Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
ja havde osse overvejet at læse noget mere om det, men jeg tror selv på at det kommer til at tage sin tid.
Men er måske lidt lige som en tøs der virkelig bliver bange når jeg for angst anfald.
Men er meget glad for at andre skriver til mig mig om råd hvad jeg kan gøre, føler mig bare så svigte af min forældre, som kun har lyttet til min søskendene i stedt for mig, har blandt andet taget nogle debatter med dem men vil de lytte nej det vil de ikke.
Nok er jeg den ældste af i alt 4 børn, men det var altid de 3 andre der kom i føreste række, så det var meget træls at være barn.
Hilsen jakob
Hvor tit går du hos psykologen nu?
Selvfølgeligt er du bange for dine angstanfald. Det er helt naturligt. Det har ikke noget at gøre med at være 'en tøs' eller en kylling eller sådan noget. Tilgengæld er du modig, når du arbejder med din angst og prøver at finde ud af, hvad det er årsagen til den.
Det er klart, at du føler dig svigtet af din familie, for du bliver svigtet. Desværre er det bare de livsvilkår mange mennesker har og har haft. Jeg er også blevet svigtet rigtigt meget og har altid kun haft en familie af navn men aldrig af gavn.
Du skriver, at du har prøvet at tage nogle debatter med dem, men de vil ikke lytte. Nej, det vil de ikke, for det kan de ikke. Det har ikke noget med dig at gøre - det har noget at gøre med, hvordan de har det og den slags mennesker som de er.
Du kan ikke forandre din familie. Enten må du lære at leve med dem som de er eller også må du tage afstand til dem. Du er voksen nu og den barske sandhed er, at du kun vil blive skuffet gang på gang, så længe du prøver at få noget fra dem, de ikke kan give dig. Det bedste du kan gøre er at sige til dig selv, at du vil kæmpe for et godt liv, der bliver som DU ønsker det, uanset hvad din familie gør eller ikke gør.
Jeg ved godt, at det gør ondt at give slip på familien og opgive håbet om at få, hvad man har brug for. Men det gør også ondt at blive ved med at prøve at få noget, man ikke kan få fra dem. Så er det, man kommer til at sidde fast i depressive følelser og angst.
Kærlig hilsen Helene
Hilsen jakob
Der er desværre alt for lang tid imellem samtalerne hos psykologen. Kan det mon være muligt, at du kan få nogle flere tider, så der ikke går så længe imellem?
Det er godt, at du kan mærke, at det faktisk bliver lidt bedre, hvis du ikke besøger dine forældre så tit. Det skal du lyttte til.
Mange hilsner Helene
Ja og det hjælper osse lidt på at hun ringer så meget, når min mor ringer så det bare om andre problemer, og det for jeg da det ikke bedre af,
Så jeg er glad for lidt fred og ro fra dem engang imellem.
Hilsen Jakob
Jeg synes, du skal ringe til din psykolog og få en snak om, at du gerne vil have flere timer. Når du har det så skidt, som du har det nu, så vil det optimale altså være én gang om ugen. Især nu, hvor du døjer med angstanfald, for det er voldsomt.
Som Helene siger, så er det helt normalt, at du bliver meget bange for panikanfaldene. Får du medicin i mod dem, og hvad sagde din læge til det?
Eftersom at det her virker til at blive lidt værre henad vejen, så er der noget i det, som du skal ind og arbejde med dig selv. Og det kræver, at du kommer hos en psykolog minimum hver 14. dag og helst én gang om ugen det første stykke tid.
Hæng i, det hele skal nok gå.
Kærlig hilsen Trine
ja en gang om ugen havde mig og min kæretse osse snakket om, jeg syntes mit humør svinger lidt fra dag til dag nogle dage har jeg det godt men nogle dage går de bare ned af bakke.
Og det er det jeg er meget bange for nogle jeg har dårlige dage, og der e nogle dage hvor jeg bare ikke kan overskue det, især når jeg for angst anfald.
Så nogle gange kommer jeg til at tænke på hvornår den næste angst anfald kommer, prøver osse meget på at undgå det med at tænke over det men det er ikke lige altid lige det lykkes.
hilsen
Jakob
Jeg tænker på, om du får noget medicin for din angst?
Jeg tænker, at det måske kunne være en idé indtil du kommer ind i et mere fast forløb hos psykologen.
Husk nu at passe på dig selv.
Tanker fra Trine
Med venlig hilsen
Jakob
jeg er lige blevet sat lidt op i piller, jeg har det bare skidt med min familie lige nu de ringer hele tiden.
Så der er noget i vejen hele tiden, de er ikke gode ved mig jeg for af vide af dem det ikke er deres skyld jeg har det sådan som jeg har det, og det ikke er deres skyld jeg har det.
De har sagt at det er min egen skyld at jeg lider af angst anfald og depression lige nu.
Så nogle gange tænker bare på at det var letter at man to lang væk fra min familie, de har aldrig været gode ved mig.
Og jeg er bare lidt ked af det at de tror det er min egen skyld, jeg for angst anfald være gang jeg snakker med dem så jeg skal ind og lægge mig være gang når de har noget at brokke sig over.,
H jakob