angst eller depression

luffeman23

jeg er en mand på 23 år, og jeg vil meget gerne have svar på en række symptomer og hvad det kan være. Det begyndte for nogle dage siden at hvor jeg begyndte at have svimmelhed, hjertebanken,hovedpine,og virkelig meget uro i kroppen, så to jeg til min læge og det han sagde var er det er tvangstanker jeg lider af og der blev udskrevet lykkepiller ud til mig, har taget nogle sygedage fra jobbet, er meget værst om morgen når jeg står har jeg det skidt og er ikke mig selv og er bange for at tage på arbejde jeg er kanon træt hver morgen sover hellere ikke så meget om natten er næsten altid vågen og har ikke haft en god nattesøvn de sidste 4 dage. Jeg er så bange for der sker noget med mig når jeg for anfald jeg er så bange for at jeg skal dø eller miste min bevidsthed. Så jeg er meget ked af at jeg har det sådan her før jeg fik det var jeg en sød og meget rar elsket at være på jobbet hver, og komme hjem til min søde kæreste hver dag, men lige er det svært i livet prøver på at lave noget som gør mig glad men hver gang kommer jeg til at tænke for meget og bliver ked af det,

håber der kan gøres noget så jeg kan få det godt igen

mvh jakob

Helene2

Hej Jacob

Det er sørgeligt, så gode mange læger er til bare at udskrive medicin og så ikke gøre yderligere. Psykofarmaka kan ikke stå alene, det bør ledsages af samtaler/samtaleterapi. Din læge kan henvise dig til en psykiater uden, at det koster dig noget, men desværre er det ikke mange psykiatere, der kan samtaleterapi. Psykiatere beskæftiger sig pr. definition mest med medicinering.
Derfor vil jeg råde dig til at opsøge en psykolog eller terapeut. For at blive henvist til en psykolog skal visse kritereier være opfyldt. Det er lægen, der skal vurdere, om de er det. Du kan selv frit vælge en terapeut eller en psykolog, men så skal du selv betale for behandlingen.

Jeg tænker om det ville berolige dig, hvis du blev undersøgt fysisk? I så fald må du til lægen igen og bede om en grundig undersøgelse.

Og så tænker jeg på, om der er sket nogle forandringer i dit liv indenfor den sidste tid? Har du været ude for noget ubehageligt? Hvordan har du det ellers med dit arbejde? Hvordan har du ellers haft det psykisk/følelsesmæssigt?
Svarene kan måske fortælle dig, hvis noget i dit liv ikke fungerer godt nok, så der er brug for forandringer. Belastninger man ikke er bevidst om, kan skabe f.eks. angstsymptomer, der kan vise sig f.eks. som de symptomer, du har.


Hilsen Helene

0ktober

Hej Jakob.

Det lyder slet ikke godt.
Jeg må dog sige, at jeg synes at lægens "diagnose" på tvangstanker er noget underligt. I hvert fald ud fra det du skriver.
Måske har han været dårlig til at forklare sig.
Det lyder helt klart som om, du lyder af angst.

Du kan læse nogle gode artikler om angst inde på www.netpsykiater.dk
Det første en psykolog eller psykiater vil gøre i behandlingen er, at man underviser personen i sygdommen. Især når man har angst, er det vigtigt at kunne fokusere på, hvorfor de opstår, og hvad der ofte sker, når de opstår.

Umiddelbart synes jeg ikke din læge lyder ret kompetent.
Hvis du er under 34 (tror jeg det er) og lider af en depression, kan du blive henvist til psykologi. Det er som regel den eneste måde, med mindre man har en kronisk fysisk sygdom, nogen tæt på én er død eller man har været offer for/vidne til en ulykke.
Min læge henviste mig som deprimeret, selv om jeg primært havde angst. Men depression følger ofte, og vil især komme, fordi man bliver forvirret, bange og stresset over at være så angst, som du er.

