?
Måske kan du begynde at skrive dine tanker ned, så du kan se, hvad du tænker på, når du har det allerværst.
Det er en rigtig god måde at komme mere i kontakt med dig selv på og lære at mærke efter.
Tror du det ville være en måde for dig lige nu?
Kærlig hilsen Trine
har det virkelig dårligt engang imellem tænker hele tiden på andre sygdomme, men har været ved læge lidt mange gange ved denne her uge og det er angst anfald jeg har fordi jeg tænker så meget hvornår jeg for den næste, jeg havde en tirsdag nat i denne uge hvor jeg rystede, havde kvamle, hjertebanken, svedte.
Men jeg er meget bange når jeg for dem ved ikke helt hvad jeg skal gøre, jeg kan ikke rigtigt holde mig i ro vil bare lavet noget hver dag og slapper ikke.
Så er meget ked af det at det er mig som den eneste i hele min familie som skal slås med så meget både med psoriasis, og stress/panikangst er virkelig meget ulykkelig over det de eneste der virkelig støtter mig er min kæreste, og alle i hendes familie, og nogle i min egen familie men ikke alle sammen, og det er jeg ked af har virkelig brug for deres støtte.
Så nogen gange tænker jeg på hvad jeg skal gøre
Hilsen jakob
Jeg husker, at du har skrevet om din opvækst, der har været svær. Det er naturligt, at der er én i familien der bærer alle symptomerne på alt, hvad der er galt i familien. I din familie er det måske dig, der reagerer mest på det - både med angst og psoriasis.
Desværre er familien sjældent i stand til at støtte dem, der har det dårligt. Det er en del af familiemønstret. Så du vil hjælpe dig selv, hvis du forstår, at familien simpelthen ikke er de mennesker, der kan hjælpe dig og give dig, hvad du har brug for. De kunne ikke, da du var barn og de kan stadigt ikke. Derfor må du søge det, du har brug for andre steder, ellers bliver du ved med at blive såret og skuffet.
Du tænker på, hvad du skal gøre...
Der er jo desværre ikke nogen hurtige eller lette løsninger. At hænge i med din psykologbehandling er nok det bedste, du kan gøre. Så vidt jeg husker, var der temmelig lang tid mellem sessionerne. Forhåbentligt får du flere sessioner nu?
Hvis du kan lide at læse, kan du fremskynde processen ved at få viden og forståelse. Det kan være godt f.eks. at læse bøger, der forklarer, hvordan skadelige familiemønstre påvirker én og også bøger om selvudvikling.
Mange hilsner Helene