Helene har ret i, at de fleste psykiatere primært fokuserer på medicin. Der findes dog nogle gode ind i mellem. Men... Der er oftest 4-6 måneders ventetid. Du kan sagtens finde en psykolog på 1-3 måneder. Og for at motivere dig til at tage kampen op, kan jeg fortælle dig, at kognitiv terapi har bevist sig meget effektivt over for angst.

Held og lykke med din kamp.

Venlig hilsen Oktober

luffeman23

hej tak for de mange gode råd jeg har fået det er jeg meget glad, mig og min kæreste havde osse snakket om at finde jeg kunne gå i terapi ved og jeg er på lykkepiller lige nu, men det er ikke nemt at kæmpe med 2 sygdomme jeg lider af en hudsygdom der hed psoriasis som bliver meget påvirket af det med angst og stress, jeg føler osse selv at jeg har en meget stresset hverdag, jeg har sygemeldt til og med på mandag så har jeg været hjemme i 14 dage pga af det og i morgens begynder jeg på at få massage ved en massør jeg kender fordi jeg er så meget anspændt i hele muskelsystem.
Ja du har ret jeg er meget sur på min læge at han tror bare det er tvangstanker men det er stress/ angst jeg lider af

MVH jakob

0ktober

Hej igen :-)

Ros til dig fordi du ikke bare køber lægens forklaring. Og igen fordi du kan tale med din kæreste om det.
Det lyder som en helt fantastisk idé med massage. Jeg tror på, at det er vigtigt, at man gør noget ved de ting man kan. Og at få massage til at slappe af i musklerne er et godt skridt på vejen. Faktisk skal jeg selv samme vej på mandag :-)

Har du tænkt på at inddrage din læge mht. at komme til en psykolog?

På nettet er der steder, hvor du kan få overblik over hvilke psykologer der er i dit område, hvad de arbejder med og hvor lang ventetid der er. Det er dog vigtigt, at psykologen har overenskomst med sygesikringen, hvis du bliver henvist for din læge.

Held og lykke!

luffeman23

ja det er en god ide med massage jeg har en fast tid hver uge det hjalp lidt første gang men der kommer nok til at gå noget tid inden det for alvor virker, ja og jeg skal til pyskelog. Ja så er jeg meget glad for at jeg har en min kæreste som støtter mig meget igennem denne svære tid, ja og jeg har valgt at sygemelde mig igennem kommunen så jeg kan blive ordenligt rask igen. så jeg kan klare et fast arbejde igen, jeg har fuldt mit råd fra kæresten om det er bedst på den måde med pause fra arbejde af.

mvh jakob

luffeman23

så det er ikke så nemt i denne tid, hvor alt bare køre rundt rundt i hvoedet med tanker og atter tanker, jeg har bare haft så mange problemer med min familie som aldrig har været god ved min far slog mig næsten altid som barn og min mor gad ikke rigtigt gad at tage sig af mig hun har jo kun været glad for at få små børn. Så det var ikke nemt at være barn og jeg tror mere og mere på det er det der er skyld i at jeg har det som om det jeg har lige nu, men der er ingen i min familie der støtter mig og det har de aldrig gjort, og synes bare at det er så meget urefærdigt at det hele mit liv er det gået ud over mig jeg har altid kæmpet og kæmpet med at skabe resultater men jeg føler ikke det har været godt nok til dem.

h jakob

Helene2

Hej Jakob

Det du fortæller om din barndom, synes jeg giver en god forklaring på dine symptomer. En opvækst med vold og en familie, der ikke støtter én danner et stærkt grundlag for følelsesmæssige problemer og for angst, depression og andre psykiske problemer. Igennem livet kæmper man for at klare sig, men på et tidspunkt har man bare ikke kræfterne til at kæmpe længere – og så ryger man ned, som du oplever det nu.

Når du ikke har kunnet gøre din familie tilfredse indtil nu, så skal du nok ikke regne med, at det vil lykkes. Det har ikke noget med dig at gøre. Mennesker der ikke vil være tilfredse, kan man ikke gøre tilfredse – uanset hvad man gør, kan de altid finde noget, der ikke er godt nok. Så hovedsagen er, at du bliver tilfreds med dig selv.

Det kan være et stort og meget positivt vendepunkt, når man begynder at arbejde med tingene i terapi. Jeg håber for dig, at du får udbytte af det.

Jeg har selv haft en opvækst, der var ét stort traume. Men med den rigtige hjælp og ved at arbejde meget med sig selv, kan man komme igennem det og få skabt et godt liv fremadrettet. Heldigvis har du din kæreste, der støtter dig. Det er rigtigt godt.


Hilsen Helene

luffeman23

mange tak for råd jeg er så glad for at der er nogle andre mennesker her på denne debat, som forstår mig ja og jeg er meget stolt og glad for at jeg er sammen med min dejlige søde kæreste. Jeg føler mig bare så svigte af mine forældre, og nogle gange kan jeg ligge en hel nat og græde og tænke på min barndom som bestemt ikke var nemt, det var ikke nemt når enes far bare drak næsten hele tiden, og kom altid fuld hjem, og han kørte kørte hjem selvom han var fuld. Jeg troede at min far blev klogere idag men han har stadig væk et problem med at styre sig selv, og den gang jeg var barn var jeg altid bange for at få slag af min far når han drak.

h jakob

Helene2

Hej Jakob

Jeg kender godt følelsen af at være blevet svigtet af mine forældre. Jeg var bare meget ældre, før jeg blev bevidst om det. Det må være meget hårdt at være bevidst om det, mens man er ung og stadigt har meget brug for sine forældre.
Min far var også alkoholiker og jeg var også udsat for forskellige former for vold – både psykisk, fysisk og følelsesmæssigt. Det sætter sig dybe spor at vokse op i en misbrugsfamilie.

Det er godt, at du har fået taget hul på problmerne. Det er også godt, at du får grædt over det. Det er bare nødvendigt med hjælp til at få bearbejdet og komme ud af de depressive følelser og magtesløsheden igen.
Her er det en fordel, at du ikke er så gammel endnu. Da jeg begyndte at arbejde med mine problemer var jeg ca. halvvejs i livet, så jeg følte, at jeg havde meget travlt, så jeg kunne nå at få det godt, inden det var slut. For det er både et hårdt og langvarigt arbejde at få skabt sig et godt liv, når udgangspunktet er skidt, men det kan heldigvis lade sig gøre.
Uanset om du mærker det eller ej, så har din barndom fået skabt nogle ressourcer i dig, der kan hjælpe dig i fremtiden og du har også en masse uudviklede potentialer. Så selvom det har været hårdt indtil nu, så tro på, at det bliver bedre nu, hvor du søger hjælp og arbejder for at gøre det bedre.


Mange hilsner Helene

luffeman23

hej ja der er meget at arbejde med lige pt, og jeg er meget opsat på at jeg kan få en bedre liv, og jeg tror meget på det at det nok skal lade sig gøre med en pysketerapi og massage og så har jeg jo min kæreste som støtter mig. Men jeg tænker på nogen gange at jeg ikke har fortjent sådan en familie som jeg har men de har gjort meget forkert det kan jeg se nu min 3 andre søskendene måtte alt og jeg måtte næsten ingenting, jeg har altid været en dreng i min barndom der altid gjorde hvad jeg fik besked på, fordi jeg ikke ville være uartig som mine søskendene er i dag er meget ked af det at de opføre sig som de gør idag. Men når jeg selv for børn engang så vil jeg ikke opdrage dem som jeg selv blev opdraget, men er osse meget glad for at jeg ikke bor hjemme mere jeg bor sammen med kæresten, men hver gang vi er der hjemme kan de bare aldrig snakke ordenligt.

med venlig hilsen jakob